Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Jomfru Fanny fra Aabenraa

September 14, 2008

Var hun en kongelig datter? Havde
hun to søskende, hvoraf den ene var H.C. Andersen? Læs denne fantastiske
historier, der bygger på masser af myter, hypoteser, kendsgerninger
og rester af vandrehistorier. Mange
mystiske episoder forbinder både Jomfru Fannys liv og H.C. Andersen.
 

Var hun en dronning uden krone? Et symbol
på danskhedens overlevelse? I hvert fald er mystikken om hende, en
god historie.  

Slotsgade 14 – Aabenraa

I 1805 hører beboerne i Slotsgade
en kongelig postvogn komme skrumplende gennem gaden. Den gjorde holdt
foran nr. 14 – et lille gæstehus tilhørende Brundlund Slot.

Folk stimlede sammen, og sladderen gik.
Næste morgen kunne man se en velklædt kvinde stående med et spædbarn
i vinduet.

Nogle dage efter fløj et stykke børnelinned
med et fyrsteligt monogram over i naboens have.  

Undervist på Brundlund Slot

Kort tid efter blev pigebarnet fra vinduet
døbt. I Aabenraa’s kirkebog står der: 

  • Døbt Franziska Caroline
    Elise Enger, uægte barn af Christine Heise fra Mecklenburg
    – besvangret af skovridder Frederick Enger

 

Faddere var kammerjunker von Qualen
og frue. Det vakte en del undren. Normalt var en kvinde, der fødte
et uægte barn dømt til tugthus, vand og brød, eller flere år i Spindehuset.
Men det skete ikke, og Aabenraa’s befolkning mødte hende ikke med
foragt.

Naboerne så, at der var en livlig trafik
mellem Brundlund Slot og Slotsgade 14.
Den lille pige, der i daglig tale blev kaldt Fanny,
fik også sin skolegang på slottet. Hun blev undervist sammen med amtmand
Steenmands
børn. 

”Københavnsk Porcelæn”

Hendes konfirmationskjole var af sort
fløjl. Hun havde en kiste med det fineste linned. Og der var flere
stel af københavnsk porcelæn og en del sølv – og guldsmedearbejder
med – og uden krone. Man undres over, at en ganske almindelig tjenestepige
uden for ægteskab kunne have denne rigdom.  

Til livets ophold fik plejemoderen og
barnet regelmæssigt penge, altid i ”specier”, sendt fra København.
Madam Enge, som Christine Heise (Fanny`s plejemor) kaldte sig, tjente
desuden en del ved såkaldt ”franskvask”, dvs. Behandling af den
tids kniplingskapper, ryscher, ærmer og lignende. Hussproget var tysk,
men efterhånden blev Fanny dansk både i sind og tanker. Efter at have
boet en del år i Slotsgade flyttede de om på Storetorv, hvor de boede
på 1. etage i Daniel Møllers hus. 

Derfra flyttede de op i Ramsherred, hvor
de i mange år boede i ”frontespice – lejligheden” hos bødker
Tøgesen, kladet Hartmeyer (nuværende Ramsherred 34), skråt over over
for rebslager Garbens ejendom.  
 

Charlotte Frederikke

For at finde ud af, hvem denne pige var,
dukker vi ned i dr. Phil. Signe Prytz’s bog: Frederik den Syvendes
Barndom og hans nærmeste Omgangskreds.
Signe Prytz skriver: 

  • I sommeren 1804 forelskede
    prins Christian Frederik sig dødeligt under et besøg hos sin afdøde
    mors familie på Ludwigslust i Mecklenburg i sin to år ældre kusine
    Charlotte Frederikke. Det passede ikke faderen, arveprins Frederik.
    Arveprinsens hofchef, kammerherre Frederik Blücher, delte åbenbart
    sin herres mening om Christian Frederiks fremtid. Han skrev til den
    unge prins. Han bebrejdede sig selv, at han ikke i tide havde gjort,
    hvad der var muligt for at slukke den flamme, der var blevet tændt
    under besøget allerede året i forvejen. Da det nu var en kendsgerning,
    at Charlotte Frederikkes brændene øjne og yndigheder havde fængslet
    ham så stærkt, måtte han alligevel slutte sine formaninger med et
    ”til lykke”.

 

Hun var gravid
– uden for ægteskabet

Deklarationen af forlovelsen blev dog
yderligere udskudt, da det nogle måneder efter viste sig, at Charlotte
Frederikke
ventede sig. Det passede ikke kongen, at skulle præsentere
en gravid prinsesse ved hoffet i København. Han dikterede, at hendes
opholdssted skulle være Plön, et slot i Holsten,
som hørte under kronen. Her blev jomfru Fanny født i sommeren 1805.

Frederik Blüchers
bror, der var amtmand i Aabenraa sørgede diskret for, at barnet blev
bortadopteret til en ung pige, der havde tjent prinsessen på Plôn.

Se alt dette var noget Signe Prytz
havde fundet ud af. Og det var ikke bare fri fantasi. Hun havde af
Frederik den Niende
fået lov til at dukke ned i en lang række
arkivalier på rigsarkivet, hovedsagelig breve til – og fra prinsesse
Charlotte Frederikke.
Dertil hendes dagbøger og regnskaber. 

Den lille pige blev bragt til Aabenraa,
hvor amtmand C.D. von Blücher tog den lille pige i forvaring.  

Frederik von Blücher skulle være
far?

Historien kan ikke være mere vild, fordi
Conrad Daniel von Blücher,
der havde nær tilknytning til kongefamilien
hævdede, at det var hans bror Frederik von Blücher, der var
far til arveprinsens fire børn, blandt andet prins Christian, den senere
Christian den Ottende og jomfru Fanny. Arveprinsens ægteskab havde
i mange år været barnløst indtil Frederik von Blücher
kom ind i billedet.  

De
”adelige faddere”

Amtmanden stod nævnt som fadder. Desuden
er nævnt kammerjunkerinde Franzisca Genovera von Quale, der
var søster til amtmandens kone.

Kammerjunkerindens mand Frederik Carl
Ferdinand
er også nævnt, ligesom Elise Heise, søster til
Fanny’s angivelige mor. Hun var kammerpige hos fru Qualen. Fruen tilhørte
kredsen af hoffolk ved hoffet i Mecklenburg og havde været kammerjomfru
hos prinsesse Charlotte Frederikke.

Det mærkelige var, at alle havde en
tilknytning til Charlotte Frederikke.  
 
 

En lille buttet og koket Kattekilling

Fannys mor, prinsesse Charlotte Frederikke
blev gift med sin Christian i1806. I 1807 fik de en dreng, der døde
kort tid efter dåben. I 1808 flyttede de til Amalienborg. Sammen fik
de sønnen, Frederik (senere Syvende).
Men den ret livlige prinsesse havde en skandale med sin franske musiklærer,
og blev bortvist til Boller Slot ved Horsens. Så allerede i
1810 blev de skilt igen. Her kedede hun sig og rejste til Rom. Her konverterede
hun til katolicismen. Senere oversatte hun børnebøger. I et af værkerne
om Christian den Ottende bliver Charlotte Frederikke af Mecklenburg
– Schwerin
beskrevet: 

  • En lille buttet og koket
    Kattekilling, forvænt og intrigant. Hun var straks over ham. Hun var
    kælen og forførerisk, og den unge Prins, der til trods for Rygterne
    om hans forskellige Sværmerier og Forbindelser, nok har været tilpas
    uerfaren, faldt for hende.

 

Holder historien?

Historien virker utrolig. I Sønderjydsk
Månedsskrift i 1964 forsøger Morten Kamphøver at afvise, at
kongehuset skulle være involveret.

Der har også været forsøgt, at lave
en tidsplan for Christian Frederiks færden, men den holder ikke. 

Kunne ikke begå sig på de
bonede gulve

Flere gange under sin opvækst blev Fanny
inviteret til Gråsten Slot
og til øen Föhr, hvor Christian den Ottende ofte ferierede.

Men hun følte sig ikke rigtig hjemme
på de bonede gulve. Selv om hun var undervist på tysk og hofsproget
var tysk, talte hun dansk med sønderjysk dialekt. Og sådan noget kunne
slet ikke bruges slige steder.  

Efter nogle år i Slotsgade flyttede
Fanny og Christine Heise hele to gange. Til sidst købte Fanny
et lille hus i Persillegade. 

Sygdommen var et vendepunkt

Fanny blev forelsket i en ung student.
Man han vragede hende, og hun forblev ugift.

I en alder af 27 år blev hun alvorlig
syg. Ingen troede, at hun ville overleve. Men en dag forsvandt feberen.
Sygdommen blev et vendepunkt i hendes liv. Pludselig kunne hun se ud
i fremtiden. Hun forudsagde de slesvigske krige, nederlag og sejre,
samt tiden efter 1864. Hun kunne dog ikke sætte årstal på. Det var
også hende der forudsagde, at kongen ville ride over grænsen på en
hvid hest: 

Forudsigelser

  • Den krig der kommer, vil
    begynde på den anden side af jorden og derpå starte fra et hjørne
    i Europa. Det bliver en grusom krig. Jeg har set så meget ild fra luften
    fra jorden og fra vandet. Det bliver skrækkeligt på vandet.
  • Det bliver meget knap med
    fødevarer i København, og Flensborg vil få en slem tid. Flensborg
    vil få det frygtelig. I Sønderjylland vil der bryde vilde horder ind
    uden kommando. Folk kommer flygtende vest fra til Aabenraa, Als og Sundved.
    I Aabenraa vil de rase i tre dage.

 
 

H.P. Hansen gjorde meget, for at dette
skulle blive virkelighed i 1920. Da red Christian den Tiende over grænsen
på en hvid hest. Man ordnede det også sådan, at de danske tropper
kom sydfra ind i Aabenraa, selv om det var en stor omvej.  

Og hesten som Christian den Tiende brugte,
hed Malgré Tout var vitterlig hvid, det var nemlig en albino. 

Hun forudsagde Isted – slaget. Efter
Treårskrigen begeyndte Fanny at tale om krigen i 1864: 

  • Preusserne kommer og tager
    det hele, og Slesvig vil komme til at sukke under et strengt regimente.
    Vi skal blive så tyskse, at næsten ingen håber mere.

 

De fleste af Fannys syner drejede sig
om krigsbegivenheder, dog så hun også politiske tildragelser. Hun
så Frederik den Syvendes ligfærd, idet hun forudsagde, at et højtfornemt
lig skulle udskibes fra vor landsdel.

Flere gange udtalte Jomfru fanny, at
hun så en stor tysk flåde ligge på reden, en forudsigelse, der gav
sejlmager Cornett anledning til overfor sin hustru at bemærke: 

  • Æ troe, Morlill te Fanny
    blue tumbe, Tyskland eje jo knap et skif, hvo ka hun saa snak om en
    stoe tysk flåè.

 

Den halve tyske højsøflåde lå inden
Genforeningen gentagende gange på Aabenraa red.  

Året efter nazisternes magtovertagelse
i Tyskland i 1933 blev der udgivet en bog om hende. Den fik nærmest
en symbolsk betydning for danskheden. Under anden verdenskrig forbød
tyskerne den.  

Nordslesvigs dansksindede befolkning
troede på Fannys spådom og med fuld fortrøstning på, at de kom til
Danmark.

De tysksindede var ikke glade for disse
forudsigelser. Hun blev aldrig straffet for det, men hun fik en del
advarsler. Således forsøgte den daværende provst, at tale hende tilrette.  

Hun kunne også forudsige hverdagsting.

Børnene gik en stor bue forbi hendes
hus.  

En god ven

Barber og kirurg P.W. Speckhahn
var en af de få, som Fanny havde noget med at gøre. Han var tilflyttet
fra Flensborg ordnede hendes pengesager. En tilknytning til amtmanden
havde han også. 

Det var også Speckhahn, der hjalp Fanny
til at købe et hus i Persillegade, hvor hun boede til sin død. 

I 1848 døde Christian den Ottende
og understøttelsen blev sparsom. Efter et stykke tid, stoppede den
helt. Frederik den Syvende forsøgte at få kontakt, men Fanny
afslog.

Officielt levede Jomfru Fanny af at være
syerske.  
 

Det er min mor

Under en udflugt til Lyksborg
sammen med nogle af de damer fra Aabenraa, der støttede hende, var
hun pludselig blevet væk. De fandt hende stående foran et maleri på
slottet: Det er min mor. Billedet var et maleri af Charlotte
Frederikke.

De fremtrædende kvinder inden for danskheden
omgikkes hende i Aabenraa 

Den 27. marts 1881 døde Jomfru Fanny.
En stor skare danske mænd fulgte hende til graven, dog sås to kvinder
bagerst, hvilket var uhørt dengang. Det var Anne Junggren og Karen
Michelsen.
 

Fanny ville ikke flytte til København

Hvordan kunne det være, at en almindelig
tjenestepige havde så højtidelige faddere? Hvordan kunne det være,
at en fattig syerske havde råd til at købe et hus? Faktum er, at hun
et eller andet sted fra fik såkaldte specier.

Ifølge Marie Thomsen blev der
sendt en kongelig postvogn til Aabenraa. I den sad to høje officerer,
der skulle overtale Fanny til at flytte til København.  

Fanny og plejemoderen besøgte sine formodede
forældre på Gråsten Slot. Ved den lejlighed skulle Fanny efter sit
eget udsagn ikke have været tilstrækkelig uderdaning overfor Caroline
Amalie, fordi hun vidste, at hun var prinsessen jævnbyrdig. Herover
blev både prinsessen og plejemoderen meget fortørnede. 

Sølvtøj beslaglagt

Efter Jonfru Fanny`s død blev det sølvtøj,
der var forsynet med en krone, beslaglagt af landråd v. Levetzau.

I 1907 aflagde Marie Lassen fra Sdr.
Hostrup sammen med slægtninge et besøg på Rosenborg. De fik en speciel
rundvisning af assistent Faaborg. Da de trådte ind i et værrelse i
Frederik den Syvendes afdeling faldt fru Lassens blik på et oliemaleri
på væggen. Uvilkårligt udbrød fru Lassen: 

  • Nej, Fanny.

 

I værrelsets midte stod et maghonibord
med glasmontrer, hvor der lå en del sager, som efter fru Lassens mening
havde tilhørt Fanny. Her lå slidte sølvskeer, som fru Lassen nogle
gange hjemme i den lille stue i Aabenraa havde rørt rundt med i Fannys
store hvide porcelænskopper med guldkant. Her lå også en del af Fannys
kendte broderier. Tyll indfattet i kammerdug.

Efter at assitent Faaborg havde fået
nærmere forklaring angående Fanny, forklarede han, at det omtalte
oliemaleri var et billede af prinsesse Charlotte, der før havde hængt
på Lyksborg Slot., og alt hvad der fandtes i frederik den Syvendes
afdeling havde tilhørt denne slægt.

Da fru Junggreen i 90’erne sammen med
datteren Henriette og de aabenraaske dammer, fru Thaning og fru Helene
Bruhn under et besøg hos Villars Lunn på Aggersvold, var på Rosenborg
og trådte ind i værelset, hvor maleriet af prinsesse Charlotte hængte,
udbrød hun overrasket: 

  • Nej, det er som jeg ser
    Jomfru Fanny

 

Det endelig bevis
”begravet”

Jomfru Fanny blev efter hendes død lagt
i en kiste af fru Junggreen, fru Thaisen Petersen fra Stubbæk og fru
Petersen fra Sdr. Hostrup. De tre damer fandt blandt hendes efterladenskaber,
et forkullet dokument, der indeholdt oplysninger om hendes fødsel.
Uden at undersøge det nærmere, lagde de det under Fannys hovedgærde,
for at hun kunne tage den hemmelighed om sin herkomst, hun ikke havde
betroet dem, med i graven.

Kunne have besøgt H.C. Andersen

I 1844, da kongen var på sin årlige
ferie til Föhr, havde han besøg af H.C. Andersen. Han inviterede også
Fanny. Allerede som barn var hun inviteret på ferie ude på vadehavsøen
Föhr.  

Efter Christian den Ottendes død
lod enkedronning Caroline Amalie
forstå, at hun ønskede oplysninger om Jomfru Fannys levevilkår.  

Ja og historien slutter ikke endnu, for
det er nogle, der mener, at Jomfru Fanny og H.C. Andersen
er søskende. Hvordan dog det?

Var Prins Christian søn af Blücher

I 1774 havde arveprins Frederik
giftet sig med den mecklenborgske prinsesse Sofie Frederikke. Han var
21 år, hun var 16. Han var ikke videre pæn, men hun var yndig med
mørke øjne.

Prinsessen nedkommer i løbet af ægteskabets
første 10 år med tre dødfødte døtre. Men fra prinsessen var 28
til 34 år satte hun 4 sunde og velskabte børn til verden, som desuden
var smukke og intelligente. Myterne gik på at von Blücher
morede sig med prinsessen, mens arveprinsen fornøjede sig med Sofie
Frederikkes
purunge selskabsdame Caja Hviid.

Prins Christian
skulle angivelig være søn af Frederik von Blücher. 

På samme måde var Christian den
Ottendes anden
hustru, Caroline Mathilde
officielt datter af den sindssyge Christian den Syvende. Men
officielt vidste alle, at Struensee
var faderen.  

På dannelsesrejse

Christian den Ottende
blev født i 1786, blev konge i 1839 og døde i 1848. I sin ungdom var
han meget udadvendt og feteret, og deltog i det selskabelige liv omkring
hoffet. Fra juni til oktober 1804 var han på en af sine dannelsesrejser.
Det var i den periode H.C. Andersen blev undfanget.

Et af de første opholdssteder var badestedet
Nendorf
i det sydlige Tyskland.  

Elise Ahlefeldt – Laurvig

Rygterne gik på, at Christian den
Ottende
havde et eventyr med den smukke begavede komtesse Elise
Ahlefeldt – Laurvig.
Et barn skulle have været resultatet. Komtessen
forlod Danmark for altid i 1808 og giftede sig med en preussisk officer.
I 1821 forlod hun hendes mand p.g.a. tiltrækning til digteren Immermann,
som hun dog aldrig giftede sig med. I 1839 gled de fra hinanden og Elise
oprettede en litterær salon i Berlin.  

Hemmelige giftemål opløst

Elise og prinsen skulle efter rygterne
være blevet hemmeligt gift i 1804, men ægteskabet blev opløst af
den daværende reelle konge, Frederik den
Sjette,
der selv åbenlyst havde flere elskerinder. Den formelle
konge, var den sindssyge Christian den Syvende.

Elises far protesterede ikke. Han var
afhængig af kongehuset.

Ja og barnet skulle angivelig være
H.C. Andersen.
 

E. Ahlefeldt
– Laurvig
skriver i den spændene bog: Elise Ahlefeldts Historie:  

  • I Tyskland har i den sidste
    Aarstid den Antagelse bredt sig, at Elise har ægtet Tronfølgeren,
    den senere Christian den Ottende. Ægteskabet var naturligt hemmeligt
    og blev senere opløst. Som man nedenfor vil se, blev Elises Barn født
    1807. Prins Christian blev gift i 1806 med Charlotte Frederikke af Mecklenburg
    – Schwerin. Af disse Tvende Aarstal fremgaar det med al Tilstrækkelig
    Tydelighed, at om Ægteskab mellem Prinsen og Elise kan der i alle Tilfælde
    ikke være tale

 

Adolphine Laurvig

Angiveligt skulle der være kommet endnu
et barn ud af eventyret mellem Elise og Christian, nemlig Adolphine
Laurvig.
Hun blev født 21.11.1807. På sit dødsleje hævdede hun,
at kongen var hendes far. At Christian den Ottende
ikke tog sig af Adolphine skyldtes at hun voksede op i social
tryghed hos moderen.

Da Adolphine
lå på sit dødsleje, kaldte hun sine børn til sig. Hun fortalte dem
da, at den danske Konge og ingen anden var hendes lovlige Fader.
Og med kongen mente hun Christian den Ottende. 

Tre uofficielle søskende

Af indviklede veje fik vi så forenet
Jomfru Fanny og H.C. Andersen som søskende og for den sags skyld også
Adolphine Laurvig.
 

Et norsk barn

Er historien rigtig?

Vi tror på myten og at eventyret er
rigtigt. Det er jo en god historie, men rigtige forskere vil ryste på
hovedet. Myteskabere synes at være utrættelige.

Formodninger, rygter og kendsgerninger
bliver blandet i en stor potte.

Christian den Ottende
var særdeles kulant over for kvinder, som han besvangrede. Men
han sikrede dem også økonomisk. Han havde et forhold til Johanne
Marie Brandvold
. Og resultatet blev en søn, Carl Frederik Eide.
Sønnen blev støttet økonomisk. Det kan man se i hoffets regnskaber. 

Han fik også et andet barn, datteren
Christiane Frederikke,
der blev født 11. august 1814, og døde
af mæslinger i september 1815. Christian Frederik
blev ved med at støtte moderen også efter barnets død. 

Kongens søn bliver skovfoged

Da Christian Frederik i 1815 giftede
sig med prinsesse Caroline Amalie fra Augustenborg var det lykønskninger
fra Johanne Marie Brandvold.
Deres fælles søn Carl Frederik
kom efter faderens ønske til Danmark i 1827 og blev udlært i skovbrug.
I 1842 blev han skovrider i Sorø, og virkede her til sin død i 1882.
Foruden sin gage fik han en fast årlig ydelse på 600 rdl. Han havde
et venskabeligt forhold til sin far, men også til sin halvbroder,
kronprins Frederik.
 

Var kongen en præmietyr?

Man får nogle gange indtryk af, at
Christian den Ottende
var en præmietyr, og skulle være far til
en halv snes børn uden for sine to ægteskaber. Var alle hans kvindelige
bekendtskaber seksualobjekter? Det vides, at han også havde mange kvindelige
venskaber, bl.a. til nonnen Marie Gabriella.  

Ingen opgørelser over Jomfruen og
H.C.A.

Da Oldenborgernes kongelinie 1863 uddøde
med Frederik den Syvende blev deres forskellige forpligtelser
opgjort. Man fandt forskellige opgørelser. Men man ledte forgæves
efter opgørelser til Jomfru Fanny
og H.C. Andersen.

Forskere har fundet ud af, at hvis
Jomfru Fanny
skulle være datter af prinsesse Charlotte Frederikke,
så skulle sidstnævnte have været gravid i et godt stykke over 10
måneder.  

Er der beviser nok?

Det er svært at tolke de forskellige
teorier. Det er vel ikke logisk, at kongeligt afkom blev ladt i stikken.
Den økonomiske støtte blev fortsat i flere generationer. Er det logisk,
at et fyrstebarn skulle forblive en syerske?

Er de forskellige fortolkninger konstrueret
så de passer i denne mytedannelse. Hvor er beviserne for at H.C.
Andersen
er datter af et forhold til komtesse Ahlefeldt? 

H.C.A. møder Jomfru Fannys mor

H.C. Andersen opsøgte Jomfru Fannys
formodede mor i Rom. Men han ville ikke have noget med hende
at gøre. Ifølge hofchef oberst Poulsen
var prinsessen en kronisk løgnhals, der ofte satte sin hofchef i pinlige
situationer. Hun kunne ikke være et sandhedsvidne. Det havde H.C. Andersen
måske fundet ud af. Så vidt vides opsøgte han aldrig sin formodede
halvsøster i Aabenraa.  

Hypoteser
bliver til beviser

Det er ikke særlig populært at aflive
myter, for folk elsker dem. Mange tror, da også stadig at Dannebrog
faldt ned i Estland i 1219.

En fjer bliver i mytedannelser ofte til
fem fjer.

H.C. Andersen elskede at fortælle, hvem
han omgik. Hvorfor skulle han hemmeligholde sin kongelige fortid? Hvorfor
skulle han udelukkes, når hans halvbror, Carl Frederik Eide
ikke blev det?

Rygter bliver drøftet i fuld alvor ved
hjælp af dem skabes kendsgerninger. Hypoteser forvandles til beviser. 

God plads til rygter

Kongehuset vogtede over sit ry. Uoverlagte
bemærkninger kunne straffes hårdt. Der var sandelig god plads til
rygter.  

På et tidspunkt var der vedholdende
rygter om, at Kong Frederik den Niende skulle have et uægte barn, der
boede i Hellevad. Ak ja. 

Men er det hele en kulørt ugebladsroman.

Det vil jeg lade være op til læserne at vurdere. Men ligesom Jomfru
Fannys
liv er det også meget mystik om H.C. Andersen.  

Hvor er H.C.A. født?

Officielt er han født i Odense, den
2. april 1805. Dette er der forskere, der har boret i. Han er døbt
i Sank Hans kirken, hvor hverken hans påståede far eller mor havde
nogen tilknytning. Der er senere blevet rettet i kirkebogen.

Man ved, at kongehuset brugte denne kirke.
Hans Andersen, der skulle have været H.C.A`s far var ikke ret høj,
en mand omkring 165 cm. Moderen var en anelse højere, men meget bred.
H.C. Andersen car 180 – 184 cm.  

Broholm Slot

Elise har ikke født på godset i
Tranekjær.
Alt tyder på, at fødselsstedet er Broholm Slot.

Der var et godt forhold mellem H.C. Andersens
officielle mor, Anne Marie Andersdatter
og fruen på Broholm, Edele Marie Sehestedt.
Og mellem slægten Sehestedt og slægten Ahlefeldt
– Laurvig
var der også god kontakt. Efter overleveringer vides
det, at der i 1805 blev født en dreng på Broholm Slot,
hvortil Christian den Ottende skulle være far.

Og Anne Marie Andersdatter
var den gang vaskekone på slottet.  

Provst Gutfeldt

Provst
Gutfeldt,
der havde været præst ved Fredensborg Slotskirke
i 11 år, og senere provst ved Holmens Kirke fra 1811 – 1823 skriver
allerede i 1810 til præstefamilien Bunkeflod
og oberst Høegh – Guldberg, at der i Odens bor en lille dreng,
der er værd at hold øje med. Det skægge er, at Gutfeldt aldrig har
boet i Odense. 

Kongelig legekammerat

I sin barndom legede den fattige skomagerdreng
på Odense Slot med den senere Frederik den Syvende.
Vi må huske, at vi var på enevældens tid.

Vi finder meget om det mystiske i
Erindringer,
som aldrig er udkommet, men foræret til Henriette
Wulff.
Her henviser han ret ofte til kongehuset, især til kronprinsen
og hans familie. Meget senere i 1848, da Christian den Ottende døde,
skriver Henriette Wulff til H.C.A. 

  • De har opdaget, at De er
    det Prindsebarn, vi talede om forleden, og føler det for stærkt. Dog
    det haaber jeg ikke, thi om De nedstammede fra alverdens Konger, kunde
    jeg ikke holde af Dem som De er langt meer end alle Konger tilhobe…

 

Konfirmation
– blandt de fine

Da H.C. Andersen skulle gå til konfirmation,
insisterede han at gå på det på hold, der ellers var forbeholdt latinskoleeleverne
og bedre folks børn. Provsten, der skulle undervise ham, brød sig
ikke om, at Andersen sneg ind i en stand , som han ikke tilhørte ,
men magt til at forhindre det, havde han ikke.  
 
 

Et
meget ”tilfældigt” møde

På vej til København sidder der ”tilfældigvis”
en Fru Hermansen, der har passet og plejet en prins Ferdinand.
Denne kvinde hjælper ham med bolig, med job og med anbefalinger til
andre hjem. Og i disse betydningsfulde hjem ligger der betydningsfulde
summer og venter på ham. 

Pastoren giver anbefalinger

Provst Gutfeldt
dukker op igen under H.C.A.´ s første år i København. Efter at have
fået afvist sit første stykke, sørger Gutfeldt for kontakt til
Jonas Collin,
direktør for Det Kongelige Teater.
Han kommer med det ejendommelige forslag – fri skolegang på latinskolen
i Slagelse. 

H.C.A. kunne frit færdes på Det Kongelige
Teater i tre år, trods stor fiasko som både skuespiller, sanger, danser
og dramatiker.  

Latinskolen bliver
betalt

Da H.C.A. kom på Latinskolen
i Slagelse var der nogen, der betalte for ham, desuden skulle der betales
det dobbelte for ham. Og i den tid 1823 – 26, han var der, var kronprinsen
på besøg i byen mange gange.

Inden studentereksamen læste han hos
en privatlærer i København. Det var familierne Wulff og Collin, der
hjalp ham til dette. 

Underofficer i Kongens Livkorps

I 1829 indtrådte han i det danske forsvar,
året efter blev han udnævnt som underofficer. Det var hos Kongens
Livkorps.
Og det var normalt forbeholdt sønner af adel og kongehus.

Det sjove er, at H:C. A ikke var brudt
igennem overhovedet. Ja man sagde på Det Kongelige Teater, at han var
talentløs. Først i midten af 1830’erne brød han igennem som forfatter
med romanerne Kun en Spillemand, 0.T. og
Improvisatoren.
Og først i begyndelsen af 1840’erne brød han
igennem med sine eventyr.  

Prinsen besøger
H.C. A´s mor

Faktum er at kongehuset støttede H.C.A.
langt før han viste sine evner. De kom først cirka 20 år efter. Var
Kongehuset virkelig så forudseende?

Som ældre udtrykte H.C.A.:

Min egen Bedstefar var
sindssvag, min Far blev det kort før sin død.
 

Under et besøg i Odense i 1832 forlangte
prins Christian Frederik
at bese Doktors Boder,
hvor H.C.A. voksede op. Her mødte prinsen. Anne Marie Andersdatter,
der skulle have været meget fordrukken.  

Let adgang til Hoffet

Det hele er brikker i et stort puslespil.
Inden H.C.A. slog igennem havde han adgang til de danske herregårde
og de europæiske fyrstehuse.

Da Christian den Ottende
lå på sit dødsleje, ønskede han H.C.A. ved sin side. Også forholdet
til efterfølgeren Frederik den Syvende
var godt. Nogen gange følte H.C.A. det for lidt pinligt. Kongen var
måske lidt mere ligefrem end H.C.A. var.

Da Frederik den Syvende
døde, ville H.C. A aflægge et sidste besøg ved kisten. Han
fik særbehandling og tilladelse af Hoffet.  

Skomagerfamilien har måske kun fået
nogle løse hentydninger om noget greveligt, da de adopterede H.C.A.
Selv omtaler H.C.A. sig tit i sin ungdom som et forbyttet grevebarn,
og mange af hans tidligere værker omhandler grevesønner. 

Kongerækken

Hvordan var det lige med kongerækken
dengang?

Da Frederik den Femte døde i 1766 blev
han efterfulgt af sin 17 – årige søn, Christian den Syvende.
Allerede da vidste man i inderkredsen, at det ikke stod rigtig til med
den nye konge. Man havde håbet, at han ville vokse fra det, men i stedet
udviklede det sig til en uhelbredelig sindssygdon, En sådan situation
havde Kongeloven ikke taget højde for. Den begavede læge Struensee
regerede faktisk landet i stedet for, og havde en affære med dronning
Caroline Marhilde.
Dette førte til Louise Augusta.
Dronningen havde i forvejen en søn, den senere Frederik den Sjette.

Dette kostede som bekendt Struensee
livet. Man mener at det var adelen anført af kongens stedmor, Frederik
den Femtes
anden hustru, enkedronning Juliane Marie der stod
bag kuppet.

Den lille kronprins var da kun fire år
gammel.

Hun ville utvivlsom promovere sin egen
søn og kongens halvbroder, den 19 årige arveprins Frederik. Hun ville
have, at han skulle afløse Christian den Syvende.
Men arveprinsen havde ikke rigtig evnerne. Det var læreren, teologen
og historikeren Ove Høegh – Guldberg,
der stod bag. 

Da kronprins Frederik
i 1784 blev konfirmeret, overtog den 16 – årige prins den enevældige
magt på sin sindssyge faders vegne. Enkedronningen trak sin søn tilbage.

Enkedronningen Juliane
døde i 1796, og allerede i 1805 fulgte arveprinsen efter. Ingen af
dem kunne da ane, at kronprinsen hverken skulle få sønner eller sønnesønner,
og at arveprinsens ældste søn derfor efter Frederik den Sjettes
død i 1839 blev konge i Danmark under navnet Christian den
Ottende.
 

Hvis du vil vide mere
– Litteraturliste:
Jomfru Fanny

  • Frands Gregersen: Jomfru Fanny
    (2004)
  • Heidi Gunner Pfeffer: Snakken
    gik jo (1992)
  • Morten Kamphøvener: Sønderjyske
    Årbøger 1964
  • Birgitte Kragh: Jomfru
    Fannys kongerige (1982)
  • Helene Rud: Jomfru Fanny
    (1945)


       Bodil Steensen – Leth: Jomfru Fanny
    – en roman om ”Dronningen af Aabenraa”


       Signe Prytz: Frederik den Syvendes barndom og nærmeste
    omgangskreds (1974)

  • Marie Thomsen: Jomfru Fanny
    (1938)
  • Uwe Thomsen: Jomfru Fannys
    speciedalere (1993)
  • Morten Kamhøvener: En
    skrøne, at jomfru Fanny var fyrstelig(Jyske Tidende 1982)
  • Morten Kamphøvener: Jomfru
    Fanny i kritisk belysning (Sønderjyske Årbøger 1984

 

Hvis du vil vide mere
– Litteraturliste: H.C. Andersen

  • Dorrit Andersen: Da H.C.
    Andersens far blev frimester (Fynske Årbøger 2004)
  • Dorrit Andersen: H.C. Andersen
    – en kongesøn ? (Siden Saxo 1987
    – 2)
  • H.C. Andersen: Dagbøger
    1825 – 1877 1 – 12 (1971 – 1976)
  • H.C. Andersen: Erindringer
    (1805 – 31) v. Jens Jørgensen
  • H.C. Andersen: Eventyr
    og Historier 1 – 5 v. Hans Brix og Anker Jensen (1918)
  • H.C. Andersen: Mit livs
    eventyr 1 – 2 (1951) v. H. Topsøe
    – Jensen
  • H.C. Andersen: Mit
    livs eventyr uden digtning (1942) v. H. Topsøe
    – Jensen
  • H.C. Andersen: Optegnelsesbog
    (1926)
  • H.C. Andersen: Samlede
    skrifter(1876 – 1880)
  • H.C. Andersens samlede
    værker (Blandinger) Laurids Christian Fahl m.fl. (2005)
  • H.C. Andersens samlede
    værker (Digte 1 – 2) Laurids Kristian Fahl m.fl. (2005)
  • H.C. Andersens samlede
    værker (Skuespil) Laurids Christian Fahl (2005)
  • Jens Andersen: Andersen
    1 – 2 (2003)
  • Elias Bredsdorf H.C. Andersen,
    Mennesket og digteren (1979)
  • Hans Brix: H.C. Andersen
    og hans eventyr (1907):
  • Hans Brix: Levnedsbog (1805
    – 31) (1926)
  • Nic Bøgh: Hvad H.C. Andersen
    fortalte (Danm Illu. Kalender 1887)
  • Henning Dehn Nielsen: Christien
    den Ottende – konge af Danmark
  • Rolf Dorset: Paradisbarnet
    – en bog om H.C. Andersens herkomst (2004)
  • Arne Duve: Symbolikken
    i H.C. Andersens eventyr (1967)
  • Claus Friisberg: H.C. Andersen
    og Christian den Ottende (2008)
  • Bo Grønbech: H.C. Andersens
    Eventyrverden (1945)
  • H.H. Jacobsen: H.C. Andersen
    Eventyrverden (1945)
  • H.H. Jacobsen: H.C. Andersen
    på Fyn 1819 – 1875 (1945)
  • Jens Jørgensen: H.C. Andersen
    – en sand myte (1989)
  • Johan de Mylius: H.C. Andersens
    romaner mellem romantik og realisme (1981)
  • H.G. Olrik: H.C. Andersen,
    Undersøgelser og kronikker 1925 – 1944 (1945)
  • H. Topsøe
    – Jensen: Omkring Levnedsbogen (1943)
  • G.L. Wad: H.C. Andersens
    Slægt (1905)

 

Hvis du vil vide mere:

  • F. Ahlefeldt
    – Lauervig: Elise Ahlefeldt – Laurvigs Historie (1923)

 

  • Aage Heinberg: Christian
    den Ottende (1946)
  • Axel Linvald: Kong Christian
    den Ottende – den unge Prins (1943)

 

Afsluttende bemærkninger

Allerede i 1849 kunne man i Fyens
Avis læse Momme Boiesens: ”Fannys Spaadom og den slesvigske Piges
Drømmesyn”. Dette blev fulgt op af to såkaldte
”Skillingstryk”, der bl.a. skildrede oprøret i 1848
– 50. Senere skrev mølleren på Branderup Mølle, Jørgen Fausbøl
i 1908 en artikel i Heimdal omFannys mange syner og spådomme.
 

Den fulgtes i 1919 af endnu en artikel,
formodentlig skrevet af redaktør Jens Frost, der støttede Fausbøls
artikel. I februar 1919 begyndte fru Marie Thomsen fra Kolstrup en artikelserie
i Heimdal, der også omfattede Jomfru Fanny. Dette udkom også som særtryk.
Også¨Marie Frost, senere marie Frahm har i Heimdal skrevet en kronikrække
om Fanny i 1919 og senere et specialnummer om Genforeningen.
 

Emil Ruge har i 1917 i
”Vor Hjemstavn” skrevet om ”Den synske Jomfru fra Aabenraa”,
og rektor Georg Buchreitz har i sin lille bog om Aabenraa hele fire
afsnit med og om Fanny.

Marie Thomsens bog blev genoptrykt,
men under 2. verdenskrig blev den forbudt af censuren og restoplaget
– 3.000 eksemplarer – solgt under disken som
”Håndbog i Kaninavl”.
 

I 1945 udgav Helene Rud en ny bog
om Fanny og i 1964 gav redaktør Morten Kamphövener i
”Sønderjysk Årsskrift” Fanny
– myterne et alvorligt skud for boven. Artiklen er senere imødegået
af mange, bl.a. af journalist Ole Bech.

Rektor Georg Buchreitz udsendte i
1959 et lille hefte en jernbaneingeniørs breve ril Fanny.Senere fulgte
en hel side i Jydske Tidende, efter bevarede dagbogsblade fra Cecilie
Berghs erindringer. Hun boede på Fyn, og var datter af sejlmagerfamilien
Cornett, der hørte til Fannys nærmeste vennekreds. Ind i mellem var
der større og mindre avisartikler. Overlærer Peter Petersen skrev
i 1980 i Jydske Tidende specielt om Fannys syner.

I 1982 arrangerede Aabenraa Museum
er udstilling om Jomfru Fanny. Her udgav museumsinspektør Birgitte
Kragh et hefte, der på mange måder imødegik Morten Kamphôvers påstande.
Hun henviste til dr. Phil Signe Prytz. Der fremdrages også beviser,
som Fannys ”kassemester” Speckhahn har bevaret i sit omfattende
privatarkiv.

I 1959 skrev dr. Phil H.V. Gregersen
i Sønderjysk Årsskrift:
 

  • Da
    tronfølgeren den senere Kong Frederik den Syvende i sommeren 1831 besøgte
    Aabenraa, blev han modtaget af Skyttelauget og fik salut af postmester
    Petersen på Postgården, hvor han boede. Han var også på slottet
    hos amtmand von Tillich med middag og fyrværkeri, besøgte rådhuset,
    skolerne, den ny kirkegård m.v., men besøgte ikke sin formodede søster
    Jomfru Fanny i Persillegade.

 

Vidste H.C. Andersen hvem sine
rigtige forældre var ?

Mens han boede i Odense vidste han
det sikkert ikke. I sine erindringer
”Levnedsbogen” var han så småt ved at komme på sporet, men nævnte
det ikke direkte. I sine breve omkring 1830
– 31 kommer han med forskellige forblommende hentydninger til hemmeligheder
i sit livsforløb.
 

På den anden side var der masser
af rygter i Odense om, hvem den rigtige far var.Således fortalte en
ældre kvinde på 90 år i tv – udsendelse i 1970’erne, at hun fra
slægtninge havde hørt, at der hver måned blev afleveret et pengebeløb
til den fattige skomagerfamilie af en person fra fornem familie. Herefter
skulle han indberette det til Odense Slot.
 

H.C. Andersen havde en halvsøster,
som han ikke ville kendes ved. Alligevel opsøgte søsteren ham flere
gange i København for at tigge penge. Til sidst blev det for meget
for H.C. Andersen.
 

I H.C. Andersens dagbøger figurerer
en Fru Zimmermann som efter al sandsynlighed er hans mor. Der figurer
også forskellige grene af familien Ahlefeldt. Også i Berlin, hvor
H.C. Andersens mor opholdt sig.

Alt tyder på at H.C. Andersens bekendt,
Colin kendte til forholdet
 

Falske fødselspapirer ?

Mange forskere mener ikke at der har
været et erotisk forhold mellem Christian Frederik og kusinen Charlotte
Frederikke, mens andre hefter sig ved Christian Frederiks dagbog, hvor
det er meget sandsynligt, at der har været et forhold.

Det
var det forhold, der resulterede i Jomfru Fanny’s herkomst. Men meget
tyder på, at fødselspapirerne var forkerte.

Redaktør Morten Kamphøvener mente
ikke, at der var kongelig forældre til Jomfru Fanny. Han anfører,
at det fremgår af ”hovedministrialbogen”, at Franzisca Enge er
født den 31. august 1805 i Slotsgade (In der Schloss
– Strasse niedergekommen).

Oplysningerne findes dog ikke i denne
bog, og det kunne virke mistænkelig, at det eneste barn, hvis fødested
er angivet i parantes med nøjagtig adresse,
netop er Franzisca Enge.
 
 

Vidste H.C. Andersen noget om sin
halvsøster ?

De var angivelig begge inviteret til
Föhr, men Fanny afslog. Ifølge Marie Thomsen fik Fanny brev fra en
Hr. Koch, der på enkedronning Caroline Amalies vegne gerne ville vide,
hvordan hun havde det.

Denne Hr. Koch kan med megen sandsynlighed
godt kunne have været Hofbrygmester Jørgen Hansen Koch, der både
interesserede sig for H.C. