Denne serie på tre, er nogle af de mest kopierede artikler fra vores hjemmeside. Og det er uden kildeangivelse. Men må gerne kopiere men med kildeangivelse. Dette er første del.  Fra Agnes Henningsens Vej til Guldbergs Plads. Dette er første del af lynguiden over Nørrebros lokaliteter. Hvorfor hedder stederne, som de gør. Hvad er det, der gør gaden interessant?  Vi har i øjeblikket i alt ca. 400 artikler om Nørrebro. Så der er rig lejlighed for at få endnu mere at vide om lokaliteterne. 

 

Agnes Henningsens Vej

Opkaldt efter forfatteren Agnes Henningsen. Men lige så kendt er sønnen, Poul Henningsen.

 

Ahlmannsgade

Navngivet omkring 1898. Opkaldt efter den sønderjyske politiker, Nicolai Ahlmann. Han repræsenterede Aabenraa/Sønderborg i den preussiske landdag. Men egentlig indtrådte han aldrig i den, da han nægtede at afgive ed. Han kæmpede for det danske sprog.  Vi er danske og vil vedblive med at være danske.
Sådan var hans slagord. Lige i nærheden findes andre veje, der hylder sønderjyske politikere fra dengang. Det er bl.a. Flor, Hiort Lorentzen, Krüger og Laurids Skau.

Ahornsgade

Navngivet 1886 efter træet ahorn.

 

Aldersrogade

Gaden går over i Østerbro. Den er opkaldt efter bryggeriet Aldersro. Den blev grundlagt på Restaurant Lunas jord i 1858. Ulykker ramte bryggeriet. Blandt andet styrtede lager – kælderen sammen. Det blev i 1884 slået sammen med Marstrands Bryggeri på Vodroffsvej.

I 1891 indgik de i det nyoprettede selskab De Forenede Bryggerier. Aldersro blev nedlagt i 1900. Bygningerne blev solgt til nedrivning et par år efter.  Nævnes skal også Hellesens Fabrikker, der lå i Aldersrogade 6 fra 1905.  Gaden er anlagt på den gamle Brudesengmark.

 

Allersgade

Navngivet 1860 efter brygger og brændevinshandler Chr. Aller. Han var jordejer på denne del af Nørrebro. Han lod udstykke jorde her og anlagde i Kløvermarken den første gade mellem Jagtvejen og Lygten. Bebyggelsen begyndte i 1857 og havde et særegen provinsiel hygge. Christian Hansen Aller var far til grundlæggeren af den store Aller – koncern. Aller er en landsby i Sønderjylland. Måske betyder navnet sandet og stenet undergrund.

Det var den første gade på  Ydre Nørrebro og bygget på den gamle Kløvermarken.  Nedrivningerne i 1960erne ødelagde den provinsielle hygge. Aller boede der selv kun fra 1839 – 41. Efter hans død flyttede enken tilbage til ejendommen Allers Bro, som lå mellem Odinsgade og P.D. Løvs Allé ud til Jagtvej.

 

Annekegade

I en sidegade til Aldersrogade  ligger gaden, der ender blindt. Gaden blev anlagt før 1920. Anneke er et gammelt nordisk pigenavn, men anvendes meget i Holland. Egentlig skulle gaden have heddet Svannekegade.

 

Arresøgade

Navngivet 1915 efter Danmarks største sø, Arresø

 

Asminderødgade

Navngivet omkring 1906 efter den nordsjællandske landsby, Asminderød. Ordet betyder Asminds rydning.

 

Asnæsgade

Navngivet 1915 efter den vestsjællandske halvø, Asnæs

 

Assistens Kirkegård

I 1711 kostede Den sorte død  23.000 liv. Flere epidemier fulgte. Der var behov for hjælpe – kirkegårde. Og en af dem, blev anlagt herude.   Kirkegården blev anlagt på et område, der havde været anvendt til tobaksplantage. Den afløste en række mindre kirkegårde inde bag Københavns volde. Det varede dog mange år, hvor andre end fattigfolk blev begravet her. Men takket være en sønderjysk adelsmand gik det hurtigt.

En kommission formulerede en instruks om, at

• Æde – og Drikkevarer falholdes og fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme Maade holdes Musik og foretages noget, der ligner Lystighed.

Portene blev udskiftet, og i 1813 blev det forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.  Mange havde en mening om det, at blive begravet, bl.a. lægen og altmuligmanden Tode, og ikke mindst H.C. Andersen.  Han var bange for at blive begravet som skinddød. Dette skete muligvis for Gertrud Bodenhoff.

–   På vores hjemmeside har vi 10 – 12 artikler om Assistens Kirkegård

 

Baggesensgade

Navngivet 1862 efter digteren, Jens Baggesen. I kvarteret er der andre digter – navne så som Ewald, Tode, Wessel. Før 1862 blev gaden kaldt for Skolegade. Baggesen debuterede i 1785 med “Comiske Fortællinger”.  Baggesen var vidt berejst. Han forlod Danmark for bestandig i 1820 efter en litterær fejde med tilhængere af  Oehlenschläger. Han døde i Hamborg, men blev begravet i Kiel.

Gaden er anlagt på noget af det område, hvor Anker Heegaards fabrikker lå.

 

Baldersgade

Navngivet omkring 1876 efter den nordiske gud, Balder. Han var søn af Odin og Frigga. Moderen havde taget alt og alle i ed på, at de ikke ville gøre sønnen
ondt. Men hun havde glemt at spørge misteltenen. Som bekendt hjalp den ondskabsfulde Loke den blinde gud Høder / Hother med at afskyde en pil af mistelten hvorefter Balder døde.

 På det Ydre Nørrebro, nord for Nørrebrogade og vest for Jagtvej er der siden 1860erne  vokset mange  mytologi – gader frem. Brage, Brynhilde, Fafner, Fenris, Freja, Hamlet, Heimdal, Hermod, Hother, Midgård, Mimer, Mjølner, Nanna, Odin, Sigurd, Slejpner, Thor, Uffe, Valhal, Valkyrie, Vermund, Vølund, Ydun og Ægir. Hertil kommer kvindenavnene Gunhild, Hildur og Ragnhild. Indtil 1904 kunne man også opleve Lokesgade.

To sammenhængende huse blev besat i gaden i 1986. Det var nummer 20 – 24. Det blev senere til bofællesskabet  Bundtzen. I nummer 10 lå en friskole, og
mineralvands- fabrikken Balderskilde blev grundlagt i 1900. på hjørnet af Nørrebrogade og Baldersgade blev virksomheden Atlas bygget.

Og i 1880erne var det de Kellerske Institutioner, der bosatte sig i gaden. Her blev åndsvage og døvstumme undervist i at læse og tale. Og i nr. 20 – 24 åbnede i 1913 Balders Hospital med en særlig afdeling for fattigfolk.  Krankenhaus Baldersgade, ja sådan kaldte tyskerne stedet under besættelsen. Her befandt 140
tyske flygtninge sig.

• På vores hjemmeside har vi flere artikler om De Kellerske Anstalter på Nørrebro

 

Balders Plads

Navngivet 1985 efter beliggenheden.

 

Banevingen

Navngivet 1964 efter beliggenheden ved jernbaneterrænet ved Lersøen. Før 1964 hed vejen bare Forbindelsesvejen.

 

Bangertsgade

Navngivet 1874 efter ejeren af det nærliggende Solitude, Hans Chr. Bangert. Denne Bangert var kaptajn i Studenterkorpset.  I 1840 købte han landstedet Solitude. Pludselig havde han mange grunde, som han solgte. Her opførtes de høje lejekaserner. I 1856 – 57 lod han anlægge Parcelvej, den nuværende Griffenfeldtsgade. En pengekrise slog ham ud i 1857.

Bangert var en rastløs og virksom mand, der havde mange gode ideer. Han havde forsøgt at stifte en brugsforening for sine lejere. Da han grundlagde Østifternes Kreditforening var der andre der skubbede ham ud.

