Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Kobbermøllen ved Krusaa

December 2, 2008

En slags
”Nyboder” ved grænsen. Hvem skulle tro
det? Et helt lille samfund for sig selv med arbejderboliger og en stor
fabrik. Trods konkurser og statsbankerot eksisterede Kobbermøllen i
Kruså fra 1612 til 1962.  Ikke alt var fryd og gammen. En fabriksejer
blev lagt i møllehjulet. Og de vilde fester i Kobbermølle var
legendarisk. En enkelt mands ihærdige indsats har bevirket at hele
komplekset i dag er fredet.
 

En bekendt af mig her i København undrede
sig over, at han i nærheden af Gendarmstien
pludselig stod i noget, der lignede Nyboder.

Jeg forstår godt, at han sammenlignede
Kobbermølle med Nyboder. Og for dem, der ikke ved det, så er Kobbermølle
en lille landsby bygget op omkring en fabrik.

Det var nok den ældste metalindustri
i Jylland, og på et tidspunkt var Kobbermøllen den største virksomhed
i kongeriget.

I løbet af 1600 og 1700’tallet opstod
der 6 kobbermøller i Danmark. 

Christian den Fjerde var bygherre

Hvornår Kobbermøllen er opført vides
ikke helt nøjagtigt. Man mener, at det er enten er 1600 eller 1612.
Og det var selvfølgelig Christian den Fjerde,
der var byggeherre på den første del, der blev kaldt et hammerværk.

På sådan et værk blev råjern omdannet
til smedejern. Og så kunne det forarbejdes til brugsgenstande.

Det første mølleanlæg var uden tvivl
et kongeligt anlæg. Kongehuset ejede grunden og skoven. Kongen opholdt
sig mange gange på egnen. Måske har han været med til at udpege beliggenheden.
En af kilderne i nærheden, kaldes også Kongekilden. 

Fra 1621 blev det udlejet til borgere
i Flensborg, men indtil 1627 var det overvåget af kongens folk. Man
mente, at anlægget ved hjælp af placeringen var godt beskyttet mod
fjender.

Alt tyder dog på, at der allerede dengang,
havde været en form for virksomhed på stedet. En gammel vægt, der
blev brugt på fabrikkens sidste dag i 1962, viser årstallet 1528.  

Ideel beliggenhed

Beliggenheden ved Flensborg Fjord
har sikkert været ideel. Man kunne sejle på Krusaaen
og åen leverede masser af vand, selv om den kun havde en længde af
5 kilometer. Her var konstant vandtilførsel selv i tørre tider.

På stedet var to kongelige fæstegårde,
som i slutningen af 1600’tallet overgik til arvefæste og selveje.  

Svenskerne
ødelagde det to gange

Men ak og ved. Allerede i 1627 blev anlægget
ødelagt af Wallenstein. Fra 1633 til 1635 genopstod virksomheden.

I 1633 åbnede Flensburgs borgmester
Carsten Beyer
fabrikken. 

Men i 1644 og 1657 ødelagde svenskerne
igen anlægget. Fra 1682 – 87 blev det hele opført nok engang.  
 
 

Handelskompagniet

Kobbersmed John Wilder
overtog forpagtningen. Han klagede til kongen over ulovlige konkurrence.
Andre kobbersmede handlede direkte med bønder og andre ved dørsalg.
Disse kobbersmede var med i et handelskompagni, som overtrådte de gængse
regler for handel og vandel. Handelskompagniets aktiviteter blev aldrig
tilladt, men heller aldrig forbudt. Det bedste for kobbermøllen var,
at holde sig gode venner med dette handelskompagni. 

Den forhadte fabriksejer

I 1682 overtog Hilmar v. Lütten
arealerne. Han fik desuden særrettigheder af Christian den Femte.
Han var en særdeles hård arbejdsgiver.

Arbejderne valgte en ordfører, der forsøgte
at forhandle med v. Lütten. Men denne havde ingen forståelse for mere
menneskeværdige boliger og en bedre løn. Ja mange af arbejderne havde
ikke fået udbetalt nogen løn.

Ordføreren blev i arbejdernes påsyn
sat på træhesten. Fra tårnet smed v. Lütten
et stort stykke oksekød ned på gaden: 

  • Æd I forbandede køtere

 

Sådan skulle han have sagt. Arbejderne
rasede. De ville ikke finde sig i mere. De angreb tårnet og fik fat
i v. Lütten. Han blev lagt mellem de to største tandhjul i
vandmøllen. Maskinen blev sat i gang, og langsomt blev rådherre og
fabriksejer v. Lútten mast af jerntænderne.

I 1716 solgte v. Lüttens enke kobbermøllen
for 7.000 Rigsdaler. 

Forskellige ejere fulgte. De fleste var
købmænd i Flensborg.

Den specielle blanding af kobber og messing
i produktionen var særdeles eftertragtet.  

Amtmandens sommerbolig

I 1738 blev der på anlægget opført
en sommerbolig til amtmand von Holstein.
På det tidspunkt var fabriksanlægget i forfald, og arbejderne havde
ikke fået deres penge til tiden. Det protesterede de selvfølgelig
over. Men von Holstein brugte ikke boligen så meget.

Dengang havde anlægget kun 21 ansatte.
Dette antal voksede i tidens løb. Således var der i 1905, 200 ansatte.  

Leverandør af slotstage

Storhedstiden for Krusaa Kobbermølle
var i midten af 1700 – tallet.. Årsagen var, at man på kobbermøllen
fik den opgave at omsmelte taget fra det nedrevne Husum Slot.
Det skulle bruges til tækning af Christiansborg
og andre kongelige bygninger i København.

I 1752 fik man yderligere kontrakt til
fremstilling af tagkobber til Slotskirken, Ridehuset
og andre dele af Christiansborg.  

Brændevinsredskaber

Og så blev der fremstillet brændevinsredskaber
til de privilegerede kroer og til den privilegerende brændevinsfremstilling
i storbyerne. Det blev antagelig også solgt en masse af dette udstyr
til bønderne. Men dette emne er tys – tys, for kongen havde en gang
for alle forbudt hjemmebrænderi.

Høgh Guldberg
gav i 1775 bønderne ordre til at aflevere alle deres brændevinsredskaber.
Den sidste kampagne mod hjemmebrænderi i 1843 afstedkom, at der alene
i Jylland blev afleveret frivilligt 11.000 brændevinsredskaber. Mange
af disse var sikkert fremstillet i Krusaa. Såfremt de ikke var blevet
afleveret frivilligt, kunne man forvente bøder eller tugthus.  

Opkøb af grunde

Den ene af de to store Krusaa – gårde
blev købt til og i 1798 yderligere 300 tønder land mose og ager ved
Kiskelund
nord for Krusaadalen.
Købet af mosearealerne hang antagelig sammen med at prisen på trækul
var steget i slutningen af 1700 – tallet. Og så var det dengang gode
jagtarealer.

Jo, det gik godt under Jesias Thor Straten´s
ledelse. Han var faktisk også den eneste ejer, der boede på stedet.
Hans svigerfar var forpagter på Trøjborg
og meget formuende. Så der blev investeret mange penge i kobbermøllen.  

I anden halvdel af 1700’tallet fremstillede
man også sengevarmere. Beholderen blev fyldt med gløder og brugt til
at varme dyner og senge om aftenen. Håndtaget var fremstillet af jern.
Bundstykket var lavet af kobber og messing.  

Kobbermøllen har haft sine faste stolestader
i Bov Kirke. I hvert fald fra 1797 havde fabrikken en privatskole.
Senere fik man også et skyttekorps.

Der blev også nødvendig at etablere
en kirke og en krostue ved fabrikken 

Nedgangstider

I 1810 blev den anden af de to store
Krusaa – gårde købt. Der var planer om, at der skulle etableres
et nyt valseværk længere op at Krusaaen. Men situationen ændrede
sig til det værre i Danmark. Statsbankerotten havde ramt kobbermøllen
hårdt.

Svenske og engelske produkter havde erobret
det københavnske marked. Tabet af Norge satte også sine spor.

En langvarig retssag som ejerne af Kobbermøllen
førte mod staten, førte ikke til noget. Tværtimod blev Krusaa Kobbermølle
og ejeren Jesias Thor Straten sat under administration.  

Krusaagård opføres

I 1833 bestod fabrikkens område af 800
tønder land, overvejende skov og mose, men også en del marker og enge.
Der var ansat 15 mestre, 25 svende og 4 lærlinge.

Der var i alt 38 boliger til arbejderne.
Her boede 187 personer, heraf 57 børn.

Fabrikken fremstillede årligt 50.000
pund kedler
og betydelige mængder af andet husgeråd.  

I 1842 overtog købmændene Danielsen
og Gørisen
driften. Danielsen lod resterne af de to gamle Krusaa
– gårde nedrive, og opførte i 1846 Krusaagård
i bedste herregårdsstil. 

De vilde fester

De elskede at feste i Kobbermølle. Hvert
år til pinse fejrede man i flere dage. Brændevinen flød i stride
strømme. Man brugte en hel uge til oprydning. Efter sådan en fest
udtalte kirkemyndighederne i Flensborg, at der fødtes 36 børn uden
for ægteskabet.

I 1842 forbød ejeren, at festen blev
holdt på den måde. Omkring Mikkelsdag gav ejeren 200 mark til afholdelse
af en danseaften med fællesspisning i valseværket. Men da der under
sådan en fest den 4. november 1866 døde en arbejderhustru ved fald
fra en provisorisk bro over åen, og druknede, forbød ejeren også
denne fest.  

Yellow Metal

I 1857 gik Gørisen konkurs og et interessentskab
fra Flensborg overtog driften. En af mændene bag dette, var Georg
Dittmann.
Han havde grundlagt et af Flensborgs første jernstøberier. 

I 1859 omstillede man produktionen til
nicheprodukter. Desuden brugte man en ny slags   materiale,
man kaldte for Yellow Metal.

Det var en legering af kobber og zink.
Tilsætningen af zink gjorde, at kobberet blev mere letsmelteligt og
letstøbeligt, men hårdere. De gyldne plader anvendtes hovedsagelig
til skibsbeslag.

Træskibe i Norden og senere hele verden,
især fra Kina og Japan blev beklædt med plader fremstillet i Krusaa. 

De ansattes forhold

Selv om man sørgede for arbejderne og
anlagde haver til dyrkning af mange grøntsager, ja så var selve arbejdet
på fabrikken ikke særlig sundt. Folk så syge og blege ud, af at arbejde
i den hede varme. Og så brugte man også mange sundhedsskadelige stoffer.
Det siges, at man hældte syre ned i Krusaaen.  

De ansattes løn blev til dels udbetalt
i naturalier – det kunne være et mål korn og tørv fra den nærliggende
mose, samt grøntsager og en liter mælk pr. dag. Men om dette kun opveje
de usunde metaldampe, arbejderne skulle indånde, er et spørgsmål.  

Det blev brug for flere funktionærer.
De fik anvist de nye finere boligblokke. Ved vejen til Flensborg var
de opfært. Der var spandelokum på hver etage og indlagt vand.

Den almindelige standard for en familie
var 36 kvm. Det var småt men hyggeligt, med små haver ved siden af.  

En skibsredder fra Aabenraa

I 1875 indtrådte senator Gustav Raben
fra Aabenraa som medejer. Han havde i 60’erne og 70’erne skabt sig
en formue som redder i Aabenraa. Rabens indtrædelse betød flere smelteovne,
valseværker og overgang til dampkraft.

Da Dittmann gik konkurs i 1884 overtog
Raben hele ejendommen Krusaa Kobbermølle og Krusaagård.

Sønnen Friedrich Raben
omdannede kobber – og messing fabrikken til aktieselskab i 1890. Fabrikscentret
blev indhegnet og forsynet med portnerbolig. 

Fra 1890 var det frivillige brandværn
i Kobbermølle et samlingspunkt. Næsten alle mandlige indbyggere var
medlemmer.  

Transporten gik til Smedeby station.
Derfra blev der anlagt et tipvognsspor til kobbermøllen.  
 

Våbenindustri

Fabrikkens produktionsapparat blev fordoblet,
og bankmanden Eduard Lotz overtog kontrollen. Under den 1. verdenskrig
blev kobbermøllen inddraget i den tyske våbenproduktion. Aktieselskabet
beskæftigede op til 350 ansatte, herunder kvinder og krigsfangere.

Da råstofferne slap op, måtte man omsmelte
tvangsafleverede ting som kirkeklokker, krucifikser og brugsgenstande
af messing og kobber. Mange har sikkert gravet deres værdier ned, for
så først at grave dem op efter krigen.  

Kobbermøllen kom til Tyskland

Den nye grænse i 1920 skulle som udgangspunkt
følge Krusaadalen. Åen gennemskar kobbermøllens produktionsanlæg.
Det betød, at fabrikken lå i afstemningszone 1, mens boligerne lå
i afstemningszone 2.

Fabriksejeren havde truet med at lukke
virksomheden, såfremt den kom til at ligge i Danmark. Det har sikkert
fået mange af de ansatte til at stemme tysk, selv om de inderst inde
var dansksindede.

Enden af det hele blev at den internationale
kommission tegnede en bue om det hele og gav området til Tyskland.
Det var en kæmpe skuffelse for alle dem, der trods alt havde stemt
dansk.  

På afstemningsdagen udbrød der brand
på fabrikken. Der skete omfattende skade.  

Krigsproduktion

I 1939 blev kobbermøllen inddraget i
den nazistiske krigsproduktion. Men kobbermøllens ejere var ikke nazister
– tværtimod. De måtte i 1939 tage ophold i Holland – af politiske
grunde.  

Lukning af fabrikken

I 1962 valgte man at likvidere selskabet.
Nyheden kunne man høre den 5. oktober i dansk radio. Fabrikken ville
med en dags varsel indstille produktionen.

Manglende investeringer og nyanskaffelser
samt mangel på moderniseringer havde sat sine spor. Mange af maskinerne
var håbløst forældede.

Værdien var så stor, at alle undtagen
skattevæsnet fik deres tilgodehavender.  

Kobbermølle er fredet

Hu er de høje skorstene forsvundet,
men man kan stadig se resterne af fabrikken, der ligger i lavningen
nedenfor ansamlingen af fremmedartede småhuse, de tidligere arbejderhuse.

Boligkvarteret i Krusaa Kobbermølle
bestod af 9 sammenhængene og 3 fritliggende bygninger. Hver bygning
og bolig har sin egen historie. Oprindelig var anlægget forsynet med
et vagttårn, så man kunne holde øje med det hele.

Ved overtagelsen i 1963 omfattede arbejderbolig
– komplekset i alt 14 huse med 38 lejligheder, et malerværksted,
en brugsforening og en del havejord. Der var stadig lokum
i skuret. Huslejen var ekstremt lav. Det havde gennem hele historien
været tradition for, at lejemålet gik i arv.  

Arbejdernes boliger, fabriksejerens hus
og fabriksbygninger er i dag fredet. Hele komplekset er et levende museum.
Man kan se skrifter fra kobbermøllens 400 års historie og en funktionsdygtig
dampmaskine. Stedet har faktisk et museum, der bliver drevet af frivillige
kræfter uden offentligt tilskud. 

En mands fortjeneste.

Havde det ikke været for den tidligere
leder af den danske skole i Kobbermølle, Bodo Daetz,
ville det hele have været jævnet med jorden i dag. Pengestærke folk
stod klar til at rive det hele ned, og opføre moderne boliger på stedet.

En kæmpe istandsættelse blev sat i
værk 

Fantastiske naturoplevelser

Og lige i nærheden ligger Krusaa Vandmølle,
et meget idyllisk sted. Her havde min gode ven Den Glade Sønderjyde
et studie. Her blev der indspillet så mange kassettebånd og plader.
En af disse skulle Den Glade Sønderjyde
nok selv havde beholdt. Det var en instrumental indspilning til Tommy
Sebach. Det var virkelig godt. 

Og hvis man nu fortsatte cirka 2 kilometer
mod vest kommer man til noget af det mest fantastiske natur. Man føler
sig hensat til en anden tid. Det var her vi snød os over grænsen og
huggede æbler. Ja og har man tid til overs følger man stien til
Padborg Skov.
Igen et helt andet landskab fuld af kilder, der bare
pibler frem. Oplev det.  

Kilde: Se

  • Litteratur Padborg/Bov

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov