Dette er en flig af historien i Bov og Holbøl sogne fra 1920 til 1940. Et særdeles aktivt foreningsliv gjorde det bestemt ikke kedeligt at bo i området. Padborg Kommunalforening kæmpede hårdt for at få de mest elementære ting igennem. Langs Flensborg Fjord levede Sønderhav, Rønshoved og Kollund nærmest af
tyskerne. I Slutningen af 30erne blev tonen mellem de dansk – og tysksindede hårdere.

 

Forhøjet skat

Efter Genforeningen blev 16 små  kommuner ved grænsen samlet til sognekommunerne Bov og Holbøl. Dette betød at beboerne i Holbøl og Hokkerup måtte betale forhøjet skat. Bov Kommune måtte gå ind og dække noget af Kragelunds gæld.

 

Bov Sogns Handels- og Håndværkerforening

Sognets handlende og håndværksmestre mødtes i begyndelsen i Foreningen af Næringsdrivende for Bov Sogn, men i 1924 brød de fleste fra Padborg ud af foreningen og stiftede deres egen forening Padborg Handels – og Håndværkerforening. Efter to år sluttede de to foreninger sig dog igen sammen under navnet Bov Sogns Handels – og Håndværkerforening.

Man forsøgte at sikre medlemmerne økonomisk ved at sikre, at de kommunale arbejder blev givet til de lokale. Man forhandlede med både tyske og danske myndigheder om valutaproblemer. Fælles lukketider besluttede man også i 1931. Således lukkede man mandag til torsdag kl. 18. Om fredagen var det kl. 19 og der var lang lørdag til kl. 21 – hver lørdag.

 

Handels – og Håndværkerskolen

Den vigtigste opgave var dog, at drive den tekniske skole. Den blev åbnet i 1925 med tømrer, senere arkitekt Haukohl som leder. I begyndelsen var det Byggefagenes Mesterforening, der stod bag. Men i 1931 overtog Handels – og Håndværkerforeningen skolen.

Den bestod såmænd af et aften-kursus for lærlinge. Og det foregik på Padborghus. I 1936 var man nået op på 45 elever, hvoraf halvdelen var handelslærlinge. Foreningen arrangerede også vareudstillinger på Padborghus.

Padborg var en forholdsvis ny by –  dengang. Men man savnede sin egen skole. Men det fik man aldrig. I stedet voksede Frøslev Skole. Byen voksede frem til en rigtig by, men det kneb med kommunal opbakning. Sognerådet var frem til 1929 domineret af gårdmænd, der sagtens kunne klare sig uden gadelys og kloak hjemme i Frøslev, Bov eller Vejbæk.

 

Kampen mod kommunen

Allerede i 1923 tog købmand Chr. Petersen initiativ til at danne Padborg Kommunalforening. Den første bestyrelse kom til at bestå af tre selvstændige og to banefolk. Foreningen fik stor opbakning i befolkningen.

Den afgørende opgave var at sikre gadelys. Pengene fik man fra gåsespil, basar og præmieskydning. Man søgte at få opbakning fra kommunen, men her ville man ikke være med. Et tilskud på 100 kr. kunne det dog blive til.   Kommunalforeningen kæmpede også  for fortove og gadenavne. Først i 1932 havde man fået kommunal godkendelse. En lige så sej kamp var det, at få kloakeringen igennem.

Kommunalforeningen havde stor tilslutning til deres arrangementer. Således var den årlige juletræsfest på  Padborghus et tilløbsstykke.  Ude vest på, lå Fårhus, Vilsbæk og Kragelund. Men vi må ikke glemme Frøslev, der engang blev kaldt Sønderjyllands største landsby.

 

De rige tyskere ved fjorden

Ude ved Flensborg Fjord lå Rønshoved, Sønderhav og Kollund. Byerne var opstået som kolonier af småfolk, arbejdere og fiskere. Og dem boede der stadig en del af, især i Sønderhav. Men i 1890’erne ville velhaverne tættere til vandet og turisterne opdagede det smukke sted.

Omkring år 1900 var der skudt en række små hoteller op i fjordbyerne. Kollund havde endda hele tre kurhoteller at byde på. Kurhotellet, Fjordhotellet og Wegeners Hotel. Rønshoved og Sønderhav havde hver to hoteller. Det var et Strandhotellet begge steder og desuden Skovly i Sønderhav og Skovkroen ved Rønshoved. Ja og så var det også et mindre gæstgiveri over på Store Okseø.

Om sommeren fyldtes hotellerne med badegæster. Også efter 1920 udgjorde en stor del af gæsterne, tyskere. Gæsterne kom fra den højere middelklasse. Det var endnu i 20erne en højtidelig stemning omkring feriegæsterne, især på Kurhotellet i Kollund, der blev regnet for det fineste hotel.

Jo og så kunne man læse i Flensborg Avis, hvem der nu gæstede egnen.

En del af omsætningen kom dog fra endags – turister fra Flensborg. Fjorddamperne sikrede en regelmæssig forbindelse mellem fjordbyerne og storbyen. Disse dampere var den bedste kollektive transport dengang.

Hotelejerne tjente det mest på  blot nogle få måneder. Om vinteren var det som regel kun værten og en enkelt pige, der udgjorde hele besætningen.

 

Grænsehandelen

Mange rejsende syd fra, benyttede fjordbådene til at foretage grænsehandel. Gennem det meste af mellemkrigstiden var en række fødevarer lettere eller billigere at få i Danmark. Da der på et tidspunkt kun var tilladt at indføre 50 gram te eller kaffe til Tyskland, fik de travlt i Kollund med at veje poser med 49 gram af.

De faste sommergæster satte deres præg på Kollund og Sønderhav. En del sommerboliger i området tilhørte tyskere. Disse forholdsvis rige familier bidrog til købmanden og bagerens omsætning. Men også en del velhavere, der levede af deres formue eller pension havde nedsat sig her året rundt.

Nogle af villaerne og sommerhusene i Kollund tilhørte ledende medlemmer inden for det danske mindretal i Flensborg. Fjordbyerne fik et noget tysk præg, men det ændrede sig da grænsegendarmerne kom. Til området kom der ca. 25 – 30 gendarmer.

 

Starten på  Rønshoved Højskole

I løbet af mellemkrigsårene forsøgte højskolemanden, Aage Møller at få nogle dansksindede med til at starte en højskole, men uden større held. For egen risiko startede han i 1921 Rønshoved Højskole. Begyndelsen var svær. I forvejen var der et børnehjem på stedet. I 1928 stiftede Aage Møller og hans kone yderligere en friskole. I 1930 var der en snes ansatte
på højskole og børnehjem, og hertil kom 43 elever. Rønshoved var blevet institutionernes by. Det var som om stedet var blevet en enklave, der levede helt sit eget liv.

 

Fjordvejen

Fra 1933 til 1936 blev Fjordvejen anlagt. Fjord-byene blev nu pludselig forbundet med hinanden og med Rinkenæs i øst og Kruså i vest. Reelt var der ikke nok trafik til den dyre vej. Men anlæggelsen havde politiske grunde. Man ville åbne fjordbredden til Danmark og ikke kun til Flensborg.

 

Et vandrehjem i Kollund

Det var også nationale hensyn, der gjorde sig gældende, da Kollund i 1934 fik et vandrerhjem. Det var den nationale organisation Det Unge Grænseværn, der stod bag. Den danske ungdom var nu parat til at indtage fjordbyerne. Det blev en vældig succes. Sidst i trediverne var vandrerhjemmet det mest besøgte i hele Jylland.

 

Kruså vokser

Kruså  var en lillesøster til Padborg. Også den var en ny by. Grænsen og hovedvejen førte til, at byen voksede hurtig. Lige nord for Krusågård krydsede hovedvejen landevejen fra Sønderborg mod Tønder.

Kruså  var lige så lille som Padborg før 1920. Her var herregården Krusågård, en vandmølle, en landevejskro og nogle få huse. Allerede i 1920 oprettede omegnenes bønder et andelsmejeri ved Korsvejen. Samme år rykkede gendarmer og toldere ind. Toldvæsnet overtog kroen og indrettede det til toldkammer.

Trods dette var der kun 120 mennesker i byen i 1921. Men efterhånden som gendarmerne fik stiftet familie og bygget hus i Kruså, steg indbyggertallet. Aktiviteterne trak håndværkere
og handlende til. I 1930 var der 175 indbyggere i det lille bysamfund. De havde slået sig ned langs hovedvej 10 fra grænsen nogle hundrede meter mod nord, omkring selve Korsvejen
og langs vejen mod Smedeby.

Ligesom i Padborg var det stans folk, der udgjorde den største gruppe. Landbrugerne var der ikke så mange af. Der var også en del håndværkere og arbejdere. Bager, slagter og 3 – 4 købmænd havde indfundet sig. Den største købmand var Poul Thomsen. Han fik meget ud af grænsehandelen i 30’erne.

 

Bønderne taber magten

Ved valget i 1929 tabte bønderne magten i Bov Kommune. Socialdemokraten N.S. Sørensen blev ny sognerådsformand. I Fårhus var han igangsætter af en ungdomsforening og et forsamlingshus. Han satte en masse vejarbejde i gang for at komme arbejdsløsheden til livs. For sin store indsats modtog han et ridderkors.

I 1934 blev købmand Nicolaus Wind ny sognerådsformand. Egentlig var han brændselshandler og repræsenterede håndværkerne og de handlende i sognet. Han beholdt hvervet indtil
1937. Gårdejer Emil Mygind, Dubjerg ved Kollund fortsatte som sognerådsformand indtil 1946.

 

Skolevæsenet i området

Alle skoler overgik efter 1920 til at undervise på dansk. Ved skolen i Bov oprettedes der tysksprogede klasser. Skolerne i Bov og Holbøl fungerede som landsbyskoler. Det vil sige, at de var 7 – årige skoler med begrænsning af fag.

Den lille skole i Gejlå havde kun en klasse i alle mellemkrigsår. Det samme gjaldt for Hønsnap Skole det meste af tiden. I Holbøl, Vilsbæk og Kragelund havde man to klasser.

Skolerne i Frøslev, Bov og Kollund var dog større allerede i 20’erne.

I Bov skete der store forandringer i skolevæsnet. Sognets indbyggertal blev  fordoblet efter Genforeningen. Frøslev Skole var gammel og i dårlig stand. Man besluttede allerede 1921, at den
skulle erstattes af en ny og større skole. Den skulle også tage sig af børnene fra det fremvoksende Padborg. Den ny skole kunne dog ikke dække sognets behov. Også Kruså voksede. I 1924 vedtog sognerådet at bygge en helt ny skole. Den blev bygget i Kiskelund. Den fik dog kun en lærer, og blev i første omgang sognets mindste.

I lejede lokaler på Frøslev Vestermark indrettede man en skole, hvor børn af gendarmer og husmænd blev undervist.

I 1929 vedtog man at udbygge Bov Skole. Også Frøslev Skole blev udvidet. Oprindelig ville man have bygget en skole i Padborg, men Staten ville ikke rigtig være med.

 

Realeksamen i Tinglev og Flensborg

Forældrene udtrykte ønske om, at deres børn fik mulighed for at komme i mellemskole og få realeksamen. Dette var adgangen til et godt job inden for DSB og i toldvæsenet. Indtil 1933 tog mange elever fra Bov sogn til Tinglev realskole eller på Duborg skolen i Flensborg for at få realeksamen.

I 1932 besluttede sognerådet at der skulle være mulighed for at tage realeksamen på Frøslev – Padborg Skole. Dette betød at sognets skoleudgifter steg betragteligt. I 1930 var der ansat 4 lærere. I 1937 var dette antal vokset til 13.

I Holbøl var de seks steder, hvor man kunne låne bøger. Det samme var tilfældet i Bov Kommune. Padborghus fungerede som det centrale bibliotek med læsesal.

 

Kirken og kroen havde tilbagegang

Folk mødtes rundt om i hjemmene. Jernbanefolk mødte jernbanefolk, husmænd mødte husmænd og bønder mødte bønder. Man fik tiden til at gå med at drikke kaffe og spille kort. Foreningslivet havde fremgang, men kirken og kroen havde tilbagegang.

 

Præsten i Holbøl  advarer mod druk

I 1920 valgte både Holbøl og Bov at beholde deres præster, henholdsvis pastor Andersen og pastor Clausen. En af Holbøls præster kaldte sognet ukristeligt. Måske var dette årsag til hyppige udskiftninger af pastorerne i sognet. I Bov var det svært at få folk i kirke, men når pastoren mødte op i de små bysamfund var tilslutningen stor.

Frimenigheder havde stor tilslutning. I 1925 dannede højskoleforstander Aage Møller en egentlig grundtvigsk frimenighed. En lille kreds af Indre Mission i Padborg havde deres eget menighedshus.

I Holbøl mente præsten, at befolkningen gik for meget på værtshus. Pastor Andersen skrev i 1915, at der var 12 beværtninger i Holbøl Sogn:

• og i nogle finder der ofte drikkelag med skandalescener sted, særlig hyppigt i kroen i Holbøl. Tidligere var det også særdeles slemt i Vilsbæk. Nu efter at bevillingen er kommet på andre hænder er det blevet næsten mønstergyldigt. Også i Hokkerup er det temmelig galt. Da krigen begyndte, indtrådte der en vis bedring, men snart blev det så meget des værre. Drikkelaget har næppe nogensinde været så påfaldende som netop nu, det gælder især landsbyen Holbøl, hvor også adskillige kvinder er meget forfaldne. Også spillelidenskaben hersker i mangen en landsby.

Selv om kroerne lå tæt i Bov Sogn, så var præsten her ikke så bekymret. Sandheden var dog også at bønder, håndværkere og arbejdere svigtede kroerne til fordel for møder og idræt.

 

Den danske nationale bevægelse

I Frøslev havde foreningslivet gået sin sejrsgang længe før 1920. I 1930’erne havde hele sognet et meget stærkt foreningsliv.  Den danske nationale bevægelse spillede en stor rolle i foreningslivet. Flensborg og Omegns Foredragsforening havde op mod første verdenskrig mange medlemmer i flere sogne nord og vest for byen. I 1922 tog man dog initiativ til at starte Bov Sogns Foredragsforening, der fortsatte i samme spor. Selskabelige foreninger blev dannet både i Kollund og Holbøl.  En masse ungdomsforeninger opstod efterhånden.

 

Fodbold og gymnastik

Gymnastik og skytteforeninger opstod. Også amatørteater blev dyrket. Fodbold var kendt i sognene før 1920, men først efter dette årstal blev det organiseret. Holbøl Ungdomsforening
deltog fra 1929 i Sønderjysk Idrætsforenings turnering. I Kollund dukkede fodboldklubben Frem op. I Padborg hed fodboldklubben Fremad. Fra 1933 hed klubben Padborg Idrætsforening. I Kollund skiftede klubben navn til Kollund Boldklub.

I 1929 stiftedes Padborg Mandskor. Det var næsten det største kor i Sønderjylland. Indre Mission stod bag oprettelsen af FDF. Det fik så Socialdemokratiet til at oprette en lokal afdeling af DUI. De fik også i 1934 oprettet deres eget orkester.

 

Aktive foreninger

Sandelig fik man også Arbejdernes Radioklub. Modstykket var Kristelig Lytter Forening. Og en haveklub med udstilling på Padborghus havde man også fået. Også en skakklub var et af de talrige tilbud, som Padborg kunne byde på.

Særdeles aktiv var Frøslev – Padborg Husflidsforening. Her arbejde man med bogbinding, børstebinding og fremstilling af modelmøbler i søgræs. Hvert år var der udstilling på Padborghus. Og foreningen var en af de talrige andre foreninger der arrangerede bal.

Man har det bestemt ikke kedet sig i Padborg og omegn – dengang.

 

Til bal ved Flensborg Fjord

Var man ikke med i en forening kunne man gå til kro-bal, især langs Flensborg Fjord, i både Kollund, Sønderhav og Rønshoved. Kollund var et sandt mekka for den danseglade ungdom.  Uden om foreningerne kunne man gå  til komedie eller jazzkoncert på Padborghus.

 

I Biografen

Biograferne bredte sig først i tyverne. På landet mest som vandrebiografer. I 1926 oprettede bygmester og entreprenør Jacob Petersen en biograf i Padborg.  Padborg Folketeater kunne byde på film onsdag, fredag og søndag aften. Man gik over til talefilm i 1932, hvor man viste den første danske tonefilm Præsten i Vejby.

Næsten halvdelen i Bov sogn og en tredjedel i Holbøl havde stemt mod genforeningen med Danmark i 1920. Tilflyttere til Padborg rykkede stemmerne væk fra det tyske mindretal. Det lykkedes efterhånden at få etableret tre tyske skoler i Bov sogn.

Nazistiske hvervemøder

I begyndelsen af 1938 iværksatte det tyske mindretals nazistiske organisationer en stor hvervekampagne i blandt andet Bov og Holbøl sogne. Masser af møder blev afholdt, og ofte var de med den fremtrædende ideolog Lorenz Christensen og kredsleder Jep Schmidt fra Løjt.

Der blev oprettet afdelinger af Deursche Jungenschaft og Deutsche Mädchenschaft. De var organiseret efter samme model som Hitler – Jugend og Bund Deutscher Mädel. Man lokkede med sportsaktiviteter, men viste også film fra partidagen.

Mindretallets leder, Jens Møller optrådte ofte ved disse møder. Aftnerne blev afsluttet med Heil for fører, folk og hjemstavn.  Senere blev der oprettet lokale afdelinger af Schleswigsche Kammeradschaft i begge sogne. Det var et militant uniformeret korps, kopieret efter Hitlers stormtropper SA.

Vogelgesang, det tyske kreditinstitut var særdeles aktive i Bov og Holbøl sogne. Forældrene blev truet med at sende deres børn i tysk skole. Til gengæld fik børnene så mange gange en cykel for dette. Tonen mellem de dansk – og tysksindede blev hårdere efter 1938 i Bov og Holbøl sogne.

 

Kilde:

• Litteratur Padborg – Bov – Kruså

 

Hvis du vil vide mere:

•  Hvis du vil vide mere: 
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler:

 

• Padborg – fra begyndelsen
• Genforeningen i Bov Sogn
• Frøslev – dengang
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde (under Sønderjylland)

Redigeret 11.12. 2021