 

Bethania Kirke

Metodistkirke opført 1892. Navngivet efter den bibelske lokalitet Bethania, en landsby nordøst for Jerusalem. Her besøgte Jesus vennerne Marta, Maria  og Lazarus.

 

Betlehemskirken

Opført 1935 – 39 og navngivet efter Jesu fødeby.

 

Birkegade

Navngivet 1884 efter træet Birk

 

Bjelkes Allé 

Navngivet omkring 1878 efter rigsadmiral Henrik Bjelke. Han var søofficer i Svenskekrigen  i 1644. Frederik den Tredje hindrede en duel mellem Bjelke og adelsmanden Hannibal Sehested, men rigsrådet pensionerede af samme grund Bjelke  i 1650. Da det trak op til krig i 1657, blev han hentet ind og udnævnt
til viceadmiral. Han ledede flåden under Niels Juels overkommando. I 1662 blev han udnævnt til rigsadmiral.

Læs mere om området i artikelserien Omkring Nørrebroparken 1- 3 og om Anna Kirke i Kirker og Mennesker på Nørrebro) 

 

Blegdamsvej

Denne vej er omtalt i flere artikler. Mellem denne vej og Sortedamssøen lå de københavnske blegmands pladser, nummereret i rad og række. Nr. 1 lå, hvor nu Skt. Hans Gade ligger. På hvert grundstykke var en lille dam, hvor man kunne fugte de hvidevarer, der blev lagt til blegning af solen og hærdning i nattekulden.
Oprindelig havde blegmændene deres pladser mellem søerne og volden. De blev dog beordret udflyttet i 1672. Ingemann skrev så flot om stedet:

• Og søen blank og rolig står med himlen i sin favn. På dammen fjerne vogter går og lover herrens navn

Vogterne var ansat til at hindre at de udlagte hvidevarer blev stjålet. For at man kunne høre, at han var vågen, skulle han love Herrens Navn ved at blæse regelmæssigt i et kohorn en Blegdamstuba.

(Læs Artiklen: Blegdamme på Blegdamsvej)

 

Blågårdsgade

Gaden er omtalt i mange artikler her på siden. Den er navngivet 1834 som Blågårdsvej. I 1859 blev navnet ændret til det nuværende. I perioden mellem 1834
og 1859 kaldes gaden ofte som Blågårds Langvej eller Blågårds Hovedgade. Gaden er kvarterets hoved-strøg opkaldt efter slottet Blågård, som lå ved det nærværende Slotsgade.

Det var opført 1706, men havde flere forgængere. Vi kan gå tilbage til Frederik den Tredjes tid. Antagelig var det første byggeri anlagt på tomterne af en ødelagt teglgård. Slottet fik sit navn efter tagets farve, blå skifertag. Blågårdsgade har samme linjeføring som en allé beplantet promenade til slottet, havde.

Sidst i 1760erne ejedes det officielt af Grev Holck. Men han var stråmand for den unge sindsforstyrrede  Kong Christian den Syvende, der her tilpas langt fra byen kunne holde nogle vilde fester med damer, deriblandt Grev Holcks ægteviede 12 årige kone.

Her lå Danmarks første seminarium, der efter få år flyttede til Jonstrup.

I 1827 blev slottes hovedbygning indrettet som teater af italieneren Pettoletti. Det brændte i 1833 og blev ikke siden genopført. Da man i en sidebygning ville oprette en dampmølle skrev et blad, om det var rigtigt på denne måde, “aldeles at vanzire en af Hovedstadens skjønneste og mest besøgte Forstæder”

Ak ja, få år efter var dette skønne sted forvandlet til den sorte firkant.

På slottets tilliggende oprettede Jeppe Tang i 1859 Blågård Seminarium. Dets udbygning i gården bag Blågårdsgade 15 eksisterer stadig. I en årrække dannede det rammen om Aftenbladets redaktion og trykkeri. Blågård Seminarium fik i 1933 lokaler på Kapelvejen Skole.
I 1960 flyttede man ud i Gyngemosen. Læs følgende artikler 

•  Blaagård Seminarium
• Blågårds Kvarteret gennem 400 år
• Blågårdsgade dengang og mange flere artikler 

 

Blågårds Plads

Denne plads er omtalt i flere artikler her på siden. Navngivet 1908, da området var ryddet for Anker Heegaards Fabrikker og omdannet til plads. Heegaard lod i 1826 opføre en lille sommervilla ved det nuværende Blågårdsgade 16. Her anlagde han også en stor have, som blev et helt udflugtsmål. Snart opkøbte han flere grund og opførte et støberi. Dette blev i 1898 udflyttet til Hillerødgade.

Pladsen er også kendt for billedhuggeren Kai Nielsens udsmykninger. Heegaard  lod sine grunde udstykke. Han accepterede arbejdernes ret til at danne
fagforeninger. Læs følgende artikler

• Blågårds Plads på Nørrebro
• Historien om Nørrebros Teater
• Der er flere artikler om Anker Heegaard  og selve Blågården

 

Borgmestervangen

Navngivet 1926 med det gamle navn på en del af by-jordene på det Ydre Nørrebro. I markbogen 1682 finder vi Borge – Mesters og Raads Wang. I almindelighed omtalt som Rådmandsmarken eller – vangen. Afledt af dette er Rådmandsgade.

Navnet sigter til, at afkastet af jorden var henlagt som løn til Københavns borgmestre og rådsmedlemmer. Området var en del af den nedlagte landsby  Serridslevs bymark- Læs artiklerne: 

• Hvad skete der med Serridslev?
• Nørrebro og Omegn
• -Fra Kæmner til Ildebrand og mange flere artikler 

Borups Allé 

Alléen går gennem Frederiksberg, Grøndal, Nordvest og Nørrebro.  Navngivet 1904 efter borgmester Ludvig Chr. Borup. Han var finansborgmester i København og stod for betydelige gårdopkøb i omegns – kommunerne. Blandt opkøbene var Bellahøj, Tomsgård, Hulgård og Utterslev.

Inden hans død blev disse kommuner indlemmet i København. Vejen er udbygget i flere tempi. Det inderste stykke udgjorde indtil 1905 en del af Nordvestvej

 

Borups Plads

Navngivet 1923 efter beliggenheden

 

Bragesgade

Grundtvigs udtryk” Bragesbak” var en hentydning til den nordiske gud, Brage, veltalenhedens gud.

 

Bregnerødgade

Navngivet 1929 efter den nordsjællandske landsby, Bregnerød. Fra omkring 1900 – 1929 en del af Glentevej, der blev skåret over ved bygningen af Højbanen.

 

Brohusgade

Navngivet 1899 efter det opsynshus (brohus) som lå for enden af vejen. Her førte en bro over Ladegårdsåen  til Bülowsvej.

 

Brorsons Kirke

Opført 1898 – 1901 og navngivet efter salmedigteren Hans Adolf Brorson  Læs artiklerne:

• Brorson, en præst fra Tønder (under Tønder) 
• Kirker og mennesker på Nørrebro 
• Dramaet i Brorsons Kirke 

Brynhildegade

Brynhilde er den lidenskabelige hovedperson i den gamle Nibelungen – digtning,  der satte sig stærke spor i de nordiske sagn. Hun elskede Sigurd Fafner. På grund af jalousi forvoldte hun hans død. Historien  er så god, at Wagner lånte den til operaen Ragnarok.

 

Byggeren

I 1971 blev Folkets hus etableret på hjørnet af Prins Jørgens Gade og Stengade. Samtidig var man i gang med en kæmpe sanering i området omkring Den Sorte Firkant.  Byggeplanerne blev trukket ud, men nedrivningerne blev foretaget med hård hånd.

En søndag i juli 1973 holdt Nørrebros Beboeraktion fest på en af tomterne. De rejste derefter en byggeplads for kvarterets børn. Det var Byggeren – Firkantens Byggelejeplads.

I januar 1978 mente Københavns Kommune, at Byggeren, Folkets Hus og Folkets Park skulle vige for tæt boligbyggeri. Byggeren blev fjernet under overvågning af 700 betjente, men genopbygget af kvarterets beboere. Ja hele tre gange var der regulere kampe mellem beboere og politi. Ja og politiet erklærede området i undtagelsestilstand. Læs artiklerne:

• Bulldozersanering ødelægger detailhandelen
• BZ  Bevægelsens historie på Nørrebro
• Fristeder og Ungdomshus
• Nørrebro Beboeraktion
• Kampen om Byggeren og mange flere 

 

Dagmarsgade

Navngivet 1860 efter den danske dronning Dagmar. Navnet danner sammen med Gormsgade, Thyrasgade og  Haraldsgade en lille gruppe med navnestof fra den tidlige danske kongeslægt. Dronning Dagmar var bøhmisk prinsesse og blev gift med Valdemar Sejr i 1205.

Lige i nærheden har vi en samling af gader benævnt efter den gamle nordiske mytologi.

 

Dronning Louises Bro

Den blev anlagt i 1885 – 87 og er opkaldt efter Christian den Niendes Dronning Louise.  Hun var datter af lensgreve Wilhelm af Hessen og Christian den ottendes søster Charlotte. Louise var efter gammel arvelov nærmeste arving til tronen, men overlod arvekravet til sin mand ved giftemålet i 1842. Broen har flere forgængere. Den tidligste er fra 1620. Den finder vi omtalt i en kræmmerinstruks. Men en Fjællebro nævnes allerede i 1562. Læs artiklerne:

• Søerne foran Nørrebro
• -Østerbro langs søerne
• Dronning Louises Bro 

 

Eddagården

Navngivet i 1934. Edda er navnet på den gamle islandske samling af nordiske oldtidsdigte (Den ældste Edda). Der findes også Den yngste Edda. Den er skrevet af Snuorre Sturlason.

 

Edith Rodes Vej

Navngivet 1994 efter forfatterinden  Edith Rode. Hun var moder til Ebbe Rode. 

Egegade

Navngivet 1884 efter træet. Her voksede Poul Reichard op. Det var i nummer 16 tredje sal.

 

Elmegade

Navngivet 1884 efter træet. Skulle egentlig have heddet Bøgegade. Elmegade 6 er oprettet af Øl-handlerne. Det har vi to artikler om

 

Esromgade

Navngivet omkring 1903 efter den nordsjællandske by, Esrum

 

Ewaldsgade

Navngivet 1882 efter digteren Johs. Ewald. På grund af ulykkelig kærlighed til Arendse Hulegaard og et giftemål med en anden, besluttede han sig for at slentre gennem livet. Hans hang til spiritus nedbrød ham efterhånden. Flere gange var på rekreationsophold i Gentofte, Rungsted  og Humlebæk. Han døde efter et længere sygdomsforløb.

 

Fafnersgade

Navngivet 1918 efter slangen Fafner, der i den nordiske mytologi vogter en skat, men dræbes af Sigurd.

 

Farumgade

Navngivet omkring 1902 efter den nordsjællandske by, Farum.

 

Fenriksgade

Navngivet 1914 efter Fenriksulven. I den nordiske mytologi var det et uhyre, som guderne har bundet, men som vil blive sluppet løs ved verdens undergang (ragnarok). Det blev dog til sidst dræbt af Odins søn Vidar.

 

Fensmarkgade

Navngivet 1915 efter den sjællandske by, Fensmark.

 

Florsgade

Navngivet 1899 efter den sønderjyske politiker og højskolemand Christian Flor. Han var forstander på Rødding Højskole. Han var en ledende skikkelse i den nationale bevægelse i Sønderjylland. Kvarteret blev opbygget omkring 1900.

 

Fogedgården

Pensionistboliger navngivet 1948 efter beliggenheden.

 

Fogedmarken

Navngivet i 1933. Byens foged der forestod byens retsvæsen havde ligesom rådmændene  tidligere jord her.

 

Folmer Bendtsens Plads

Maleren Folmer Bendtsen begik mange motiver fra Nørrebro og Nordvest. Aktiv i frihedskæmpeorganisationen BOPA. 

 

Fredensborggade

Navngivet 1906 efter den nordsjællandske by, Fredensborg

 

Fredensbro

Den ligger i forlængelse af Fredensgade. Broen blev anlagt som fodgængerbro i 1878. Den er udvidet af flere omgange. I 1887 kom der kørende færdsel på broen. Broen blev bekostet af fabrikken Titan ved Tagensvej. Man ville have en hestesporvogn ud til fabrikken fra Indre By

• Søerne foran Nørrebro
• -Østerbro langs Søerne

 

Fredensgade

Navngivet omkring 1872 som Fredensvej. Det blev ændret til Fredensgade i 1877. Oprindelig var det en blind sidevej til Blegdamsvej ned til Sortedamssøen.

 

Frederik den Syvendes Gade

Anlagt og navngivet omkring 1860 efter Kong Frederik den Syvende. Hans valgsprog var Folkets kærlighed, min styrke. Han havde giftet sig med grevinde Danner, født Rasmussen. Han var den sidste Oldenborger på den danske trone. Navnet må ses i sammenhæng med  Prinsesse Charlottes Gade. Her lå engang en tobaksplantage.

 

Frederik Bajers Plads

Navngivet 1935 efter politikeren, kvindesags – og fredsforkæmperen Fredrik Bajer. Et mindesmærke for ham og hans kone, Matilde Bajer, rejstes i 1923 i Fælledparken,  ikke langt fra pladsen.

Egentlig hed han Bayer. Han grundlagde Dansk Kvindesamfund i 1871 sammen med sin kone. Begge agiterede også for fredssagen. I 1882 grundlagde de Dansk Fredsforening. For sin deltagelse i internationalt fredsarbejde modtog Frederik Bajer Nobels Fredspris i 1908. Han var medlem af Folketinget for Venstre 1872 – 1895.

Læs om resten af Familien Bajer i artiklen Fra Bellahøj til Husum

  

Frejasgade

Navngivet omkring 1901 efter den nordiske frugtbarheds – og kærlighedsgudinde Freja.

 

Fyensgade

Navngivet 1897 efter øen Fyn ( ældre skrivemåde, Fyen)

 

Fælledparken

I årene 1908 – 1912 omdannedes de gamle græsningsarealer på Nørre Fælled, Øster Fælled og Blegdams Fælled til den nuværende park. Det første træ blev den 27. april 1909 plantet af borgmester Jensen. Læs artiklerne:

• Kampen på Fælleden
• Arbejderkamp på Nørrebro
• Fælledparkens Historie
• Russiske Tropper i Fælledparken

 

Fælledvej

Navnet kendes fra omkring midten af 1800 – tallet. Men selve vejen er ældre. Den udgør både forbindelsen fra Nørrebro til Nørre Allé (anlagt 1744)  og til Blegdammene. Ja egentlig var det også vejen til malkepladsen for kvæget. Den lå på den nuværende Skt. Hans Torv. Læs artiklen: 

• Omkring Sankt Hans Plads 

 

Fælledvejens Passage

Navngivet 1907. Optræder før den tid blot som en del af Fælledvej

 

Gartnergade

Navngivet omkring 1866. Navnet indgår i en gruppe af job – betegnelse Murergade, Smedegade, Tømrergade, Jægergade, Skyttegade m.m. I nærheden lå også Fiskergade,  men den forsvandt i bulldozer – saneringen. Der var masser af gartnerier før i området. I Gartnergade lå også en politivagt. Beboerne kaldte politiet for uniformerede voldsmænd. Ad denne gades linjeføring gik i sin tid Christian den Fjerdes jagtvej fra Ladegården til Vibenshus. Den fortsatte via Møllegade.

 

Gilbjerggade

Navngivet 1917 efter Sjællands højeste punkt.

 

Gormsgade

Navngivet 1860 efter den danske konge Gorm. Han var konge i Jylland fra omkring 936 til sin død omkring 950. Han var gift med Thyra Danebod, over hvem han satte den lille Jelling – sten. Selv blev Gorm  begravet i en kæmpehøj i Jelling. Før 1860 hed gaden en kort overgang Allers nye Bredgade.

 

Griffenfeldsgade

Navngivet 1879 efter Peter Griffenfeld (1635 – 1699). Han startede som kongelig kammersekretær og endte som rigets kansler. I 1676 fradømtes han ære, liv og gods for bestikkelse og forræderi. Han blev benådet med fængsel. Benådningen kom først lige før henrettelsen. Det meste af sit tilbageværende liv sad han
på Munkholmen i Trondhjems-fjorden, efter at have været indsat i Kastellet.

Egentlig hed han Peter Schumacher. Han var søn af en vinhandler. Han udfordrede den danske kongelov. Og det var i krigen med svenskerne i 1670 han tog en tvetydig forbindelse med fjenden. Kongen var irriteret over hans egenrådighed og magtsyge.

Gadenavnet var ønsket af en kreds af beboere, der havde ønsket at markere forbindelsen mellem Griffenfeld og Prins Jørgen (Prins Jørgens Gade). Gaden hed før 1879, Parcelvejen, fordi den egentlig var adgangsvej til forskellige udstyknings-parceller. Der blev bygget så tæt på vejen, at byggematadorerne kunne få det
optimale ud af grundende. Det var stort set tale om slum på bar mark. Lejekasserne på vejen blev bygget i tidsrummet 1875 – 95. Læs artiklerne:

• Kastellet 1-5     
• Byggespekulation på Nørrebro
•  Et Hospital på Nørrebro)

 

Guldbergsgade

Navngivet 1858 efter forfatteren professor Frederik Høegh – Guldberg (1771 – 1852). I begyndelsen af 1800 – tallet var han lærer ved det nærliggende Blågård Seminarium. Han havde ladet opføre en villa på vejen. Den lå der, hvor Guldbergsgade 10.  Villaen blev nedrevet i slutningen af 1880erne.

Høegh – Guldberg blev i 1803 privatlærer for Frederik den Sjettes datter, prinsesse Caroline. Han nedlagde hvervet i 1810 i utilfredshed med, at hun skulle konfirmeres på tysk efter tyske ceremonier. H.C. Andersen havde en anbefaling med fra Odense  fra Guldbergs bror, som var officer på Fyn. Frederik Høegh
– Guldberg hjalp H.C. Andersen til en studentereksamen. Som bekendt ligger H.C. Andersen begravet på Assistens Kirkegård.

Før 1858 hed vejen en årrække Barkmøllevej efter Garvernes barkmølle, som lå ved vejen nær Sankt Hans Torv. Det var københavnske skomagere, der havde rejst møllen. Den lå, hvor Guldbergsgade 3 – 5 i dag ligger. Opførelsen skete i 1634.

 

Guldbergs Have

Navngivet 1937 efter beliggenheden

 

Guldbergs Plads

Navngivet 1915 efter beliggenheden.

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  
• Herunder 304 artikler 
• Gader og veje på Nørrebro
• Flere gader og veje på Nørrebro
• Gamle gader og veje på Nørrebro
• Nørrebros Gader H – N
• Nørrebros Gader O – Å

Andre Lyn – Guides

• Gader og veje på Frederiksberg A – J (under København)
• Gader og veje på Frederiksberg K – Å (under København)
• Gader og veje på Østerbro (under Østerbro)
• Flere gader og veje på Østerbro (under Østerbro)
• Gader og veje i Aabenraa (under Aabenraa)
• Gader og veje i Tønder (under Tønder)

Redigeret 19, – 12. 2021