Masser af sabotager og likvideringer, var dagens orden i besættelsesårene på Nørrebro. Læs her den fjerde artikel om besættelsen på Nørrebro. Mange fjender og venner på Nørrebro måtte lade livet.

Dette er den fjerde artikel om besættelsen på Nørrebro. Mange fjender og venner er i løbet af disse fem år blevet dræbt her.

Kommunister blev arresteret

Det var en smuk sommerdag, den 22. juni 1941. Der var kø foran bagerbutikken på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade. Mange brødmærker blev omsat til søndagsrundstykker. Fra Kommunisternes partihus, Griffenfeldsgade 50, blev der båret mange kasser med papirer ud i salatfade. Mange aktive kommunister blev ført bort. Krigen mellem Tyskland og Sovjet var brudt ud. Det fik også følger for Nørrebro.

Kommunister var også aktive i modstandsbevægelsen. I begyndelsen begrænsede man sig til at lave hærværk mod ”nazi – forretninger”. Man var udstyret med benzinflasker og tændstikker. Ruderne blev knust, der blev tændt ild på en klud, der var bundet fast til en benzinflaske. Den blev så kastet gennem vinduerne.

Man det var først den 9. april 1942, kommunisterne lavede organiseret sabotage mod besættelsesmagten.  Det skete efter, at 14 DKP’ er havde taget en beslutning på et møde i Hillerødgade 75. Lederen af disse aktioner var Børge Houmann, der senere fik plads i Frihedsrådet.

 

Våbenlager på Nørrebro

I en ejendom i Tømrergade lå et af modstandsbevægelsens våbenlagre. Lageret bestod af fire brandbomber og en lille flødefalske med rigtig benzin. Lageret blev brugt i et forsøg til at sætte Nordbjærg & Wedells Skibsværft ud af spillet.

 

Glud & Marstrand

I slutningen af 1943 kunne man allerede kalde gymnasiasterne fra Østre Borgerdyd blandt modstandsbevægelsen BOPA` s veteraner. De havde da deltaget i 25 større eller mindre aktioner. Derfor var det naturligt, at de blev udtaget til at deltage i den indtil da største sabotageaktion. Det var første gang, at der skulle anvendes plastisk sprængstof.

Sprængstoffet skulle anvendes mod Glud & Marstrand på Rentemestervej. Firmaet fremstillede stålhjelme, partron-kasser, olitønder m.m. til militært brug.

Natten mellem den 22. og 23. juni fandt aktionen sted. To grupper skulle henholdsvis holde øje med Frederiksborgvej/Rentemestervej og hjørnet af Lygten/Rentemestervej. Grupperne var udstyret med maskinpistoler, almindelige pistoler og håndgranater. Ordren lød på, at absolut ingen måtte nærme sig fabrikken. De fire inde i fabrikken havde fået ordre til at fuldføre deres opgave, selv om de hørte skud udefra.

Et kolossalt rødt glimt opstod, og en ildsøjle rejste sig Hundrede af vinduesruder raslede ned på gaden. Politiken bragte en leder, hvor de kaldte aktionen for et attentat, som det jo også var. Nationaltidende kaldte aktionen for hærværk. Politiken skrev videre, at nu mistede mellem 300 og 400 deres arbejde. Sabotagen ramte først og fremmest borgerne i Danmark, mente avisen.

Maskinfabrikken Petersen & Wraae

Den 24. og 25. juli var der for femte gang et anslag mod Maskinfabrikken Petersen & Wraae i Heimdalsgade. En såkaldt ”skildpadde” på et halvt kg 808 (plastisk sprængstof), hvorpå yderligere et halv kilo, var bundet fast, blev hængt på transformatorstationens jerndør. Sprængningen forårsagede et hul på cirka en halv meter i diameter. Ruderne i kvarteret blev knust.

Dernæst blev en lunte på 80 cm anbragt på transformatorstationens dør. Eksplosionen, der fulgte var overvældende og sønderflængende. Transformatorstationen var fuldstændig blæst væk.

Gruppens medlemmer holdt folk væk fra begge ender af Heimdalsgade.

 

Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement

I august gik det ud over Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement, senere LK – Nes. i Haraldsgade. Man havde fundet ud af, at firmaet producerede elektriske artikler til tyskerne for mere end to millioner kroner om året (det svarer til i dag mellem 50 og 100 millioner kroner).

Syv mænd mødtes på Café Tagensborg kl. 22. 45 minutter senere begav de sig til fabrikken. På bakkelit-fabrikken blev arbejderne holdt op, de blev senere ført
over i brandvagtens hus, hvor to mænd passede på dem. Imens blev forskellige sprængladninger anbragt på forskellige steder.

Efter et sidste eftersyn, blev der 00.25 trykket på sprængladningerne.

Klokken 00.47 lød den første detonation, og klokken 00.51 den næste. Tre transformatorer blev ødelagt fuldstændigt. Hele færdiglageret blæste bort. En brand i bakkelit-fabrikken ødelagde alle maskiner.

Men fabrikken kom sig overraskende meget hurtig, og fortsatte med at producere for tyskerne.

 

Stålhærderi

Den 29. august 1943 blev der indført undtagelsestilstand over hele landet. Regeringen havde afvist dødsstraf for sabotage.

Et stålhærderi på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest var næste mål samme dag.  Der blev anvendt 5 kg sprængstof. Bygningen, der ikke var særlig stor, styrtede sammen. Det hele blev fulgt af adskillige hundrede mennesker fra Nørrebro Station.

 

Transformerstation – i luften

Den 23. november lå målet i umiddelbar nærhed. En transformerstation skulle sprænges i stykker ved Lygten. Det begyndte ved højlys dag om eftermiddagen. Transformerstationen var svært bevogtet af dansk politi. Det var en stor bygning i flere etager uden vinduer eller andre adgangsveje. Derfor var det nødvendigt
at de holde patruljerede betjente op og derefter trænge ind i bygningen og placere sprængladningen. Man havde medbragt hele 25 kg. 808.

Flere grupper blev placeret ved Nørrebrogade og Fasanvej. Hver mand var bevæbnet med håndbomber og pistol.

Klokken 15.05 gik ”hold – up gruppen” i aktion. De holdt planmæssigt en betjent samt arbejderne op. Efter at betjentene var blevet afvæbnet, blev der placeret en sprængladning på en stor panserdør. som førte ind i selve bygningen. Kort efter lød der et kæmpemæssigt brag, som straks fik folk til at strømme mod området.

Braget fra for-sprængningen blev også hørt af adskillige politibetjente, der efterhånden nåede frem. Situationen tilspidsedes yderligere, da det viste sig, at hullet i døren ikke ikke var stort nok, til at man kunne komme ind i bygningen. De blev derfor nødt til at placere ”en skildpadde” på døren

Det tog selvfølgelig tid, og i mens samlede der sig endnu flere nysgerrige. Politifolk blev holdt op en for en. Et nyt brag, og et hul, der var stort nok, til at man
kunne komme ind i bygningen.

Pludselig kom et par betjente cyklende, den ene med en pistol i hånden. Betjenten bliver skudt over fra Lygten Station.

 

Forsiden bliver ryddet

Og på forsiden af Politiken stod at læse

• Bombe – attentat standser ti sporvognslinjer og mørklægger den halve by.
• Et sabotør – hold på 10 – 20 mand overmander politivagten og sprænger transformerstationen ved Lygten i luften.
• Cyklende betjent åbner ild mod sabotørerne, hvoraf et par såres. Betjenten blev selv ramt og sabotørerne slipper bort.
• Nørrebro, Brønshøj, Utterslev, Bispebjerg og dele af Vanløse uden elektricitet.

I løbet af en times tid lykkedes det at retablere den væsentligste del af strømforsyningen.

 

På jagt efter stikker

Den 15. juni 1944 skete der igen noget på Nørrebro.

Man var kommet på sporet af en stikker F, der var til forelæsning på Rigshospitalet. Han tjente til studierne ved at angive modstandsfolk til Gestapo.  Han var
dødsensfarlig for modstandsbevægelsen, og man havde i flere år haft ham i kikkerten. Normalt var han omgivet af fem civilklædte og stærk bevæbnede bodyguards fra Schalburgkorpset. Men ikke den dag. Nogen havde set ham uden beskyttelse.

To modstandsfolk lagde sig i skjul. F kørte hurtig på sin cykel ned af Blegdamsvej. Da Tagensvej blev passeret lå den første trop af modsatandsfolk kun 20 meter bag ham. Videre gik det mod  Skt. Hans Torv. F havde fattet mistanke. Han vendte sig om. Afstanden til ham mindskedes meter for meter. Man måtte have fat i ham inden man nåede de menneske-fyldte gader og pladser.

Modstandsfolkene slap nu styret med højre hånd og greb fat om pistolerne.

 

Likvidering på Skt. Hans Torv

Den ene modstandsmand affyrede 4 skud. F drejede hovedet og kom med et skrig. I det næste styrtede han fra cyklen. Han trimlede hen af stenbroen. Hovedet ramte med en stump lyd. Folk på den anden side skreg højt og gennemtrængende.

F lå på ryggen og forsøgte at rejse sig. Den ene modstandsmands pistol svigtede. Han forsøgte forgæves at hale bundstykket ud. F forsøgte at få fat i sin pistol,
der var faldet ud af lommen på ham. To skud mod hovedet afsluttede F´s liv. Hovedet faldt tungt tilbage.

Nysgerrige fra Skt. Hans Torv vrimlede til. Det samme gjorde to politibetjente fra Fælledvej. Modstandsfolkene forsøgte at holde menneskemængden væk ved hjælp af en håndgranat. Den ene modstandsmand samlede F `s egen pistol op, og tømte magasinet mod stikkeren.

 

Flugt af Nørre Alle

Håndgranaten blev smidt ud på Torvet. Alle inklusive politifolkene smed sig ned. Håndgranaten eksploderede, og de to drabsmænd tog deres cykler og susede afsted hen ad Nørre Alle..

De to politifolk kunne konstatere, at F var blevet dræbt med 19 skud på nærmeste hold.

 

Maskinfabrikken FKL

Den 24. juni 1944 gennemførte BOPA to sabotager. Den ene var mod maskinfabrikken FKL på Tagensvej 97, hvor der arbejdede 150 i treholdsskift.

Vagterne blev holdt op, men det lykkedes dem, at stikke af. Arbejderne var ikke samarbejdsvillige, og først da der blev truet med maskinpistoler blev der åbnet en ståldør ind til fabrikkens vitale dele.

Sabotørerne havde medbragt 40 kg trotyl fordelt i tre pakker. Krudtet blev forbundet med Cortex og antændt. Maskinfabrikken blev jævnet med jorden.

 

Ambi, Ryesgade

43 sabotører gennemførte dagen efter to partisanangreb mod to fabrikker. Begge fabrikker lå tæt på hinanden i området mellem Nørrebro og Østerbro. Den ene fabrik var forholdsvis lille. Den hed Ambi, og lå i en gård i den del af Ryesgade, der ligger mellem Fredensgade og Østerbrogade.

Ambi var stærkt bevogtet. I et tårn med en kæmpeprojektør var der bevæbnede vagter, og en løbegang over taget skulle sikre, at vagtmandskab hurtigt kunne løbe til. Selve taget var beskyttet med pigtråd mod nabogrundene.

 

Nordværk

Den anden fabrik var væsentlig større. Den hed Nordværk, og fremstillede rotorer til de tyske V2 raketter, som skulle benyttes til at angribe London. Nordværk lå et par hundrede meter fra krydset Ryesgade/Fredensgade mellem søerne og Blegdamsvej. Problemet var, at Schalburgkorpsets hovedkvarter lå i Frimurerlogen lige i nærheden.

 

Masser af krudt

De 43 mand indtog deres pladser kl. 04.50 om morgenen. De fleste var på cykel. Ti minutter efter kom en lastbil som planlagt med sprængstoffer. Dækningsgrupper gik i stilling fem forskellige steder.

Ved Ambi blev der først kastet tre støbejernsrør fyldt med 30 kg trotyl hver gennem to ovenlysvinduer. Sprængbomberne var indstillet på, at sprænge fem minutter efter. Samtidig beskød dækningsgrupper fabrikken. Den store projektør nåede ikke at blive gjort klar, før den var skudt i stykker.

Drønet fra de 90 kg trotyl var øresønderrivende, men sabotørerne var ikke helt tilfredse med resultatet. I minutterne efter eksplosionerne placerede man derfor et par ekstra bomber, som raserede bygningen totalt. En af vagterne, der ikke var stukket af, forsøgte at besvare sabotørernes ild. Kort efter blev han dræbt.

Ved Nordværk måtte sabotørerne først sprænge et plankeværk i stumper og stykker, før man kunne komme ind på fabrikken og placere de medbragte bomber. Sprængningen gik som planlagt, men det gik kludder i organisationen. De voldsomme eksplosioner tilkaldte både tyske soldater og danske politibetjente.
Det udviklede sig til voldsomme ildkampe i gaden.

 

Vidneudsagn

Børge Houmann sammenfattede vidneudsagnene efter kampene:

• Gruppe 3 optræder som kvajpander, og får ikke effektivt standset udrykningen fra Rosenvængets Allé. Udrykningen blev dog standset ud for Ambi af en maskinpistolsalve, der gennemhullede vognen. De drejede derefter om ad Trepkasgade og åbnede ild mod vores folk uden nogen dog kom noget
  til. Tre betjente menes at være såret. Vores gruppe trækker væk ad Dosseringen mod Østerbro.
• Gruppe 4 er i kamp med betjente fra Rosenvænget og delvis mod tyskerne. Den spredes mere end den burde. En mand kommer i Fredensgade i ildkamp mod tyskerne, hvor han får jakken gennemhullet. Han bliver inviteret indenfor af en tilfældig bager og slipper væk. Bageren er tilbørligt takket.
• Gruppe 5 kommer i kamp med cirka 15 tyskere, der uventet dukker op fra Blegdamshospitalet. De må retirere ned ad Fredensgade, forsøger at holde hjørnet af Ryesgade, men må trække sig yderligere tilbage, til de kan få støtte fra aktionsgruppen fra Nordværket. Under retræten herfra kommer det til en ivrig skudveksling med tyskerne, hvoraf i hvert fald fire er ramt, heraf formodentlig den ene dræbt. Tyskerne har altså Fredensgade i deres besiddelse. Såret er chaufføren i bilen, som derefter kører væk med en ubrugelig højre arm. Han kommer senere til lægevagten, får kuglen ud, og har det efter omstændighederne godt.
• Gruppe 6 standser en udrykning fra Politigården, men er betydelig generet af tyskerne i ryggen, og må der for indskrænke sig til at ligge på begge sider af broen. Udrykningen bliver standset. Der følger en ubetydelig skudveksling, herunder menes to betjente at være såret. En betjent tages til fange
  og afvæbnes., men får sit våben igen. I det hele taget er udrykningen blevet behandlet overordentlig lemfældigt. Det virker derfor pinligt, at betjentene fra broen åbnede en ivrig og direkte ild mod de af vore folk, der retirerede langs Dosseringen.  Denne lemfældige behandling vil ikke blive gentaget fra vores side. I fremtiden vil der hensynsløst blive gjort brug af både håndvåben og maskinpistoler, dersom en dansk udrykning ikke aldeles gør holdt, når den bliver opfordret til det

 

Motor-fabrikken Dan

Den 11. marts 1945 slog en gruppe på 50 sabotører til mod A/S Motor-fabrikken Dan i Bragesgade.

En dækningsgruppe havde lagt sig i stilling på Nørrebrogade med et rekylgevær dækket af grupper på hver side med maskinpistoler.  Syv mand trængte ind på nabovirksomheden Atlas, hvorfra de kunne holde det tyske vagtmandskabs vagtstue under ild, og tre mand med maskinpistoler tog stilling i en sporvognsremise overfor (nu Nørrebrohallen), hvorfra de kunne beskyde et vagttårn på motor-frabrikken. Endelig gik to mand i stilling i Bragesgade 12,
hvorfra de kunne beskyde fabrikkens lagerbygning.

Det viste sig desværre, at man havde undervurderet behovet for sprængstof. Først anbragte man en for-sprængning på hoveddøren ind til fabrikkens kontorbygning og gavlen til nogle prøvelokaler. Disse opnåede dog langtfra den ønskede effekt. Man blev nødt til at forsøge nok engang. Denne gang med dobbelt ladning.

Mens dette stod på, dræbte andre sabotører nogle af vagterne, samtidig med at man udsatte dem, der endnu var i live, for en sand regn af håndgranater.

Heller ikke den anden sprængning havde en synderlig virkning. Der blev derfor anbragt en ladning på 15 kg sprængstof op af en gavl, men muren blev ikke desto mindre stående. Til gengæld faldt taget ned og anrettede derved ubetydelig skade i forhold til ideen med hele aktionen, nemlig at jævne fabrikken med
jorden.

Den eneste umiddelbare konsekvens af, at taget faldt ned, var, at den tyske vagt i vagttårnet valgte at fortrække, da der samtidig landede en håndgranat tæt på ham. Da han forsøgte at undslippe blev han skudt på stedet.

Ildkampen og de mange eksplosioner havde tilkaldt udrykningsstyrker fra både HIPO og Værnemagten. To af disse udrykningskøretøjer blev mødt med en heftig ild fra dækningsgrupperne, og blev praktisk talt gennemhullet af sabotørernes kugler.

 

Kilde:

• Andreas Skov: Sabotage
• Litteratur Nørrebro 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Besættelsestiden før/under/efter finder du 362 artikler 

 

• Besættelsen på Nørrebro 2 – 5
• Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944
• Likvideret på Nørrebro
• Sabotage på Nørrebro 1-2
• Modstand og Besættelse på Nørrebro 
• Rovmordet i Utterslev Mose 
• De Fem barske år på Nørrebro (NørLiv 24) 
• Da Buldog brændte  (NørLiv) 
• Buldog på Nørrebro 
• De tyske flygtninge på Nørrebro
• Sommeren 1944 på Nørrebro
• De fem dramatiske år på Nørrebro
• Nørrebro 1945 – to episoder 
• Nørrebrogade 156 

 

Redigeret 2. 04. 2022