Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro – langs søerne

Oktober 27, 2008

Østerbro
– langs søerne

Læs om den glemte kirkegård. Og
hvad fik pøblen at spise på Ny Vartov
– dengang. Og hvad fik de betalende ? Læs også
om ”ubehagelige popostød”. Så
var det en, der mødte kongen under en gymnastikundervisning. De tørre
veje blev vandet. Og så var det kirkegården, hvor man ikke måtte
plavere gravstene.
 

Omkring 1600 var der fire hovedveje der
førte ind til København: 

  • en på dæmningen, syd for
    Sankt Jørgens Sø
  • en på Peblingedæmningen,
    den nuværende Gyldenløvsgade
  • en, der passerede over Peblingebroen,
    Dronning Louises Bro´s forgænger
  • en, der gik på dæmningen
    ved Østerbro.

 

Ved den sydvestlige ende af Sankt Jørgens
Sø omtrent ved begyndelsen af Frederiksberg lå en samling bygninger
i 1400 – tallet. Disse var indrettet som hospital for spedalske og
opkaldt efter de spedalskes skytsengel Sankt Jørgen.
Navnet blev overført til søen. 

En tragedie for familien

Det var en tragedie for familien at blive
anbragt på Sankt Jørgens Hus.
Det var et evigt farvel til familien og en indordning under strenge
regler.

Hospitalet blev anbragt langt fra byen.
Man mente, at der her var bedre muligheder for at isolere de syge.

Et af midlerne til at bekæmpe smerterne,
var badning. Derfor blev der indrettet badestuer. Man havde ikke så
mange midler.

Hospitalet havde sine egne marker. De
lå mellem den nuværende Gammel Kongevej, Ladegåsåen og Sankt Jørgens
Sø.  

Da Helligåndshospitalet i 1607
flyttede til Vartov uden for byen, ophørte Sankt Jørgens Gård, at
være hospital. Kort efter blev den revet ned.

Et epidemihospital, det såkaldte
Pesthus
blev oprettet ved Sortedamssøen.  

Hvilke peblinge, Peblingesøen var opkaldt
efter, vides ikke helt nøjagtigt.. Navnet nævnes første gang i 1524,
men er sikkert betydelig ældre. 

Dæmningen ved Østerbro blev kaldt for
Sortedam.
Navnet kendes fra 1619. 

Den glemte kirkegård

Mellem Sortedamssøen og Nørreport lå
i 1500 – tallet en kirkegård. Under en pestepidemi blev ligene begravet
der. Senere blev kirkegården ikke brugt så meget mere. Dyr græssede
senere på kirkegården. Men det ville Christian den Tredje
ikke finde sig i. Han fik kirkegården indhegnet, og det blev indskærpet
for graveren at han ikke måtte dobbel og drik eller huse og dølge
Skarnsfolk i Kirkegårdens Huse.

Han skulle holde kirkegården låst for at der ikke skal skjules
og forårsages synd og ondskab, som desværre tilforn sket er.

Kirkegården blev udvidet mod øst og
i 1628 blev en kirke indviet.

Næsten 250 år senere stødte man på
fundamentet, da man begyndte at opføre beboelseshuse mellem søerne
og volden.  

Ny Vartov

Befæstningsanlægget Ny Vartov
lå ved Sortedamssøens nordøstligste del, omtrent der hvor Trianglen
i dag ligger. 

  • Ved Enden af den Bro og
    Dæmning over Sortedam, hvilket bestod udi 4 store grundmurede Huse,
    som var kvadrat i fire Hjørner udi i hver andre bygget og indesluttet
    med en Brønd midt i Gaarden…
  • Og der tvært over for
    Vartovs Port, saa vidt at Landevejen kunde gaa igennem, var en Ladegaard
    for Avking, Kvæg og Tørv og Ildebrand, og nok et Møllehus bygget
    af Tømmer og Sten.

 

Bygningerne var omsluttet af en vold,
der fra Sortedamssøen gik over terrænet, hvor nu Villemosegade, Ringstedgade,
Sorøgade, Odensegade og Blegdamsvej nu ligger.

Christian den Fjerde havde planer om,
at hospitalet skulle udvikle sig til et storhospital. Private kunne
få oprettet sengepladser for 500 Rigsdaler (1641). De kunne efter betaling
frit disponere over disse pladser.

Men ofte gik kongen ind og dikterede,
at hospitalet skulle optage forskellige borgere uden ekstra betaling.

I 1643 indførte kongen de såkaldte
Vinskænkepenge
. En skat på 20 Rigsdaler, som han pålagde borgerne,
der tillod sig den luksus, at byde på vin, når der for eksempel blev
holdt bryllup. Disse penge skulle komme hospitalet til gode. 

Et flot
Menukort

Vi kender også menukortet fra den tid.
For de betalende så det sådan ud: 

  • Nytårsdag fik man om middagen,
    høns i saad (suppe), sød vælling og klipfisk. Om aftenen, lagrede
    flynde, Stor Kaal og oksekød.
  • Helligtrekongersdag: Flæsk
    i saad (suppe), kålfisk til middag. Laks,
    ærter og lammekød om aftenen.
  • Fastelavnssøndag fik man
    til middag: Flæsk, kål, forskellig oksekød, 3 hvedebrød og
    ½ pot god øl. Til aften: Hvedebrød i sødmælk, lammekød og
    ål.

 

Rationerne for de ”almindelig” syge
var mere beskeden: 

  • Et pund Brød og tre potter
    øl dagligt. Et pund smør om måneden.

 

Vartov flytter

Helligåndshospitalet var flyttet ud
til det nuværende Hellerup, men fik ikke meget levetid herude. I 1630
flyttede man ud til en ny bygning på Østerbro og tog navnet Vartov
med sig.

Men egentlig stammer navnet fra det gamle
Rosbæks Møllegård
, da den i 1500 – tallet blev omdannet til
gæstgivergård.

Vartov er plattysk og betyder Pas
på.
Den gamle gård ved Rosbæk kaldtes herefter for Gammel Vartov,
mens det nye hospital fik navnet Ny Vartov.

I 1625 begyndte man at bygge det nye
hospital ved Sortedamssøen, og i 1630 flyttede man ind.  

I modsætning til næsten alle andre
bygninger uden for portene blev næsten alle bygninger uden for portene
afbrændt i 1658. Men det skete ikke for Vartov.

Svenskerne besatte bygningerne. Danskerne
forsøgte at beskyde bygningerne fra en pram ude i Sortedamssøen. Svenskerne
forlod stedet, og københavnerne besatte det. Patienterne blev nødt
til at forlade stedet. De blev lukket ind af Nørreport og anbragt i
et hus, man lejede i Pilestræde.

Man havde brug for tømmer dengang i
København. Da man ikke kunne skaffe det, begyndte man at ”nedbryde”
bygningerne på Vartov. Tømmeret blev brugt til palisader ved Kastellet.  

Atter på
Østerbro

Patienterne måtte opholde sig i Pilestræde
til 1662. Derefter blev de anbragt i Børnehuset på Christianshavn,
indtil hospitalet købte en ejendom mellem Farvergade, Vestervoldgade
og Løngangstræde, som ligeledes fik navnet Vartov.

Hospitalet havde til huse her, indtil
det i 1925 flyttede til Gammel Kloster i
Aldersrogade.  

Allerede i 1654 omtaltes Østerbro som
en ny bydel: 

  • I mellem Ny Kjøbenhavn
    og Hospitalet (Vartov) udenfor den ny
    Østerport bygges nu og opsættes paa begge sider den alfare Vej mange
    skønne Huse 2 eller 3 Loft høje, med anseelige gavle og store Haver.

 

Harboes Have

Efter belejringen 1658 – 59 var bydelen
meget medtaget. Voldanlægget omkring Vartov blev sløjfet i 1661. Øst
for den nuværende Østerbrogade blev der udgravet fiskedamme. Ved dammene
lå to fiskerhuse, Kongens Fiskhus og Stadens Fiskhus.
Begge steder var yndede traktørsteder.

Mellem Kongens Fiskedam og Sortedamssøen
lå et grundstykke som borgmester Tilus Bülcke i 1670’erne lod fæste
af byen. fra 1684 overgik jorden til gehejmeråd Jens Harboe,
og blev kaldt Harboes Have.
Betegnelsen på grunden var øde, sumpige oc moratzige.
Men Harboe lod det opfylde og indhegne. 

I 1723 blev grunden solgt til Frederik
Holmsted.
Han var en af byens store industrimænd.

I 1716 havde han fået kongeligt privilegium
til at drive Kattuntrykkeri
på en af blegdammene. Dette blev dog nu flyttet ud på den nyerhvervede
grund.

Da man i 1725 – 1727 rensede søerne
standsede man afløbet til Harboes have. Derfor blev man så nødt til
at få vand fra Rosenborgs Hovedrende.

I 1763 købte Iselin & Tutein
virksomheden for 15.000 Rdl.  

Classens Have

Nord for Harboes Have lå en vænge,
der blev ejet af justitsråd Toller. Da han blev adlet skiftede
han navn til von Rosenheim.
Dette var årsagen til navnet Rosenvænget.

I 1668 blev grunden solgt til biskop
Hans Bagger.
Det var den biskop, vi kan takke for sammenlægningen
af alle bededage til Store bededag.

I 1736 blev Rosenvænget købt af
Pierre Gandil
, der anlagde en klæddefabrik. Da Gandil døde, blev
fabrikken solgt til Peter van Hurk. Han var medstifter af Asiatisk
Kompagni og med til at stifte Kurantbanken.

Året efter blev klædemanufakturet solgt
til fabrikskommisær Pierre Frontin. Forventningerne var store,
men i 1764 forsvandt han fuldstændig. I 1768 købte Iselin fabrikken.  

I 1726 blev en del af Harboes Have købt
af Grev Ferdinand Anton Danneskjold
– Laurvig
. Han anlagde en hovedbygning på 19 fag i to etager
og en bygning på 18 fag.

Kancelliråd J.F. Classen
købte grunden i 1755. Det var begyndelsen til den berømte Classens
Have.
Hans bor, der havde erhvervet grunde i nærheden arvede besiddelserne.
I haven lå også den mere mærkværdige end skønne Josteinsborg.  

I det 18 – århundrede var Østerbros
Allé
beplantet med træer. På hjørnet af Citadelvej,
den nuværende Classensgade
Helts Café. Det var et yndet udflugtssted, hvor byens borgere
spillede kort eller kegler.

På det modsatte hjørne, Citadelvejens
nordhjørne lå Det hvide hus.
Husets tømmer stammede fra det skafot, hvorpå Struensee og Brandt
en aprilsdag 1722 blev henrettet på Østerfælled.  

Gymnastik blev et skolefag

Mellem Classens Have og Østerbrogade
lå på de nuværende gadenumre 50 – 56 en række bygninger, bl.a.
et hus, der kaldtes i Dalen,
fordi det lå noget lavere end kørerbanen. Bag huset var en dam, en
rest fra afløbet fra Sortedamssøen til Harboes Have.

Grunden blev efter 1810 ejet af Victorius
Nactigall
. Mens han læste teologi, underviste han i gymnastik på
Schoubys Institut.
En gang så Frederik den Sjette ham undervise
i Kongens Have.

Nachtigall opgav sine teologiske studier,
da kongen lovede den unge mand, at hjælpe ham med gymnastikken. I 1821
blev han Direktør for Gymnastikken og sørgede for at gymnastik
blev indført som skolefag. I 1830 arbejdede han for at også pigerne
skulle dyrke gymnastikken.  

Rosendalsvej fik navneforandring

Mange brugte Østerbro som landliggere.
De boede på Østerbro om sommeren og inde i København resten af tiden.

Familien Tutein afhændede i 1857
Rosendahl
til Mozart Waage Petersen
som udstykkede grunden. Her voksede bl.a. Rosenvænget op
og i 1872 Rosendalsvej, der blev omdannet til Slagelsesgade
i 1886.  

Søetatens Kirkegaard

Fra vejen, der førte til Nørreport
lå forlystelsesstedet Stockholm.
På den østlige side af Farimagsvejen
lå ude mod Østerbro, Kongelige Mayestæts Søetatens Kirkegaard
(vore dages Holmens Kirkegård).
Den kaldtes dog i folkemunde Skibskirkegården.
Den blev taget i brug i 1666, og var egentlig udlagt som fattigkirkegård.
Det var dog forbudt at opstille gravsten på gravene. Først i 1794
blev det tilladt at bruge gravstenene.

Indtil 1733 var kirkegården ikke indhegnet,
så køer og svin kunne uhindret boltre sig på kirkegården. I 1769
gravede man grøfter omkring kirkegården.  

Katuntrykker Hitzinger jord strakte
sig over et stort område. Ved siden af lå de fattiges kirkegård.
Den blev indtil 1841 brugt af Fattigvæsenet til begravelse af blandt
andet koppepatienter. Pladsen blev senere et tilholdssted for lyssky
personer, og her blev der opbevaret mange tyvekoster.

På disse grunde opførtes i løbet af
1870’erne høje beboelsesejendomme omkring Bertholinsgade.  

Ubehagelige
”popostød”

Johan Behrend
skrev i 1839 i det man i dag ville kalde en Københavner – guide: 

  • Farimagsveien som snoer
    sig fra Vester – til Østerbro vilde jeg ugjerne omtale blandt Spadseregange.
    Naar jeg undtager en Mængde Støv, som om Sommeren colorerer Fodgængeren,
    og nogle Huller, som anledige, at den Kørende hjemsøges af adskillige
    ubehagelige Popostød, findes intet Mærkeligt paa Farimarksveien, undtagen
    at Søetatens Kirkegaard er paa Hjørnet af
    Østerbro.

 

Kommunehospitalet

Mellem Sortedamssøen og Rosenborg var
grøften Peymanns Rende. Her havde vognmand Engelbrecht
lejet noget jord til græsning. Da den store koleraepidemi brød ud
i 1853 blev en af lejrene opført her.

Koleraen førte også til et nyt hospital
uden for voldene. Allerede i 1858 påbegyndtes opførelsen af Kommunehospitalet.

Hospitalet blev forsynet med nymodens
moderne sanitære foranstaltning
. En virkelig bedrift, når man
betænker, at der 40 år senere kun var 1.400 wc’er inden for voldene.  

Østerholm

Fra 1720 ejede landbygmester J.C.
Krieger
hele arealet fra Peymanns Rende til Østerbrogade. I 1760
blev grunden solgt som tre jordstykker og blev kaldt Østerholm.

Den nye ejer var en ret initiativrig
tysker ved navn, Johan Heinrich Reeh, der anlagde et gartneri,
der blandt andet dyrkede kartofler. Man kaldte ham Kartoffelmanden.
Hurtig kom han i strid med myndighederne. Han kunne dog fremlægge tilladelse
til anlæggelse af planteskole og beboelseshus på grunden.  

Nørreholm

I 1783 overtog Reeh’s søn en del af
jorden. Han byggede også et hus på grunden, der blev kaldt Nørreholm.
Det var her en del af Kommunehospitalet senere blev opført.

Langs søen blev der plantet en masse
frugttræer. Reeh´s svigersøn, Brostrup
overtog grunden i 1817. Men i 1828 gik grunden på auktion. Kommandørkaptajn
Schønheyder købte
grunden.

I 1835 solgte han den videre til handelsgartner
Grimmelstein.
Men heller ikke han, kunne få det til at løbe rundt.
I 1845 blev grunden igen solgt på auktion. Gartner Meldola
overtog. Han udstykkede grunden. Men grundet demarkationsservitutterne
afholdt det folk i at købe dem.  

Theobald Weber

Grosserer Theobald Weber købte i 1856
grunden. Det var i den tid, stedet ændrede navn til Rørholm.

Weber udstykkede i 1870’erne grunden
til bebyggelse. Han udlagde 25 alen brede Gader.
Weber foreslog selv navnene på gaderne, Gammeltoftgade, Ole Suhrsgade
og Rørholmsgade.
Borgerrepræsentationen foreslog selv navnet på
en fjerde gade, der skulle hedde Webersgade.  

Denne Weber var meget initiativrig. Ved
Haderslev oprettede han et spejl – og glasfabrik. Til fremstilling
af disse spejle benyttede man den grønlandske kryolit.

Dette blev anvendt til udvinding af soda.
Sammen med sin bror, lagde han i 1859 grunden til Kryolitfabrikken
Øresund.
Den blev opført for enden af Vordingborggade – dengang
Øresundsgade.

I 1866 trak Weber sig ud af fabrikken.
Han rejste til Svendborg, hvor han startede fremstilling af frugtvin.
Nævnes skal også Ole B. Suhr,
der fra 1856 til sin død i 1875 gennem sit handelshus havde store interesser
i kryolitfabrikken. 

Arbejdernes Byggeforening

Arbejdernes Byggeforening
blev oprettet af en person, der blev stenet ud af Tønder af hjemmetyskere,
nemlig lægen F.F. Ulrich. De første af foreningens huse blev
bygget på Christianshavn.

I 1880 havde man bygget i alt 319 huse,
hvoraf halvdelen lå ved Øster Farimagsvej.

Foran husene lå små haver. Derfor opstod
det folkelige navn Kartoffelrækkerne. Hele Østerholm
blev bebygget at i alt 480 huse fordelt på 11 gader.

På det gamle skel til Østerholm, længst
ned mod søen opførtes i 1894 – 95 Comtesse Moltke’s Pigeskole.
Her lå også Østersøgades Gymnasium.  

Tørre veje blev vandet

Den sidste grund helt ned til Østerbrogade
blev i 1810 ejet af A. Møgelbjerg, senere af vognmand Chr.
Velo
og i 1853 af melhandler Neijendam.
Bygningerne blev lejet ud. Således havde kohandler Ole Larsen
en stald, hvor der blev holdt 60 køer. Herfra blev de drevet til græsning
på Østerfælled. Foruden kostald var der en hestestald med plads til
40 heste.

Den omtalte Neijendam havde en kontrakt
med Magistraten, at han skulle vande de tørre veje på Østerbro, men
alligevel stod støvet tykt over vejene på Østerbro i tørt vejr.  

Kilde: Se Litteratur
Østerbro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro