Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Bommerlund – snaps, kro og skov

April 15, 2009

Den berømte snaps stammede fra Bov
Sogn. Ja legenden fortæller, at det var en fransk officer, der kom
med recepten. Bommerlund kroen var berømt for deres service. Men den
nye landevej ødelagde grundlaget for kroen. Snapsproduktionen blev
først flyttet til Søgård, senere til Flensborg. Nu bliver den produceret
i Niedersachsen.
 

Kåring af Danmarks bedste snaps.

Mens vi endnu boede i Aabenraa besøgte
vi engang Bo på Tagensvej på Nørrebro. Vi skulle kåre Danmarks bedste
snaps. Bo havde en samling på 12 forskellige. Den ikke særlig videnskabelige
undersøgelse foregik på den måde, at vi skulle igennem en smagsprøve
to gange, og hver gang skulle vi så efter et sindrigt pointsystem give
karakter. Vinder blev Svendborg – snapsen. Men blandt de deltagende
var Bommerlunder.

Jamen er det ikke en tysker? Jo, den
bliver i dag produceret i Tyskland, men var oprindelig fra Sønderjylland.

Her er historien om Bommerlund – snaps,
kro og skov. 

Fædrene skubbede på

Bommerlund Kroen fik hurtig et godt renommé.
Det skyldtes både placeringen og den service, man fik på stedet.

Datteren af kromanden i Kliplev, Peter
Jürgensen og dennes kone indgik i 1760 ægteskab med Christian Bendixen,
søn af kroejer Hans Bendixen i Gerrebæk. Måske havde de respektive
fædre skubbet lidt på.

Kliplev – kromanden ejede betydelige
arealer syd for Gejlå – vadestedet. Disse arealer blev i 1759 udvidet
med yderligere indkøb.  

Tidlig død

Få hundrede meter syd for Gejlåen rejste
de unge i 1760 den første krobygning. Beliggenheden på den travle
hærvej var perfekt. Alt tydede på et lykkeligt og indbringende ægteskab.
Men efter blot et års ægteskab dør Christian Bendixen i 1761.

Den unge kone fortsatte selv driften
indtil hun i 1764 indgik et nyt ægteskab, og dermed skaffede kroen
en ny mandlig leder.  

Skipperen fra Aabenraa

Den udkårende var Peter Schwennesen.
Han stammede fra Aabenraa. Hans far var skipper og sejlede på Grønland.
Det var også her han døde. Det var en yderst fattig opvækst han fik.
Som ung blev han sendt rundt i Aabenraa blandt guldmedierne for at sælge
familiens sølvtøj. Det var ganske ydmygende.

Peter tog tidlig til søs og det lykkedes
ham at skaffe penge til moderen. Det lykkedes ham efter et slidsomt
arbejde, at tilkøbe sig en fjerdepart af det skib, hvor han senere
blev skipper. Hvordan han fandt sin Anna Margaretha vides ikke.  

Den berømte snaps

Men de to udviklede kroen yderligere,
og Schwennesen blev efterhånden en velhavende mand.

Men hvornår blev Bommerlund – snapsen
til?

Ja et brev til hans bror i Aabenraa fra
1779 taler om syv forskellige ingredienser, som skulle tilsættes et
antal potter brændevin. Brevet indeholder ikke noget om maltning, gæring
eller destillation. Der er heller ikke noget om selve råproduktet.
Men sandsynligvis var det en ren kornsnaps, baseret på rug. 

Vi ved også at det er en 38 % kommenbrændevin
med en anelse anis.  

Da kroen blev oprettet i 1760 har man
sandsynligvis fået tilladelse til krohold, bryggeri, brænderi og høkeri.
Måske har man også fået tilladelse til videresalg og eksport. Antagelig
har den første vært, Christian Bendixen ikke fremstillet snaps.

Peter Schwennesen havde med sin baggrund
som skipper haft kendskab til andre landes snapse og brændevin.

Dengang havde alle større kroer en historie
eller et sagn at fortælle. Det gjaldt selvfølgelig også for Bommerlund
Kro. I dag er dette godt for turistindustrien.  

En fransk officer som boede, havde ikke
haft penge til at betale for opholdet, og derfor overlod han en recept,
som han havde fået af sin mor til kroværten.

Og det er sandelig lykkedes at bevare
mystikken om Bommerlund – snapsen. En sten blev rejst på stedet i 200
– året for snapsen eller nærmere kroens oprindelse. For man kan stadig
ikke nøjagtig datere snapsens oprindelse. Og på stenen er der gengivet
en træt rytter, antagelig den franske officer. Myten lever stadig.  

Ak ja og i tysk tv kunne vi se reklamerne: 

     Bommerlunder – nicht vergessen 

Et billigt svin

Da postruten i 1765 blev lagt om af Oksevejen
måtte kroens gennemkørsel gøres højere, for at diligencen kunne
komme igennem.

De store stalde (æ Neben Stoll) blev
brugt både til dyrene og til driverne. Når driverne havde fået kvæget
vandet i åen, drev de den ud på en mark, hvor de så skiftedes til
at holde vagt.

Studene kunne være meget medtaget om
sommeren efter den lange tur. Det gik også meget ud over svinene. Et
magert og segnefærdigt svin kunne beboerne købe for 1 – 2 specier.  

Kortspil og druk

Foruden den berømte snaps, drak man
masser af mjød. En særlig yndet drik var den såkaldte Kapioister.
Det var en blanding af rom, snaps og mjød.

På Bommerlund kro blev der lige som
på andre kroer spillet kort. Hver stik i Trekort
kostede 3 specier. På en nat kunne en enkelt mand godt tabe 500 kuranter.   

Ølbrygning og hjemmebrænding

Ølbrygning var almindelig ude på gårdene
inden man begyndte at fremstille brændevin. Dette blev som bekendt
forbudt. Første generelle forbud mod hjemmebrænding kom i 1734. Men
selv om der blev udsendt kontrollører så fortsatte dette uvæsen.

I Bov Sogn havde Bov Kro, Oldemorstoft,
Bommerlund Kro og sikkert et par flere ret til brænderi. Men det var
snapsen fra Bommerlund, der overlevede dem alle.  

I mange år var det særlig Norge, der
var en stor aftager af Bommerlund snapsen. Da Norge blev skilt fra Danmark
i 1814 ophørte toldfriheden. Dette betød et stort tab for kroen. 

Den kvikke kusk

Hver gang en portion brændevin var færdig,
skulle der sættes en plakat op i brænderiet, ellers vankede der en
stor bøde.

Engang havde man glemt dette. Kusken,
Hans Jørgensen var på vej mod Flensborg, da han ved Sofiesminde mødte
kontrolløren i modsat retning. Kusken anede uro. I en rasende fart
vendte han om, for at advare kroværten. Han kørte over Tvillinghøj,
den nærmeste men dårligere vej. Det lykkedes ham at komme først.
Men hvordan det lykkedes at få plakaten op, vides ikke. 

Kroen brænder

En junidag i 1836, da man var i færd
med at læske kalk gik der ild i kroen. Inden længe var alle bygninger
omspændt af flammer.

På en tegning af kroen ses det tydeligt
at de nye bygninger, der blev opført i 1837 – 1838 var endnu flottere
og større end før. Snapsfremstillingen blev udført i en særlig brænderibygning.  

Kroen fortsatte sin succes. Forskellige
udbygninger og tilbygninger vidnede om dette. Andre erhvervsdrivende
bosatte sig i nærheden.  

Den sidste Schwendsen forlader kroen

Seks børn opvoksede på stedet. Slægtsnavnet
blev ændret til Schwensen. Hvorfor vides ikke. Den yngste krosøn,
Marcus Schwensen overtog driften efter faderens død. Men han døde
allerede efter et år, hvorefter enken, Elisabeth Cathrine Schwensen
videreførte driften.

Den gamle krokone Anna Margretha flyttede
efter sønnens død til sin ældste datter. I 1811 forlod den sidste
Schwensen Bommerlund Kroen.  

På kroen blev det berømte slag ved
Bov planlagt. Officererne Læssøe, Scheppegrell, Bülow, Hedemann og
Hegermann – Lindencrone opholdt sig på her.  

Brænderiet flytter

Efter at man havde anlagt den nye flotte
chaussé mellem Aabenraa og Flensborg begyndte det at gå ned af bakke
for Bommerlund Kro. Den nye vej trak færdslen væk fra kroen.  

Efter treårskrigen lod ejeren Marcus
B. Møller kroen gå ind. Brændevinsbrænderiet drev han videre men
flyttede det i 1856 til Søgård ved den nye vej. I 1890erne flyttedes
virksomheden til Flensborg, hvor produktionen i 1911 blev overtaget
af det kendte handelshus Hermann G. Dethleffsen. Midt i 1800 – tallet
befandt der sig ikke mindre end 200 brændevinsbrænderier i byen.

Efter et par års pause blev produktionen
videreført i år 2000 af firmaet Berentzen i Haselünne i det sydvestlige
Niedersachsen.  

Syd og vest for den rejste mindesten
ses endnu rester af jord – og stendiger, som omkransede de folde, som
kvæget blev drevet ind i, når kvægdriverne overnattede på kroen. 

Grunden sælges til preusserne

Bommerlund Skov er anlagt på den store
fladehedeslette mellem Gejlå og Bov. På et kort fra 1652 blev stedet
kaldt Kitzeheide. Hærvejen Via Regia gik midt gennem skoven.

Til Bommerlund Kroen hørte 600 tdr.
land, mest uopdyrket hede. Dette areal blev i 1881 solgt for 41.000
mark til den preussiske Försterfiskus.
Men inden da havde det været et par ejere. Blandt andet Darkjær og
Kaptajn Hansen.  

Lygtekroen

I nærheden af stedet findes en sten
med påskriften Løgum Closter. Her gik den gamle Klostervej.
Og i udkanten af skoven lå i gammel tid Lygtekroen. Man var bange for
at gå forbi denne, da det spøgte. Men ejeren havde pligt til at sætte
en lygte op, så man kunne finde frem til kroen ved nattetid.

I bestemmelserne, der stammede fra 1799
blev det fastslået, at der skulle tændes tre sådanne fyr mellem
Oksekjær og Bov.
 

Hvis du vil vide mere:
Læs

    – Hærvejen
    til Grænsen 

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Padborg/Kruså/Frøslev

    Litteratur Aabenraa  
     


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov