I 650 år lå Tønder på samme geografiske område. Var der jernproduktion i Tønder – i meget tidlig tid? Uldgade har fået sit navn på  en misforståelse. Tønder var delt i fire. Der var tre blegepladser, og dem Bag Staldene havde fået fine fornemmelser. Ja, og på et tidspunkt var der to Jernbanegade(r).

 

I 650 år på samme sted

I 650 år lå Tønder på en holm mellem Vidåen i syd og Laurentiusstrømmen i nord. Tre veje førte ind til byen. Løgumklostervejen gennem Østerport, en sommervej fra Sæd gennem Sønderport, og Ribe – Møgeltøndervejen over Vesterbro.

Om natten og i faresituationer var portene lukkede og broen trukket op. Langs med åerne var der palisader.

 

Ikke anlagt af tyske købmænd

Nogle påstår, at byen var grundlagt af tyske købmænd. Men meget tyder på, at byen har udviklet sig fra at være en landsby med en oprindelig lang kroget landsbygade. Dengang var der ikke en eneste tværgade. Således blev Søndergade først anlagt efter den store ildebrand i 1581. Den nuværende Richtsensgade langt senere.

Skulle byen være blevet anlagt af tyske købmænd havde man sikkert også lavet plads til kirke og kirkegård, og det var det ikke.

 

En by i udvikling

Dengang da Tønder fik sine købsstadsrettigheder, var det allerede en by i rig udvikling. Fem år i forvejen havde munkene bosat sig i byen.

Alt tyder på, at byen er opstået som havneby. Efterhånden som det blev vanskeligere at komme ind til Møgeltønder på grund af slikaflejringer, foretrak skipperne at gå ind til Lille – Tønder, hvor Vidåens vand holdt en sejlrende åben. Og Lille – Tønder ligger som bekendt fem kilometer øst for Tønder.

Og det fantastiske er, at også  på det punkt, strides historikerne. Betegnelsen Møgel kan udlægges som Stor. Lille Tønder (Tundria) skulle så have været den nuværende Tønder.

 

Tønder  en vigtig by

Tønder var efter Slesvig, Hertugdømmets ældste by. Tønderhus historie vidner om særdeles mange magtkampe om byen. Men det vidner også om, hvor vigtig en by, Tønder var dengang. Her fungerede den lybske ret. Ikke langt derfra var det den jyske lov, der reagerede.

 

Handel med London i 1017?

Allerede i 1227 havde Sortebrødrene bygget et kloster i byen. I 1238 fulgte Gråbrødrene efter. Pontoppidan hævdede, at Tønder allerede i 1017 drev en omfattende handel med England.
Omkring Nygade og Slotsbanken er der gjort spændende fund. Havde vikingerne allerede dengang en havn i byen?

Vi bliver nok aldrig færdig med at skrive om Tønders historie.

 

Delt i fire

Byen var delt op fire bykvarterer. Det var Sydøst – kvarteret fra Østerport til Torvet og alt syd for denne linje. Sydvest – kvarteret gik fra Storegade 10 til Kogade, og alt syd derfor. Nordvest – kvarteret gik fra Torvet til Laurentiusstrømmen og alt nord for dette. Og endelig havde vi Nordøst – kvarteret fra Humkekærren og det gamle Rådhus til Østerport og alt nord for dette.

 

Gadenumre i 1900

I 1774 inddelte man hvert kvarter i husnumre. Dette system virkede helt til år 1900. Først derefter begyndte man at inddele numre i gaderne.

 

Bag staldene

Omkring år 1500 gik man ind ad Østerport til Torvet ad Østergade. På Torvet lå Klokkehus, Kagemand og galge (til ca. 1500) og et stråtækt rådhus. Torvet var dengang større end i dag.

Derfra gik man gennem Vestergade til Laurentiusstrømmen. Smedende boede på grund af brandfaren for sig selv i Smedegade. Den lå ved kirkegården. Fra Vesterbro til Skibbroen gik Kogade. Det var her, at studene blev drevet hen til Slotsbommen, hvor der skulle betales told.

Større var Tønder faktisk ikke, dengang. Mellem hoved-strøgets baghuse og møddinger gik der fire veje eller gyder bag Staldene, Øster – , Nørre – , Sønder – , og Vester – , bag Staldene.
Der var en tvær-gade for hvert kvarter. Fra Torvet førte en markvej, æ Stokvej , hen til en Stok (dvs. en Løbeplanke) over Laurentiusstrømmen foran der hvor Tønder Øst lå eller for den sags skyld ligger.

 

Var der jernproduktion i Tønder?

En smal slippe førte fra Torvet ned til Sønderport. Andre smøger dengang var Kobbergade, der måske havde navn efter en kobbersmed. Også Pebergade eksisterede som smøge dengang. Navnet kan muligvis stamme fra Peblingerne, som var betegnelsen for Latinskolens elever. Måske kan ordet også henføres til Pebersvendene, som var betegnelsen for Hanseatiske handelsbetjente.

Nu kunne det også tænkes, at navnene Kobbergade, Pebergade og Smedgade kan have noget med udvinding af myrehalm at gøre.

Kobbergade hed i 1695 Copperstrasse og Pebergade, Pepperstrasse. Den engelske betegnelse Cooper, betyder bødker, mens Pepringe afledes af olddansk, Pipr = væld, dvs. kildestedet.

Har det været jernproduktion i Tønder af myremalm? Både smede og bødkere har hver på sit felt haft adgang til råstoffer. Og bødkerne har fremstillet trætønder, hvor salt kunne transporteres. Der har været en omfattende udvinding af salt i området.

Nord og øst for byen er der fundet rester, der kan tyde på udbinding af myremalm. Der er faktisk fundet rester af smelteovne fra jernalderen ved Emmerske.

 

Slotsgade og Uldgade

Da Laurentiuskirken med sin kirkegård blev nedlagt efter reformationen, blev Vestergade forlænget med nye borgerhuse til Laurentiusstrømmen. På det nedlagte klosters grund opstod Slotsgade og Uldgade.

På sydsiden af Slotsgade boede Hertugens slotspersonale. Trekanten mellem Slotsgade og Møllevej blev skænket til højere embedsmænd.

Uldgade fik sit nuværende navn, fordi redaktør Skovrøy formodede, at uldspinderne havde boet her. På tysk kaldtes den Wolfstrasse. Men det er dog ikke korrekt. Nu er det jo ikke første og eneste gang, at man tager fejl m.h.t. Tønders historie.

Med hensyn til Uldgade, så kaldtes den i 1603 Wulf’s Gade efter Wulf Hans, som ejede et hus ud til hjørnet af Søndergade.

Uldgade og Slotsgade hørte egentlig til Tønder Amt. Først i året 1665 efter en langvarig og dyr proces blev gaderne indlemmet i Tønder Købstad. Og dog ikke helt.

 

Storetorv og Lilletorv

Efter 1580 gav byen tilladelse til, at man måtte bygge på Torvet. Det var så Storegade 1, 3, 5 og 7, der blev bygget. Derved blev Torvet delt i Lille Torv og Store Torv. Derefter kaldte man gaden fra Torvet til Kobbergade for Storegade.

Efter den frygtelige brand i 1582 anmodede Hertugen om, at Smøgen fra Torvet syd på, blev gjort lidt bredere. På den måde opstod Søndergade.  Det var egentlig også brandfarens skyld, at man  i 1599 anlagde Lillegade og Møllevej.

 

En ny forstad

Foran Vesterbro ved Møgeltøndervejen var der bygget huse, og efterhånden opstod der en Vesterbro – forstad. I 1612 var her 4 huse, men i 1640 allerede 40 huse.

Den del af bag Staldene, der lå bag Storegade, blev efterhånden til en selvstændig gade, kaldet Spikergade. Første gang vi hører om gaden er i 1670. Og hvad betyder det så? Navnet Spiker
er plattysk. På højtysk hedder det Speicher (Magasinbygning).

 

Tre blegepladser

Mellemgade opstod på lignende måde. Gaden benævnes første gang i 1721. Jomfrustien ved den gamle Amtsgård er af nyere dato. Dog kendes det før 1860.

Til den indre by (bag Palisaderne) hørte også tre Blegepladser, Østblegen bag Seminariet, Sønderblegen, mellem Søndergade og Vidåen. Vestblegen lå der, hvor den senere Skyttegården
lå.

 

To Jernbanegade(r)

Bortset fra Vesterbro– forstad, så lå Tønder stort set på samme geografiske areal i 650 år. Det var først da jernbanen kom til byen, at der skete noget. Da den første banegård Tønder Øst blev bygget i 1866 blev Stokvejen til Jernbanegade.

Efter at Vestvejen blev bygget i 1886, blev Papegøjevejen fra Vestergade til Vestbanegården til en anden Jernbanegade.

Vest for byen opstod der en ny bydel langs med landevejene til Møgeltønder og til Vidingherred.

Byrådet besluttede, at den gamle Stokvej, som man havde givet navnet Jernbanegade nu skulle hedde Richtsensgade. Den ny Jernbanegade beholdt sit navn. Og gaden langs Møgetønder
Landevej fik navnet Strucksalle. En anden af Nystadens gader fik navnet Vidingherredsgade. En lille gade fra denne, der gik vest på fik navnet Markvej.

Og en beskeden lille markvej (Bokkensaavej), der gik nordpå fra Vestergade fik navnet Popsensgade. Her var der også begyndt at opstå huse.

 

Ingen lys ”Bag Staldene” 

Folkene, der boede i de gamle nu efterhånden ophævede bag Staldene havde fået fine fornemmelser. For i 1896 forlangte de gadebelysning. Men i Tonderne Zeitung fik de det svar, at:

• For de Kæferter, der bæres hjem bag Staldene, er Gasbelysning ikke paakrævet.

 

Nye Navne

De gamle –  bag Staldene fik nu fine navne, Vester bag Staldene blev til Allégade (1901). Sønder bag Staldene blev til Skibbrogade(1902), Øster bag Staldene blev til Vidaagde (1905) og endelig Nørre bag Staldene fortsatte som Nørregade.

Man kan undre sig lidt over, hvordan man kunne få plads til 120 borgerhuse i Tønders krogede gader, sådan som historikerne fortæller os. Godt nok var byggegrundene smalle og dybe, men alligevel.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.uwethomsen.dk
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 283 artikler fra Tønder.
• De første mennesker i Tønder
• Gader og veje i Tønder
• Hertugen af Tønder
• Handel i Tønder indtil 1864
• Historier fra Tønder 1581 – 1624
• Lov og ret i Tønder
• Tønder – på en anden måde
• Tønder i 1600 tallet
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Vikinger i Vadehavet
• Ture i Tønder 1 – 4 og mange flere 

Redigeret 3. – 11 – 2021