Fra 1920 til 1930 voksede Padborgs befolkning fra 25 til 1.200 indbyggere. Kromandens søn fra Kruså blev speditør. Der var 25 – 30 butikker i 1930, deriblandt 5 cykelbutikker. Toldvæsnet, DSB og gendarmerne udgjorde de fleste. En ny byplan skulle forene byen, men det lykkedes aldrig helt. Jernbanen delte byen og forretningerne. 

 

1921: 47 indbyggere

Da toget den 5. maj 1920 ankom hertil, råbte konduktøren. Pattburg! Det var en lille uanselig station, der åbenbarede sig. Her lå foruden stationen, en lille jernbanerestaurant, en mølle, Hotel Pattburg og et par enkelte huse mere.

Bov og Holbøl Sogne havde ikke færre end 4 stationer i 1920. Der var stationer i Pattburg og Fårhus på den jyske længdebane. Fra Pattburg udgik der samtidig en jernbane til Tørsbøl,
og langs den var der stationer i Smedeby og Holbøl.

Året efter genforeningen talte byen 47 indbyggere. Dengang talte man om, at nu var man snart lige så stor som Vamdrup. Men det var sandelig langt igen. Vamdrup tilhørte en af Danmarks største stationsbyer med 2.000 indbyggere.

 

1925: 700 indbyggere

Men allerede i 1925 var der masser af nye huse i Padborg. Masser af byggepladser og barakker mødte den besøgende. Et par år havde man kaldt stedet for Paddeborg, men det endte med Padborg. Efterhånden var befolkningsantallet vokset til 700 indbyggere.

 

1930: 1.200 indbyggere

5 år efter var en rigtig by vokset op. Store stationsbygninger dannede statsbanernes sydligste forpost i Jylland. 100 huse lå nu på begge sider af stationen. Og op mod 1.200 indbyggere havde byen nu. På mindre end de ti år havde Padborg vokset sig til en stor stationsby. De andre stationsbyer var vokset frem mellem 1860 og 1914.

• Var jernbanen Padborgs mor, så var grænsen byens far. Først da de to mødtes, og da grænsen løsrev Padborg fra Flensborgs skørter, kom der en by ud af det.

Jo, det var den danske stat, der skabte Padborg. De danske etater holdt deres indtog i Bov sogn. Først rykkede grænsegendarmeriet ind. Derefter toldvæsenet, som holdt til ved grænsestationen i Padborg, hvor de rykkede ind med 10 mand. DSB startede med en mindre bemanding, men den voksede gradvist de kommende år.

 

Toldvæsnet bygger

Toldvæsenet holdt i de første tre år til i et telt. I 1923 fik de dog en barak ved stationen. I de første år måtte de ansatte holde til på kroerne i Frøslev og Padborg. I 1922 opførte toldvæsnet, Toldgården. Det var et byggeri med 16 lejligheder opført direkte ved grænsen.

 

Der bygges i Padborg

Øst for banen blev der bygget en del huse og barakker langs Oksevejen fra baneoverskæringen og op mod gården Oldemorstoft. Ved viadukten åbnedes Petersen & Knudsens købmandsforretning i en træbarak. Øst herfor blev der fra 1920 til 1923 bygget 5 – 7 huse og skure. Et enkelt af dem lå ved vejen ned mod stationen, men de fleste lå ved en lille vej, der gik stik øst (det senere Østergade).

Vest for banen, tæt ved møllen og Gasthof Pattburg, der havde skiftet navn til Hotel Padborg, blev der frem til 1923 bygget en god håndfuld huse. Den tidligere murer Thomas Hansen drev i forvejen en købmandsbutik på hjørnet af Frøslevvej og Oksevejen. Slagtermester Karing byggede hus og forretning ved siden af i 1923. Flere huse fulgte nord for slagteren og ind ad vejen til Frøslev.

 

En ny byplan

Sognerådet mente, at det nu gik det lige lovlig stærk. Man ville gerne have lidt styring i, hvad der skete. Man besluttede derfor at bestille en byplan hos ingeniør Lützhöft i Aabenraa.

Bydelen øst for jernbanen blev udset til at rumme forretningskvarteret og de offentlige bygninger. Oksevejens østligste del skulle gøres til den ny bys hovedgade. Med en sammenhængende
bebyggelse til forretninger, sagførere, læger m.m.

Et stykke nord for viadukten skulle den nye banegård ligge på østsiden af jernbanen. Ud for banegården tænkte ingeniøren sig et stort torv med rådhus og hoteller. Øst for dette skulle der bygges en ny kirke. Længst mod nord skulle den nye by have sygehus, alderdomshjem og skole.

