Foredrag afholdt den 6. november 2011 på Nørrebro Bibliotek i Bragesgade. Det Sønderjyske Kaffebord blev et symbol på sammenhold under tyskertiden fra 1864
– 1920. Den overlevede to verdenskrige. Det sønderjyske kaffebord og Sort Sol er det, der trækker turister til. Men er det den ægte vare, som turisterne bliver budt. Hvorfor er det lige, at det Sønderjyske kaffebord byder på så mange traditioner.? Få den sande historie her, fra en, der er opvokset med den ægte vare. Nutidens skønhedsidealer gør, at det ægte Sønderjyske Kaffebord i dag har svært ved at begå sig.

 

Sønderjyder har noget for sig selv

Sønderjyder har noget som andre ikke har. Og det er

1. Sproget
2. Maden
3. Drikkevaner

 

Sproget

Vi kan jo starte med sproget, og en hyldest til det sønderjyske kaffebord. Digtet I skal høre stammer helt ude ved Vadehavet – fra Ballum.

• Heæe ska I høe lidt om synnejysk kaffeboe
• de wå  hen ve Chresten Pæsensns gammel moe
• Hun haj bojn æn masse fremme
• de wå  et gild, æ alle glemme
• Føst såt vi inn æ daule dørens å snagge
• så  gik æ døer op te di anne gemmagge
• å vi kom inn te æ boe mæ manne slaus kach
• få  gammel Stine Pæsen vå goe te å bach
• Teå beynn fik vi pumle mæ et tyk lau smø
• så  vå dæ kringel, som de sæ hø
• Dæ wå chokoladekach å søstekach
• å dæ hele sku vi da smach
• Da vi omsije o æ laukach tau fat
• da wå  æ læres Marie sat
• Næj, ved do nå  va Marie, æ broetort ska do da smach
• soej Stinne,å gau hin et årnle styk kach
• Æn ristårt vå dæ å, å æn laukach mæ fløje
• de wå da gåt, de både haj høns å køje
• få haj di sku køef åll de kræm te æ kach
• haj dæ nåk it væt manne tebach
• Ændle noij vi tæ æ småkache
• de æ vist æn syv – åt slau, Stinne ålti bache –
• æ ku næsten it få æn bi meje neje
• men Stinne Soej ”Tai da æn klnæpkach, dæn  æ it så feje”
• Te ållesist kom æ Ingenting da wå 
• æ mauskin lich ve å spring,
• mæn Stinne gau sæ  it, vi sku smach æt olt
• æ wunnert mæ ve, te æ mauskin holt.
• Så  wæn æn it æ suen å rask å ha æn maue så stoe
• ska æn it gå mæ te et synnejysk kaffeboe.
• Mæn wæn I ha løjst de heæ, ha I moske dåch løst a lau
• et richte synnejysk kaffeboe, som i gammel dau.

Et fantastisk digt, der slutter af med at konstanterne, at såfremt du ikke er ved godt helbred og har en stor mave, så skal du aldrig indtage sønderjysk kaffebord. Og læg mærke til, at selv om flere i digtet var mætte, ja så pressede værtinden gæsterne til at spise mere.

 

Bevarelse af det sønderjyske

Og man gør jo også noget for at bevare det sønderjyske sprog. Her i København  har vi Æ Synnejysk Ambassade. Her kan eksil – sønderjyder dyrke det sønderjyske sprog. Nede i Sønderjylland har man Æ Synnejysk Forening.

 

Ordet Mojn

Ordet Mojn er blevet trend i visse kredse. Det er sket efter, at Anders Lund Madsen er begyndt at bruge det. Det er også navnet på et ugeblad i Flensborg  og en radiostation i Aabenraa.
Ja vi siger Mojn morgen, middag og aften. Man diskuterer så, hvordan det skal staves.

Men der er mange dialekter i Sønderjylland, skal vi hilse at sige. I en omkreds af 15 km fra Tønder er der mindst seks forskellige dialekter. Både prøjserne  og danskerne brugte sproget i den nationale krig.

 

Specielle drikkevaner

I Sønderjylland drikker vi Grog, Farisæer, Friesengeist eller Kaffepunch. Og så stammer Bommerlund – snapsen fra Sønderjylland.  Der findes et specielt plattysk mundheld:

• Eten un Drinken hölt Lief und Seel

Det betyder:

• at spise og drikke bevarer krop og sjæl

Lige syd for grænsen har friserne deres nationaldrik, der hedder Flipps. Den laves af varmt øl med æg og rom. På øen Föhr havde man en drik, man kaldte Tote Tante. Den bestod af Kakao tilsat alkohol. Nogle steder med flødeskum.

 

Verdensrekord i Tønder

Nu handler dette foredrag ikke om alkohol. I kan læse mere om sønderjydernes drikkevaner og opskrifter på disse på min hjemmeside. Men I skal lige have med, at Tønder  havde verdensrekord i antal af værtshuse pr. indbygger.

 

Kulinariske herligheder

Egentlig forstår jeg ikke, hvorfor turistforeningen i Tønder ikke gør mere ud af, at fremhæve de kulinariske lækkerier, som byen kan byde på. Hør blot her:

• Sønderjysk Grønlangkål,
•  Vinsuppe med skinke
• ,- Surrib, Solæg, Snysk,
• -Hvidkålsbudding,
• – Gammeldags Hvidkål, og meget mere – velbekomme.

Falsk reklame

Forleden holdt jeg et foredrag, hvor vi blev beværtet med en lækker tre retters menu. Der blev sagt, at desserten var Sønderjysk kaffebord. Men det havde ikke noget med Sønderjysk
kaffebord at gøre.

 

Der bydes på 

30 slags kager I dag er det sort sol og sønderjysk kaffebord, der trækker turister til Sønderjylland. Kroer og hoteller tilbyder i dag et overdådigt kaffebord med op til 30 forskellige slags kager. Hvorfor er det lige at Sønderjysk kaffebord er blevet så populær. Jo, det er fordi, at det er en stærk tradition bag ved og en historie. Det sønderjyske kaffebord blev en slags sammenhold mod det prøjsiske styre. Kaffebordet blev en slags ståsted for danskheden.

 

Pludselig med i Kejserriget

Efter Danmarks nederlag i 1864 var omkring 175.000 dansk talende – og følende indbyggere i det tidligere danske hertugdømme Slesvig med et pennestrøg blevet statsborgere i Det Tyske Kejserrige, som blev proklameret i 1871.

 

De glemte en paragraf

Efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 blev der i fredstraktaten indført en § 5. Den indeholdt en aftale om, at de nordligste amter i Slesvig  skulle afstås til Danmark, hvis befolkningen ønskede dette. Men den aftale, holdt de ikke.

 

Store krav til mave og sjæl 

Vi andre voksede op med det overdådige kaffebord. Når der var konfirmation, barnedåb, rund fødselsdag eller familie træf blev der disket op med det overdådige kaffebord. Og så skulle man også have suppe, steg og dessert.

Det sønderjyske kaffebord stiller virkelig krav til din mave. Ikke underligt at vi altid skulle ud og gå efter en gang sønderjysk kaffebord. I vores tid med slankekure og økologi er det sønderjyske kaffebord ikke særlig moderne. Og man skal virkelig have tid, for at gå i kast med det rigtige sønderjyske kaffebord.

 

I dag bestemmer du selv

I dag er det ikke så meget sport ved det sønderjyske kaffebord. I hvert fald ikke, hvis det indtages på en kro eller hotel. Her bestemmer du selv, hvor meget du vil spise. Hele herligheden står fremme, så du selv kan gå op og hente det. Men sådan var det ikke oprindelig. Da foregik det hele ved bordet, og man lagde mærke til, hvor meget du fik at spise. Spiste du ikke nok, blev det kommenteret.

 

120 opskrifter

Enhver sønderjysk familie havde deres egne opskrifter og navne på deres kager. Her på siden kan du finde ca. 120 opskrifter på lækre kager, småkager, skærekager og lagkager. Det var prestige for de sønderjyske husmødre at overgå nabokonen i det sønderjyske kaffebord. Man snakkede om det i sognet.

 

Ingen spiritusbevilling

Men udviklingen tog rigtig fat i slutningen af 1800 – tallet, hvor Sønderjylland  var under preussisk styre. Myndighederne straffede dem, der gav tilladelse til, at de dansksindede kunne holde møde. Derfor blev man nødt til selv at bygge danske forsamlingshuse, hvor man kunne holde møde. Man kunne ikke få spiritusbevilling. Det var slut med øl og punch. Derfor blev det til kaffe og kager i stedet. Og kagerne blev medbragt. Hurtig opstod der så en kappestrid mellem kvinderne. Hvem kunne bage de bedste kager?

 

Man tog selv kagerne med

Det sønderjyske kaffebord opstod sammen med den blå sangbog, udgivet af Sprogforeningen. Man sang fædrelandssange og havde inviteret spændende mennesker til at holde foredrag. Disse foredrag var oplivende og styrkede danskheden. Foredragsholderne nord for Kongeåen kunne rejse hjem og fortælle om de overdådige kaffeborde.

Man hyggede sig sammen under foredragene og fædrelandssangene. Familierne tog selv lagkager og skærekager med til møderne. Konerne overgik hinanden med duftende fade. Kagefadene skulle vandre rundt før foredragene. Man skulle fylde sin tallerken, så man ikke forstyrrede foredragsholderen.

 

Tysk Gendarm: Danskerne æder for meget kage

De tyske myndigheder ville ikke give spiritusbevilling. Alle møder blev overværet af en tysk gendarm. En af dem blev helt led af alt det bagværk:

• Disse danskere æder kager og kager, derfor kan de aldrig klare sig. Vi tyskere holder os til grogger, det giver varme og styrke.

Foredragsholderen var gerne en nordslesvigsk journalist, frimenighedspræst eller vandrelærer. Ja nogen gange kunne det også være en landmand. Det kunne også være en kendt person fra Danmark, hvis han ellers fik indrejse – tilladelse.

 

50 forsamlingshuse i 1914

Foredragsforeningerne udsprang af den grundtvigske bevægelse. En masse danske bevægelser opstod. De mødtes de steder, hvor indehaveren trodsede forbuddet mod at udleje til de
dansksindede. På alle måder blev de chikaneret af prøjserne. Derfor måtte man bygge selv. De første danske forsamlingshuse blev bygget i 1892.

Også højskolerne i Sønderjylland blev ramt af de preussiske restriktioner.

I 1914 var der 50 forsamlingshuse, hvor man kunne samles. Foreningsliv og forsamlingshusene gjorde de dansksindede slesvigere til danske sønderjyder. Nord fra støttede man massivt disse initiativer.

 

Tyskheden bredte sig

En lov fra 1876 bestemte, at tysk skulle være det eneste tilladte sprog i den offentlige forvaltning. Den nye generation af preussiske embedsmænd var præget af den nationale ideologi. Man var indstillet på at fremskynde germaniseringen af de erobrede landsdele. Fortyskningen ramte også folkeskolen. Lærerne skulle tale tysk til børnene og sørge for, at de også indbyrdes talte tysk.

 

Danske vandrelærer blev forfulgt

Danske vandrelærer på gårdene blev forfulgt af de tyske myndigheder. Og med støtte fra den tyske regering blev der opkøbt over 300 ejendomme i det sønderjyske. Nu skulle landmænd med den rigtige germanske indstilling komme til landsdelen.

 

Köhler – tiden

Den preussiske administration blev betydelig mere barsk, da den tidligere preussiske indenrigsminister, Ernst Mathias von Köhler skulle administrere styret. Med hård hånd slog han den danske agitation ned. De dansksindede skulle lære at hæfte solidarisk. Med andre ord. Hvis en begik en fejl, skulle flere straffes.

Han udviste folk i massevis. Det gik især ud over tjenestefolk, der arbejde i dansksindede hjem. Man fik kun en frist på 24 timer til at forsvinde. Men når en far blev udvist, kunne det
betyde økonomisk ruin for hele familien.

Denne von Köhler tog rigtig fat omkring 1898. Dansksindede møder blev opløst uden grund. Fra 1901 var almindelige møder så godt som udelukket for de dansksindede. Der var også skarp censur i ytringsfriheden. Preusserne forsøgte at overtage de danske aviser.

 

Man flygtede eller udvandrede

Man havde pligt til at aftjene den preussiske værnepligt. Det var der ikke alle, der ville. Man udvandrede til Det forjættede Land eller flygtede til Danmark. Ved den lejlighed blev ikke så få skudt. Man mente dog, at det ville skade den danske sag, hvis alle unge mænd flygtede. Cirka 10 pct. af de 30.000 nordslesvigere, der deltog i krigen på tysk side, flygtede.

En af flugtruterne gik ud over Vadehavet. Men her var placeret dige-vagter. Og de tyske patruljebåde kun nemt opsnappe de flygtende. Mange af dem, der ikke havde kendskab til Vadehavets luner druknede under flugtforsøget.

Familier til de flygtende blev ofte fængslet i 9 – 10 måneder. Og sønderjyder, der var hjemme på orlov fra fronten blev overvåget af de preussiske myndigheder. Desertørerne mistede deres tyske statsborgerskab og fik deres formue konfiskeret.

 

Massearrestation

Ved krigsudbruddet til første verdenskrig blev 300 dansksindede i Sønderjylland arresteret af de preussiske myndigheder.

 

Danske embedsmænd smidt ud

I 1864 var de danske embedsmænd blevet udvist. Selv den afholdte læge Ulrich  i Tønder udvist. Ja han blev stenet ud af byen. Selv tyskerne havde opsøgt ham. Men de gik ikke ind ad fordøren. Det kunne jo være at ligesindede kunne se, at man blev behandlet af en dansksindet læge.

 

Københavnske aviser og manglende research

I forbindelse med de slesvigske krige var de københavnske formiddagsblade ude med sensationshistorier om at Kong Christian den Niende begik højforræderi, fordi han ville sælge Danmark til tyskerne. Dengang eksisterede Tyskland ikke. Man havde Det Tyske Forbund. Tyskland  blev først en samlet stat i 1871. Da kongen kom med tilbuddet i 1863, var Holsten, hvor kongen var fyrste allerede i det tyske forbund.

Det har sikkert været det sidste desperate forsøg på at bevare Slesvig – Holsten som en samlet enhed.

Efter sejren i den første slesvigske krig overgik de københavnske aviser sig selv i helteberetninger. Selvtilliden kendte ingen grænser. Stor – Danmark var til stede. Der var ingen grænser for, hvor gode vi var. Men hovmodet stod for fald.

Genera deMeza havde advaret mod at gå i krig mod Bismarck.  Men han blev fyret. Gamle mænd kom til at besegle Danmarks skæbne. Tænk, hvis Bismarck var gået videre, så havde vi været en del af Tyskland.  Preusserne havde oprustet, det havde man ikke gjort i Danmark. I København  vidste man ikke hvad der foregik i grænselandet.

 

Varemangel

Efter udbruddet af første verdenskrig opstod der varemangel og restriktioner. Det satte en naturlig dæmper på selskabeligheden. Man havde heller ikke lyst til overdådigheden. Husmoderens opfindsomhed blev sat på en prøve.

 

Erstatningskaffe

Under krigen lavede man erstatningskaffe. Den dårligste bestod af grønne ærter og byg, der var hårdt brændte. Lidt bedre var maltkaffe af ren byg. Bedst var rugkaffe.

 

Kålrabikage

I byerne bagte man kålrabikage. Det var en pladekage af kålrabimos blandet med kartoffelmos, sødet med roesirup og krydret med citron-essens – velbekomme.

 

Meget var  “verboten”

På landet havde gendarmerne travlt med at overvåge, at der ikke i smug blev slagtet, kværnet smør, eller bagt brød på gårdene. Det var aldeles “verboten” Efterhånden var rationerne i Sønderjylland helt nede på 1.000 kalorier om dagen. Det svarer til en tredjedel af, hvad en almindelig arbejder skulle bruge.

 

Pres på kvinderne

Alt dette lagde et enormt pres på kvinderne. De var ikke kun alene, om at skaffe mad og klæde til huset. De var også alene om børnene. De skulle gøre mands arbejde på mark og i stald, i værksted og fabrik på kontor og butik. De fik dog en smule hjælp af krigsfangere i tysk fangenskab.

 

Kaffens indtog

Allerede i 1700 – tallet var kaffen kommet til Danmark. I begyndelsen var det kun det bedre borgerskab, der fik kaffe, grundet prisen. I en forordning af 1783 blev det forbudt for den danske almue, at drikke kaffe.

 

Den første kogebog

Den første danske kogebog kom i 1740. den hed En lidet proberet kage – bage – syltebog.

 

Søndagsdrik i sønderjyske hjem

Men kaffen blev billigere og forordningen ophævet. Omkring 1840 blev kaffen en søndagsdrik i mange sønderjyske hjem.

 

En kaffepunch

I 1850erne blandede man kaffe med brændevin. Kaffepunchen var født. Man placer en Groschen (eller en 25 øre) i bunden af koppen. Så hælder man kaffe i. Derefter fylder man så meget brændevin i, at man kan se mønten.

Værtinden lagde vægt på, at man lovpriste hendes kaffebord, og det gjorde man bedt i ædru tilstand. Derfor udviklede det sønderjyske kaffebord kun til at omfatte en eller to kaffepunche.
Den sønderjyske drikkekultur kan ellers byde mange spændende kombinationer. Det kan også ses her på siden.

 

Den første kogebog i Sønderjylland

Det var især på gårdene, at kaffebordet udviklede sig først. I byerne var det ikke god tone med at fråse med kager. Det gjaldt både for middel – og overklassen.

I den sidste halvdel af 1800 – tallet begyndte kaffebordene med et hvis kageudvalg at vinde indpas i de danske hjem og i alle samfundslag. Komfurovne var indført, og der var sandelig også kommet bage-bøger

Det vil sige den første Koge – bage-bog kom i 1838 i Sønderjylland. Dem hed Prachtiches Kochbuch.

 

Opskrifter på
gotisk

Min mor brugte sin fritid til at finde nye opskrifter. De er gengivet i en bog med gotisk håndskrift. Blandt de 120 opskrifter på kager til det sønderjyske kaffebord her på siden, er en del af min moders. Støbejerns komfurerne blev afløst af regulære ovne.

 

Kaffebord som mellemmåltid

Kagebageriet blev endnu mere udbredt efter 1860. Det første bageri foregik i ler-form. Man lavede søsterkage, mandelkage, risengrødtærte og forskellige budding. Disse blev i begyndelsen
ofte serveret som desserter. Snart opstod et mellemmåltid. For alvor opstod det sønderjyske kaffebord. Kringler var ret almindelige. Småkageudvalget begrænsede sig dengang til forskellige slags tvebakker og pebernødder.

Kager som vafler, krum-kager og Gode råd kunne bages i vaffeljern på det åbne ildsted. I 1870erne startede en omfattende produktion af kaffestel, sidetallerkner og forskellige kaffestel.

 

Kaffekomsammen om aftenen

Omkring år 1900 blev der bagt endnu flere kager. Aftenen forløb med kortspil for mændene og kvinderne syslede med sytøj. Ved 22 – tiden blev der serveret kaffe med friskbagt hvedebrød med smør, gærkringle og sandkage med creme. Hvis der var noget specielt at fejre, ja så var der også pladekage med tre slags småkager. Som regel blev der drukket tre kopper
kaffe. Den sidste var en kaffepunch.

 

Man moppede hinanden

I de små sønderjyske byer og på landet blev der afholdt nabogilder. Her gjaldt det om at overgå hinanden. Ved disse gilder blev der serveret fire lagkager. Nogle gange endda fem. Selv om kvinderne i de små bysamfund var venner til daglig, gjaldt det om at erklære lagkagerne for mislykkede:

• ja dæ wå godt nok fem lagkach, men den jen sku man da godt nok ha æ øjs te å hug øve mæ.(ja det var godt nok fem lagkager, men til den sidste skulle man have haft en økse med, for at få den hakket over)

Sådanne bemærkninger kunne få bondekonerne til at bryde helt sammen. Man kunne også få denne bemærkning:

• Dæ wå en goe fest, men dæ wå kuns otte bækkenør (Det var en god fest, men der var kun otte slags småkager)

 

Kirke, køkken og børn

I det tyske kejserrige havde kvinderne ikke stemmeret eller ret til at være medlem af en forening. Den kvindelige virketrang begrænsede sig til

• Kirche, Küche und Kinder.

Måske var det derfor, at kappestriden om de bedste kager opstod.

 

Du skal fylde din tallerken

Man kan godt blive chokeret over sønderjysk kaffebord. Og det kræver også forberedelse fra den, der skal indtage det. Store tallerkner bliver budt rundt, og du skal tage noget af hvert. Du skal fylde din egen tallerken til bristepunktet. Alt andet er uhøfligt over for værtinden.

 

Kommunikation under kaffebordet

De hjemmebagte boller (pumler) ligger sådan, at undersiden er smurt ind i smør. En butterdejsagtig krans af wienerbrød skinner lige så kraftig som en sønderjysk rapsmark, ligger indbydende tilbage. Ind imellem skal man kommunikere. Det foregår med nik og blinkende øjne. Indimellem blev der visket og grinet.

 

En tyngde mærkes i maven

For nybegynderen vil der snart kunne mærkes en tyngde i maven. Men det er ikke over. For hus- moderens stolthed, den første store kage vil snart indfinde sig. Pyntet med kirsebær og skåret ud i kilotunge stykker. En afvisning er en fornærmelse. Og her er rigeligt af smør og fløde og andre usunde produkter.

 

Smagsoplevelser og åndenød 

Talrige smagsoplevelse vil indfinde sig. Snart vil nybegynderen kunne mærke åndenød. Man skulle ned med det, for Napoleonskagen var på vej. Snart var tallerkenen igen fyldt med butterdej fyldt med vaniljebudding. Koppen fyldes for femte eller sjette gang. Man er efterhånden for udmattet til at protestere over for de argumenter, der kommer i en politisk diskussion. Sveden pibler frem.

 

En forhammer i brystkassen

Snart vil smagsløgene hyle. Legemet kæmper. Man har det som en forhammer i sit brystkasse. På det tidspunkt er det måske godt med noget frisk luft. Selv om man havde efterladt sin tallerken tom, er den nu igen fyldt. Nøddetærte så tyk som et strygejern. Den er blevet opfedet med smørcreme. Ved siden af, var man blevet færdig. Nu var man bagefter. De næste kager var på vej.

 

Er kaffen blevet til tjære?

Man havde troet, at man var nået til enden. Ak nej. Nu kom de berømte småkager, sukkerkringler, kyskager. En masse varianter med og uden chokolade. Det var som om kaffen var blevet stærkere, nærmest som tjære.

 

Hvad hedder det på sønderjysk?

Endelig efter adskillige timer, var man færdig. Man vaklede hjemad. Gangen var blevet anderledes. Så har man indtaget

• kartøffelkach
• brøetort
• covinge
• balumme knepkach
• goj raj
• vrein unge
• søstekach
• broekach
• kyskach
• brun og vie bekkenør
• æffelkach
• kikskach
• stopkach
• svæsketært
• riskach
• synnejysk bistik
• sandkach m/rom
• kløben
• pumberikker
• vandbakkels
• æsseløer

Stopkager

Man starter med de bløde kager og slutter med de hårde. Stopkagerne var for at afføde de sultne karle, der altid var sultne. Stopkagerne består af gærbrød, det vil sige boller, kringle samt søsterkage. Derefter kommer pladekagerne og honningkagerne. Så kom turen til tærterne. Lagkage hedder tort  på sønderjysk. Og der bør være 2 – 3 stykker med enten creme eller flødeskum.

Til slut får man bækkenør, småkager – gerne 7 – 8 slags.

 

Kalorieholdigt kulturfænomen

Jo det sønderjyske kaffebord har et særlig ry på grund af de nationalhistoriske forhold i grænselandet. Det er blevet et kalorieholdigt kulturfænomen.

 

Man skulle tage for sig

Fadene blev hurtig sendt på omgang. Værtindens rolle var også at nøde. Det betød, at hun skulle tilskynde, at man spiste og tog for sig. Værtindens prestige skulle nødig lide skade.

 

Kagebordets struktur

Der en hvis struktur i det sønderjyske kaffebord. Fra det bløde til det hårde. Fra det fede og fugtige til det tørre og magre. Man starter som skrevet med syv slags bløde kager. Først gode mættende stopkage, som boller, kringle, sandkager. Derpå får man to slags torter (lagkager). Dette er måltidets højdepunkt, og viser værtindens formåen.

Den bløde afdeling sluttes af med et låg i form af en flødekage eller en cremesnitte (napoleonskage). Når alt dette er fortæret med fire – fem kopper kaffe, kan man slappe af med syv slags hårde kager. Så er det småkagernes tur.

 

Småkagerne

Her er der talrige muligheder. Det kan være Goderåd (Goeraj) bagt enkeltvis i vaffeljern. De brune og hvide fedtkager bør ikke mangle. Og os i Tønder og omegnen fik også knep-kager.

Knepkache kommer sikkert fra tysk Kneip. Det er nordtysk dialekt og betyder drenge.

Der skal langskaftede kagejern til at lave de vaffelagtige Goj Raj, som betyder Gode råd.

 

Det sønderjyske kaffebord kræver mange talenter

Nye skønhedsidealer vandt indpas, og kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, Et rigtigt sønderjysk kaffebord kræver en uge i køkkenet. Det har været en kraftpræstation af min mor, bedstemor og tanter – dengang.  Og man skal kunne dette der bage-kunst og de specielle teknikker:

• dejæltning, æggepiskning, hakning af nødder, skoldning af mandler, røring af smørcreme, smeltning af chokolade, rivning af rugbrød til den berømte brødtærte, fremstilling af ribsgele til den lige så berømte stribetærte, spredning af glasur og sprøjtning med flødeskum.

Husmødrene havde æg, fløde, mel og sukker på gårdene.

 

En hyldest fra Peter Seeberg

Sønderjyden og forfatteren Peter Seeberg skrev i 1968 et lille hyldest til sine barndoms kaffeborde. Han var ellers en stor gourmet og ynder af det franske køkken:

• I modsætning til det vidt besungne franske middagsmåltid har det den mærkbare fordel, at det er rigeligt, det slår altid til, ja mindst tre gange så mange til, ville altid kunne mættes på et rigtigt sønderjysk kaffebord.
• Nye hold af gæster bliver ofte inviteret de følgende dage, men da mest til de udskårne kager, idet der er god skik, at skårne kager efter måltidet kun fortærres af en sluttet familie-kreds, eller skænkes ud af huset til naboer, som er gode naboer nok til ikke at afvise kager, der er taget af.

 

I 1970 var det indskrænket

Ak ja. I begyndelsen af 1970 var det sønderjyske kaffebord i hjemmene kun en skygge af sig selv. Nu var det kun

• Gærkringle, søsterkage eller bagerkringle, æblekage eller tærte, skaller med fyld, 2 – 3 slags småkager, oftest gojraj og fedtkache eller vreden unge (klejner)

 

Tiden er imod Sønderjysk kaffebord

Det er i denne tid så meget, at tage hensyn til. Kalorieforbrug, kolesterol, kulhydrater og fedtprocenter. Her der slet ikke plads til det sønderjyske kaffebord.

 

Kilde:
Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Tønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Løjt
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Min mors kogebog 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler :Under Sønderjylland finder du 207artikler
• Det drikker vi – i Sønderjylland
• Sønderjyske Drikkeopskrifter
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Sønderjysk kaffebord 
• Sønderjysk kaffebord fra Tønder 
• Sønderjyske kaffebord – opskrifter 
• Mad fra Tønder – Opskrifter 
• Mad fra Tønder og mange flere artikler
  
• Under kategorien 1864 og de Slesvigske Krige finder du 43artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 143 artikler 

Redigeret 12. – 11. – 2021