Til Befrielsen

Atter en gang var der sabotage mod Titan. En kvinde blev voldtaget af en tysk politisoldat. En tidligere elev på Hillerødgades Skole var medlem af den berygtede Birkedal – gruppe og myrdede 3 – 4 personer. En slagtersvend fra Nørrebro var med i den berygtede ”Lorenzen– gruppe”. Som sergent fik han tærsk af sine undersåtter. Tilfældige likvideringer forekom efter befrielsen på baggrund af rygter.

• Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på

Dette blev sagt af den markante modstandsmand fra gruppen Holger Danske, Gunnar Dyrberg.

Der er ingen, der kender det samlede antal likvideringer, clearings-drab, snigmord, rovmord, private og kriminelle opgør, jalousidrab, seksualdrab m.m. 15 – 16 årige frihedskæmpere deltog i drab.  Holger Danske udførte ca. 170 likvideringer. BOPA udførte 400 sabotager og ca. 83 likvideringer.

Ca. 600 frihedskæmpere faldt, 20 af dem blev fældet af deres egne.

• Stikkerne blev likvideret efter ordre fra Frihedsrådet, hed det sig.
• Det kender vi intet til, var svaret.

Nogle drengebander udførte drab uden tilknytning til nogen af de etablerede modstandsgrupper. På Nørrebro var der en såkaldt ”Pelle – gruppe” som i modstandsbevægelsens navn foretog indbrud og andre kriminelle handlinger.

25. marts 1945

I forbindelse med razziaer og skyderi, blev der dræbt 6 personer og adskillige sårede. Blandt de dræbte var to borgere bosat på Fælledvej.

26. marts

Kl. 22 var der kraftig skyderi på Åboulevarden. Kl. 23.45 fortsatte dette på Nørrebros Runddel.. Igen kort før midnat på Åboulevarden. Fra midnat og en halv time frem var der spredt skydning på store dele af Nørrebro, ved Nørre Allé, Blågårdsgade, ved Kapelvej, ved Tagensvej – Jagtvej.

27. marts

Om formiddagen omringede tysk politi Privatbankens Stefan Afdeling, Nørrebrogade 180. bestyreren R. Jacobsen blev anholdt.

1. april

Både Metropolitanskolen og Hillerødgadens Skole er blevet inddraget af den tyske Værnemagt til indkvartering af flygtninge.

3. april

58 kommunale skoler var efterhånden blev beslaglagt i København. Heriblandt også Kapelvejens Skole, Hans Tavsensgades Skole, Jagtvejens Skole, Skolen i Nørre Allé, Sjællandsgades Skole, Pr. Charlottegades Skole, Rådmandsgades Skole, og Ryesgades Skole.

Endnu var Havremarkens Skole og Sankt Hansgades Skole ikke beslaglagt.

5. april

Da en linje 5 – sporvogn, som var stærkt overfyldt ankom til Nørrebros Runddel, ville et hold på 23 tyske kvinder under ledelse af en tysktalende herre ind i bivognen. Da der ikke kunne være flere i vognen, råbte konduktøren ud af døren: Der er ikke mere plads, vi kører nu, hvorefter han ringede ”optagesignal”.
Den tysktalende herre sprang op på trinbrættet og banede sig vej til konduktøren, trak sin revolver og holdt den op mod konduktørens hoved.

Konduktøren ringede øjeblikkelig ”faresignal”, og da sporvognen standsede, tvang den tysktalende herre med pistolen så mange passagerer til at forlade vognen, så de tyske kvinder kunne komme med. Det tyske selskab kørte med til Brønshøj Torv. Efter hændelsen sygemeldte konduktøren sig.

15. april

Et par mænd forsøgte at skyde ejeren af Åboulevardens Akvarieforretning, Åboulevarden 29. Men ejeren forsvarede sig ved at skyde efter attentatmændene, der trak sig tilbage. Men ejeren forsvandt pludselig, og en række Hipo – soldater var ham behjælpelig. Ejeren var kendt for at være ivrig nationalsocialist.

16. april

En af Brandvæsnets ambulancer blev kaldt til Nørrebrogade 58, hvor en af beboerne, en toldbetjent havde fået to skud gennem kroppen

Ved midnatstid forekom der livlig skyderi flere steder på Nørrebro.

17. april

Et ægtepar fra Ryesgade 85 blev i aftes beskudt ud for Tagensvej 29. De var under falske opgivender inviteret til selskab på Tagensvej, og blev formentlig beskudt af dem, der havde inviteret dem. Manden dræbtes på stedet, mens konen fik skudsår i højre skulder.

18. april

Fabrikken Titan blev atter mål for en sabotageaktion. Det lykkedes at ødelægge 3 motorer, som skulle afleveres til tyskerne. Også fabrikkens transformer blev angrebet.
Vagtværnet blev til aften kaldt til Tjørnegade 4 B 4. sal th., hvor en mand var blevet dræbt ved et skud i tindingen. Manden tilhørte Frikorps Viking, og for tiden var han hjemme på orlov. Han fejrede sin forlovelse, da to mænd kom op, og spurgte efter en slagter Olsen. De kom indenfor og affyrede så skud mod manden, der dræbtes på stedet.

Ved midnatstid hørte beboerne nogle eksplosioner fra Nørrebro Station. Stationens 20 tons læssekran blev ødelagt. Ligeledes blev en godsvogn, der indeholdt uniformer og fodtøj.

19. april

Der blev kastet håndgranater ind i ”Sevilla” i Blågårdsgade. Også Typografernes Ejendom, Ewaldsgade 3 var udsat for sabotage. Her styrtede trappeanlægget sammen. En forretning på Tagensvej 93 gik det også ud over, samt en læderforretning i Rantzausgade 25..

Restaurant ”Det rene glas” i Peter Fabersgade, Ismejeriet Nordre Fasanvej 234, blev udsat for bombardement.

Ved 22 – tiden blev der forøvet sabotage mod Atlas. Der skete flere bombeeksplosioner og skaden var ret voldsom.

20. april

Ved 1.30 tiden eksploderede en bombe i ”Jørgens bar” i Baggesensgade. Kl. 4.35 skete der en større eksplosionen i Café Resi, Hillerødgade 16.

25. april

En yngre mand, hvis bopæl var Nørrebrogade 200, blev til morgen fundet dræbt med skud i hoved og bryst.

26. april

En kvinde fra Jægersborggade 9 blev under en skydning tilfældig ramt.

En af vagtværnets biler blev beskudt kl. 1.45 på Jagtvejen. By-vagterne måtte forlade deres vogn.

27. april

Til formiddag blev en ukendt mand fundet dræbt ved skud i maven ud for Guldbergsgade 8.

28. april

Tyskerne beslaglagde Folkets Hus, Jagtvejen 69.

29. april

Ved 1 – tiden kom to mænd ind på Vagtværnets Station i Møllegade. Den ene forklarede, at han sammen med sin hustru og en mandlig ledsager var kommet gående gennem Sjællandsgade, da en tysk Politisoldat på damecykel stod af og med pistolen i hånden krævede forevist legitimationskort. Mændene blev
så tvunget væk, mens soldaten slæbte af med fruen. Fruens mand ville følge efter, men – formentlig af frygt for at han skulle blive skudt – råbte fruen, at hun nok skulle klare situationen. Han skulle bare gå hjem.

Vagtværnet satte sig straks i forbindelse med det tyske Feld-gendarmeri, der kom til stede med udrykning. Efter at være sat ind i situationen tog Feld-gendarmerne med på eftersøgning i Vagtværnets udrykningsvogn.

Kort efter ringede den bortførte frue, at hun var i den lejlighed, hvor hun og hendes mand havde været på besøg om aftenen. Det blev konstateret, at fruen var blevet voldtaget på Nørrebrogade. Hun blev kørt på Kommunehospitalet, hvor hun dog blev afvist. Den vagthavende læge havde sagt – at hun kunne lade
være med at gå ude om natten. Efter at være blevet afvist, bad fruen vagtværnet om råd. Hun kom endelig under behandling hos en privat læge.

I mellemtiden var tyskeren på damecyklen blevet eftersøgt på Østerbro og Nørrebros gader. En af vagtværnets cykelpatruljer kom på sporet af ham i Slotsgade,
hvor han havde antastet endnu en kvinde. Denne oplysning gik videre til Overfaldskommandoen. Det lykkedes at få manden anholdt. De tyske Feldgendarmer rev skulderstropperne af politisoldaten og slog ham med en geværkolbe. Til vagtværnet blev det oplyst, at han ville blive skudt.

Politisoldaten havde også voldtaget en kvinde på Østerbro.

30. april

Ved 22 – tiden forekom der en del skyderi ved Slangerupbanen.

Fra den 2. maj skiftede Hipo – folk uniform. De var nu optaget i det tyske Sikkerhedspoliti og bar deres uniform.

3. maj

Kl. 21 blev en ukendt mand dræbt ved skud i Griffenfeldsgade ud for nr. 9  På Nørrebros Runddel blev en tysk søløjtnant og en marinesoldat livsfarligt såret.

4. maj

Om formiddagen blev en tysk soldat skudt på en sporvogn ved Nørrebro Station. Han ramtes af mange skud og blev dødelig såret bragt til Nyelandsvej. En dame, der kom gående i Borgmestervangen, blev under skyderiet ramt i benet.

5. maj

Der var masser af liv i Zigeunerhallen. I befrielsesdagene blev den brugt som en af modstandsbevægelsens opsamlingssteder for arresterede landsforrædere.

17. maj

En borger fra Nørrebro, Kristian Kjærsgaard Rasmussen var egentlig dømt til døden, men blev benådet. Halvanden år efter sin løsladelse i 1960 blev han fundet død. Han tilhørte den berygtede Lorentzen – gruppe. Han forsøgte at undslippe mellem tyske soldater, men blev anholdt den 17. maj ved Odense. Han var sergent i den danske hær, men hadet af sine undersåtter. En dag gennembankede de ham.

Han blev uddannet slagtersvend hos sin senere svigerfar på Nørrebro. Efter læretiden arbejdede han hos ham. Svigerfar drev butikken på Nørrebro
fra 1924 – 1944.

Familien var kendt for, at være nationalsocialister. De var medlemmer af DNSAP. I 1942 – 43 var Kristian lokal gruppefører for partiets ungdomskorps NSU (National Socialistisk Ungdom), hvis øverste chef var kaptajn i Livgarden, Christian Frederik von Schalburg.

Kristians to sønner i 1941 meldte sig til Frikorps Danmark

Efterhånden som krigslykken vendte, holdte kunderne sig borte fra slagterforretningen. Butikken fik ruderne smadret mange gange. For ”at kunne gøre noget” meldte Kristian sig i 1943 som tysk marinevægter og i 1944 til Schalburgkorpset, hvor han avancerede til ”Obersturmfùhrer”

 

Dom med tilbagevirkende kraft

Den såkaldte landssviger-dom  fastslog at alene det at have været tilknyttet Hipo, Waffen SS eller lignende gav minimum 10 års fængsel. Landssvigerdommen virkede også med tilbagevirkende kraft. Det fik især mange sønderjyder at føle efter krigen. Det medførte 7 – 8 år i Frøslevlejren samt fratagelse af de borgerlige rettigheder, som havde virkning i op til 15 år efter at man havde afsonet dommen

Stikker for Birkedal

Helge Rudolf Keil med dæknavnet Ruddi var et udsædvanligt nervøst gemyt. Han havde ikke de store evner i Hillerødgades Skole. Det eneste, de
interesserede ham var forbryderromaner. Faderen var værtshusholder. Ved mindste foranledning kunne han gå amok. Han var en særling i kvarteret
på Nørrebro.
Helge kom i lære som barber. Fem dage i træk måtte han op til fornyet svendeprøve. Da han endelig bestod – med ros, havde han drukket en halv falske portvin og fire øl. I lang tid i sin barndom måtte han have beroligende medicin. Han holdt som barber, da han var bange for at skære halsen over på dem.

En dag var han utilfreds med moderens mad og stak en gaffel i baghovedet på hende. På Bispebjerg Hospital sagde man om ham

• forbeholden, afglidende og stillestående

Han rejste til Norge, hvor han arbejde på et tysk lazaret. I løbet af juni 1944 fik han kontakt med modstandsbevægelsen. Men han blev taget med falske
legitimationskort. Han kom i forhør hos Birkedal. Resultatet blev, at Keil fremover skulle være stikker for Birkedal. Da Keil lavede et indbrud
hos en kok, blandede Birkedal sig, og mishandlede kokken fra Nørrebro. Det menes at Keil begik mindst 3 mord.

Efter befrielsen

• Modstandsbevægelsen foretog selv de første 22.000 anholdelser
• Fra 13. maj foretog Dansk Politi 18.000 anholdelser
• Mange af de 40.000 blev kørt rundt på åbne vogne til”spot og spe”.
• Landssvigerloven blev anvendt uanset om man havde vasket tøj for tyskerne eller været i Gestapo
• 13.500 af de anholdte endte med at blive dømt.
• Mange var blevet sabotører to minutter over tolv
• Hen over sommeren 1945 foregik der likvideringer, kun på baggrund af rygter.

 

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Besættelsestiden før/Under/efter finder du 362 artikler 

 

• Besættelse på Nørrebro 1-5 
• Modstand og besættelse på Nørrebro 
• Sabotage på Nørrebro 1-2 
• Likvideret på Nørrebro 
• Nørrebro 9 dage i sommeren 1944 
• De fem barske år på Nørrebro (NørLiv24) 
• Da Buldog brændte (NørLiv) 
• Buldog på Nørrebro 
• De tyske flygtninge på Nørrebro 
• Sommeren 1944 på Nørrebro 
• De fem dramatiske år på Nørrebro 
• Nørrebro 1945 – to episoder 
• Nørrebrogade 156 

Redigeret 4 – 04 – 2022