Her er så  artikel nr. 3 om Trøjborg. Det kan undre at Knudsen lod slottet nedrive. Vi følger Chresten Kold og hans arbejde i Forballum, samt den berømte forfatter Jacob Knudsen og hans far til både Askov, Mellerup, Aggersborg og Birkerød. I vores research støder vi pludselig på slægtsnavnet Mærsk. Er Knudsen slægten langt ude i familie med Knudsen – slægten? Pludselig kommer Trøjborg tilbage til kongehuset. Grevinde Schack fra Schackenborg arver Trøjborg, og prins Joachim overtager det.

Dette er den tredje artikel om Trøjborg og dens beboere. I forhold til artiklen Bondeslægten fra Trøjborg vil det være nogle gentagelser, for at denne artikel kan læses som en selvstændig artikel.

 

Rantzau – slægten skamroses

Slottet Trøjborg som var det andet slot på stedet var et solidt slot. Ellers havde det nok ikke stået i mere end 300 år. Godsets bønder følte sig forurettet og en kongelig reprimande pålagde Peter Rantzau om at behandle bønderne ordentlig.

Men læs her, hvad Valdemar Rørdam skrev om en anden Rantzau som var herre på Trøjborg:

• Daniel Rantzau med det ædle Snille. Danmarks tro Tjener, har været død i Aarhundreder, men han lever endnu. Og hans Sind lever i ny slægter, hvis ukronede Vaabenskjold er den stærke Arm og det brændende Hjerte: Vi tjener.

Selv om navnet Rantzau bliver lovprist i den nok mest kendte nationalsang på egnen For en fremmed barsk og fattig, så var det sikkert ikke mange bønder dengang, der ville skrive under
på en lovprisning af slægten Rantzau.

 

Overtager slot og fæstemø 

Daniel Rantzau fandt heltedøden. Hans bor, Peter arvede både Trøjborg og hans fæstemø, den holstenske adelsfrøken Katherina von Dahm.

Efter reformationen blev Trøjborg igen inddraget under kronen. Kongen indsatte nu sine adelsmænd som lensmænd. Det var som regel holstenere. De var vant til at behandle bønderne hårde. Bønderne skulle:

• age møg i 3 dage
• pløje i 2 dage
• meje i 4 dage
• skære i 4 dage
• ”gøre hø” i 4 dage
• gøre en kort Ægt på 4 mil
• gøre en lang Ægt enten til Flensborg, Haderslev eller Ribe.

Christian den Tredje befalede også at Trøjborgs bønder i 1554 skulle arbejde på graven ved Riberhus.

 

Den værste i familien

Da Peter døde overtog Godske Rantzau driften, og han var endnu værre. I 1644 forsøgte svenskerne forgæves at erobre slottet.
Det flotte slot

Det virker i dag fuldstændig meningsløst at slottet skulle nedbrydes.

Slottet var firfløjet opført af røde mursten med enkeltheder af sandsten. De fire fløje var lige store og i gårdens hjørner stod trappetårne, foroven afsluttet med pyntelige kugler og etagespir.

Nord – og sydfløjen havde svungne sandstens udsmykkede gavle. Fra hvis afsatser 16 sandstensløver med våbenskjolde mellem portene skuede over landskabet.

Porten i nordfløjen var prydret med en vældig portal ligeledes af sandsten. Den var efter tidens skik forsynet med en indskrift på plattysk. .Direkte og på latin henvender det sig derpå til bygherren, som det formaner til ikke i sin iver efter at samle sig skatte at glemme, at døden har bud til alle, store som små. Mange af bygherrerne dengang var stillet over for det vanskelige valg. Skulle de flytte deres borge eller lade deres borge eller lade blive liggende, hvor de lå. Rantzau valgte at bygge oven over den gamle borg.

Den dominerende bygning i den ældste borg må have været et firkantet tårn på 13 gange 13 meter og med næsten 4 meter tykke teglstensmure.  Hoved-tårnet ved Kalø Slotsruin har samme dimensioner. Det ældste Trøjborg var bygget på en kunstig ø omgivet af en kunstig grav. Det hele var anlagt i sumpet terræn.  Der måtte piloteres, da det nye slot skulle bygges. Borgen var tænkt som et vandslot. For at slette resterne af øerne hævede man vandspejlet.

 

Slægtskab med købmandsfamilien Olufsen

Kigger man på diverse anetavler for at finde ud af familiernes indbyrdes sammensætninger møder man overraskende sammenfald. Vi har under artiklen Købmandsslægten Olufsen beskrevet et sammenfald mellem denne slægt og så Knudsen – slægten.

 

Er Knudsen i familie med Mærsk?

Men kigger man på Gydes familie dukker endnu en overraskelse frem. Vi møder slægtsnavnet Mærsk. Vi ser denne slægt tilbage fra 1660. Her møder vi Maren Christensdatter Mærsk. Havde vi haft mere tid, kunne vi måske spore den endnu længere tilbage. A.P. Møllers farmor Kiersten Pedersdatter Mærsk levede i området fra 1808 – 1875. Navnet er præget af områdets
særegne marsklandskab, og kan spores tilbage til begyndelsen af 1600tallet.

Men vi kan hermed fastslå, at en af Danmarks mægtigste mænd, A.P. Møller på moderens side er i familie med Knudsen – slægten.

 

Gyde – et godt parti

Maren og Chresten Knudsen tog fra Rejsby som nygifte til Ribe. Deres ældste søn Knud Lausten Knudsen måtte fri tre gange før den rigeste pige på egnen endelige sagde ja. Hendes far var ikke vild med Knud. Denne besøgte Hans Ocksens gård i Forballum  Her traf han Gyde Ocksen. Egnens rigeste pige. Hun så tilmed også godt ud.

Den tredje gang hun afslog Knuds frieri fortrød hun. Karlen blev sendt afsted og nåede ham ved Brede Å.  Hun arvede ikke mindre end seks gårde og en tønde guld (100.000 dl.). Det sidste var noget man påstod på egnen.

 

En vækkelse i Forballum

Knuds yngre bror Jens kom til Forballum og arbejdede under sin bror. Han boede i karlekammeret og også han var meget interesseret i Chresten Kolds tanker og ideer. Knudsen
havde søgt efter en privatlærer til deres børn. Chresten Kold (1816 – 1870) var født i Thisted. Han var blandt andet i Lilleasien som missionær. Han vendte hjem og blev huslærer hos Knud L. Knudsen og Niels Andersen Hansen i Forballum.

Det var præsten i Mjolden sogn, Ludvig Daniel Hass, der skaffede Kold jobbet. Denne Hass var egentlig den første grundtvigianske lærer i Sønderjylland.

Nu var det ikke alle, der var lige begejstret for Kolds pædagogik . Han fik en sag på halsen  fra myndighedernes side. Både ham og Grundtvig var enige om, at den megen terapi og udenadslære var udtryk for vanetænkning, præstehovmod og indskrænket-hed.

Myndighederne påbød Kold at han skulle undervise efter Balles lærebog. Men han brugte den kun som forlæg, og afskar sig dermed enhver ansættelse i det offentlige skolevæsen på livstid.I mange år var hjemmet i Forballum et åndeligt centrum for hele Vestslesvig. Om aftenen samledes egnes unge til sang, foredrag og oplæsning. Den nationale og kristne vækkelse foregik herude vest på.

 

En ny undervisningsform

Kristian (Christen) Kold fandt ud af, at Knudsens børn ikke fik meget ud af, at skulle lære biskop Balles lærerbog udenad. I stedet for begyndte han, at fortælle bibelhistorien som en slags eventyr. Hans forsøgsvirksomhed gav pote. Han andre og ikke mindst børnene kunne hurtig se resultaterne.

Her i Forballum i Mjolden Sogn med dens 430 indbyggere og 85 hustande var Kold blevet lidt af et trækplaster. Det var Kolds undervisningsmæssige opdagelse der var så banebrydende. Og selv om Knud L. Knudsen og ham på et tidspunkt blev uenige, så Kold måtte flytte ind hos naboen, så støttede han Kold hele vejen.

Og det var mest hos Knud og Godskes barn Maren man kunne se de største resultater. En slags aftenskole blev etableret i det lille samfund. Fra 1840 kunne 15 unge bønderkarle deltage. I forvejen underviste Kold både Knudsens og naboernes skolebørn, og denne undervisning fortsatte senere på Trøjborg.

Kold fik hjælp under møderne af Knud L. Knudsens søn Jens Lassen Knudsen. Han sang blandt andet fra det grundtvigske sanghefte Danske Samfund med sin smukke sangstemme. Denne Jens Lassen Knudsen er far til den berømte digter, Jacob Knudsen.

 

Rødding Højskole

Denne vækkelse førte til oprettelse af Danmarks første folkehøjskole i Rødding i 1844. Blandt stifterne var selvfølgelig Knud Knudsen.  Ja, Christen Kold var nærmest adopteret ind hos familien Knudsen. Og havde det ikke lige været for denne familie, havde vi sikkert ikke haft en Christen Kold.

 

Knudsen overtager Trøjborg

K.L. Knudsen var også fortaler for bønderne. Det resulterede blandt andet i en aktion sammen med andre bønder, hvor man besatte Tønder. Han måtte senere flygte til Kongeriget.  I 1851 købte K.L. Knudsen Trøjborg under en auktion for 770.200 rigsdaler.

Mellem 1848 og 1864 var Knud Lausten Knudsen Vestslesvigs ukronede konge. Danskheden betød meget for ham. Han var talsmand for frihed på alle åndelige områder. Han var modstander af regeringens forsøg på indførelse af dansk skole – og kirkesprog , hvor befolkningen var generelt tysktalende. Han mente at enhver frit skulle leve sit nationale liv.

 

Ingen herremandsnykker

En af grundene til at Trøjborg blev revet ned, var at hans sønner ikke skulle få herremandsnykker. Han tilbød dog også hele komplekset til staten og sagde ved denne lejlighed:

• Skulle regeringen ikke finde anledning til at modtage denne gamle hovedbygning , er det ikke levnet mig andet valg end at nedbryde den for at den ikke skal stå som en faretruende og for egnen vansirende ruin.

Tilbuddet blev dog ikke modtaget. Men den kendte politiker og minister P.G. Bang var dog positiv. Han mente sagtens, at der kunne bo 50 seminarister på slottet. Og det var godt for moralen, at de kunne befinde sig på uddannelsesstedet.

 

Skøn over slottet

Det ville efter Bangs skøn kun koste 15.000 rigsdaler. At istandsætte hovedbygningen. Det ville koste det dobbelte, for at etablere et nyt byggeri. Bang gav en meget detaljeret beskrivelse af bygningen. Man kan ud fra den sagtens forestille sig, hvordan det hele så ud.

Dengang anså man det ikke for en statsopgave, at sikre Trøjborg Slots fremtid. Man ville heller ikke sikre det for den sum, som Bang nævnte.

Som indenrigsminister og minister for Slesvig indtil juli 1851 havde F.F. Tillisch modtaget Knudsens tilbud. To gange blev sagen behandlet, men tilbuddet fandt man ikke egnet til et seminarium.

Men seminarie – sagen  trak ud. Tre – års krigen kom, og spørgsmålet om et seminarium blev politisk.  Først i 1858 kunne Tønder Seminarium åbne som dansksproget seminarium.

 

Et slot rives ned

Knudsen udsatte nedrivningsplanerne. Men i 1854 tog han fat. Men da en af broerne brød sammen under nedrivningen blev lidt af Trøjborg stående. Det må have været mærkeligt.
Slottet stod der endnu – firlænget med fire hjørnetårne, og en pragtfuld port ind til gården. Her kunne en firspand akkurat vende. I hundehullet under borggraven sad endnu de fastmurede jernlænker til for og hånd.

I slotskapellet var alteret det samme som Katharina von Dam havde knælet for. I Riddersalen sad vældige hjortehorn og råbukke af dyr, som Peder Rantzau havde fældet. Hans og hans hustrus våben prydede de hollandske plader omkring kaminerne. Alle opholdsrummene stod med billeder og møbler uforandret siden 1580.

Det ville også have været en stor økonomisk belastning at vedligeholde slottet. Fæstebønderne var der ikke mere, så billig arbejdskraft måtte Knudsen se bort fra.

De vilde børn på Trøjborg

Der var mange børn og det var ikke stille børn. Christen Kold havde rigelig at se til. Her var også en Sven, Knud og Valdemar.  Knud blev lektor på Katedralskolen i Ribe. Han var kendt under navnet Knud Bisp. Han havde en god sangstemme, men også et godt sug.

 

Den farlige leg

To af drengene Harald og Gudmund manglede hvert et øje, og det mistede de som små. . En yndet leg på Trøjborg var at kigge gennem nøglehullet og stikke en strikkepind igennem for at se, om der var nogen på den enden side. Ja og så gik det galt.

Engang mødte Harald en ven, som mente, at det måtte være svært kun at have et øje. Hertil svarede Harald: Jeg ser mere med mit ene øje end du med dine to. Og så stillede han sig foran vennen og sagde: Hvor mange øjne ser du nu? Jeg ser to.

 

Fra Knudsen til Frøfirma

En af sønnerne Hans Aagesen (Ochsen eller Oksen) overtog Trøjborg efter K.L. Knudsens  død i 1866. I 1906 solgte han stedet til Boy Høyer fra Tornumgård. Han overlod det i 1927 til Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede en del af jordene til husmandsbrug. Hoved-parcellen solgtes i 1951 til Hans Hinrichsen, der i 1962 afstod det til frøfirmaet Chr. Olsen.

 

En biskop og en Holberg – skuespiller

Vi hørte i første artikel, at Jens Lassen Knudsen læste til præst. Jens og hans kone Nanna F.A. Boisen fik sønnen, Jacob. Det var den berømte forfatter Jacob Knudsen.

Boisen slægten stammede fra Emmerlev, hvor Geske Marie og Boy Hansen efter at have båret fire børnekister til kirkegården fik en levedygtig dreng. Deres femte barn, Peter Outzen Boysen blev en kendt biskop på Lolland. Han var Jacob Knudsens oldefar.

Og en bror til forfatteren Jacob Knudsen var den gudsbenådede, Holberg – skuespiller, Lars Nannestad Knudsen.

 

Ville indstille til Nobel – pris

Kollegaer til Jacob Knudsen ville indstille ham til Nobel – prisen Han blev født på Rødding Højskole i 1858. Kold havde sat gang i Jacobs far, så denne tog en teologisk eksamen. Forældrene var dog bestemt ikke enige i den beslutning. Jacobs far blev kandidat i 1852 og mødte en række centrale figurer, blandt andet selveste Grundtvig. Som 32 årig og nygift begyndte Jens Lassen Knudsen som lærer på Rødding Højskole.

 

Præst i Aggersborg

Jens Lassen Knudsen søgte et præstekald i Aggersborg i Hanherred. Det var ikke uden betænkelighed, for han var meget optaget af Kierkegaards opgør med kirken som offentlig institution.

Jacob boede her fra han var 6 til 14 år. Egnen var kirkefremmed og præstefamilien levede egentlig et isoleret liv. Jacob blev undervist derhjemme. Inden for fag som dansk, læsning og skrivning skulle der efter faderens synspunkter være absolut lydighed. Men i fagene Danmarks – og bibelhistorie var der absolut frihed. Faderen mente, at denne pædagogik skulle modvirke rastløshed og angst i tilværelsen samt styrke viljen og livsmodet.

 

Askov Højskole

I 1872 blev Jens Lassen Knudsen sognepræst i Lejrskov – Jordrup i nærheden af Kolding. Her lå Askov Højskole, som var flagskibet i den bevægelse, der gik tabt, da Rødding blev preussisk i 1864. Jacob deltog i undervisningen på Askov Højskole. I 1875 blev han sendt til København på studenterkursus. Hurtig fik han også en teologisk embedseksamen. Egentlig ville han have været filosof, men karaktererne rakte ikke til det. Men studierne sagde ham heller ikke noget. Ikke engang en Georg Brandes kunne inspirere ham.

I 1881 fik han en stilling som hjælpelærer på Askov Højskole. Senere giftede han sig herskabeligt ind i en københavnsk overklasse-familie. Her udviklede han sig til en eminent foredragsholder. Hans enmandsopførelser af Holberg – komedier blev berømt.

Han begyndte så småt sine skriverier. Først lejlighedsdigte, senere anmeldelser og digte i højskoleverdenens tidsskrifter. Hans litterære debut kom med versfortællingen Bent
Kongebroder i 1884. I mange af hans senere romaner gengiver han samtaleformen i dialekt.

 

Til Mellerup

I 1890 bliver han præst for den grundtvigske menighed i Mellerup ved Randers. Det var i forbindelse med Højskolen her. Han blev skilt efter nogle turbulente år. Dette var i sig selv en skandale i hans stilling. Ret hurtig efter giftede han sig med forstanderens purunge datter.  Det var svært at finde en præst, der ville gifte dem. Og på skolen kunne han ikke mere være
moralens vogter. Som åbenlys “hore-karl” kunne han ikke være vejleder for de unge.

 

En villa i Birkerød 

Han og hans barnebrud flyttede til trange kår, først til Randers senere til Sjælland. I Birkerød blev der bygget en statelig villa for de midler han efterhånden tjente som foredragsholder og forfatter. Jakob Knudsen døde i 1917.

 

De sløsede køkkenpiger

I 1957 begyndte man en restaurering af ruinen. Fra voldgraven fjernede man efterhånden 600 m3 dynd, og her gjorde man adskillige fund. Tusinde af potteskår, østersskaller, træredskaber,
keramik og et større antal snabelsko. Voldgraven har åbenbart fungeret som skraldespand. Fangerkælderens fodlænke, våben, spisegrejer, drikkekrus og nips. Dyreknogler, østersskaller i store mængder og desuden de smukkeste brugsting, sølvskeer, tinfade, pragtglas. Måske er det grund til at sige tak til sløsede køkkenpiger.

 

Ikke megen omsorg

Portalens store sandstenstavle, søjler og ornamenter lå ubeskyttet hen mod græssende køer i en elendig forfatning. Kridtpiber og skårede jydepotter dukkede pludselig frem. Og noget så absurd som et wc uden træk og slip er dukket frem ved senere renoveringer.

Munkesten fra Trøjborg er anvendt til gårdene Nørmark og Visby Hovedgård.

Elementerne til Peter Ranzaus statelige borgerportal lå hulter til bulter i grønsværen. Dette historiske monument var overgivet til vejr og vind, samt kreaturer og vandaler. Man kunne måske nok have ønsket, at man havde draget mere omsorg for de sidste rester af et stort betydelig slot.

 

Tilbage til kongehuset

Det sjove med Trøjborg var at det igen kom i kongelig eje. Gården blev nemlig købt af frøgrosserer Chr. B. Olesen, Odense. Ved hans død overtog hans datter stedet. Og datteren var ikke mindre end grevinde Karin Schack på Schackenborg.

Og som bekendt overtog kongehuset ved prins Joachim godset for en del år siden.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Tak til Jørgen Ingerslev for kilder, kildehenvisning og inspiration
• www.dengang.dk – artikler

Hvis du vil vide mere:

-www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Sønderjylland finder du 297 artikler

 

• Købmandsfamilien Olufsen– Tønder
• Tønder – mellem dansk og tysk
• På jagt efter Mærsk – familien 
• Klosterbrødrene
• Turen går til Visby 
• De Sønderjyske enklaver og mange flere 

 

• Læs også:
• www.dengang.dk/artikler/1991 Trøjborg Slot – nord for Tønder 
• www.dengang.dk/artikler/2056 Bondeslægten fra Trøjborg 
• www.dengang.dk/artikler/3116 Trøjborg – den fjerde historie