Intelligent og en god politiker var hun. Men også hensynsløs over for sine fjender. Hun vidste, hvad hun ville og de holstenske grever frygtede hende. Hun var i konstante konfrontationer med dem. En tidligere elsker fik hun antagelig halshugget.
Kalmar – unionen var genial
Som 10 årig prinsesse blev hun gift med den norske konge. Det var i 1363. Senere var skabelsen af Kalmar – unionen en genial ide. Jo hun var genial Dronning Magrete den Første. Det var helt sikkert bevidst, at hun ikke giftede sig igen, da hun blev enke i en alder af 27 år.
Valdemar Atterdag samlede Danmark
Hendes far, Valdemar Atterdag overtog et rige, der var aldeles svækket. Man kan godt vove den påstand, at vi kan takke denne konge for, at Danmark stadig er en selvstændig stat. Da han startede sin regeringsperiode hørte kun en fjerdedel af Jylland under den danske konge. Resten var pantsat til den holstenske adel.
Niels Ebbesens mord på lederen af de holstenske grever, Gerhard den tredje åbnede for Valdemars muligheder. Han fik ved at indgå ægteskab med den slesvigske hertug Valdemars søster Helvig mulighed for at indløse en række landsdele, som havde tilhørt hertug Valdemar. Nu tilhørte store landområder pludselig Valdemar Atterdag som medgift.
Med utrættelig energi lykkedes det for Valdemar at samle riget. Valdemars succes udløste krige med hansestæderne i 1362 – 64 og 1367 – 70. I 1348 kontrollerede han hovedparten af landet.
Mecklenburg-erne ville have tronen
Ved Valdemars død i 1375 ønskede Mecklenburg-erne at overtage kronen. Kongens eneste søn var død. Margrete var allerede begyndt at købe sig til indflydelse.
Men syd på opgav de ikke så let. De holstenske grever fik lovning på Slesvig, Als og Langeland. Det vil sige, at det var Mecklenburg-erne, der lovede dette. Dertil kom Åholm og Ravnsborg med hele Lolland og Ribe Len.
Greverne skulle selvfølgelig støtte Mecklenburg-erne. Og det gjorde den tyske kejser også. Man ville have Albrecht til konge af Danmark. Og denne Albrecht var søn af den ældste datter (Ingeborg) af Konge Valdemar og Hertug Henrik af Mecklenburg
En række adelsfolk, der var kendt i det sønderjyske blandt andet Limbek – slægten støttede Mecklenburg-erne. Denne slægt kender vi fra Trøjborg.
Men allerede her trådte Magrete frem som en stor strateg. Hun gav hansestæderne en række indrømmelser, hvis de stemte på hende.
Hun fik sin vilje
Den 3. maj 1376 faldt afgørelsen på Danehoffet i Slagelse. Her var alle landets stormænd forsamlet. Valget faldt på Oluf, Margretes og Haakons søn. På grund af hans alder blev det under Dronning Margrete og Kong Haakons formynderskab.
Der måtte en håndfæstning til, for at tilgodese ridderstandens privilegier. Således måtte en krig ikke startes uden denne stands accept.
Men Mecklenburg-erne accepterede ikke valget. Men åbenbart blev et forlig indgået i 1376. i 1380 døde Haakon. Nu stod Margrete alene som formynder.
Hertugerne havde mistet meget af deres position i Sønderjylland under Valdemar. I 1374 nåde han at tilegne sig Haderslev Slot og By.
Greverne – de egentlige magthavere
Margretes direkte fjender var hertugerne Heinrich og Claus. De stillede sig i spidsen for de holstenske grever. Økonomisk stod de meget bedre rustet end det danske kongehus. Hele Als kom under tysk ledelse og Haderslev blev besat. Tønder blev frataget Henneke Limbeck, som en overgang havde slottet.
Reelt var de holstenske grever nu Sønderjyllands egentlige magthavere.
Grevskabet fik godkendt deres besiddelser
I 1376 fik grevskabet godkendt deres besiddelser. Der findes faktisk et referat fra dette godkendelsesmøde . I den Lübske Krønike har franciskaner – munken Dietmar nedskrevet fredsbetingelserne:
- Holstenerne skal besidde hertugdømmet Slesvig i arv fra far til søn, og derfor yde riget mandskab og tjeneste
- Den holstenske greveslægt skal altid have en til herre og hertug i Slesvig
- Ingen på begge sider må føre eller tillade nogen strid. Opstår der trods dette ufred, skal danskerne vælge to repræsentanter af det holstenske råd
og holstenerne skal vælge to af det danske rigsråd. Disse fire skal forlige striden, hvis de kan. Kan de ikke det, skal de vælge en overdommer. - Om slottet Tranekær, som hører til hertugdømmet, skal følgende gælde. Kongen af Danmark skal besidde det i tre år, og i den periode skal holstenerne have friserne under sig. Efter tre år skal det forblive således, hvis det behager begge parter, ellers kan de bytte og forblive venner.
- I nød skal de hjælpe hverandre mod fjender, hvis de bliver bedt derom, og holde en landefred med riget til lands og vands mod røvere.
Reelt beherskede holstenerne området, men de havde lovet troskabsed over for den danske dronning. Dermed skulle freden være sikret.
Den ”Fuldmægtige” Frue
Men pludselig i 1387 døde Margretes søn, Oluf, bare 17 år gammel. Margrete var sidste led i den ældgamle kongeslægt. Hertug Albrecht mente sig nu helt sikker på den danske krone. Han antog titlen Hertug Albrecht – arving til Danmark.
Han anbragte også det kongelige danske våben med de tre leoparder i sit segl.
Men kun en uge efter sønnens død, blev Margrete valgt til Fuldmægtig Frue og Husbond og til hele Danmarks Riges Formynder.
Efterfølgeren Burgislav
Men der skulle jo også vælges en efterfølger. Og det blev en lille dreng i Pommern. Han var barnebarn af hendes Margretes søster, Ingeborg. Hans navn var Burgislav. Der var hermed en lille smule blåt blod i årene.
Men man kunne jo ikke i Danmark have en konge af dette mærkelige navn. Så han fik omdøbt sin navn til Erik. Margrete antog ham som Fostersøn.
I 1388 overgav de svenske stormænd i rigsrådet regeringsmagten til Margrete. I 1389 vandt Margretes hær et stort slag i Skåne. I 1396 blev Erik af Pommern
formelt hyldet på Landstinget. Dengang var han 15 år. I 1397 blev de tre nordiske kongeriger forenet i et samlet monarki – Kalmarunionen.
Brundlund Slot bygges
I begyndelsen af 1400tallet lå for enden af Vestergade i Aabenraa – Aabenraahus. Den blev nedbrudt samtidig med, at Margrete begyndte at bygge Brundlund Slot. Det skete samtidig med påbegyndelsen af Duborg Slot i Flensborg.
Brundlund Slot blev bygget på en holm i engene sydvest for byen. I befæstningen af Brundlund Slot indgik et vandmølleanlæg , som i dag er Danmarks ældste vandmølle.
Duborg Slot
De første fæstninger i Flensborg By er placeret på en høj banke, der blev kaldet Vor Frue Bjerg eller Mariebjerget. Her lå tidligere en adelsgård tilhørende
Ivar Juel. I 1409 solgte adelsmanden arealet til Margrete. Fra 1411 lod hun Duborg Slot opføre som et værn mod de holstenske grever. Borgen blev opført på kun fem år, men man fortsatte med at bygge efter dronningens død.
Duborg var centrum for den danske kongemagt i Slesvig – Holsten i 1500 – og 1600 – tallet. I samme periode var det opholdssted for kongefamilien. Christian den Femte blev født på slottet. I 1709 begyndte man at nedbryde slottet. I dag er Duborg Skolen opført på arealet.
Den falske Kong Oluf
I 1402 skete der noget mærkeligt i landsbyen Grudentz i Preussen. Her fandt nogle købmænd en stakkels fattig mand. De spurgte, om han var kendt i Danmark, for han lignede Kong Oluf meget. Han benægtede i første omgang, at være konge af Danmark, men mændene omkring ham, tilbød ham.
Der opstod nu forskellige konspirationsteorier om, at dronningen havde forsøgt at forgifte ham, dengang. Senere blev den stakkels mand dømt som
bedrager og brændt på bålet i Kalmar.
Bryllup med prinsesse Philippa
Indledende forhandlinger blev ført om ægteskab mellem Erik af Pommern og den engelske prinsesse Philippa, samt mellem den engelske tronfølger, prinsen af Wales og Eriks søster, Katherina.
Englænderne forlangte ændringer i den danske arvefølge, men dette blev ignoreret fra dansk side. Efterhånden gik forhandlingerne i hårdknude. I 1405 skulle Kong Erik dog modtage sin Philippa i Belgien. Men ak, hun var forsinket. Man måtte tage hjem igen med uforrettet sag.
Den 8. december 1405 fejredes brylluppet første gang i Westminster Abbey med en stedfortræder for Kong Erik. Nu var Philippa officielt Danmark, Norge
og Sveriges dronning – uden i øvrigt på nogen tidspunkt at have set sin brudgom.
Først i sommeren 1406 sejlede Philippa med et større rejseselskab på 204 personer fra havnebyen Lynn. Det var en hel lille flåde på 10 store og 4 mindre skibe. Men vejret var dårligt og selskabet skulle så meget igennem. Og den lille prinsesse var dengang kun 12 år gammel. Men langt om længe kunne den store bryllupsceremoni finde sted i domkirken i Lund.
Eriks søsters bryllup gik i vasken, fordi hun ikke kunne blive dronning i England.
Margrete udnytter situationen
Ved forleningen i 1386 havde Dronning Magrete overdraget hertugdømmet Slesvig til Grev Gerhard. Men denne blev dræbt under et felttog mod
det oprørske Ditmarsken. 300 adelsmænd blev dræbt under dette felttog.
Margrete udnyttede situationen. Elisabeth, enken efter Gerhard ledede hertugdømmet, men havde fået en stor gæld. Hun måtte pantsætte Tønder Slot
med tilhørende herreder og hovedparten af Nordfriesland. Samtidig overtog dronningen Haderslevhus efter Henrik Ahlefeldt, der også faldt i det store slag i 1404.
Inden længe overtog hun Trøjborg. I 1406 fik hun Slesvig Bispestol med dens to borge. Svabsted og Stubbe fik hun for en seksårig periode.
Gennem målbevidste godskøb og til-pantninger havde Margrete efterhånden fået herredømmet over det meste af Slesvig.
Enkehertuginden mister jord
Enkehertuginden beherskede nu kun hoved-slottet Gottorp, byerne Sønderborg og Flensborg samt øerne Als og Ærø. Men landefreden blev truet hele tiden.
Den holstenske adel følte sig truet af dronningen.
Enkehertuginden blev gjort ansvarlig for en række plyndringer og lovovertrædelser til et beløb af 11.400 mark. For at dække dette beløb overtog Margrete Flensborg med borgen Nyhus til dronningen.
Ny krig med greverne
Men holstenerne oprustede. De tog den dansksindede biskop Johannes Skindelev til fange. Såret og halvnøgen blev han ført fra Flensborg sydpå. Enkehertuginden tilbød at købe Flensborg tilbage, men dronningen afslog.
Kong Erik samlede en hær, der i sommeren 1410 erobrede Ærø og Als. Men den 12. august led en jysk troppedeling et afgørende nederlag i landsbyen Eggebæk. Besættelsen af Ærø og Als blev dog fastholdt.
Et fredsmøde på Koldinghus blev afholdt i 1411. Her aftalte man, at genoprette tilstanden fra før krigsudbruddet. Holstenerne skulle tilbagelevere bispestolen
i Slesvig og dens to borge. Kong Erik skulle rømme Als og Ærø. Flensborg og Tønder forblev dog under dansk styre.
Mystikken om ridder Abraham Brodersen
Margrete var en god strateg, men hun var også hensynsløs. Der var ikke nogen der på nogen måde skulle træde hende over tæerne. Og det har ridderen
Abraham Brodersen sikkert gjort. Han fik en meget fin begravelse. Men hvad skete der egentlig?
Abraham Brodersen var af Hallands adel. Han blev meget brugt af dronningen, og han blev meget rig. Til sidst er han ejer af 200 landsbyer i Skåne og Sverige.
Han blev høvedsmænd på de vigtige hallandske borge, Varberg og Laholm. Han blev udnævnt til lensmand i Kalmar, og hun bruger ham som feltherre.
I 1393 førte hun dronningens hær mod Stockholm. I 1403 – 1404 blev han sendt til Gotland, så denne ø også kunne blive lagt under Danmark. Han blev rigsråd og var med i alle unionsmøder.
Abraham Brodersen hjalp Kong Erik i Sønderjylland. Als, Nordborg og Sønderborg bliver belejret. Men pludselig blev Abraham Brodersen anklaget for alt muligt. Først anklages han for, at der ikke var kraft nok i hans felttog. Siden bliver han anklaget for voldtægt. Til sidst anklages han for tyranni, selvtægt og andre slemme ting.
Den 27. august 1410 blev Abraham Brodersen halshugget uden for Sønderborg. Rygterne gik på, at han var Margretes elskerinde. Var det hende der stod bag, eller var det Kong Erik der var jaloux på hans succes.
Margrete inddrog hele hans formue. Dronningen fik fremtvunget at familien frasagde sig retten til arv og de måtte fremsige, at dommen var retfærdig.
Allerede året efter Margretes død, skænkede Kong Erik alt det gods som Abraham Brodersen har ejet med rette tilbage til arvingerne. Men nok engang skulle
de godkende, at han er rettelig undlivet efter landsloven.
Død på Flensborg Fjord
En nat i 1412 lykkedes det holstenerne at indtage dele af Flensborg. Men en dom afgjorde at holstenerne skulle rømme byen.
Den 24. oktober kunne Kong Erik og Dronning Margrete hyldes af befolkningen i Flensborg. Sympatisører med de holstenske grever blev anholdt, og mange af dem dømt til døden, deriblandt to præster. Den ene af dem fordømte hende og fortalte hende, at hun inden to dage ville dø.
Tre dage senere – natten til den 28. oktober døde dronningen ombord på sit skib i Flensborg Fjord. (Se artiklerne Okseøerne i Flensborg Fjord
– under Padborg). Dronning Margrete den Første er begravet i Roskilde Domkirke.
Kilde:
- Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
- www.dengang.dk – diverse artikler
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dkindeholder1.783artikler
- Under Sønderjylland finder du 207 artikler
- Under Tønder finder du 283 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
- Under Andre Historier finder du 73 artikler
- Abel og hans sønner
- Enklaverne i Sønderjylland
- Schackenborg i Møgeltønder (under Tønder)
- Trøjborg Slot – nord for Tønder (under Tønder)
- Bondeslægten fra Trøjborg 1-2 (under Tønder)
- Tønderhus – slot, borg og fæstning (under Tønder)
- København i 1400tallet (under København)
- Ryd Kloster (under Padborg/Kruså/Bov
- Okseøerne i Flensborg Fjord 1-2 (under Padborg/Kruså/Bov)
- En Dronning og en film (under Andre Historier) og mange flere
Redigeret 4-01-2022