Derimod var kvarteret vest for jernbanen ført og fremmest udset til private huse langs gader med træer. Længst mod nordvest afsatte Lützhöft dog plads til industri og pakhuse.  Den virkelige udvikling levede ikke helt op til disse ambitioner. Men i det store og hele blev planen dog fulgt de følgende år.

Udstykninger

Allerede i 1923 blev Padborg Byggeforening dannet. Foreningen købte af kommunen Frøslev Skolelod, der bestod af 33 byggegrunde. I 1929 kunne man aflevere et veludført arbejde. Af de 33 oprindelige købere var der 14 banefolk og 8 gendarmer. Udstykningen blev kendt som Nygade.  I 1926 udstykkede møller Schmidt, Padborg Mølle en række grunde langs den senere Tværgade. .

Den overordnede plan blev ikke overholdt, da der blev bygget et dusin huse ned langs Oksevejen.

 

Forretningsgaden: Nørregade

I den nordlige ende af hovedgaden, den senere Nørregade blev to anseelige toetagers forretningsejendomme bygget 1923 – 24, Petersen & Knudsens Købmandsforretning og Padborg Skotøjshus. De lå lige ved siden af hinanden. I syd lod bygmester Jacob Petersen det store Tobakshus med flere forretninger opføre i 1925. Året efter byggede bagermester Aksel Petersen
cafeen og hotellet Axelhus på nabogrunden mod nord.

Så skete der ikke mere i et par år. Som forretningsgade fungerede det ikke rigtig. Der var for mange huller i den 400 meter lange gade.

I den lille Østergade byggede Jacob Petersen i 1926 biograf ved siden af sin privatbolig. Samme år blev der bygget en cykelforretning på Haralsdalsvej.

 

DSB bygger

En lille pause indtrådte i det private byggeri i 1928 – 1929, men byggeaktiviteten havde også været særdeles hektisk. Men DSB fortsatte med fuld kraft. Efter et par års udsættelse besluttede ledelsen at iværksætte det store byggeri med grænsebanegården.  Ved vestsiden af Nørregade lod etaten to toetagers boligblokke opføre til etatens ansatte. Længere mod nord blev to dobbelthuse opført.

I begyndelsen af 1927 kørte det første tog over den nye viadukt. Der blev støbt perroner, ramper og veje samt lagt 4 km spor. De egentlige stationsbygninger blev rejst 1927 – 1928. Der blev også etableret postkontor samt lejligheder til postmester og stationsforstander. I 1928 – 1929 blev det sidste lavet færdig omkring stationen.

 

Fleggaard starter

En politistation ved banegårds-pladsen blev også taget i brug i 1927. Foruden kontor og arrest rummede den tre tjenesteboliger.  Købmand Fleggaard valgte at placere sin forretning ved banegården og politistationen. To andre butiksejendomme blev ved siden af Axelhus i den sydlige ende af Padborg opført.

1930 og 1931 var de sidste heftige byggeår inden krigen. Vest for jernbanen skete der ikke rigtig mere. Til gengæld voksede byen mod øst. Man opgav kravet om, at der kun skulle være
forretninger på Nørregade. En enkelt ny butik, boghandelen etablerede sig på Nørregade. En tysk privatskole og en brugsforening i 1934 var de sidste brikker i bybilledet.

Man kunne nu endelig gøre status over byudviklingen. Og egentlig hang byen ikke rigtig sammen. Det skyldtes det meget brede jernbaneterræn. Selv byens centrum var delt. Der lå en halv snes butikker på begge sider af viadukten.

 

Mellem 25 og 30 butikker

I 1930 var der mellem 25 og 30 butikker i Padborg. Byen var meget velforsynende med dagligvarebutikker. Der var 4 købmænd og 1 brugsforening, 3 bagere, 2 slagtere, 1 mælkehandler, 1 gartner og et par små delikatessebutikker.

Thomas Hansen specialiserede sig med tiden i isenkram, især glas og porcelæn. I 1935 havde han den næststørste indkomst i byen. Petersen & Knudsen udviklede sig til den største manufakturforretning. Købmand Oswald Knudsen havde den største indtægt.

 

Padborg Brugs udvider

Købmand P:J: Fleggaard specialiserede sig på vin. Han var efterhånden den tredje største købmand i byen. Efterhånden havde Padborg Brugsforening også vokset sig stor. Den åbnede i lejede lokaler på hjørnet af Tværgade og Frøslevvej. Efter lange diskussioner åbnedes i 1934 en ny butik på Valdemarsgade, det senere Valdemarshus.

Det var her på Valdemarshus, at jeg mange år senere var med til at arrangere foreningsmesser. Det ene år havde vi holdt det i lysets tegn.

 

Tørsten slukkes på mange måder

Bagermester Axel Petersen gik fra 1926 over til at drive konditori og hotel i Axelhus, der lå i Nørregades sydlige ende. Der var også Bager Lampe (Haraldsdalvej) og Bager Walther vest for banen.

Den flydende føde kunne man erhverve sig hos H.K. Henriksen i Nørregade. Efter en begyndelse som mælkehandler, udvidede han sortimentet markant med øl fra Slotsbryggeriet i Kolding. Ja så kunne man da på alle mulige måder få tørsten slukket i Padborg.

I 1930 rummede byen hele 12 udvalgsbutikker, herunder en boghandel, tre papir – og cigarbutikker, tre cykelhandlere, en urmagerforretning, en skotøjsbutik, en isenkræmmer, en tapet –
og farvehandel, en elinstallationsbutik og et par tøjbutikker.

 

Boghandel fra starten

Selvfølgelig skal vi da også omtale boghandelen, hvor jeg sled i seks år. Fra de tidligste år havde byen deres egen boghandel. Det første boghandlerpar Anna og Christian Refslund holdt op samme år som H. Møller opførte en ny ejendom i Nørregade.

Møller kombinerede forretningen med et Tatol – udsalg. (Vi møder boghandlerparret i artiklen \”Besættelsen i Bov Kommune\”).

Blandt pionerende i Padborg var \”købmand\” Jens Petersen. Han handlede med byggematerialer og brændsel. I 1935 betalte han den største indkomstskat af alle forretningsfolk i sognet, selv om forretningen ikke hørte til de største.

 

Ingen stor handelsby

Ægteparrets Brandts \”blandede landhandel\” skal også nævnes. Den tilhørte de tidlige butikker. Fru Brandt solgte manufaktur herunder undertøj og strømper, mens hendes mand solgte cykler. Der var ikke så mange tøjbutikker i byen. De ophørte som regel efter et par år. Det ændrede sig, da Hausmann etablerede sin butik i Tobakshuset i 1931.

Men egentlig var Padborg ikke den store handelsby. Det kunne måske have noget at gøre med beliggenheden. Og så var tøj – og skotøjshandelen i byen meget svagt udviklet.

 

25 håndværksmestre

I 1930 var der 25 håndværksmestre i byen. Den største var Jacob Petersen.Han kastede sig over både grundspekulation og erhvervsvirksomhed. Men en som jeg kan huske fra min tid iPadborg var el – installatør K.K. Rasmussen. Han var her allerede i 1930. Han fik konkurrence fra Gunnar Schroll.

I 1935 blev Padborg hjemsted for et lille fjerkræsslagteri. En maskinfabrik og en papirvarefabrik opstod i 20´erne, men levede nap nok op til navnet.

 

De første vognmænd

Bilen og især store lastbiler er noget man kender i Padborg. I telefonbøgerne kan man i slutningen af 1920erne se tre vognmænd annoncere med vognmandskørsel. Max Widding var nok den største af dem.  Men ak, der kom andre til. Der var en forpagter, der tilbød lastbilkørsel, og en mælkemand, der kørte som DSB – vognmand.

 

De første speditører

Næppe var Padborg blevet dansk før de første speditører etablerede sig. Det var to grænsespeditører, der tidligere havde virksomhed i Vamdrup. N. Posselt Petersen holdt i en årrække til på hjørnet af Østergade og Nørregade og brugte den tidligere papirvarefabrik som lager.

Det andet Vamdrup – firma var C.G. Jørgensen som hurtig blev overtaget af DSB – kontrollør J.W. Asmussen. Sidst i 20erne blev firmaet købt af en tidlig medarbejder i firmaet. Hans navn var Andreas Andresen. I mange år kørte firmaet under navnet C.G. Jørgensen, men fra 1934 under eget navn.

 

Kromandens søn bliver speditør

En slags speditør var også handelsgartner Knudsen. Han levede af at importere blomster. Men så etablerede det store tyske firma Schenker sig i Padborg. De konkurrerede med Andreas Andresen i, at være de største i byen.

I Kruså begyndte kromandens søn, Peter Hansen at hjælpe chaufførerne på fiskebilerne fra Esbjerg med at udfylde toldpapirer. I 1932 indløste han næringsbrev som speditør og kom til Padborg.  Også en af Danmarks største vognmænd, Jens Jensen i Bov fungerede som speditør.

 

Kilde:

• Litteratur Padborg
• www-dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler

•   Under Padborg/Kruså/Bov finder du 77 artikler

  Redigeret 11. 12 . 2021