Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Flere historier fra Nørrebro

Oktober 22, 2011

Selv om der er mange Nørrebro
– historier her på siden, kan det være at du ikke har
fået nok. Her er en oversigt over de artikler, du kan downloade eller
kan erhverve, hvis du er medlem af
Nørrebro Lokalhistoriske Forening og
Arkiv.
De fleste af artiklerne kan du downloade her på
siden. Men en rigtig god ide er at besøge hjemmesiden for lokalhistorisk
forening.
 

Meld dig ind i Lokalhistorisk Forening

Rundt omkring findes der en masse Lokalhistoriske
Foreninger, der er meget aktive. De arrangerer foredrag, udflugter og
meget. Og frem for alt udgiver de nogle værdifulde publikationer. Nogle
udgiver erindringer og historier kvartalsvis. Andre igen udgiver års
– publikationer. Ofte er disse kun beregnet for medlemmer. Og et medlemskab
koster trods alt kun fra 100 – 200 kr. i en sådan foreninger. Man
burde melde sig ind.  

Her på siden har vi fået en aftale
med Østerbro Lokalhistoriske Forening

med at bringe nogle af de lidt ældre historier.  

Og på Nørrebro
har mon fået den geniale ide, med at man kan downloade ældre årsskrifter.
Det kan du også herfra siden. Dog mangler vi tre af publikationerne
fra 2000, 2001 og 2007. Vi må håbe, at teknisk redaktør, Peter
Rasmus,
lige klarer den opgave senere. Du kan også på forsiden
af denne side, foretage en gåtur på Nørrebro.
Det er også Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkivs
værk.  

Byturen og Års – publikationerne fra
2000 til og med kan selvfølgelig også downloades fra

Nørrebro Lokalhistoriske Forening
og Arkivs
hjemmeside.  

Og hos boghandleren kan du stadig købe
den nye Nørrebro bog, der udkom for et par år siden. Se artiklen
Nørrebrohistorier – fra Fedtemadder til Fædregruppen.
 

Den sorte Nørrebro
– bog
er desværre udsolgt.  

 Vi bringer hermed en oversigt over
de spændende historier, du kan læse i publikationerne, som er helt
gratis at downloade. Og selvfølgelig får du også lige historierne
fra de nye publikationer, som du kun kan erhverve, hvis du er medlem.  

Årsskrift 2000:  

Brødrende Cloëttas Chokoladefabrik
v/Karsten Skytte Jensen

Brødrende Bernhard og Christof Cloëtta
grundlagde i 1862 en chokoladefabrik i Indre By.
I 1901 flyttede fabrikken til Hørsholmsgade
Nørrebro, hvor den lå indtil 1954.  

Brohusgade

Historien bag navnet på den lille
gade mellem Åboulevarden og Rantzausagde 

Colosseum
v/ Martin Tanggaard

Før i tiden var der mange biografer
på Nørrebro. Jagtvej

lå den mest sejlivede af dem alle, Colosseum,
der eksisterede fra 1924 til 1983.  

Et Nørrebro
– miljø 
v/ Poul Nielsen

Forfatteren til disse erindringer blev
født i Farumgade i 1922. Han fortæller om det blomstrende gade
– og forretningsliv i barndomskvarteret omkring Hillerødgade
og Nørrebrogade i 1920’erne og først i 30’erne.  

Årsskrift 2001:  

Odeon Teatret
v/ Martin Tanggaard

Odeon Teatret
Fælledvej var en af Københavns
gamle traditionsrige premierebiografer, en årrække ejet og drevet
af den kendte kongelige skuespiller Bodil Ipsen.  

Nørrebro Handelsforening gennem 110
år 
v/ Uwe Brodersen

Den 18. november 2001 kunne Nørrebro
Handelsforening
fejre 110 års jubilæum, og i den anledning udgav
foreningen en bog forfattet af Uwe Brodersen.
Artiklen, der handler om foreningens første år, er et redigeret uddrag
fra bogen.  

Blaagaard

Et lille uddrag af en erindringsskitse
af Otto B. Wroblewski om Blågårdskvarteret

i 1830’erne.  

Drengeår i tyverne på 
Nørrebro
v/Kai Edv. Jensen

Forfatteren til disse erindringer blev
født på Nørrebro i 1915 og levede her til han som 17
– årig forlod bydelen.  

H.C. Bangert
– han satte sit præg på 
Indre Nørrebro

Kaptajn Henrik Christian Bangert

brugte 20 år af sit liv på at blive den første store grundspekulant
Indre Nørrebro, men han var nogle få år for tidligt på
den.  

Årsskrift 2002: 

Blågård

Artiklen fortæller bl.a. om Heegaards
Jernstøberi,
der blev grundlagt i 1828 som en af de første industrivirksomheder
Nørrebro. Virksomheden fremstillede alt fra husholdingsgenstande
til dampmaskiner, industri – og landbrugsmaskiner. Blandt Nørrebros
befolkning var Heegaard navnlig kendt for sine emaljerede gryder.
Da jernstøberiet flyttede i 1898 blev grunden udlagt til Blågårds
Plads.
 

Nora Bio

Nora Bio
åbnede den 12. april 1935 i den yderste ende af Nørrebrogade.
Den blev drevet af Arbejdernes Oplysningsudvalg
for København, det senere AOF.
Det var en rigtig luksusbiograf med 184 siddepladser og det var dengang

Københavns tredje største biograf. Nora
lukkede den 2. april 1977. Som så mange andre biografer endte de sidste
dage som supermarked.  

Balders Hospital

Københavns Kommune
besluttede 2. juni 1902 at erhverve den ejendom i Baldersgade,
der tidligere havde givet plads for de Kellerske Anstalter.
Hensigten var at indrette et filialhospital af Kommunehospitalet.
Balders Hospital
blev taget i brug 1. juni 1903 med 76 sengepladser.  

Erindringer

Pensioneret sognepræst Svend
Konggaards
barndomserindringer fra kvarteret omkring Rantzausgade
og Lundtoftegade i 1920’erne og 30’erne.  

Et
”sporvejshistorisk” tilbageblik

Nørrebros Sporvejsselskab

blev oprettet i 1867, og det startede driften på Nørrebro
– linien
den 6. december 1867. Linien blev betjent af 2 – etagers
vogne med dobbelt hesteforspand og gik fra Kongens Nytorv
til remisen ved Baldersgade.  

Årsskrift 2003  

Sejladsen på 
Søerne
v/Sven Røgind

Denne artikel fortæller om den sejlads
på Søerne, der fra 1890erne til op mod første verdenskrig
nød stor popularitet, men som desværre måtte kæmpe med økonomisk
modgang.  

Sankt Johannes Kirke
– fra tanke til virkelighed

v/Poul Sørensen

Sognepræst Poul Sørensen
fortæller i denne artikel bl.a. om ophavsmændene til kirkeprojektet
og problemerne med at rejse den nødvendige kapital, hvilket flere gange
satte byggeriet i stå og gjorde byggeperioden meget lang.  

En nørrebrodreng i gymnasiet
v/Svend Konggaard

Dette er anden halvdel af Svend Konggaards

barndoms – og ungdomserindringer. Nu følger fortsættelsen. Hvor
forfatteren fortæller om sin gymnasietid.  

Fælledvej
v/Richard Keller

Mange danske byer har en Fælledvej.
København
har tre, Amager Fælledvej, Vester Fælledvej
og Fælledvej Nørrebro,
som denne artikel handler om.  

Min barndoms biograf
v/Paul Paustian

I forlængelse af serien om Nørrebros
biografer fortælles her om en af de første biografer på Nørrebro,
Stefans Biografen,
der fra 1913 til 1928 lå på hjørnet af
Nordbanegade
og Hillerødgade.  

Årsskrift 2004 

Ægirs Apotek
v/Karsten Skytte Jensen

Nørrebros
kraftige udbygning fra ca. 1870 til 1910 betød behov for mange nye
apoteker. Et af dem var Ægirs Apotek
på hjørnet af Ægirsgade og Nannasgade.
Det var indrettet af en af tidens store arkitekter P.V. Jensen
– Klindt.
 

Udenfor Nørreport
v/Claudius Rosenhoff

I bogen Kjøbenhavn, Illustreret Vejviser
og Beskrivelse over Byen og Omegnen

finder vi en beskrivelse af Nørrebro
i 1850erne.  

Telefoniens templer
v/Karsten Skytte Jensen

I 1895 fik et selskab eneret til at bygge
de første 10 telefonkiosker i København.

Det er arkitekten Fritz Koch,
der tegnede de første kiosker, som han fik ros for.  

Griffenfeldsgade 39
– matr. nr. 702 Udenbys Klædebo Kvarter

v/Jens Andersen

På denne adresse boede forfatteren
til disse erindringer i årene 1928 til 1939. Foruden at fortælle om
sit barndomshjem giver han detaljeret beskrivelse af arbejdsgangen i
faderens fotoatelier.  
 

Årsskrift 2005  

Historien bag Plejehjemmet Sankt Joseph
v/Karsten Skytte Jensen

I maj 2005 lukkede Plejehjemmet Sankt
Joseph i Griffenfeldsgade.
Denne artikel fortæller historien om
det tidligere hospital fra indvielsen i 1875 til hospitalet blev nedlagt
i 1980.  

Fra Nørrebro

Et tidsbillede fra Ydre Nørrebro
anno 1886.  

Lidt om min barndoms
Ægirsgade
v/Keld Sørensen

I disse erindringer fortæller Keld
Sørensen
om gadens butikker og om en del mennesker i Ægirsgade
i 1950erne, som han husker det.  

Årsskrift 2006  

Uranienborg
– et forstadshus
v/ Karsten Skytte Jensen

På Nørrebrogade 168

ligger et fantastisk hus med en rigt dekoreret facade. Husets arkitekt
er ingen ringere end Anton Rosen
bl.a. kendt for Paladshotellet
Rådhuspladsen.  

Gensyn med min barndoms gade
v/Willy Kok

Forfatteren fortæller i disse erindringer
om et nostalgisk gensyn med barndommens gade,Struenseegade
og med Hellig Kors Skole.  

Historien bag nogle gadenavne på 
Nørrebro
 

Rids af Blågårdskirkens tilblivelseshistorie
v/Sven Hovard

Da Blågårdskirken
i 2001 havde 75 års jubilæum skrev tidligere formand for menighedsrådet
Sven Hovard
om Blågårdskirken.  

Årsskrift 2007  

Københavns Hesteskofabrik
v/John Lund

Erindringer skrevet af John Lund,
der er født og opvokset på Nørrebro.
Han arbejdede på hesteskofabrikken som arbejdsdreng i 1950erne  

Ølunds Mølle

v/Tonny Svanekiær

København
havde fra omkring 1670 og langt op i 1900 – tallet 60 fungerende møller.
Denne artikel handler om en af de mest berømte, nemlig Ølunds Mølle,
der lå på den nordlige side af Nørrebros Runddel.  

Historier fra Nørrebro 1880
– 1936
v/Uwe Brodersen

Gode, sjove, groteske og anderledes historier
kan ofte findes i aviser fra gammel tid. Her kommer ofte ting frem,
som er glemt. Uwe Brodersen

har kigget i gamle aviser.  

Det ny Nørrebro

En malende beskrivelse af Ydre Nørrebro
fundet i Illustreret Tidende
anno 1903.  

Heimdalsgades historie
v/Thomas Oldrup

Heimdalsgade

er i dag en af de mest etniske gader på Nørrebro.
Søger man tilbage i gadens historie, finder man historier om besættere,
om tidlig industri og finder frem til, at det var her, man fandt noget
af det første bebyggelse på Ydre Nørrebro
måske endda bødlens gård.  

Årsskrift 2008 (kan
først downloades i løbet af 2011 – som medlem kan du få den)  

Nørrebro i 1830erne

I Otto B. Wroblewskis

erindringer findes denne skildring af Nørrebro
i 1830erne.  

En Nørrebrodreng vokser op
v/Leif Ziegler

Første afsnit af Leif Zieglers
barndomserindringer fra kvarteret omkring Husumgade
i 1950erne.  

Festlige facader
v/Nina Søndergaard

Stuk var tidligere en meget typisk ting,
både inde i husene og udenpå. I denne artikel ser historikeren
Nina Søndergaard
nærmere på nogle af de detaljer Nørrebros
gader byder på.  

Årsskrift 2009 (kan
først downloades i løbet af 2012 – som medlem kan du få den) 

Astrid Noacks atelier i Rådmandsgade

af Hanne Petersen

Fra 1936 til 1950 boede og arbejdede
billedhuggeren Astrid Noack
i baghuset til Rådmandsgade 34.
Her blev nogle af hendes mest kendte skulpturer skabt og her befandt
hun sig godt trods beskedne forhold. Artiklen er et udrag af Hanne
Petersens
bog Stærkere end livet
– Astrid Noack 1888 – 1954.
 

En Nørrebrodreng vokser
op
v/Leif Ziegler

Anden afsnit af Leif Zieglers

barndomserindringer fra 1950ernes Nørrebro,
om Havremarkens Skole og dens lærere, legekammeraterne, livet
på gaden og i gården og dagligdagen i familien.  

Flere festlige facader
v/Nina Søndergaard

Mursten er andet og mere end en klump
brændt ler. Mursten kan støbes i forskellige former og glaseres i
farver, noget farveglade arkitekter ofte har benyttet sig af. Nørrebro
har mange festlige facader hvor fantasien og farveglæden har fået
frit spil.  

Årsskrift 2010 (vil
først kunne downloades fra 2013 – medlemmer vil kunne få den gratis)  

En Nørrebrodreng vokser op
v/Leif Ziegler

Tredje og sidste afsnit af Leif Zieglers
barndomserindringer fra 1950ernes og 60ernes Nørrebro,
om livet i familien, skolegangen og store og små oplevelser fra
Husumgade
og omegn.  

Mindetavlen fortæller: Slaget på 
Fælleden – Louis Pio
v/Sune Hundebøll

Rundt om i byen fortæller mindetavler
om tidligere tiders folk og begivenheder. På huset Ravnsborggade
21 mindes arbejderlederen Louis
Pio
og Slaget på Fælleden.
Pladen sidder på nr. 21 fordi Louis Pio

boede i baghuset på dette sted i 1872.  

Den gjør et stort spektakel
v/Flemming Bjerg Andersen

Den første bil i Danmark
fra 1886 blev lavet af Urban Johansen
i baggården til Nørrebrogade
38. Den står nu på Teknisk Museum

i Helsingør, og kaldes Hammel
– vognen
efter værkstedets mester Albert F. Hammel.  

En historiefabrik
v/ Morten Bencke

Formålet med en historiefabrik har været
at opbygge et historisk arkiv med hidtil uhørte stemmer, usete billeder
og alternative materialer, som man ikke normalt forbinder med et historisk
arkiv.  

  • god fornøjelse med at
    downloade de spændende artikler.

 

   
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro