Verner udvandrede for 35 år siden til Venezuela. Han fortæller her om den røde gård ved indgangen til Højer. Vi skal også høre om mødet med en smedemester fra Nørregade ved Store Okseø. Og også en dejlig beskrivelse af Falle, der var cykelhandler, fisker og meget mere. Verner besøgte ofte sin farfar, Otto Schmidt i Højer.

Mails fra Venezuela

Vi har tre gange modtaget mails og kommentarer fra Verner Schmidt helt over fra Venezuela. Opmærksomme læsere har sikkert læst noget af dette før. Men vi har nu valgt at sammensætte det hele til en artikel.

Farfar var Otto Schmidt

Verner har siden han udvandrede til Venezuela for 35 år siden været i Danmark tre gange. Egentlig er han opvokset i Tune ved Roskilde. Han har været i Højer og besøge sin farfar Otto Schmidt flere gange i sin ungdom.

Når han læser artiklerne på dengang.dk føler han sig hensat til Højer i 1960erne og 1970erne.

Født på den røde gård

Farfar, Otto Schmidt er født på den røde gård lige ved indkørslen til Højer fra Tønder – siden. Den lå der endnu, da Verner besøgte Højer i 1981.

Denne gård blev bygget af Verners tipoldemor. Og gården fik oldefar og oldemor i bryllupsgave.

Otto boede sidst i Klostergade 9. Ottos husaruniform hænger i dag på museum.

Et besøg på Okseøen

Da jeg var omkring 13 år var jeg på besøg hos farfar. Det var i 1969. Vi tog en tur til Store Okseø i Flensborg Fjord. Her var noget med nogle pensionister fra det tyske mindretal i Højer.

En smedemester fra Højer

På denne tur var en smedemester fra Nørregade i Højer. Smeden var meget opmærksom på mig. Jeg var den yngste af alle. Alle de andre var pensionister, eller tæt ved.

Vi var også forbi Frøslevlejren.(Fårhuslejren) Jeg var meget fortørnet over, at de fleste af mændene havde været interneret der, efter at danskerne overtog den.

Hele Højer var i familie med farfar

De snakkede meget om, hvordan de i den tid, forbedrede vejen til lejren. De fleste var fætre og kusiner til min farfar. De fleste havde også kendt mig fra da jeg første gang kom alene til Højer. Det overraskede mig, for jeg kunne ikke huske nogen.

I det hele taget lod det til, at alle de ældre mennesker i byen var i familie med min farfar.

Falle

Jeg kan stadig huske Falle, selv om jeg har boet i Venezuela i 35 år. Den gamle ladebygning i Søndergade tilhørte min farfar.

Jeg var dreng, da Falle fik en mundtlig aftale med min farfar om lejemål. Egentlig skulle han bare bruge et par båse. Men i løbet af ganske kort tid fyldte han hele stalden op.

Cykler måtte fjernes

Da min farfar blev ældre og ikke kunne gå op af trappen, blev loftet også fyldt op. Da jeg sidst besøgte min farfar i 1981, var der også cykler i loftsrummet. Dem måtte jeg fjerne for at kunne bruge kammeret.

Der blev aldrig betalt husleje

Der blev hvis aldrig betalt rigtig husleje. Efter hvad min farfar sagde, havde Falle aldrig penge. En af lejebetingelserne var dog, at når vi drenge kom hjem til farfar på ferie, skulle Falle stille cykler til rådighed.

Men disse var godt brugte, og ofte måtte vi op til Falle på Torvet for at få dem lappet.

Min farfar havde købt en hel ny funklende cykel. Den indgik også i gruppen af brugte cykler.

Falle er sådan en god mand

De havde en gang imellem nogle kraftige diskussioner om huslejen. Men den klarede Falle ved jævnligt, at komme med stegte ål.

Når jeg efter disse diskussioner spurgte min farfar, hvorfor han ikke krævede sine penge, slog det hen med:

 Falle er sådan en god mand

Hvor blev cyklerne af?

Det kommer vel også af, at min farfar var meget ensom , efter at han blev alene. Falle kom jævnlig med et kop kaffe eller en stille øl. Hvad der blev af cyklerne ved jeg ikke. For da farfar døde, solgte min far huset. Og så måtte Falle flytte det hele.

– dengang.dk indeholder flere artikler om falle og livet i Højer