Bønderne havde det ikke let. Møgeltønder var nærmest en købstad. Og i Tinghuset havde de travlt. Fem dødsdomme på fem år. De onde grevinder var upopulære. Kvægpesten var en blå tåge, en straf fra Gud for menneskelig synd og ondskab. Schackenborg kan spores tilbage til et ”borgværk” fra omkring 1050

Møgeltønder har været en betydningsfuld by allerede meget tidlig i historien. Måske har man haft direkte adgang til Vidå. Man er da lidt uenig. Geologer kan
fastslå, at Vidåens gamle løb ligger ca. 2 km syd for byen.

Helt op til 1700 – tallet har der været skibe, der har været hjemmehørende i Møgeltønder og søfolk har boet her op til 1800 – tallet.

 

Borg siden 1050

I Møgeltønder har der siden midten af 1050’erne ligget en borg. Desuden er der tilsyneladende foregået en del omkring det sted, hvor kirken nu ligger. Antagelig har der her været et kultsted i den tidligere historie.

 

Bispegård siden 1200 – tallet

Bispegården kendes skriftlig allerede fra 1200 – tallet. Den blev udbygget som borg og fæstning. Ofte blev den angrebet, og det er ganske sikkert også gået ud over borgerne. I 1434 blev borgen igen angrebet og blev slemt medtaget. Ribebispen genvandt den og fik den genopbygget.

 

Mange ombygninger

Vi ved, at den i 1417 var omgivet af en ringmur. Lensmand under Erik af Pommern, Morten Jensen Gyrslinge, har skrevet dette i et Forlens-brev.

I 1550’erne renoverede Detlef Ahlefeldt bygningerne og foretog mange reparationer. Fra synsforretninger i tiden 1600 – 1655 kender vi lidt til størrelsen:

• Borgergården mod vest
• Staldgården i midten
• Ladegården mod øst

Til adskillelsen mellem borgergård og staldgård var der yderligere et plankeværk. Ringmuren omkring borgen forfaldt dog noget i middelalderen.   I baggården, der hvor Schackenborg nu ligger, lå der et grundmuret stenhus, cirka 23 fag langt og 2 stokværk høj. I Schackenborgs sydfløj kan man antagelig finde rester af dette. Her lå den store fruestue, fem sovekamre og et jomfrukammer forsynet med låse.

Nord for dette beboelseshus lå der i den nuværende slotsgård, et stort grundmuret firkantet og tre loft høje tårn med ”saddeltag”. Dette blæste dog ned ved en oktober-storm i 1643. i selve borgergården lå yderligere et par bygninger.

I Staldgården mod syd lå der i 1639 mod syd en stor port-bygning, som var opført af bindingsværk. Mod nord i staldbygningen lå en hestestald til lensmanden og hans medhjælpers heste. Det var ligeledes opført i bindingsværk.

Øst for staldgården, hvor der i dag er gartneri lå ladegården som i 1639 udgjorde et kæmpe kompleks. Det var en firelænget gård. Men meget tyder på, at denne
gård ofte har skiftet udseende. På østsiden af ladegården gav en bro adgang til Ladegårdsmarkerne og landevejen.

Torsteinsson ødelagde det hele

Da den svenske general Torsteinsson kom forbi, ødelagde han en masse. Lensmanden måtte derfor udleje det meste af jorden til fæstebønderne. Disse fæstebønder blev også tvunget til at genopbygge avlsbygningerne og selve slottet.

 

Hoveri i Møgeltønder

Modsat beboerne inde i Tønder, så måtte bønderne inde i Møgeltønder allerede fra Middelalderen yde hoveri. I 1233 omtales dette.

 

Bemyndigelse til at straffe

I sidste halvdel af 1500 – tallet voksede kornpriserne. Derfor blev en del gårde omkring Møgeltønder inddraget. Bønderne klagede over det uvæsen. Men lensmand Claus Rantzau klagede til kongen. Og denne gav lensmanden ret til bøndernes store utilfredshed. Han fik også bemyndigelse til afstraffe de bønder, der var genstridige, og det benyttede han sig sandelig også af.

 

Kronen overtager

Bendix Rantzau købte lenet i 1583. Han fortsatte med at straffe bønderne. De klagede til kongen, og han nedsatte en kommission, der skulle undersøge forholdene. Men adelen og kongedømmet holdt sammen. De stakkels bønder måtte parere ordre.

Men de var stædige, de der bønder. I 1599 klagede de igen. Denne gang lyttede kongen, og Rantzau fik en irettesættelse. Kort efter overtog kongen igen lenet, og den ny lensmand, Albert Friis fik pålæg om, at bønderne ikke måtte få flere byrder.

Men Rantzau spøgte stadig. Han forlangte, at bønderne skulle betale de bøder, han nu engang havde pålagt dem. Rantzau var også i strid med ærkedegnen i Ribe.  Omkring 1600 var der i Møgeltønder 22 helgårde og 5 halvgårde og 46 huse. Kejserkrigen og andre ulykker reducerede dog ikke dette antal væsentlig.

 

Hans Schack overtager

Feltherre, Hans Schack overtog Møgeltønderhus i 1661. Det var en belønning for hans indsats mod svenskerne. Det lykkedes for ham og den københavnske befolkning at modstå belejringen af hovedstaden. Hvis du nu skal være helt korrekt, m.h.t. overtagelsen, så var det som vederlag for Troskab og villig
Tjeneste. Feltherren købte godset i 1661. I de følgende år opkøbte han store jordstykker. Grevskabet Schackenborg fik dog først erektionspatent i 1676. Det var et halvt år efter Hans Schacks død.

Hans Schack tilhørte en ældgammel nordtysk adelsslægt, hvis stamfar allerede nævnes i 1162. Længe sad slægten på godser i Lauenburg og Mecklenburg. Sammen med Møgeltønderhus erhvervede han også Gram og Gisselfeld på Sjælland.

Det var en stor ombygning, der blev foretaget. I 1666 opdagede man, at loftsbrædderne var hugget forkert. Tømmermesteren havde ikke ført ordentlig tilsyn. Men det var et storslået bygningsanlæg han fik anlagt. Et trefløjet slot med en masse bygninger ved siden af. Oprindelig var slottet opført i rødstensmurværk.

 

Belastende udgifter for bønderne

Landegildet, som var en slags skat skulle nu betales i kontanter. Endvidere skulle man betale leje af Slotsmarken. Bønderne skulle endvidere betale hartkornsskat. Store militærleverancer i sidste halvdel af 1600 – tallet og i begyndelsen af 1700 – tallet var også belastende for bønderne.

 

Kådnere og husmænd havde ingen magt

Antallet af kådner-huse voksede, og da Slotsgade blev anlagt kom der yderligere fart i anlæggelse af huse. I Sønderbyen var der 60 huse i 1778.

Det var kun gårdmændene der havde andel i den fælles landsbymark. Husmændene og kanderne havde ikke den ret. Indflydelse ved den såkaldte ”Grand-møder” havde de heller ikke. De måtte arbejde sig til græsningsret. De ernærede sig som håndværkere, søfolk og daglejere. Deres koner kniplede, og døtrene blev taget tidlig ud af skolen, for at de også kunne tjene penge til familien ved at kniple.

 

Grevskabet fanger østers

Grev Schack benyttede sig også af sine privilegier med hensyn til østersfangst. Det havde grevskabet helt til 1802. Da blev privilegierne lejet ud. Rettighederne udløb faktisk først i 1937.

 

Oprør fra bønderne

Ladegårdsbygningerne blev genopført i 1661, og inspektør Nicolaj Tych genindførte ladegårdsdriften. Gården Røj, noget af Møgeltønder Bymark og nogle gårde Ved Åen blev inddraget. Bønderne blev beordret til at pløje det store område. Samtidig hævede Schack bøndernes afgift. Det afstedkom et nyt oprør fra bønderne i Møgeltønder. (Se artiklen Oprør i Møgeltønder).

Også udskrivning af landmilitsen vakte mishag. I 1718 – 25 rejste bønderne igen sag mod Schack. Brødrene Hans og Anders Hansen kørte bøndernes sag. De vandt også nogle sager mod præsten (Se artiklen Præsten fra Daler).

 

Bønderne taber sagen

Bønderne tabte sagen mod den onde grevinde Anna Sophie Schack født Rantzau. De fik dog afgifterne nedsat, men nægtede at betale. Grevskabet foretog derefter tvangsudlæg hos dem.

 

Kvægpest

I midten af 1700 – tallet ramte en kvægpest bønder i Møgeltønder. Hele besætninger måtte aflives. 177 kreaturer, som var mere end halvdelen måtte lade livet.
I et brev fra 1745 fortæller inspektør på Schackenborg, Lûtken;

• at Bønderne havde set den (kvægsygen) drive af sted til et andet ligesom en blålig Tåge langs Jorden, imellem noget højere op og imellem tæt ned over Jorden, og hvor den rammer et Hus og driver ind, kan det ligge som en blålig Tåge i og over Vandet og der får de og Fæ-sygdommen, så det vel ikke
  ved al menneskelig forsigtighed kan anvendes.

I alt døde der på Schackenborg 3.131 kreaturer. De senere angreb af kvægsygen i 1750’erne og 1770’erne syntes ikke at være så alvorlige. Det blev dyrt at købe erstatningskvæg. Det kunne også godt mærkes at Møgeltønders agerjord manglede gødning fra kvæget..

Man opfattede det som Guds straf for menneskelig synd og ondskab. Der blev holdt særlige bodsgudstjenester og afsunget den salme, som Brorson havde skrevet til lejligheden.

 

Bønderne får rettigheder

Ved et møde i 1746 enedes bønderne med herskabets tilladelse en udskiftning af noget af agerlandet. Da bønderne selv havde indflydelse på resultatet, skete der ikke en udflytning. Måske er det årsagen til de mange velholdte huse og gårde i Møgeltønder.

I 1770 blev Slotsmarken afhændet for højeste bud. Det var årsag til at bønderne fra 1775 kunne kalde sig arvefæstere. Selvejere blev bønderne først i 1800 – tallet.   Ifølge folketællingen i 1787 boede der i Møgeltønder 805 indbyggere. Deraf var 52 håndværkere.

 

Grevskabets storhedstid

Grevskabets storhedstid var vel nok i midten af 1700 – tallet. En omfattende istandsættelse af slottet blev foretaget. I 1755 blev der plantet lindetræer. Et storslået rokoko – anlæg blev oprettet. Avlsbygningerne blev nedbrudt i 1771

En hoved-restaurering i 1878 forandrede slottet væsentlig. Her fik hovedbygningen nyt midt-risalit og port-bygningens facade-kviste udstyredes med cememtdekorationer, der svarede til sandstens-smykningen på slottes sidefløje. Samtidig blev port-bygningens stråtag udskiftet med tegl.

 

Sønderhaven

Sønderhaven blev anlagt i 1690’erne af grev Otto Didrik ’s enke og er siden omlagt. I 1765, i begyndelsen af 1800 – tallet og atter i 1880. Midt i haven anes
en høj. Den kaldtes Carolinehøj. Omkring 1700 – tallet var her et ottekantet lysthus.

 

Den berømte Slotsgade

Om den berømte Slotsgade fortæller Pontoppidans Atlas omkring 1757:

• Møgeltønder Bye..er stor og velbygt med 22 hele og 2 halve Gaard samt 50 Kaadner – Huse foruden Præstegaarden. Degneboligen som eyes af Degnen og hvorfor Successor betaler 250 Sldr., og Skolehuset, samt foruden saa kaldede Slotsgade, som er meget anseelig af sin Regularite og Brede,
  og ved endeel nye og moderne, som kiønstæd – Bygninger, der bestaar af 42 Huse og et nyt Tinghuus ned Fangetaarn, ziret med den grevelige schackiske Families Portraiter, saa og ved en smuk Linde – Allee paa hver Side af Gaden, ved hvis Ende det grevelige Hovedsæde ligger.

Tinghuset

Tinghuset i Møgeltønder stod færdig i 1748. Den bestod af 8 fag , 24 alen lang og 16 ½ alen bred.. I Tinghuset hang fire malerier forestillende de 4 første grever. Fængslet eller fangetårnet lå nord for Tinghuset

Lige øst for Tinghuset var der en plads, der var indhegnet. Her stod en kag og en gabestok, samt et ”roll – huus” og en træhest. Er der nogen af læserne, der
ved hvad et ”roll – huus” er?

Her på Tinget blev både store og små sager afgjort. Indtil 1683 efter den strenge Jyske Lov, derefter Christian den Femtes Danske Lov.

Den mest grufulde sag for dommeren var sikkert sagen mod sognepræsten, provst Laurids Thomsen, han hustru og datter. De blev dødsdømt for, at provsten ved hustruens medvirken havde bedrevet hor med datteren. Han blev i 1614 brændt, mens hustruen og datteren slap med den noget mildere straf – halshugning. Andre prominente personer, som havde haft et utilstedeligt forhold til provstekonen blev idømt kæmpebøder.

Overinspektør Nicolai Tych´ s tjener kom i 1669 til skade for at dræbe Hans Kleinsmed med knivstik. Da han flygtede for at undgå galgen blev han erklæret fredløs. En tjenestekarl stjal i 1670 noget lærred til en værdi af 13 ½ skilling og blev for ran og tyveri dømt til at blive hængt.

En 15 – års dreng blev 1671 dømt fredløs for at have maltrakteret en 10 – årig skoledreng til døde. En mand og kvinde dødsdømmes 1673 for hor og fødsel i dølgsmål.   Jo de havde sandelig travlt i Møgeltønder. På fem år blev 5 dømt til døden og 2 gjort fredløse.

For tyveri blev flere dømt til hudstrygning og brændemærkning. Kagemanden og træhesten stod heller ikke ubenyttet hen. Retterstedet lå for resten ved Møllevej.

 

Schackenborg i dag

I dag udgør Schackenborgs jorde ca. 1.900 tdr. Land, hvoraf 420 tdr. Land er skov. I 1670’erne var det oppe på 3.000 tdr. Land. Det sidste store opkøb blev gjort lige før århundredeskiftet.

Den sidste Schack havde ikke midler til at gøre noget alvorligt ved en ny-renovering. Det måtte den nuværende ejer så gøre. Og ejeren var igen kongehuset

I Møgeltønder er man også glade for den nye ”grevinde”. Man tænker ikke tilbage på de ”onde grevinder” Ja og så opnåede man sandelig også en ny grevinde. Men ak, nu er det slet ikke nogen kongelige tilbage på Schackenborg.

 

Kilde:

• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler

 

• Møgeltønders Historie
• Præsten fra Daler
• Oprør i Møgeltønder
• Svenske tropper i Tønder 
  
• Gallehus – den femte fortælling
• Guldhornene fra Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene – den tredje historie
• En ridder fra Gallehus (4)
• Overinspektør fra Schackenborg
• En landsbydreng fra Møgeltønder
• Møgeltønder – Fra Ahlefeldt til Schack
• Dagbog fra Møgeltønder
• Møgeltønder Kirke
• Møgeltønder – dengang
• Oprør i Møgeltønder
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Turen går til Møgeltønder

 

• Under Sønderjylland (207 artikler)
• De kongerigske Enklaver 1-2

 

• Under København (191artikler)
• Tyven, der stjal Guldhornene

Redigeret 17. – 03. – 2022