Fra gammel tid boede der mennesker i Tinglev. Vi skal høre om Olgerdiget, en trækirke, en ny flagstang på stationen, et lig i Tinglev Mose og om missionsfester. Her var præsten glad for degnens unge datter. Vi skal høre om en katastrofebrand i Terkelsbøl, om nazister i Tinglev. Og endelig om et foredrag undertegnede
holdt i Tinglev på dansk/synnejysk/tysk. Blev buhet ud af halvdelen af pædagogerne. Ja så skal vi også høre om kolonister i Sofiedal og meget mere.

 

De første mennesker i Tinglev

De første mennesker omkring Tinglev har antagelig boet i Terkelsbøl. Her er der fundet rester fra bopladser fra den ældre stenalder. Men ellers er der omkring moseområderne, der er gjort mange fund. Beboerne dengang var jægere, samlere og fiskere. Også fra yngre stenalder er der gjort en del fund.

Nationalmuseet har registeret 45 gravpladser omkring Tinglev. Men der kan sagtens  have været mere, der bare er blevet ødelagt.

Den største samling af gravhøje findes i Gårdeby. Andre steder i sognet er det sikkert beliggenheden af oldtidens hærvej, der er skyld i gravhøjene. Og disse gravhøje stammer oftest fra Bronzealderen.

 

Olgerdiget

Når vi taler om Jernalderen, ja så kan vi ikke undgå Olgerdiget, der er gået fra Petersborg i nord til Bjerndrup Mølleå  ved Gårdeby i syd. Udgravninger har vist, at der her var en vandførende grøft med vand fra 75 cm til 2 meter. Vest for denne har der været to – tre palisaderækker. Men hvad er Olger – diget? Var det et forsvarsanlæg? Et vejspærringsanlæg?  Og hvem var den evt. fjende?

Måske var det en grænse for to stammer. Syd for boede anglerne, der var blevet fordrevet fra øerne. Fund har bevidnet, at det har været et meget uroligt sted, hvor der har fundet mange kamphandlinger sted. Først under Harald Blåtand (958 – 987) lykkedes det at samle landet, men da havde Olgerdiget  længe mistet sin betydning.

 

En trækirke

Tinglev har haft en trækirke, der lå omtrent der, hvor den nuværende kirke ligger. Den blev bygget på tre gravhøje.

Christian den Fjerdes lejetropper var ikke meget bevendt i 30 års krigen. De flygtede med General Wallenstein i hælene. Begge hære nedbrændte alt, hvad de kom i nærheden af. Tinglev
lå ved de store veje, så de rovlystne soldater har hærget sognet.

 

Svenskerne hårde ved Tinglev

Værre gik det næsten i 1644, da Torstensson fra Tyskland drog op gennem Jylland. Soldaterne kunne ikke sprænge kirkedøren. I stedet lavede de et stort hul i muren. De stjal den kostbare messehagel og andre genstande. Men de fik ikke fat i kirkesølvet. Degnen havde været forudseende og gemt sølvet i en mose. Men præsten anlagde senere sag mod degnens søn, fordi man åbenbart aldrig genfandt kirkesølvet.

Og den stakkel præst havde flere bekymringer. Kirketårnets kostbare kobbertag havde løsnet sig, og sognet havde ikke råd til at få det repareret.

I 1668 blev kobberpladerne taget ned og sendt til Lybæk og solgt for 1.000 mark. Nu skulle tårnet i stedet for tækkes med spån.   Adskillige i sognet blev dræbt af svenskerne.

 

Et lig i mosen

Den 17. april 1699 blev der i Tinglev Mose fundet et kvindelig. I halvandet år lå de på lit de parade i Våbenhuset. Det var en del af datidens opklaring. Befolkningen blev opfordret med at komme med en forklaring. Hvem var hun? Hvordan var hun kommet ud i mosen?

Men blandt folk fandt man dog en forklaring. Det gik rygter om et mord, der tidligere i århundredet var blevet forøvet i et hus i Tinglev.

Her var en omvandrende handelsdame taget ind for at overnatte. Hun var dog ikke senere set i live. Tværtimod havde nogle set husejeren hin nat have set husejeren køre bort med en sæk på en trillebør.  I retning mod mosen.

I  kirkens dødsregister, kan det ses, at hun den 18.oktober 1700 er blevet begravet uden for kirkemuren. Det sted i mosen, hvor hun blev fundet, blev senere kaldt for Kvindemose.

 

Præsten glad for degnens datter

Pastor Hoeg levede i uvenskab med degnen Jes Friedrichsen. Præsten forlangte hvis lidt mere af degnen, end man kunne forlange:

• Min Degn tag min Tøffel
• Min Præst tag den selv.

Pastoren havde et godt øje til degnens unge datter. En dag inviterede hun pastoren hjem til sig, under dække af, at forældrene ikke var hjemme. Præsten fulgte indbydelsen, men opdagede for sent, at han var lokket i baghold. Forældrene var hjemme. De greb ham, trak ham ud i stalden og puttede ham i et vandingstrug.

I 1763 blev pastor Hoeg afskediget på grund af overtrædelsen af det 6. bud. I sin afskedsprædiken skulle han have sagt:

• Jeg var dårlig, at jeg bekendte mine skrøbeligheder.

 

Ingen bly på  spiret

Man ville gerne have det flotte kirketårn tilbage. Brandkassen gav 2.410 mark. Men fra Tønder  lød det nej fra brandinspektøren. Der lød også et nej fra provst Balthasar Petersen. Brandinspektøren sagde at kobber tiltrak lyn og provesten mente, at det var pral Efter en visitats står der i kirkekrøniken fra 1809:

• Når Kirkeværgerne forebragte , at en del af Menigheden ønskede et ordentlig Tårn i stedet for den nuværende Kuppel, så skal denne Ændring være dem undt. , dog maa de inden 14 Dage en bestemt Beslutning derom fra alle Menighedens medlemmer, ellers bliver det ved Reparationen.

En af borgerne foreslog, at man hellere skulle andrage hos provsten, om at bygge et højt simpelt tårn. Og sådan blev det, Højden blev på 35,5 meter.

 

Præstens uregerlige søn 

Ikke alle præstebørn var lige artige. Således drak pastor Zoegas søn, Paulus en håndværker fuld i altervin. Og ikke nok med det. Da håndværkeren skulle sove rusen ud, anbragte Paulus, en Jomfru – Maria figur ved siden af ham.

 

Danske gudstjenester forsvinder

Helt fra Reformationstiden havde kirkesproget i Tinglev  været dansk. Kun da tyske kolonister kom til sognet i 1764, blev der indført tysk gudstjeneste. Efter 1864 fortsattes der med dansk gudstjeneste, indtil der i 1888 kom en forordning om, at seks dansk gudstjenester årligt skulle bortfalde og erstattes af tyske.

 

Ni måneders fængsel til redaktøren

Da pastor Johansen i 1888 bekendte sig til tyskheden vakte det opsigt. I Flensborg Avis blev der skrevet en artikel om pastorens overdreven fortyskningsdriver. En del andre artikler fulgte. Fra tysk side anlagde man sag mod Flensborg Avis.

Det medførte en streng fængselsdom på ni måneder til redaktør Jens Jessen  og seks måneders fængsel til bogholder Vrang.

 

Missionsfester

Både Indre Mission og Herrnhuter – Samfundet fik indflydelse i sognet. Der blev afholdt Missionsfester med op til 3.000 besøgende. De første fester startede i 1906. Men de nåede deres højdepunkter i 1920’erne og 1930’erne.

 

Degneskolen

I Tinglev lå degneskolen i begyndelsen vest for præstegården. De 13 fag tilhørte sognet, og de resterende 5 fag tilhørte degnen. I landsbyerne oprettedes omkring år 1700, de såkaldte bondeskoler. De blev kaldt sådan, fordi initiativet til disse skoler kom fra bønderne. I Tinglev blev disse kaldt bi-skoler.

Disse fandtes i lejede lokaler i Terkelsbøl, Kravlund, Eggebæk. Gårdeby og Bajstrup. Her foregik undervisningen om vinteren. Læreren fik foruden en dårlig løn, også kosten. Sidstnævnte fik han på skift hos landsbyens beboere.

Efterhånden blev degneskolen i Tinglev helårsskole. Udgifterne betale forældrene, men også kirke – og fattigkassen kom med bidrag.

 

Religionsundervisning

Religionsundervisningen havde den dominerende plads, men i begyndelsen af 1700 – tallet var læsning og regning også blevet dominerende. I et regulativ fra 1804 blev der fastslået at eleverne skulle gå i skole fra deres 6. år til konfirmationsalderen. De største børn kunne få fri om sommeren til markarbejde, hvis ellers præsten gav sin tilladelse.

 

Dansksindede lærere burde forsvinde

Fortyskningerne af skolerne begyndte så småt med skoleinstruksen af 28. august 1871, i hvilken tysk blev indført som obligatorisk undervisningsfag i alle nordslesvigske skoler undtagen i de første to skoleår.   Men det var svært at gennemføre. De fleste lærere kunne ikke tysk og deres sympatier lå også andre steder. Bladet Grenzbote skrev i 1876 blandt andet:

• Skal de dansksindede lærer absolut have luft, så lad dem kvittere deres embeder og vandre til Danmark.

 

På Tinglev Station

I 1862 blev det besluttet, at Tinglev skulle være stationsby. Stationen blev bygget halvanden kilometer øst for landsbyen – midt på den grønne eng. I 1867 åbnede man jernbanen fra Tinglev
til Tønder. Tinglev blev et jernbaneknudepunkt. Så mange passagerer har ventet her. Grundet forsinkelser har de tilbragt mange timer her. En passager foreslog, at den tid , man tilbragte på Tinglev Station  skulle godskrives i skærsilden.

 

Den tyske stationsforstander blev i haven

Da den danske stationsforstander J.A. Wissenbach ankom til Tinglev den 22. april 1920 efter Genforeningen ville han aflægge sin tyske forgænger et besøg. Men det var nu ikke den mest hjertelige modtagelse, man kunne tænke sig. Den vagthavende trafikassistent havde følgende besked til ham fra forstanderen:

• Han kan ikke træffes foreløbig. Han er optaget i sin tjenestehave med at lægge sildige efterårskartofler.

 

En ny flagstang

Da den nye danske stationsforstander ville male den gamle sorte og tyske flagstang hvid, for at den kunne bære Dannebrog, opstod der problemer. De danske foreninger i Tinglev protesterede og sørgede for, at der kom en ny flagstang til stationen.

 

En enkedronning i Tinglev

Natten mellem den 11. og 12. juni 1920 gjorde Enkedronning Louises  egen salonvogn holdt på Tinglev Station. Hun blev hyldet af dansksindede sønderjyder, der overrakte blomster.
Da stationsforstanderen igen ville blæse til afgang, sagde enkedronningen:

• Nej stationsforstander – jeg vil høre min kære sønderjyder synge: ”Jeg elsker de grønne lunde”, og jeg vil høre alle versene.

Sangen blev afsunget, og derefter gled særtoget ud fra stationen mod nord med 13 minutters forsinkelse.

 

Krigsfangere i Tinglev

Første Verdenskrig betød at mange mænd var væk fra landsdelen i lange perioder. Samtidig opstod en ubehagelig varemangel, som især gik ud over landbruget. I hele Nordslesvig savnede man 20.000 – 30.000 mand i landbruget. Så måtte kvinderne også overtage dette arbejde.

I 1915 kom krigsfangere, især russiske ud til landbrugsejendommene som arbejdskraft. I Bajstrup havde man en krigsfangelejr med russiske, engelske og franske krigsfangere. Mange af krigsfangerne var med til at afvande Tinglev Sø. 16 af fangerne døde her under deres ophold og er begravet på Tinglev Kirkegård.

 

Nazister i Tinglev

Tinglev havde ikke færre end tre forskellige nationalsocialistiske partier at vælge imellem. Størst tilslutning havde Tinglev Sogn NSAN (National – Socialistische Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig). Det blev stiftet i nabosognet Burkal i 1933.

Det var efter et møde den 1. april 1933 på Saksborg Kro at nazificeringen af det tyske mindretal startede. Dr. Møller havde erklæret NSAN  for død, men under et møde på Hansens Gæstgivergård led Dr. Møllers parti NSDAPN et stort nederlag.

 

Modstandsgruppe

Under besættelsen opstod der også  en modstandsgruppe i Tinglev. De blev i slutningen af 1944 taget af Gestapo og ført til Staldgården i Kolding. Via Frøslevlejren blev de i januar 1945 sendt til Neuengamme. Tre af dem nåede aldrig hjem igen.   Den 8. april 1945 blev Tinglev Station  ramt af en bombe, hvorved en tysk soldat omkom.

 

Protest fra Tinglevs lærere

De tyske skoler blev som bekendt lukket efter anden verdenskrig. Den officielle forklaring var, at de tyske lærerbøger skulle have fjernet det, som var i strid med dansk retsopfattelse.

Børnene skulle i stedet undervises enten i særklasser med en dansk lærer som leder, og en dansk lærer i fagene dansk, historie og geografi. Resten af undervisningen kunne godt foregå af en tysk lærer. Andre muligheder var at tidligere tyske elever indmeldtes i stedlige danske skoler, eller i tysksprogede privatskoler. En tredje mulighed var hjemmeundervisning.

Ordningen med særklasser medførte stor modstand blandt de danske  lærere i Tinglev.

Dette afstedkom voldsom reaktion fra pressens side. Samtlige lærere fra Tinglev blev indkaldt til et møde med skoledirektionen i Tønder. Her læste formanden, lensgreve O.D. Schack
en skarp ministeriel næse op. Meget langsomt føjede lærerne sig efterhånden.

 

Et foredrag i Tinglev

Det var også her i Tinglev  min kone og mig var inviteret til at komme med vores synspunkter på mindretallets skolesystem. Både Rasmus og Thomas havde gået i tysk skole. I forbindelse med en ny bog, der udkom, skrev vi en kronik, men forslag til fornyelse i mindretallets skolepolitik. Kronikken vakte opsigt. På mødet på Tingleff Volkshochschule/Nachschule holdt jeg mit indlæg på dansk, tysk og sønderjysk. Den ene halvdel af pædagogerne peb og hujede, og var stærk utilfreds. Den anden halvdel klappede og var begejstret.

Volkshochschule var en bevidst fortyskningskilde. I 1937 skrev man følgende i årsberetningen:

• Det er tvingende nødvendigt, at de kvindelige nordslesvigere kan få  omgang med tyske piger, thi skolen har i det forløbne år aldrig haft så mange elever, som forstod så  lidt tysk.

I marts 1945 blev skolen indrettet som flygtningelazaret. I slutningen af 1945 blev stedet indrettet som kaserne for de politibetjente, der skulle stå for grænsebevogtningen.

 

Fattiggård

Allerede tidligt mærkede også  Tinglev at den tids landsbysamfund havde skarpe klasseskæl. Højest rangerede var gårdmændene. Langt under dem rangerede Kådnere og håndværkerne. Derefter fulgte daglejerne.  De sidstnævnte var, når vejret ikke artede sig, henvist til Fattiggården. Disse Fattiggårde blev oprettet i begyndelsen af 1800 – tallet, og var trods alt et socialt fremskridt.

I Tinglev placerede man sognets fattiggård på Kravlund Mark. Her boede i 1845 tre familier med en halv snes børn.

 

Brandværn

De Frivillige brandværn i området har altid haft stor betydning. Allerede den 16. maj 1888 blev Tinglev Frivillige Brandværn oprettet. I 1913 oprettedes Bajstrup – Broderup Frivillige Brandværn.

 

Frygtelig katastrofe

I begyndelsen af august 1924 kom brandværnene ud for en forfærdelig brandulykke, der kostede tre menneskeliv. Natten mellem den 3. og 4. august udbrød der ild i gårdejer Peter Mikkelsens gård, Bygaden 50 i Terkelsbøl. Peter Mikkelsens to døtre og et barnebarn omkom.

Brandvæsnet havde holdt fest i Tinglev. De troede, at de skulle til en harmløs brand i Terkelsbøl. En del af mandskabet gik med, med et hornorkester i spidsen. Da de hørte, at der var indebrændte hold de inde.

I Vestslevigs Tidende kunne man den 4. august læse:

• Uhyggelig brand i Terkelsbøl – To kvinder og et barn kvalt af røg.

Dr. Alnor kunne intet stille op Årsagen til branden var man uenig om. Nogle påstod, at det var den elektriske installation. Andre mente, at blæsten havde fået ilden fra ildstedet til at brede sig.  Branden gjorde et dybt indtryk på  mange i sognet. Der hvilede den dybeste medfølelse til den efterladte familie. Foran ligtoget gik 28 unge piger i hvide kjoler og strøede blomster.

I udkanten af Tinglev havde folk fra egnen taget opstilling. Yderligere 400 havde taget opstilling ved kirkegården. Den lille dreng var anbragt i samme kiste som moderen.

 

Tinglevs ældste købmandsgård

Der har været mange gamle købmandsforretninger i Tinglev.  Således blev Hovedgaden 18 bygget af købmand Jacob Skov i 1897. Han havde indtil da haft købmandsforretning i møllen.

I Hovedgaden 102 lå Tinglevs ældste og mest ansete købmandsforretning. Den blev i 1892 overtaget af Friedrich Damm. En halv snes år senere opførte han en købmandsgård på grunden.

 

Brændevinsbrænderi

På Gl. Aabenraavej 7 byggede kromand C. Fr. Prahl i 1880 et brændevinsbrænderi. Her boede i 1909 Detlef Nissen Raben. Han kørte postvogn fra Tinglev over Terkelsbøl og Bredevad
til Ravsted. Det var en lukket vogn med plads til 8 personer. Senere boede her Kedde Mælkemand, der i 45 år kørte mælkevogn i Tinglev og omegn.

 

Boghandleren i Tinglev

Selvfølgelig skal vi også nævne Hovedgaden 17, fordi den i dag drives af en kollega til mig (er ophørt)  . Ejendommen blev bygget i 1897 af kreaturhandler Hans Asmussen, der på cykel kørte rundt i oplandet og opkøbte kalve og svin. Via Tinglev Banegård blev de solgt til større byer, bl.a. Hamburg. I 1906 indrettede han i sit hus en papirvarehandel. Hustruen indrettede en systue. I 1918 førte tre af søstrene Asmussen en boghandel på stedet. I 1978 blev butikken overtaget af Inge Vollertsen,  som jeg på en af mine ture til Tinglev besøgte.

 

Det ældste bageri

Omkring 1794 blev Hovedgaden 96 bygget. Den rummede Møllers Bageri – det ældste bageri i Tinglev. En af de første bagere på stedet var Peter Mallgraf,  der i 1827 solgte bageriet til bager Jørgen Meyer. Bageriet brændte i 1863. Et nyt bageri blev bygget lidt øst for brandtomten. På den gamle plads byggede slagter Mathias Peter Jepsen et slagteri.

 

Kirkekroen

På Hovedgaden 100 lå kirkekroen. Det var den siden 1700 – tallet.. Men det var vel først i 1937, at skomager Hans Bertelsen fra Ravsted gav stedet det officielle navn.

 

Hansens Gæstgivergård

En anden stor gæstgivergård er Hansens Gæstgivergård. Første kromand, der nævnes er Jes Iwersen, der tilsyneladende har giftet sig til ejendommen. I 1889 tilførtes et forsamlingssted til ejendommen.

 

Sognefoged – gård

En tidligere sognefogedgård skal også nævnes. Det er Hovedgaden 122.  Den ejedes i 1735 af sognefoged Peter Christensen. På et tidspunkt startede der også krodrift på ejendommen. I 1832 blev gården erhvervet af kniplingshandler Georg Hansen fra Tønder.  Der var ikke mange kniplerske i Tinglev. De fandtes lidt mere vestlig for kommunen.

Ejendommen bliver senere kendt som Hjørnekroen.

 

Farvergården

På Nørremarken 23 lå en spændene gård Tinglevgård – Farvergården. Gården var farveri i ca. 200 år. Farveriet blev startet farver Jens Jepsen fra Ravsted.

 

Koloniststedet Sofiedal

Og når vi nu er i Tinglev  skal vi lige et smut til Sofiedal. Måske en tur over grænsen? Oprindelig blev stedet oprettet som hjemsted for tyske kolonister, som i 1762 kom til Sønderjylland
for at opdyrke hede – og moseområder. Kong Frederik den Femte havde sendt agenter til Tyskland for at hverve folk til kultiveringsarbejdet.

 

Kolonisternes fæsterbrev

Disse kolonister kom i oktober 1762 i et langt vogntog fra Flensborg til Kravlund. Her gjorde de ophold på kroen. Her blev de fragtet videre til de sogne, hvor de skulle virke. De nye indvandrere havde fået 20 års frihed for skatter og afgifter.

Et beboelseshus ventede på dem. Huset havde også stald. Desuden fik de trækdyr og kvæg. Inden afrejse fra Tyskland havde de fået udbetalt 100 gylden i rejsepenge. Det som kolonisterne skrev under på, havde følgende ordlyd (oversat):

• På  vegne af hans kongelige majestæt til Danmark, Norge m.v., min allernådigste arvekonge og herre, overdrager jeg, hans beskikkede geheime konference råd, kammerherre og amtmand for Tønder, ridder Friedrich Wilhelm von Holstein, kolonisten XX XX det i kolonien i Sofiedal byggede hus under nr. XX med tilhørende land til arvefæste under følgende betingelser:

1. Hans kongelige majestæt har af særlig nåde og på sin bekostning ladet bygge et beboelseshus og dertil ladet anskaffe fuldt beslag af dyr og markredskaber, bestående af to heste, en ko, to får, en vogn, en plov og en harve, som kolonisten og hans efterfølgere må bruge. Desforuden har han fået et helt frit sted.
2. Antageren og hans efterfølgere skal i 20 år, begyndende fra 1. januar 1765 være fri for alle skatter og afgifter samt andre byrder.
3. Dør antageren , træder hans børn eller slægtninge i hans sted og får nyt fæstebrev.
4. Skulle ejeren efter 20 år være nødt til at nyde yderligere friheder, kan han håbe at blive benådet dermed. Ellers underkaster han sig.
5. Derefter alle de pligter, der påhviler andre. Han skal desuden
6. Forbedre sin jord og holde huset i god stand og i øvrigt opføre sig som en flittig og lydig undersåt, såsom det kan fordres af en, der har nydt hans majestæts nåde.
7. Især må han ikke uden særlig tilladelse forringe stedet eller påføre det gæld.
8. Nærværende fæstebrev bliver som de første givet kolonisten på ustemplet papir, medens efterfølgende fæstebreve bliver uddelt på sædvanlig måde.

Underskrevet på
Tønder Amtshus/20 december 1765

F.W. Holstein

 

Kolonisterne flygter

20 kolonister med familier kom til kolonien Sofiedal. Men det hele var ikke så rosenrødt. Det var slidsomt at opdyrke hede-jorden. Det kneb med at få stillet sulten både for
dyr og mennesker. Derfor var der mange, der besluttede sig for at desertere.

Natten til den 25. maj 1765 flygtede 14 familier i al hemmelighed i nattens muld og mørke. De medtog fire heste og to vogne, hvor al deres habengut blev placeret. Inspektøren for kolonisterne i Tønder Amt satte efter dem på hest, men der var ingen spor af dem.

Kun en kolonist tilbage

Efter tre års forløb var der i Sofiedal kun en af de oprindelige kolonister tilbage. Deres efterladte koloniststeder blev efter kort tid overtaget af hjemmehørende danskere på samme vilkår,
som tyskerne havde haft. Helt op til midten af 1800 – tallet blev det kaldt koloniststeder.

 

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler, heraf 207 artikler fra Sønderjylland

• Hærvejen i Sønderjylland
• Langs Grænsen
• Mere om Tinglev og Omegn – dengang
• Tinglev og Omegn – dengang

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (63artikler):
• Hærvejen til grænsen
  
• Kolonisthusene ved Frøslev

 

• Under Tønder(283 artikler) 
• Øst for Tønder
  

Redigeret 12. – 11. 2021