Vi skal møde “Æ Lokumsrense fra Tynne”. En meget upopulær person. En mosebrand var ved at antænde et våbenlager for modstandsbevægelsen. Engelske angreb mod tog afgået fra Tønder. To bombninger mod samme hus i løbet af besættelsen. masser af døde. Flygtninge – tog i Tønder. Sabotage mod 8 lokomotiver.  Tønder Statsseminarium under mistanke. 62 tøndringer mistede livet ved fronten. Yderligere 10 tøndringer mistede livet, bl.a. i KZ – lejre.  Et lokomotiv blev kørt i Vidåen.  Massiv arrestationsbølge På Kongens Fødselsdag blev der anbragt 62 bomber langs grænsen. Våbendepot i Ny Frederikskog og midt i Tønder By. 

 

Æ Lokumsrenser fra Tynne

Den 9. april havde tyskerne medbragt Panzerzug no. 24. Den rullede ind på Tønder Station.  Og det ordinære tog fik at vide, at det skulle afvente dette tog. Panzerzug`s opgave var blandt andet at spore bomber på jernbanestrækningen. Og det gik meget langsomt. Om bord var blandt andet en guide, der spillede Kong Gulerod over for personalet på Esbjerg Station.

Man spurgte på stationen i Esbjerg om denne person. Og lokomotivføreren i det efterfølgende tog kunne så fortælle, at det var

• æ lokumsrenser fra Tønder

Dermed var hans rolle sat ud af spillet.

 

Skuret med sprængstof

Der var ikke lagt sprængstof ud. Men man havde vel på en eller anden måde forberedt sig til en krigstilstand. Således var det i nærheden sporene mod nord og sporene til Højer anbragt et skur med sprængstof. Dette sprængstof skulle bruges til bortsprængning af broer. Men en mosebrand den 10. juni 1939 kunne have skabt store problemer.

Skuret indeholdt et depot med flere tusind kilo Areolit og Dynamit. En mosebrand var opstået omkring stedet. Normalt var stedet omgivet af vand, men langvarig tørke havde fået vandet til at fordampe. I løbet af ganske få minutter slog flammerne op omkring skuret,. Området var blevet antændt af en gnist fra et lokomotiv.

Tilskuerne var allerede begyndt at flygte. Tønder Frivillige Brandværn var dog hurtig til stede, og med fare for sit liv rettede en brandmand vandstrålen direkte mod huset. Den store katastrofe blev dermed forhindret.

 

Første sabotage i Tønder

I begyndelsen var det den såkaldte Aabenraa – kreds, der organiserede det illegale arbejde i Sønderjylland. Det var kredse, der havde udspring i Dansk Samling og KU. Man fik også kontakt til den britiske SOE – organisation. Dermed fik man adgang til våben og sprængstoffer.

Den første egentlige sabotageaktion i Sønderjylland startede faktisk i Tønder. Og det var i juni 1942, hvor en kommunistisk gruppe gennemførte en aktion ved Lokomotiv – remissen.
Fra sensommeren 1943 var det borgerlige grupper, som udførte sabotager med SOE – sprængstof.

 

Skrækkens dag i Tønder

Første luftangreb mod et dansk tog fandt sted den 11. juni 1942 mellem Tønder og Ribe. Det kostede i alt 8 mennesker livet.  Der var 44 Lancaster – maskiner med i angrebet, men også 6 Mosquito – jægere. Og disse seks fly skulle flyve i to sektioner. De skulle udføre en afledningsmanøvre på ubådsværfterne i Flensborg.

Kunne de ikke finde målene, måtte de angribe enhver fjendtlig flyveplads eller andre militære mål i Nordtyskland.

De tre første fly udførte et vellykket angreb mod Flensborg. Et fly vendte tilbage til England, fordi skydækket nåede helt ned til vandoverfladen. De to øvrige fly fløj videre mod den nordtyske kyst. Over Sild blev de beskudt. Det ene fly ramte en skorsten ved Emmersbüll. Det forudsagde mange skader på flyet. Man besluttede derfor, at finde alternative mål. Derfor gik man nu mod nordøst.

Man var på det tidspunkt ikke klar over, at man var kommet ud af kurs. Jernbanestationen med forbindelsen til Sild var nu udpeget som mål.

Men kl. 18.58 var man over Tønder. Nu besluttede Flight Sergent Roland, at kaste sine 500 punds sprængbomber. Han ramte dog ikke jernbanestationen i Tønder, men nogle nærliggende beboelsesejendomme.

Tre bomber blev kastet. Den første bombe blev kastet foran et lokomotiv, men fortsatte gennem en havemur, over  Jernbanegade. Den rev hele fortovet op, og gennem et plankeværk. Den røg ind gennem et kældervindue. Den eksploderede først i dyrlægens kælder. Dyrlægen og hans datter blev dræbt.

Den næste bombe faldt lidt længere væk, og den tredje faldt helt omme på den anden side af Kongevej.

Efter at have smidt bombere besluttede han sig for, at vende næsen hjem med sit ødelagte fly.

I det andet fly sad Flight Lieutnant Hughes. Han havde endnu ikke kastet sin bombelast. Efter få minutters observation så han sit mål. Det var Tog 2489, som var afgået fra Tønder  kl. 17.20. Den var kl. 19.10 nået mellem Skærbæk og Døstrup.

Togføreren og fyrbøderen havde på  grund af støjen ikke hørt maskinen. Lokomotivets forreste del ramtes af en fuldtræffer, og blev sprængt fuldstændig i stykker. De to mænd i førerhuset blev slynget ud ved eksplosionen. Lokomotivføreren var dræbt på stedet. Fyrbøderen døde to dage senere af sine kvæstelser og forbrændinger.

Det engelske fly styrtede 5 minutter senere ned ved Rejsby, skudt ned af en tysk jæger.

 

Historien gentog sig

Frygtelig at tænke sig, men tre år senere gentog situationen sig. Natten mellem den 14. og 15. april 1945 kastede en engelsk flyver en bombe med stationen som mål. Atter ramte
man forbi. Bomben gik direkte ind i det genoprettede hus, Jernbanegade 10.

Bomben gik gennem taget og halverede nærmest huset. Der var heller ikke denne gang luftalarm. I ruinerne fandt man fem dræbte og syv sårede.

 

Man sprang for livet

Ofte overfløj maskiner stationen om aftenen og natten, mens vogne blev rangeret. Der måtte ikke bruges lys. I mørket måtte arbejderne springe ned i brønde på 1,5 meter for ikke at blive ramt.

 

Skilte blev fjernet

I begyndelsen hang tyskerne skilte op på stationen i Tønder. Her kunne man se, hvornår der kom særtog, som ofte var militærtog. Men disse skilte havde også stor interesse for modstandsfolkene. Og det opdagede tyskerne, så de blev pillet ned igen.

Stationerne i Tønder og Tinglev blev centrale i tyskernes transport af materiel. Materialer til bunkeanlæggene på Rømø kom også gennem Tønder. Det blev sendt til Højer, hvor det blev omladet til skibe.

 

Flygtninge – tog i Tønder

Der var også andre transporter, der kom til Tønder. Og de var ikke behagelige at se på. Det var flygtninge – transporterne. I godsvognene lå ofte døde børn. Mange var syge og tiggede om mad. Men tøndringerne blev gemmet væk af tysk militær.

Og tøndringerne nægtede at gøre vognene rene. De stank af alt muligt. Her herskede alle sygdomme og lus. Det endte med, at vognene blev sendt til Kolding, hvor de blev spulet med kogende vand.

 

Brand hos DSB

Et oliedepot hos DSB brød i brand den 16. april 1943. Hovedmanden var lokomotivfører. Branden var fremkaldt af hjemmelavede brandbomber. Men da døre og vinduer var lukket, døde
branden hurtig.

 

Sabotage mod 8 lokomotiver

De første bomber i Tønder  lagt af modstandsfolk sprang i røgekamrene på 8 lokomotiver og ved samme lejligheder blev en drejeskive ødelagt. Det var den 1. juni 1943. Sabotører var trængt ind på remissen. De var maskerede og med våben. De bandt de to tjenestegående remisearbejdere. Og det var Aerolitpatroner, som man brugte. Seks eksplosioner kunne høres langt omkring i paroden fra kl. 2.23 – 3.00.

En af sabotørerne var den senere skolelæge på Tønder kommuneskole, Ejnar Dahl.

 

Tønder Statsseminarium under mistanke

Hjemmetyskerne havde henledt politiet til Tønder Statsseminarium.  Her blev der foretaget omfattende afhøringer og visitationer. En enkelt seminarist blev arresteret, men dog løsladt igen. Men politiet havde stærke beviser mod ham. Så han blev anholdt på ny. Dommer Stegelmann løslod ham på grund af bevisets stilling.

Han kom på ny i søgelyset, da en arrestations – bølge  lagde sig over Tønder efter en ny aktion i november 1943. Den omtalte person undslap men seks af hans kammerater blev anholdt.

En anden gang havde man anbragt patroner op i skrotstenene på seks syv lokomotiver. Fyrkammerdøren sprang op, og der var sod, skidt og møg over det hele. Det var personalet, der stod for dette.

 

Den lille Sabotør 

En bombeattrap blev anbragt i drejeskiven. Tyskerne afspærrede området, og der blev tilkaldt eksperter fra Haderslev. Lokomotivføreren, der havde stået for denne aktion fik øgenavnet Den lille Sabotør.

 

Sabotage mod hjemmetyskere

Også hjemmetyske firmaer blev ramt af sabotører. Det gik blandt ud over en bog – og papirhandler i byen, der under hele besættelsen havde hagekorsflag udstillet i vinduet.

 

Et lokomotiv i Vidåen

Det lykkedes det at køre en af tyskernes store lokomotiver i Vidåen. Det var en troppetransport, der skulle afgå fra spor 5. Man havde bevidst sat skiftesporene forkert så toget kørte ud i udtræksporet, der ender lige ved Vidåen. Det tyske lokomotiv kørte imod stopbommen af sand og videre ned i åen. Hele tre uger tog det tyskerne at få lokomotivet op af åen. Manden bag denne aktion måtte gå under jorden i lang tid.

 

62 bomber langs grænsen

Kongens fødselsdag i 1943 blev fejret med 62 bomber blev udlagt i jernbanenettet langs grænsen.

Natten til den 28. november 1943 blev der foretaget ikke færre end 40 aktioner mod jernbanenettet i hele Sønderjylland. Her blev blandt andet 20 sporskifter ødelagt.

Tyskerne brugte olielamper som signallamper. Arbejderne havde fået at vide, at man skulle forsøge at få disse lamper tilsodet, så tyskerne kunne se dem. Det skete da også ofte at togene kørte ind i hinanden under rangering.

 

Massive arrestationer

I oktober 1944 bevirkede en mænge arrestationer i Tønder, at jernbanesabotagen næsten ophørte. Mange af disse blev sendt KZ– lejren Neuengamme.  Og kigger man på modstandsfolkene, ja så er det mange, man faktisk har kendt

 

Våbendepot midt i Tønder og på  marsken

Ved gården Søgårdhus ved Højer blev der opbevaret sprængstoffet 808. Dette sprængstof blev brugt til sabotageaktioner mod jernbanenettet i hele Sønderjylland.  Men modstandsbevægelsen følte jorden brænde under sig, så man blev nødt til at grave sprængstoffet ned. Det foregik ude i Ny Frederikskog – helt ude i marsken.

Men også midt i Tønder  havde modstandsbevægelsen et større våbenlager. Det var i Skibbroen 7. Her holdt senere jazzklubben Downtown til. De skiftede senere navn til Bloody Mary.

I Tønder faldt 62 ved fronten. Modstandsbevægelsen mistede ca. 10 personer herunder nogle i KZ – lejre. Blandt de sidstnævnte var den populære lektor Aage Rosenkjær.

 

Kilde

• Litteratur Tønder
  
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler-heraf 283 artikler fra Tønder 
  
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 362 artikler 

 

• Bombeangreb mod Tønder
• Da Tyskerne kom til Tønder
• Flygtninge i Tønder
• Historien om Jeppe k. Christensen
• Obersten fra Tønder
• Sønderjylland 9. april 1940
• Tønder under besættelsen
• Tønder efter krigen
• Tønder – Marskens hovedstad
• Nazister i Tønder og mange flere 

Redigeret 03.11.2021