Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Skt. Johannes Kirke

Juni 5, 2011

De var der alle til indvielsen af
kirken i 1861. Og pastor Frimodt fik folk til at besvime. Det var ikke
unormalt at folk skulle bæres ud. Folk strømmede til at lytte til
hans flammetaler. Præsten var med til at oprette flere kirker på
det Guds – forlatte Nørrebro. Pastor Frimodt var dog antisocialist,
og socialisterne mente, at han var de borgerliges forlængede arm.

Stort område

Kirken har ligget der længst –
Nørrebro. Ja den har ligget der siden den 25. august
1861, hvor den blev indviet. Dengang var sognearealet enormt. Det strakte
sig fra Rynesten i vest til Øresundskysten
i øst og ud til Lersøen og Slukefter
i nord.

Dengang var befolkningsantallet på
16.000 sjæle, moderat, men det skulle hurtig ændre sig.

Starten gik i 1852

Vi skal tilbage til 1852, hvor to unge
teologer, Ludvig Helweg og Nicolaj Holten
fandt hinanden. De dannede en komité, hvis formand blev P.D. Feilberg,
der var arkivar i Nationalbanken.

Det var disse tre, der efter ni års kamp, endelig kunne se, at kirken
blev indviet.

Ja Nicolai Holten
skrev faktisk et indlæg i Fædrelandet
med titlen:

  • Er det ikke Muligt, at
    Menigheden selv rejser en Kirke

Opførelsen skete hovedsagelig for privat
indsamlede midler, men med tilskud og støtte fra magistraten og et
lån fra staten. I alt 116.000 rigsdaler blev der fremskaffet.

Det gik lidt trægt med indsamlingen.
Den 11. august 1853 havde man kun lige fået indsamlet, så man
kunne bygge et våbenhus.

Det hjalp lidt, da en pensioneret præst
ved navn Rafn gik ind og hjalp til med indsamlingen. I 1854 var
indsamlingen forøget med 4.000 rigsdaler.

Inspireret af Bindesbøl

Og den skulle ligge på Skt.
Hans Plads.
Vinder af denne konkurrence blev Theodor Sørensen.

Han var nyuddannet og stærk inspireret
af datidens store kirkearkitekt, Michael Gottlieb Bindesbøll.
Det var også Sørensen, der stod for Alderstrøsts
fuldendelse.


Man påbegyndte bygningen af Skt. Johannes Kirke
i 1856.

Grundsten
– til ære for Gud

Byggegrunden, der lå på
Blegdams Fælled
blev foræret af Københavns Kommune
og Krigsministeriet. Og på grundstenen stod der:

  • Til
    Ære for Gud og Opbyggelse af Menigheden.

Grundstenen blev lagt den 20. juni 1856.
Frederik den Syvende
nedlagde grundstenen. Kirkens arkitekt,
Theodor Sørensen
kom med murske og murhammer placeret på en fløjlspude.

Ved den lejlighed havde kongen 1.000
rigsdaler med.

Tilløbsstykke

Og det var første gang man brugte den
gotiske stil omkring København.
Og borgerskabet inde fra byen valfartede ud til stedet. Man skulle da
se, hvad der foregik. Dengang blev det berettet at kirken havde en længde
af 70 alen mellem murerne og en bredde af 40 alen i korsfløjene. Den
øvrige bredde var 27 ½ alen. Man gik ind i et prægtigt og et vælvet
rum, sagde man dengang.

Lige i nærheden blev der bygget en kommuneskole.
Jo et rigtig lille torv dannede sig efterhånden.

Kirken var opkaldt efter den nærliggende
Skt. Hans Torv.
Det var herfra, der udgik hyrevogne
til Dyrehavsbakken.

To altertavler

Altertavlen består af et maleri fra
1818, forestillende Kristi Himmelfart.

Det vil sige, at ved indvielsen havde
man ingen altertavle. Det var arkivar Feilberg,
der forærede en kopi after Rubens, Kortfæstelsen.
Den hænger nu i kirkens østerarm, og nåede aldrig at opfylde sin
hensigt.

Oprindelig var alt træværk malet i
en mørk brun egetræsfarve, hvis kulør endnu kan ses på soklerne
til indsamlingsbøsserne ved kirkens indgang.

Imponerende Orgel

Et imponerende orgel efter datidens forhold,
fik man også. Med 54 stemmer må det have været at af de største
i København. Man var så heldig at få foræret døbefonten
i marmor af stenhugger Jochumsen.
Og dåbskanden blev foræret af brændevinsbrænder, Jean Willians.

Brygger Jacobsen
skænkede i 1876 to relieffer, der hænger i korsarmene.

Kongen omgivet af løbere

Jo, der siges skam at der var løbere
foran Kong Frederik den Syvendes
karet, da han ankom til indvielsen. Og han havde selveste Grevinde
Danner
med

Man skulle tro, at han godt kunne finde
frem til stedet. Tårnet var på 54 meter.

Det var ingen, der havde troet, at der
skulle gå så lang tid med byggeriet. Men det måtte stoppes undervejs
Man manglede simpelthen penge. De første beregninger i 1852 havde tydet
på, at man skulle bruge 30.000 rigsdaler.

Men regningen kom i alt til at lyde på
knap 117.000 rigsdaler.

Pyntet på
Nørrebrogade

Nørrebrogade
var der pyntet med flag og blomsterdekorationer. Højtideligheden blev
også overværet af arveprinsen, ministre, overpræsidenten, borgmestre
og rådmænd.

Kongen blev modtaget af Sjællands
biskop, Martensen,
som førte ham til sin æresplads.

En speciel Andante
af Emit Hartmann blev opført i kirken. Biskoppen holdt en tale
foran alteret og foretog den egentlige indvielse. Han glemte heller
ikke, at holde en bøn for kongen og kongehuset.

Gudløshed

Kirken havde fået en rigtig forkæmper
for Gud som præst. Han kunne godt se gudløsheden, denne Rudolf
Frimodt.
Vækkelsen var i høj grad påkrævet og blev det nok ikke
mindre – på Nørrebro.

I 1874 bestod sognet af 40.000 sjæle

Situationen i midten af 1800 –
tallet var, at der var mangel på kirker i hele København.
Befolkningen på Nørrebro måtte vandre ind til den gamle by
for at gå i kirke. Befolkningen i København

blev fordoblet i tidsrummet 1800 til 1870. Antallet af præster og kirker
forblev uændret.

Og sognet voksede med enormt. Kirkelige
handlinger som bryllupper, barnedåb og sjælesorg blev til tider hastet
igennem. Man var i den grad overbebyrdet. I 1874 bestod sognet af 40.000
sjæle.

I 1885 var man oppe på 60.000 indbyggere
på trods af, at Sankt Stefans, Hellig Kors
og Sankt Jacobs Sogne var blevet udskilt fra Skt. Johannes
Sogn.

Soicialister før og imod

Socialister på Nørrebro
gjorde nu heller ikke tingene bedre for kirken. Nu skal dertil siges,
at mange socialister dog mente, at Jesus
var en af deres, som også kæmpede de små i samfundet.

Grundlagde Indre Mission

Den gode pastor Frimodt
fandt på Nørrebro mange fortabte sjæle. Måske var det en
af årsagerne til, at han i 1865 grundlagde Københavns Indre Mission.

Og der måtte absolut flere kirker til
Nørrebro for at kunne klare presset. Vores pastor og
Indre Mission
gik i spidsen, og den 26. september 1874 kunne den
næste kirke på Nørrebro – Skt. Stefans Kirke
indvies.

Flere nye kirker

Men udviklingen fortsatte på
Nørrebro.
De vantro måtte nødvendigvis have flere kirker. I løbet
af syv år fra 1874 til 1880 fik København

fire nye kirker, Stefans, Jakobs, Paul
og Matthæus. Og det var ikke mindst Frimodts
fortjeneste.

Socialister skulle bekæmpes

Frimodt
var antisocialist.

I den socialistiske presse blev Frimodt
udsat for voldsom kritik. Han blev fremstillet som borgerskabets og
overklassens typiske gejstlige lakaj.

Efter 1872 så han som sin vigtigste
hovedkamp at bekæmpe socialismen.

Arbejderne i kirken

Også politimester Crone
mente, at socialisterne skulle udryddes. Da arbejderne forsøgte, at
holde møde på Nørre Fælled

i 1872, blev grundloven sat ud af kraft. Arbejderne blev angrebet
af store politistyrker og husarer. Borgerskabet var skræmt af socialisternes
møde.

På et tidspunkt blev døren til
Skt. Johannes Kirken
trykket ind. Arbejderne var trængt op i en
krog. Pastoren lod sig dog ikke anfægte, af arbejdernes indtrængen.
Han fortsatte sin prædiken:


  • Moses stol sidder nu de skriftkloge og farisæerne.

Og nede fra arbejderne lød der en dyb
stemme:

  • Det er hørt.

En markant præst

Frimodt betragtede kirkerne som
Høfder,
der skulle bryde massernes oprørte hav.

Han ville lærer masserne, at Jesus
havde to naturer

  • en guddommelig
  • en menneskelig

Men hvem var han, denne markante præst?

Han var født på Birkendegård
under Lerchenborg. Hans forældre var godsinspektør, Kammerraad
Johan Frimodt
og Nicoline Cathrine.


Han blev student fra Borgerdydskolen
Christianshavn i 1848, og kandidat i 1854. Nogle år var
han religionslærer og i 1857 fik han ansættelse som adjunkt i Sorø.

Hans ønske var dog, at blive præst. Og det blev han så i 1861 i
Skt. Johannes Kirken.

Stifter af søndagsskolen

Hans præstegerning satte spor. Han havde
en stærk personlighed og en varm forkyndelse.

I 1865 han en af de ivrigste i stiftelsen
af Kirkelig Forening for Indre Mission
i København. Til sin død i 1879 var han foreningens formand.
Søndagsskolerne
og Magdalene hjemmet

var også hans fortjeneste.

Folk besvimede

Frimodt
var de mest omtalte præst i byen – i disse år. Han var en af de
nye missionske præster. Han flammetavler fyldte Skt. Johannes
Kirken
søndag efter søndag.

Nogle kaldte ham Helvedpræsikanten,

der malede himlen rød over København.
Størstedelen af tilhørerne var alvorlig grebet af hans ildefulde forkyndelse.
Mange sad under prædiken med ansigtet skjult i hænderne og adskillige
hulkede højt, eller udstøte ubeherskede suk eller skrig.

Ja sådan fortalte Henrik Pontoppidan,
der havde Skt. Johannes Kirken
som sin sognekirke.

Et af Frimodts

drastiske virkemidler var, at han midt under en prædiken med fremstrakt
hånd og direkte tiltalte en eller anden tilhører nede på det tætpakkede
kirkegulv.

  • Du gamle synder dernede,
    ja dig med det hvide hår og skæg. Det er dig, jeg taler til nu. Og
    mærk dig mine ord. Dommens dag er nær for dig. Er du beredt?

Der skete ting og sager i Skt Johannes
Kirken
under Frimodts prædiken. Et frivillig samariterkorps
var altid til stede i kirken, når Frimodt

prædikede. De bar mange af de udpegede ud, som var besvimet efter pastorens
manende ord.

Ved at løfte sit flammende sværd
drev han mange forvildede sjæle tilbage til kirken.

Alle talte om præsten

Den dynamiske Frimodt
er begravet uden for kirkens sydlige korsarm sammen med sin kone
Sophie Magdalene.
En mindesten minder om den præst alle talte om
– ikke kun på Nørrebro.

Kirken er bygget som en hal med tre lige
høje spidshvælvede skibe og to korsarme, tårn med våbenhus og hovedindgang
i sydvest. På hver side af våbenhuset findes to små bygninger,
et præsteværelse og en såkaldt skriftestol.

Ved kirkens 50 års jubilæum skænkede
Brygger Jacobsen
nogle glasmalerier.

Kilder: Se

  • Litteratur Nørrebro

Hvis du vil vide mere: Om Kirker og
det åndelige: Læs

  • Assitens Kirkegaard
    – 250 år
  • Da Gertrud rejste fra kisten
  • Grundtvig på
    Nørrebro
  • Kirke og Mennesker på
    Nørrebro
  • Livet på
    Assistens Kikegaard
  • Under jorden
    – på Assistens Kirkegaard
  • Begravelse på
    Assistens Kirkegaard 1887
  • En engelsk kirke ved
    Østerbro (under Østerbro)
  • Ganisons Kirkegård (under
    Østerbro)
  • Flere Præster og Godtfolk
    i Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • Under flere Præster og
    andre Godtfolk i Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • Kirker
    – syd for Aabenraa (under Aabenraa)
  • To kirker i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Livet omkring Bov Kirke
    (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Ryd Kloster (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Højer Kirke (under Højer)
  • Borson
    – en præst fra Tønder (under Tønder)
  • Hostrup, Jejsing og Præsten
    (under Tønder)
  • Møgeltønder kirke (under
    Tønder)
  • Præsten fra Daler (under
    Tønder)
  • Oprør i Møgeltønder
    (under Tønder)
  • Tønder Kristkirke (under
    Tønder)
  • Åndens Folk i Tønder
    (under Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro