Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Holocaust – aldrig igen

Maj 3, 2010

Jøder blev kendt skyldige for Tysklands dårligdom. Inden de blev udryddet måtte handicappede, psykisk syge, børn m.m. udryddes. Hitler proklamerede det allerede i 1919. Nabolandene hjalp ikke. De allierede greb ikke ind over for folkedrabet. Snaps og pisk samt gas blev brugt i udryddelseslejrene. Først med TV – serien af samme navn, gik det op for tyskerne, hvad der var sket. 

            – Egentlig burde denne artikel placeres under Besættelsestiden – men den er skrevet inden vi havde denne kategori 

 

Ingen tvivl om Hitlers hensigter

Holocaust er så skelsættende i al sin gru at vi i enkeltheder ønsker at forstå, hvordan normerne for almindelig menneskelig adfærd kunne nedbrydes i en hidtil uset grad. Enkelte mails indgået her til siden, har udtrykt deres tvivl om Holocausts eksistens. Vi har berørt emnet i en del af vore artikler.

Som sønderjyde har jeg været berørt af de ting, der skete dengang. Min far fortalte meget om den tid. Men min familie har også været tavs om nogle ting.  For mig er det foruroligende, at nogen kan fornægte Holocaust. I bagklogskabens lys undrer det mig, at så mange bakkede op om nazisterne. Allerede tidlig kunne man fornemme Hitlers hensigter.

Det var ingen, der kunne være i tvivl om Hitlers hensigter. Det stod der sort på hvidt. Havde han hele skylden? Giver vi ham alene skylden, går folket fri.

 

En overlevende

I den forbindelse husker jeg også Grün, den stolte jøde, der overlevede KZ – lejrens grusomhed. Han gav altid hånd, når han kom ind i butikken på Nørrebro.
Han fortalte aldrig om grusomhederne. Men når han hade optrådt i TV, var der altid et andet blik i hans udtryk. Sidste gang, jeg så Grün havde han det ikke så godt. Det er efterhånden lang tid siden.

 

Antisemitisme

Holocaust kan oversættes med fuldstændigt brand/forbrænding (kausis). Men ordet dækker også et system til fordrivelse, undertrykkelse og udryddelse af nazismens modstandere. Antisemitismen i Tyskland levede dog længe før Hitler.

 

Brug for syndebukke

Nederlaget og ydmygelsen efter første verdenskrig havde tvunget tyskerne i knæ. Der skulle betales store krigsskadeerstatninger. En periode med politisk uro og optøjer på de politiske yderføje opstod..

Nationalsozialistische Deutsche Arbejderpartei blev grundlagt. De fik deres store gennembrud efter den økonomiske krise i 1929. Denne krise havde betydet stor arbejdsløshed og elendighed for den tyske befolkning. I 1933 blev Hitler udnævnt som rigskansler. Kampen for Tysklands genrejsning og styrke var indledt.

 

Jøderne blev kendt skyldige

I krisetider var der brug for syndebukke. I Tyskland var det kapitalismen, socialismen og modernismen, der var skyld i alle ulykker. Jøderne blev koblet til disse onder. For at overbevise hele befolkningen, blev der indledt en massiv statslig propaganda.

Under nazi – tiden blev der vedtaget ikke mindre end 2.000 anti – jødiske love og forordninger.   Nazisternes ondskabsfulde jødehad gjorde sig allerede gældende i 1920erne. Men nu var det ikke kun jøderne, der skulle udslettes.

 

Handicappede og psykisk syge belaster

Mennesker med syfilis blev tvangssteriliseret. Alkoholikere og kriminelle skulle isoleres. Handicappede, homoseksuelle og Jehovas Vidner havde Det tredje Rige ikke brug for, så de skulle udryddes. De var en udgift for samfundet og passede ikke ind i Det tredje Riges filosofi.

Det skal ikke glemmes, at 90.000 handicappede og sindslidende tyskere blev myrdet. De blev skudt, gasset, sultet, banket til døde eller dræbt med giftindsprøjtninger.

 

Børn aflives

Børn i et antal på 7 –  8.000 blev henrettet på de tyske børnehospitaler. Mange gange sultede personalet de små børn ihjel.

I et gammelt fængsel i Brandenburg blev de første prøvegasninger gennemført i 1939 og 1940. Man forsøgte sig med kuliltegas. Gassen var lugtfri og relativ hurtig virkende. Et tidligere statshospital Gafeneck ved Stuttgart var prøveklud for de første systematiske gasninger.

Asken fra de tidligste gasninger blev udleveret til familierne uden hensyn til, hvor de kom fra. Lægerne var med til at skrive falske dødsattester.

  • Deres mand er desværre afgået ved døden af blindtarmsbetændelse
  • Jamen den fik han da fjernet for flere år siden.

 

Knoglerester som affald

Afbrændte knoglestykker blev smidt som gødning på marker eller hældt i floder og søer i nærheden af anstalter.

Befolkningen kunne ikke undgå at lægge mærke til, at der foregik mystiske ting. Efterhånden var det for mange, der stillede spørgsmål og ideen med KZ– lejre langt væk fra offentligheden, opstod.  Man talte om en økonomisk fordel at få udryddet idioter og ballast-eksistenser. Havde man samvittighedsnag og skrubler over dette, var man ikke en rigtig nationalsocialist.

 

Millioner af ofre

To – tre millioner krigsfangere, måske 200.000 sigøjnere og 6 millioner jøder, var blot nogle af ofrene. Værst var det i Auschwitz, Belzéc, Sobibór og Treblinka. Men også lige i nærheden – lige syd for grænsen ved Husum og Ladelund foregik der frygtelige ting.

 

Udryddelsen bebudet i 1919

Jøderne blev opfattede som individer, der undergravede det tyske samfund. Fra begyndelsen af 1920erne frem til sin død var Hitler opslugt af tanken opslugt af tanken, at Tysklands fremtidige sundhed var afhængig af fjernelsen af plagen – jøderne.

Jøden var i Hitlers filosofi en maddike, en plage, en blodsugende edderkop, en rotte, en farlig bacille eller en vampyr. Det lykkedes ham faktisk at overbevise
langt hovedparten af den tyske befolkning. Alt dette fortæller han i Mein Kampf. Allerede i 1919 skrev han:

  • Det endelige mål må  være den kompromisløse fjernelse af samtlige jøder

 

Heinrich Himmlers menneskesyn

Men heller ikke Heinrich Himmler holdt sig tilbage:

  • Undermennesker, denne skabning af naturen som tilsyneladende biologisk er ganske som os med hænder og fødder og en slags hjerne, med øjne og mund – er ikke desto mindre ganske anderledes, et frygtelig kreatur, thi, det er ikke alt, der ser ud som et menneske, som også er det. Ve dem, der glemmer det.

 

Studenterne bakkede op

De studerende stod bag Hitlers højreorienterede politik. De konservative tyskere bakkede om Hitlers brutalitet. Og de unge tilsluttede sig Hitlers dagsorden omkring racehygiejne.

 

Hele livet blev kontrolleret

Jøderne mistede langsomt alle deres rettigheder. Først blev de fjernet fra det offentlige liv. En pause opstod under de olympiske lege i Berlin i 1936. Men i tidspunktet efter mistede de deres statsborgerskab. De fik forbud mod at have kønslig omgang med en arier. I 1937 var jøderne stort set afskåret fra at ernære sig.

I det tyske samfund fremkom begrebet Mischlinge og Geltungsjuden. Det var strenge krav til borgene, hvem de måtte gifte sig med. Embedsmænd blev efterhånden fyret, når der var jødisk blod i familien. Ville man melde sig ind i partiet måtte man fremvise en ren anetavle.

Ægtefællen skulle nøje udvælges. Man skulle praktisere et velovervejet sexliv. Familiens rolle i samfundet var yderst vigtig. Individets anatomi kom til at dreje om omkostningsreduktion.

 

Studenter brænder bøger

Studenterne i 30 tyske byer stormede boghandlere og biblioteker. Der var offentlige afbrændinger af store mængder bøger med pacifistiske, marxistiske og jødiske forfattere. Det frygtelige er, at Heinrich Heine 100 år i forvejen havde proklameret

  • Hvor man brænder bøger, vil man snart brænde mennesker

 

Hitler: En lykke at I har fundet mig

I 1938 sagde Hitler i en tale i Bürgerbräukeller i München

  • Det er vor tids under at I har fundet mig blandt så mange millioner. Og jeg har fundet jer. Det er Tysklands lykke.

 

Nabolande ville ikke hjælpe

Regimet forsøgte at presse dem til at udvandre. I forbindelsen med Krystalnatten den 9. november 1938 brød nazisterne brutalt ind i næsten samtlige jøders hjem i Tyskland.

Antagelig var det Goebbels der stod bag denne overdrevne vold.. Andre historiker mener dog, at det var Hitler selv, efter at Ernst von Rath var snigmyrdet af en jøde i Paris.

Efter Anschluss i 1938 blev der indrettet kontorer rundt omkring, der skulle hjælpe med at smide jøderne ud af landet.  Nu skulle man så tro, at nabolandene
stod i kø, for at modtage de truede jøder, men sådan var det ikke. I Danmark er det eksempler på, at flygtninge blev sendt retur. Kun allernådigst fik jøder opholdstilladelse i landet.

Storbritannien og Commonwealth – landene havde lukket grænserne for jøderne.  Det lykkedes dog for 170.000 tyske jøder at udvandre.

 

Hvor skulle jøderne sendes hen?

Problemet for tyskerne blev større. For efter at de havde erobret Polen, var der kommet 2 millioner flere jøder til. På et tidspunkt ville man deportere jøderne til et afgrænset område i Polen – et såkaldt Guvernement. Tanken var et give jøderne et nedbrydende liv. Derfor valgte man usunde områder. På et tidspunkt ville man også sende dem til Sibirien.

Ja de europæiske jøder skulle deporteres til Madagaskar i Det Indiske Ocean.  Samtidig med dette vendte en masse tysker tilbage til Die Heimat. Tanken var også fremme, at jøderne skulle være en slags slavehær og de kvindelige jøder skulle alle steriliseres.

 

Hitler skifter mening

Der var mangel på arbejdskraft i Tyskland. Men de arbejdsduelige jøder blev også fjernet. De få, der undgik dette, blev udsat for en brutal arbejdsdisciplin og
en meget minimal madration. Ofte endte dette også med mord.

I Galicien benyttede den øverste SS – leder Katzmann sig af jøder, da han ønskede at renovere en af de mest trafikerede transitveje i området. Dette var et dødbringende projekt. Mange gange balancerede man med at rydde jøderne af vejen og benytte deres arbejdskraft.

Da russerne begyndte at fjerne de såkaldte Volga – tyskere, skiftede Hitler mening. Nu skulle jøderne fjernes på en anden måde.  General Hans Jürgen Böhme
indførte et gengældelses – system. Hver gang en tysk soldat blev dræbt, blev 100 jøder dræbt.

 

Et sandt massemord

Himmler blev udnævnt som Reichsführer for SS. Han forlangte at korpsets officerer skulle kunne bevise et rent arisk stamtræ helt tilbage til 1750. Dette stamtræ blev efterhånden også brugt, når den almindelig befolkning skulle have arbejde.  I 1939 tale Hitler åbenlyst om, at udrydde jøder i Reichstag.

Samfundseliten i Polen skulle uskadeliggøres, blev det besluttet. Et Einsatzkommando blev etableret. I løbet af de sidste 10 dage af oktober indledte man
et sandt massemord.

 

Jøder skudt ned – som leg

Kort før angrebet mod Polen havde man skabt en institution, der skulle udrydde børn og voksne med psykiske og fysiske handicaps. Indlagte på psykiske hospitaler blev myrdet med gas.

I den lille polske by Izbicia havde den tyske borgmester trænet sin hund i at genkende jødestjernen. Jødiske kvinder på vej til brønden blev nedlagt af hunden. Andre steder morede vagterne med at nedskyde jøderne som en leg. I Litauen måtte jøderne selv grave deres gruber.

 

System på  gasning

I 1941 var antallet af sovjetiske krigsfangere, der var omkommet i tysk varetægt nået op på 2 millioner. Operation Barbarossa havde trukket sine spor. Det var SS, der gik forrest, når ubrugelige snyltere skulle bortskaffes.

Det var også i 1941, at Himmler mente, at der skulle eksperimenters med gas. Man havde dog brugt dette før. Men nu skulle man finde den helt rigtige måde at organisere det på.  Gasningen skulle foregå uden for byerne, helst så lang væk som muligt. Himmler mente at denne aflivningsform var langt mere effektiv end skydning.

Snart kom også ordren i oktober 1941 at alle jøder i lejrene Chelmno og Belzec skulle udryddes. En af de ledende i partitoppen, Hans Frank udtalte i december 1941:

  • Disse 3,5 millioner jøder – vi kan umuligt skyde dem. Vi kan ikke sætte dem i lejre. Vi kan heller ikke forgifte dem. På en eller anden måde, må finde en metode, hvormed vi kan udslette dem. Det er derfor vigtigt at vi lader dette spørgsmål indgå i de overvejelser, vi snart skal have drøftet i Das Reich.

Det mest skamfulde dokument

Wannsee er en mondæn forstad til Berlin. Men navnet hentyder også til en af de mest skamfulde dokumenter i verdenshistorien. Den 20. januar 1942 samledes Det tredje Riges topembedsmænd, ledende SS – officerer og partimedlemmer. Emnet var mord eller nærmere massemord. Men hvorfor mødet var en nødvendighed er et mysterium. For allerede på det tidspunkt var hundrede tusinder af jøder allerede blevet nedslagtet.

Sikkerhedstjenesten gav på mødet en skildring af de forholdsregler som var truffet over for jøder indtil 1941. På mødet blev der også diskuteret, hvordan man skulle forholde sig over for halvjøder, kvartjøder, jøder gift med ikke – jøder, og jøder dekoreret under første verdenskrig.

 

Kompliceret magtstruktur

Man havde gasset jøder i Chelmo et halvt år tidligere end mødetidspunktet. Himmler og Hitler var ikke med til mødet. Ordren til Die Entlösung kom heller ikke lige efter mødet. Men det var ingen hemmelighed, at der blandt Hitlers ledende folk var en kappestrid. Magtstrukturen i Det Tredje Rige var kompliceret. Ofte var det interne stridigheder omkring jødespørgsmålet. Man ville helst overgå hinanden i brutalitet. Ingen havde moralske skrubler.

 

Starten på Folkemord

Den egentlige beslutning om udryddelse af jøderne er måske Görings berygtede Ermächtigung (bemyndigelse) til Heydrich den 31. juli 1941. Bemyndigelsen indeholder ordet Entlösung, hvilket er omskrivning for mord. Denne dato er måske starttidspunktet for det store Folkemord.

Hitler overlod ofte ansvaret til andre. Men han sad dog tilbage og trak de store linjer. Han var meget optaget af Det jødiske spørgsmål. Hitler gjorde sig da stor umage til ikke at få knyttet sit navn til antisemitiske angreb. Racelovene fra Nürnberg var dog noget som Hitler havde talt om i flere år.

 

Systematisk udryddelse

1942 blev nok det mest morderiske år under Holocaust. Fra marts blev der indført krematorier og gaskamre i Auschwitz. Slovakiske jøder fik lov til at arbejde sig ihjel. Mellem maj og juli kom der gang i udryddelserne.

Egentlig var Auschwitz ikke tænkt som en udryddelseslejr. I 1943 stod fire krematorier klar i Birkenau.  Når gaskammeret var fyldt, blev gassen smidt ned gennem sprækker i loftet. Efter cirka en halv time blev dørene igen åbnet. Arbejdet med at rydde gaskammeret og brænde ligene blev så påbegyndt. Inden ligene blev brændt blev de tjekket for guldtænder. Kvinderne blev klippet. Det kunne bruges til stof. Nazisterne ønskede at udnytte alt.
Fangeoprør og høstfest

En ny udryddelseslejr i Treblinka blev sat i gang. Toge fik fast rutefart hertil fra Warszawa. Himmler beordrede personlig massedrabene. Man mener også, at det er ham, der stod bag mordet på Heydrich. Folkemordet var blevet ophøjet til officielt politisk doktrin.

Den 2. august 1943 udbrød der fangeoprør i Treblinka. Det lykkedes for de 750 arbejdsjøder at stikke nogle barakker i brand. Nogle få af dem erobrede våben.
Mange flygtede, men de fleste blev dræbt. Et par måneder efter blev lejren lukket. Men da var allerede 970.000 jøder og sigøjnere blevet dræbt på stedet.

I dagene 3. og 4. november 1943 likviderede indkaldte SS – og politienheder samtlige indsatte i arbejdslejrene i Lublin – distriktet. Det var den såkaldte Ernte
– fest.
Alene på markerne 18.000 dræbt.

 

En halv million ungarske jøder

I 1944 besatte tyskerne Ungarn. I 150 særtog sendtes i de følgende måneder en halv million jøder til Auschwitz – Birkenau, hvor de fleste blev myrdet. De sidste gasninger fandt sted i november 1944.

 

Lægeforsøg 

Ofte var det de små børn, gamle og syge, der blev henrettet som de første, da de ikke var i stand til at arbejde. Der blev udført horrible forsøg med mennesker. Hvor lang tid kunne et barn for eksempel overleve i fem grader koldt vand, eller hvor maget gift kunne man tåle, inden man døde. Her husker vi lægen fra Auschwitz,  Josef Mengele.

 

Personalet

Det var plejepersonale, der måtte ledsagede de dødsdømte på deres sidste gang mellem afklædningsrum og undersøgelse. Ledende plejepersonale fulgte ofrene
den sidste vej til gaskammeret. Det var dog en uskreven regel, at man ikke spurgte til hinandens opgaver.

Brænderne havde det meget svært. For at dulme nerverne fik de hver dag en halv liter snaps oven i deres normale portion -en liter om ugen.

Men alle ansatte, herunder kontorpersonalet har ikke kunnet undgå at se og lugte røgen. Og dette gjaldt vel også for den almindelige befolkning i begyndelsen inden KZ – lejrene.

 

Snaps og pisk

De fleste i lejrene blev udvalgt efter hårdhed og beredvillighed. I partiet blev partisoldaterne undervist i racehygiejne og antisemitisme. Der blev vist fotos af de handicappede. Man blev overbevist om, at det eneste alternative var, at disse måtte miste livet.   Alkoholmisbrug var ofte forekommende. Om Belzecs kommandanter sagde man:

  • Snapseflasken i den ene hånd, pisken i den anden.

Tyveri var ofte forekommende. Og selv om kønslig omgang med jøderne var forbudt forekom det ofte. Man kaldte det Rasenschande. Masser af eksempler på voldtægt, var der også.
Forsøgte at skjule sandheden

Nazisterne gjorde alt muligt for at skjule drabene. Man forsøgte at holde det skjult for offentligheden. Personalet, der arbejdede i udryddelseslejrene skulle underskrive en tavshedserklæring. De måtte ikke tage fotos. Officielle dokumenter, der omhandlede drabene var hemmeligstemplede. Man brugte en slags kodesprog, for at skjule den reelle hensigt.

I 1942 blev Aktion 1005 sat i værk. Særlig enheder fik til opgave at grave lig op fra massegrave og brænde dem. Da nazisterne trak sig tilbage ved krigens slutning, blev gaskamre demonteret og sprængt i luften. Tusindvis af dokumenter blev brændt.

 

Mange forblev ustraffet

I krigens sidste år forekom mange tilfælde af selvmord. Også blandt de forbrydere, der senere blev fanget. Mange gik ustraffet rundt i det tyske samfund, og gør det måske endnu. Mange flygtede til udlandet. Først i 1958 nedsatte Forbundsrepublikken en institution, der skulle jagte nazi-forbryderne. Mange blev straffet, men mange fik også kortvarige straffe.  Ja man siger, at kun 8 pct. af krigsforbryderne er blevet straffet.

 

Hvorfor gjorde de allierede ikke mere?

De allierede kendte til massedrabene i Sovjet allerede i 1941. de fik meldinger om gasning i Polen i 1942. Meldingen blev mødt med mistro, og henlagt i fire måneder. Så kom der en fordømmelse. Intet andet skete.

De allierede kendte til udryddelseslejrene, men de bombede ikke skinnerne til disse lejre. Nabolandene forholdt sig afventende. Man ville ikke blande sig og forholdt sig til neutraliteten. De havde ellers fået beretninger om undertrykkelse.

 

Almindelig mennesker vidste det

Almindelige mennesker må have haft kendskab til, hvad der foregik. Frygten for eget liv og sikkerhed holdt dem tilbage. Men for nogen betød situationen også, at nu kunne man overtage billige butikker og få sig et arbejde. Et arbejde, der før var udført af jøder. Nu kunne man også flytte ind i flotte huse og lejligheder, som tidligere havde tilhørt jøder.

 

Sandheden blev fortrængt

Ifølge de allierede sejrherre så  hvilede der en stor moralsk skyld på det tyske folk. Der burde indgå i tyskernes selvforståelse og bevidsthed. Men det skulle
gå lang tid, før det skete. Tyskerne havde nok at kæmpe med. Egne sorger og kam samt genopbygning tog hele deres bevidsthed.

De måtte kæmpe mod overgreb fra Den Røde Hær. Og fra de tidligere tyskbeboede områder kom masser af flygtninge til landet. Sejrherrernes deling af landet betragtede tyskerne som en ekstra straf. Tusinder af civile måtte lade livet på grund af de allieredes bombninger af tyske byer. Da man så endelig kunne koncentrere sig om det der var hændt, følte befolkningen sig som ofre for Hitler og nazismen.

De allierede gennemførte en kæmpe straffeaktion. Aktive nazister skulle fjernes fra deres stillinger og krigsforbrydere skulle findes og straffes.   De fleste tysker tav. De var bange for selv at blive straffet, hvis de fortalte noget. Tavshed og fortrængning var fremherskende de første år efter krigens afslutning. Viljen til
samarbejde med sejrherren var nærmest ikke til stede.

 

Drabene blev nedtonet

Kort efter krigen forekom de første former for Holocaust – benægtelse. Man forsøgte at nedtone drabene. Heinrich Himmler påstod kort før sit selvmord i 1945, at jøderne døde på grund af sygdomme. Det havde været nødvendigt at anbringe dem i lejre og brænde deres lig, fordi de ellers smittede de tyske soldater. Desuden havde jøderne opført sig fjendtligt. De havde hjulpet partisanerne og skudt på de tyske tropper.

I løbet af 1950erne blev jødeforfølgelserne nærmest helt fortrængt i Østtyskland. Her blev de sovjetiske soldaters lidelser foretrukket. Befolkningen blev overhovedet ikke orieneteret om nazisternes forbrydelser.

 

Nürnberg – processen

Nürnberg blev stedet, hvor retsforfølgelserne af de store krigsforbrydere startede lige efter krigens afslutning. I alt var der 22 hoved-anklagede, som blev dømt for

  • Forbrydelser mod freden
  • Krigsforbrydelser
  • Forbrydelser mod menneskeheden

 

Det var Hitler, Himmler og SS

I Vesttyskland blev hovedkræfterne lagt på demokratisering og opbygning af landet. Om nazisternes racepolitik og jødeudryddelsen var det stort set tavshed.
Når det endelig kom frem var Hitler, Himmlers og SS, der stod bag forbrydelserne.

Da tyske flygtninge kom hjem fra fangenskab, kunne de berette om kommunisternes overgreb. Den tyske befolkning mente, at kommunisterne hverken var bedre eller værre end nazisterne. Da jøderne vendte tilbage var deres ejendom overtaget af andre. Antisemitismen var ikke forsvundet. Der opstod derfor et stærkt ønske om at starte et helt nyt sted. Palæstina var det foretrukne mål. I 1948 blev staten Israel proklameret.

 

Adenauer og Brandt undskylder

Men i 1951 vedkendte forbundskansler Adenauer sig på vegne af Vesttyskland de lidelser, som jøder og andre var blevet udsat for under nazismen og tyskernes pligt til at yde moralsk og materiel genoprejsning.

Processen i 1961 i Israel mod Adolf Eichmann samt Auschwitz – processerne i 1963 – 65 fik stor mediebevågenhed. Dette førte så til en del kritik af forældregenerationen, som ikke havde fortalt noget.

Endelig midt i 1960erne lagde man grundstenen til historieundervisningen i de tyske skoler.. Ved mindesmærkerne i Warszawa knælede Willy Brandt den 7. december 1970. Har bad han på det tyske folks vegne om undskyldning for forbrydelserne.

 

TV – serien var et chok for tyskerne

Men egentlig var det først tv –  serien Holocaust i 1978, der fik folk til rigtig at vågne op. Den vakte stor opstandelse i Tyskland. Pludselig kunne man se alvoren i forbrydelserne. Der forskes stadig i Holocaust. Hvorfor, hvordan og hvorledes?

 

Tyrkernes folkedrab

Desværre har vi ikke lært af historien. Før og under første verdenskrig kæmpede tyrkiske ideologer for at erstatte Osmannerriget med et stort og stærkt
Tyrkiet
uden ikke – tyrkiske minoriteter. Idealet var Tyrkiet udelukkende for tyrkere. Resultatet blev, at masser af armeniere blev udryddet. Man mener, at 2, 5 millioner blev udryddet. Folkedrabet fandt sted i årene 1915 – 1918.

Tyrkerne har aldrig anerkendt det som folkedrab. De påstår at armenierne samarbejdede og støttede Tyrkiets russiske fjender. Drabene fandt sted i en regulær krig, fastslår tyrkerne.  Svenskerne har fordømt handlingen. Den danske regering tøver.

 

Stalins totalitære styre

Under Stalins kommunistiske styre i Sovjetunionen fra 1928 – 1953 omkom millioner af mennesker som resultat at omfattende statslig terror rettet mod stort set alle dele af den sovjetiske befolkning. Mere eller mindre frivilligt deltog almindelige borger i en evig jagt på fjender af sovjet – regimet ved at angive venner, familie eller kollegaer til myndighederne.

 

Kristne myrder

I Rwanda deltog ledende og menige kristne i drabet på naboer og medlemmer af egen menighed. Der blev begået massedrab i kirkerne. Kristne begik folkedrab på adskillige hundrede tusinde.

 

Den jugoslaviske krig

I Bosnien forsøgte man målrettet at ødelægge moskeer, koranskoler, museer, biblioteker m.m. Muslimske tilstedeværelse i landet skulle sprænges bort.

Krigen i og omkring Jugoslavien har været forfærdelig. Min store søn har været udsendt dernede, da der var mest gang i den.

 

Sudan, Kina, Ukraine og alle andre steder

Vi kunne blive ved. Sudan benægter sine forbrydelser i Dafur. Iran benægter officielt Holocaust. Kina benægter den etniske udrensning i Tibet. Den russiske regering benægter den statsskabte hungersnød i  Ukraine og Kasakhstan i 1932 – 1933.

  • og sådan kunne vi blive ved.

 

Religions – vanvid

Og hvor mange skal endnu miste livet i religions – krige. Det er vanvittigt. Terror og fundamentalisme er vor tids største dræber – maskine.

 

Kilde:

  • Litteratur Besættelsestiden diverse
  • www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
  • Under Besættelsestiden (Før/under/efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 3. 01. 2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland