Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Ungdomshusets historie – 2 af 2

December 16, 2007

Aktivisterne var nøje instrueret i, hvordan de skulle forholde sig. “Kapitalist – forretninger blev plyndret og udsat for hærværk. Bestyrelsesmedlemmer i Nørrebro Handelsforeningen modtog flere trusler og enkelte fik smadret deres butikker. Undertegnede modtog trusler fra Overborgmester – kontoret. Man mente at jeg havde fejlciteret. men det havde jeg nu ikke. Vi kigger på Ungdomshusets regler. Politiet foretog ulovlige ransagninger. Politikere ville ikke have Nørrebro Handelsforening som mægler i konflikten. Og så ville Knud Foldschack købe Stevnsgades Skole for 7,5 mio. kr. til de unge. Men det var det nu ikke lige alle der var lige begejstret for. 

 

Organisationen var i orden

Aktivisterne var nøje instrueret i, hvad de skulle foretage sig, når huset blev revet ned/ryddet

  • På rydningsdagen skal man møde op på Jagtvejen eller begynde at lave sjov i lokalområdet
  • Dagen efter bliver det demonstration fra Blågårds plads
  • På tredjedagen efter rydningen, bliver der aktionsdag. Forslagene går på, at blokere, omdirigere og forsinke trafikken i de københavnske gader
  • Brug din fantasi

 

Tag dig i agt for politiet

Handelsforeningens hjemmeside udsendte den 15. februar en udtalelse fra Ungdomshuset. Den omhandlede tips til, hvordan man skulle forholde sig i forhold til Politiet. Titlen var

  • Tag dig i agt for Politiet

Reaktionen fra de unge kom efter en opfordring fra handelsforeningen, der sluttede med følgende sætning

  • Til alle parter, udvis besindighed, undgå vold, provokation og hærværk. Vi har oplevet det så mange gange her på Nørrebro – det gider vi ikke mere.

 

Opfordring fra Politiet

Men også Københavns Politi følte anledning til, at Nørrebro Handelsforenings meget læste hjemmeside skulle bringe en opfordring. Den gik på, at man skulle følge politiets anvisninger.

 

Nye kampe

Politiet opløste en demonstration på Sankt Hans Torv med tåregas den 2. marts 2007. Der blev bygget barrikader og biler sættes i brand på Nørrebro og Christianshavn. 170 anholdes og yderligere 77 varetægtsfængsles i byretten. En masse betjente fra hele Danmark kaldes til København, og biler lånes i Holland
og Sverige.

Dagen efter slår politiet til, hvor man mente, at uromager skjuler sig. Her anholdes 119 personer. Nye uroligheder opstår om aftenen. Brandvæsnet bliver angrebet med sten.

 

Kapitalistforretninger og andre plyndres

Man kan undre sig, at de unge fik lov til at plyndre for eksempel Irma. I 45 minutter raserede de butikken. Butikken mistede for 1 million kroner varer. Men det gik også ud over 45 andre virksomheder. Det var ikke kun kapitalistforretninger det gik ud over. Den lille frisør og dyrehandelen gik det også ud over. En børnehave havde man også forsøgt at brænde ned. Og i vores butik, havde man smadret vinduerne og hugget computerudstyr. Hvad havde det med de unges ideologi at gøre?

 

Trusler til Nørrebro Handelsforening

Overborgmesterkontoret truede med at anmelde Nørrebro Handelsforenings hjemmeside for Pressenævnet. Overborgmesteren følte sig fejlciteret. Men Handelsforeningens advokat mente ikke, at det var en sag, og handelsforeningen fastholdt de oprindelige udtalelser.

 

Indsamling til uskyldige ofre

De unge ville foretage en indsamling til uskyldige ofre. Det var til dem, der fik brændt deres bil, brændt deres cykel, eller smadret deres butik. I Nørrebro Handelsforening mente man ikke, at det var voldsmanden, der skulle dele pengene ud til ofrene, så man tilbød hjælp.

Især butikker havde ikke en fjerneste mulighed for at sagsøge hærværksmændene. De unge tog imod handelsforeningens tilbud, og medlemmer af Nørrebro Handelsforenings bestyrelse deltog i et par mandagsmøder. Indsamlingen fik dog kun skrabet cirka 4.000 kr. ind.

 

Butikker bliver atter smadret

Flere hundrede aktivister demonstrerer på halvårsdagen på Ground 69 den 1. september. I løbet af natten drager aktivister hærgende gennem bydelen. Adskillige butikker bliver igen smadret. Beboere, der ringer efter hjælp, får at vide, at de skal holde sig inden døre. 64 bliver anholdt.

 

Ungdomshusets regler

I Ungdomshuset var der regler. Blev disse overtrådt, ja så blev man bortvist

  • Sexisme er bandlyst
  • Ingen hetro sexisme. Ytringer mod bøsser, lesbiske, bi – eller transseksuelle er forbudt
  • Der tages afstand fra racisme
  • Uoverensstemmelser må ikke udarte til vold. Der skelnes dog mellem vold, der bruges som forsvar  og som et angreb.
  • Der må ikke indtages eller sælges hårde stoffer.
  • Mandagsmødet er husets højeste myndighed

 

1.000 bands på besøg

I de 24 år, hvor Ungdomshuset eksisterede har der været omkring 1.000 bands på besøg. Grupperne fik kun dækket deres udgifter. Overskuddet gik til husets drift.

 

Meget tæt på aftale

Aftenen før nedrivningen tilbød advokat Kurt Foldschack på Københavns Rådhus, at købe Stevnsgades Skole for 7,5 millioner kroner med 15 års genkøbsret. Den hidtidige pris havde været på 12 millioner kroner med 30 års genkøbsret.

Socialdemokratiets næstformand betragtede tilbuddet som en pression, og sagde nej. Ifølge advokaten var man meget tæt på en aftale.

 

Faderhuset vil sælge for 15 millioner kr.

Den 19. september 2007afslørede business.dk, at en københavnsk ejendomsinvestor havde fået tilbudt grunden på Jagtvej 69 for 15 millioner kroner. Og radioavisen kunne afsløre, at grunden var belånt op til skorstenene. Men denne nyhed havde www.norrebro.dk for længst afsløret. Grunden var blevet tinglyst lån for 8,6 millioner kroner.

Men meget naturligt, er der ingen der vil købe grunden. Og i øjeblikket rasler prisen for grunden nedad.

 

Rygter om grunden

Der har været mange rygter om, hvad grunden skulle bruges til. Ja nogle påstår, at Ruth Evensen har været stråmand. Lige i nærheden ligger K/S Nørrebrogade 155 – 159. det er Finansgruppen A/S, der står for denne gennem-restaurerede ejendom. Der har været gisninger om, at de også var interesseret i
Jagtvej 69. En ny Metrostation på stedet var også en mulighed i stedet for pladsen ved Assistens Kirkegård. Her kan man komme i konflikt med
fredningsmyndighederne.

 

Angreb på Grøndalsvænge Allé

Den 6. oktober havde de unge proklameret at de ville besætte et hus i Grøndalsvænge Alle 13. Man var godt rustet til aktionen. Der var afholdt kurser i trafikblokering, bryd politiets kæder, barrikadebygning og meget mere.

Det lykkedes faktisk for de unge at besætte ejendommen i 25 minutter. Og politiet brugte masser af tåregas og knippelsuppe Resultatet var 436 anholdelser.

Naboerne i kvarteret brugte en gul stjerne, der mindede om Davidsstjernen. Igen måtte de unge høre på

  • De unge er snyltere på samfundet
  • Vi andre må arbejde for at få et hus at være i

 

Mandagsmøder og torsdagsdemoer fortsætter

Mandagsmøderne fortsatte. Først i Det fri Gymnasium i Møllegade senere i en kirke på Indre Nørrebro. Også torsdagsdemoerne fortsatte.

 

De unges synspunkter

For de unge handler det mere end mursten. De vil have ret til alternative livsformer. De vil have ret til at tage afstand fra det kapitalistiske forbrugersamfund og den småborgerlige kernefamilie. De vil have retten til at bestemme deres liv.

De unge mener ikke at medierne har ydet dem retfærdighed. De udtalte:

  • Medierne har fremstillet politiets indsats som en stor succes. Efter vores opfattelse har det været på bekostning af en lødig dækning af politiets egne
    lovovertrædelser og overgreb mod almen retssikkerhed
  • Derudover har omtale og debat drejet sig om vold, stenkastning og brand og kun i meget begrænset grad analyseret de reelle årsager bag dette folkelige oprør. Mange andre end folk fra det ”autonome miljø” har været på gaden for at vise modstand. .

 

Ulovlige ransagninger

Under kampene fortog Københavns Politi en del ransagninger på et gymnasium, et værested for hjemløse, en ulandsforening og på syv andre lokaliteter. Disse ransagninger blev af Østre Landsret kendt ulovlige. Byretten havde godkendt dem.  Samtidig skete der skader for 200.000 kr. Politiet havde ikke fået tilladelser til disse ransagninger.

Hvorfor støtter Nørrebro Handelsforening de unge

Mange har spurgt, hvorfor Nørrebro Handelsforening støttede de unge i deres krav om et nyt hus. Sympatien var i mange år ikke eksisterende. Og de unge fra Ungdomshuset betragtede Nørrebro Handelsforening, som en kapitalistisk småborgerlig forening, der kun var ude på profit.

Men situationen ændrede sig, da handelsforeningen kørte en indkøbsordning for de ældre. Den budtjeneste man havde, bestod af mange unge, der kom i Ungdomshuset. De var sociale og venlige mennesker. Foreningen blev dog sur, da man opdagede, at de unge havde stjålet 3 Christiania – cykler. Politiet ville ikke tage sig af sagen. De bredeste bude fik dog hentet cyklerne, og foreningen appellerede til de unge i Ungdomshuset, at de med deres handling skadede
de ældre medborgere, der fik varer leveret på disse cykler. Siden forekom der ikke tyverier.

Handelsforeningen mener, at de unge er med til at fremme mangfoldigheden på Nørrebro. Men hele tiden har foreningen foragtet den del af de unge, der lavede hærværk, plyndringer og lavede voldshandlinger.

 

Store tab for samfundet og detailhandelen på Nørrebro

Hvis vi skal sætte tal på de senere års kampe, så har det kostet samfundet cirka 200 millioner kroner. Detailhandelen på Nørrebro har mistet 14 – 20 millioner
kroner i omsætning. De har selv måttet punge et ukendt million beløb ud for skader og tabt omsætning.

Cirka 3.000 mennesker har deltaget i demonstrationerne, og der har været ca. 1.200 anholdte. Mange af disse har fået en plettet straffeattest. Politikere er efterladt frustreret, trætte politibetjente gider ikke mere. Og en bydel har fået et endnu dårligere omdømme, hvor ord som tolerance og mangfoldighed falmer.

tn af de unges kampredskaber har været at stresse politiet, og det er til fulde lykkedes. Pengekassen hos Politiet er drænet. En ekstrabevilling på 50 millioner kroner er ikke nok. Nu må man planlægge sig ud af problemet. Og det betyder at politiet må prioritere yderligere.

 

Erhvervslivet bliver stadig ramt

De unge har ikke glemt, hvem der var Ruth` s venner under nedrivningen. Således har firmaet Hetland VVS og El flere gange været udsat for omfattende hærværk længe efter nedrivningen.. Smadrede ruder, knuste biler og graffiti er ikke erkendt for dette firma. Brosten og hundelorte bliver kastet mod Hetlands medarbejdere. Ifølge firmaet vil politiet ikke gøre noget ved det, og forsikringen er også stået af.

 

Demokrati handler om dialog

Demokrati handler om dialog. Modenhed og intelligens kunne også have løst problemet. Generøsitet og venlighed kunne have skabt en løsning.

Positivt er det dog at overborgmesteren nu er i gang med seriøse forhandlinger med de unge. Det kræver mod fra overborgmesteren. Løsningsforslaget har mødt modstand fra borgerlig side. De mener, at vold er blevet belønnet. Både Nørrebro Handelsforening selv, Enhedslisten og Ungdomshusets utrættelige advokat, Kurt Foldschack er i mails til foreningen blevet kaldt hyklere af folkevalgte politikere. (Husk artiklen blev skrevet dengang i 2007 – 2008)

Det ser heller ikke ud til at Københavns kommende kulturborgmester er begejstret for den ny aftale. Venstre vil nemlig gøre alt for at standse en ungdomshusaftale. De udtaler, at den nye aftale er et knæfald for volden og gadens parlament.

Denne holdning synes lidt mærkelig. Politiet har erkendt, at de ikke kan løse opgaven. Så må politikerne da træde til.

Mogens Lønborg fra De Konservative er overbevist om, at de unge igen vil bruge vold. Bevægelsen bag Ungdomshuset skulle være straffet, ikke belønnet. Mogens Lønborg mener, at decibel – demokratiet har sejret.

I en leder skriver Jyllands Posten blandt andet:

  • ret beset er aftalen en skændsel mod ethvert rettænkende menneske i et demokratisk og civiliseret samfund som det danske. Ildspåsættelser, hærværk og ekstrem vold belønnes nu på værste vis med et nyt hus, som de unge på egne outrerede og navlebeskuende præmisser kan omdanne til en stat i staten.

 

Løsningen

Fonden skal være kommunens garant for, at tingene er i orden. Men Fonden skal ikke til lommerne i forbindelse med købesummen i forbindelse med et nyt hus. Fonden skal have tilsynspligten for myndighederne.

Ifølge hensigtserklæringen vil kommunen, de unge, Fonden Jagtvej 69 samarbejde om at finde det nye ungdomshus, som kommunen så lejer ud til Fonden, der stiller den til rådighed for de unge.

Aftaler om brug af huset, løbende vedligeholdelse og andre daglige problemstillinger skal i grove træk i grove træk aftales mellem fonden og de unge.

Café – drift samt koncertvirksomhed kræver en særlig aftale, ligesom regnskabet for dette, skal udskilles.

Fonden har også pligt til at indberette uregelmæssigheder. De unge er indstillet på at vise hensyn til naboer og nærmiljø, forlyder det. Kun en bydel har hidtil afvist at have et ungdomshus i deres område. Lokalrådet for Brønshøj, Husum og Tingbjerg siger klart nej.

Manu Sareen fra de Radikale siger det meget rammende:

  • Vi sender et signal om, at vi vil have en mangfoldig ungdomskultur i København.

 

Altid aktive

Fordi de unge nu får et hus, så holder man ikke op med at besætte huse. Det viser denne historie også. Vi vil fortsat se demonstrationer for flere frirum. Man vil fortsat pege på uligheder i samfundet. Kreative indslag vil fortsat være en del af de unges aktiviteter.

Man kan så håbe på, at man vil undgå den hårdt prøvede detailhandel på Nørrebro.

Den 28. december har en gruppe, der kalder sig bz.dk valgt til National bz – dag. At fjerne fristeder er ubegrundet, uretfærdigt og uacceptabelt, siger gruppen. De vil markere dagen med at vise deres utilfredshed.

Hvis du vil vide mere, så findes der talrige artikler omkring Ungdomshuset og Nørrebro

www.dengang.dk og www.norrebro.dk

Hvis du vil vide mere: 

  • På www.dengang.dk finder du 1.784artikler
  • Under Nørrebro finder du 305 artiklerRedigeret 2. – 02. – 2022

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro