Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Grænsen og dens bevogtere

Oktober 13, 2009

De lyseblå 
grænsegendarmer og deres familie udgjorde i 1930 en tiendedel af Bov
Sogns befolkning. De måtte ikke gå 
til bal, men en kontrol afslørede noget helt andet. Unge danske soldater,
der troede, at de skulle hjemsendes blev kommanderet i grænsegendarmeriet.
Og det er ikke altid lige let at bo ved grænsen. Vi bringer nogle eksempler
fra den virkelige verden
 

Grænsen blev
ændret

Mellem 1. og 2. afstemningszone blev
grænsen kun ændret lidt. I området vest for Frøslev
gik grænsen i en bue sydøst gennem et stort moseområde. Det var i
forvejen et naturligt skel. Fra Sønderkær
ved Frøslev Mose sydøst for Frøslev
gik grænsen vest – øst gennem et tyndt befolket, men opdyrket område.
Her fik de dansksindede ejere af gårdene Vilmkær og Simondrys,
der i første omgang var kommet til at ligge syd for grænsen lov til
at komme med til Danmark.

Den endelige grænse fik derfor to sære
bugtninger syd om de to gårde.  

Videre mod øst fulgte grænsen i det
store og hele Krusåens dal helt frem til Kobbermøllebugten.
Dette blev dog justeret på den måde, at stationen Pattburg og
et par huse ved den kom til Danmark, skønt de i februar – marts havde
hørt til 2. zone. Det skete for, at Danmark kunne få en grænsebanegård.  

Ved Kruså
gik åen og dermed i første omgang grænsen tværs gennem både
Kruså Mølle og Kobbermøllen.

Ejerne af Kruså Mølle, Krusågård og Kruså
Kro
ønskede at få deres ejendomme til Danmark, så også her blev
grænsen flyttet et par hundrede meter mod syd.

Kun ved Kobbermøllen
kom tvivlen Tyskland til gode, fordi hele fabrikken blev tysk. Derfor
endte landegrænsen midt  på den lille gangbro over Krusågården
ved udløbet i Kobbermøllebugten.
Herfra fortsatte grænsen ud mod Flensborg Fjord.  

Med den ny grænse blev Bov Sogn den
sydligst forpost, idet Frøslev by
blev lagt til Bov, der til gengæld måtte afgive nogle byer
syd for Krusååen. Bov Sogn
har således 18 kilometer landegrænse mod Tyskland. Hertil kommer fem
kilometer af fjordens nordlige bred, der hørte til grænsen.  

Fra den gamle til den ny grænse

Til at bevogte grænsen havde Danmark
et halvmilitært grænsepoliti også kaldet Grænsegendarmeriet.
I mange år havde de bevogtet den gamle grænse fra Hejlsminde til
Ribe.
Den 5. maj 1920 måtte de så syd på. Før krigen var korpset
på ca. 100 mand. Men efter krigen blev det udvidet på over 500 mand.
Unge danske soldater, der ellers skulle hjemsendes blev kommanderet
til Grænsegendarmerne.  

Opdelt i afsnit

Grænsegendarmeriet
inddelte grænsen i 16 afsnit. Dette blev dog ændret et par gange.
Gendarmeriets 6 afsnit omfattede Bov og Holbøl sognes
kyst mod Flensborg Fjord. Langs landegrænsen fandtes 7. afsnit,
der sluttede ved grænsesten 27 syd for Smedeby.
Derpå fulgte 8. afsnit fra Smedeby
til banen ved Padborg. 9. afsnit endte ved grænsen til Tinglev
Sogn.
 

Gendarmerne boede i Kragelund.
Hvert afsnit havde to vagtmestre som henholdsvis chef og næstkommanderende
samt et personale på cirka 30 mand. Normalt var der 110 – 120 gendarmer
i Bov Sogn og ca. 10 i Holbøl.  

Afsnittene blev samlet i distrikter.
I begyndelsen var der fire, men det blev så skåret ned til tre.. 

Langs stier ved grænsen

Gendarmerne i deres karakteristiske lyseblå 
uniformer gik to daglige patruljer langs grænsen. I løbet af de første
år after Genforeningen blev der lagt et omfattende stisystem langs
grænsen .

Dagen var inddelt i 6 vagter á 
4 timer – tre dagvagter og tre nattevagter. 

Gendarmer sikrede ikke mindst, at folk
ikke gik over grænsen den for de autoriserede steder. Desuden udøvede
de kontrol ved nogle af toldstederne. En del af smuglerne og andre illegale
blev fanget mellem år og dage. I 1920 blev en gendarm skudt på sin
vagt. Men de fleste dage og nætter forløb fredelig og begivenhedsløs.  

Gendarmerne kom næsten alle nordfra.
Andre dialekter blandede sig med det sønderjyske. De fleste var mellem
20 og 25 år undtaget dog de ledende gendarmer. I Frøslev
blev de den 5. og 6. maj 1920 modtaget med et overdådigt velkomstgilde,
som de lokale havde arrangeret.  

På 
jagt efter unge damer

Forholdsordrene forbød at de unge gendarmer
gik til bal, men det overholdt de ikke rigtig. En søndag aften tog
to ældre underofficerer på inspektion på hotellerne ved Flensborg
Fjord.
Til stor forfærdelse var de fleste af gæsterne unge grænsegendarmer.
Der var intet at udrette. De unge gendarmer morede sig med de sønderjyske
piger og mange forlovelser fulgte i kølvandet. Ja de gendarmer, der
ikke havde held i første omgang annoncerede sandelig efter piger. Således
kunne man i Flensborg Avis læse følgende: 

  • Unge Damer! Se her! Fire
    unge livlige Gendarmer søger Bekendtskab med flere smukke flenborgske
    Damer. Billet mrkt.”Haab” bedes med fotografi indlagt paa
    ”Flensborg Avis’s Kontor.

 

10 pct. af befolkningen

Gendarmerne måtte nødvendigvis bo,
hvor de arbejdede, når de to gange i døgnet skulle møde på vagt.
I de første år boede de til leje rundt om på egnen, men i løbet
af en fire – fem år fandt de fleste varige boliger. 

I Kollund
indrettedes Gendarmerigården,
der blandt andet rummede bolig for distriktsofficeren og flere andre
steder byggedes dobbelthuse. I alt blev der dog kun skaffet bolig til
hver fjerde. Med koner og børn udgjorde gendarmerne i 1930 en tiende
del af Bov Sogns befolkning.  

44 gendarmer mistede livet

Da de danske myndigheder den 8. april
1940 var klar over at et angreb var tyskerne var nært forestående,
forbød man kategorisk at de svagt bevæbnede grænsegendarmer at yde
modstand. Gendarmerne lod sig derefter afvæbne. 

Men om natten til den 9. april blev tre
overgendarmer skudt af civilklædte tyskere ved jernbaneviadukten i
Padborg. Det skete klokken 4 om morgenen. A.S. Albertsen, J.P. Birk
og A.A. Hansen
var under bevogtningstjeneste ved viadukten. Brutalt
blev de nedskudt af tre civilklædte agenter fra Regiment Brandenburg.  

Tyskerne var en slags fortrop. De skulle
forhindre at dansk militær ødelagde vigtige broer, veje og jernbaner.
Gendarmerne spurgte, hvad de skulle der. Der blev svaret på tysk, at
de skulle til banegården, hvorefter tyskerne trak deres pistoler og
skød gendarmerne på kort afstand. Måske havde de troet, at gendarmerne
kulle i gang med at sprænge viadukten.  

Chefen for grænsegendarmerne blev dræbt
i Gråsten den 26. maj 1944 i en ildkamp med tysk politi og militær.
(Læs artiklen ”Obersten fra Tønder”).

Chefen Oberst Svend Paludan
– Müller
havde både før og under besættelsen haft markante
meninger om tyskerne. Man havde en mistanke om, at han illegalt modarbejdede
besættelsesmagten.

Da tyskerne ville arrestere obersten
var det helt i overensstemmelse med hans overbevisning og handlinger,
at han modsatte sig. Men han kom til at betale den højeste pris.  

Den 5. oktober 1944 blev internerede
gendarmer i Frøslevlejren deporteret til koncentrationslejren
Neuengamme i
Tyskland og videre til andre lejre rundt om i Tyskland.
Det kom til at koste 41 grænsegendarmer livet. I alt var 291 gendarmer
interneret.  

Grænsegendarmeriet blev nedlagt i 1952
og overført til Toldgrænsekorpset. 

Ikke let at bo ved grænsen

Da vi flyttede til Padborg kom vi
til at bo i en af de to lægers senere praksis, som ilede gendarmerne
til hjælp.
 

Det er ikke altid lige let, at bo
ved grænsen. Det mærkede en god ven af os. Uheldigvis var han fra
Sri Lanka. Hver gang, der kom nyt personale på
Politistationen blev han anholdt. Det hjalp ikke, at han gang på
gang klagede over behandlingen.
 

Også 
Peter Rasmus, teknisk manager af denne hjemmeside har mærket problemer
ved at bo ved grænsen. Sammen med Jesper, hvis far var politibetjent
i Aabenraa, var de en aften udstyret med militærtøj, camouflagefarve
draget ne mod Padborg Skov.

Pludselig indløb der alarm til politistationen,
som så ofte før – grænseoverløbere. Så
begge unger fik den oplevelse, at blive bragt hjem af politiet. 
 

En hilsen til Jesper
– og hans familie

Og Jesper havde jeg fornøjelsen at
hilse på i forbindelse med Ungdomshus
– konflikten på Nørrebro. Jeg udtalte mig i TV
– Avisen, og det havde Jesper og hans kollegaer set. Ja, Jesper var
i mellemtiden blevet politibetjent ligesom sin far. Og hans far fangede
grænseoverløbere i sin Lada.

Jeg vil benytte lejligheden til at
sende en hilsen til Jesper og hans dejlige familie i Padborg. Vi har
hvid fået mange bajere sammen.
 

Kilde:
Se

– Litteratur Padborg  

Hvis du vil vide mere:

  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Bov Kommune – under besættelsen
  • Frøslev – dengang Sønderjyllands
    største landsby
  • Frøslevlejren
  • Gendarmstien
  • Genforeningen i Bov Sogn
  • Kobbermøllen ved Kruså
  • Tog til Aabenraa (under Aabenraa)
  • Obersten fra Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjylland 9. april 1940
    (under Tønder)
  • Langs grænsen (under Sønderjylland)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov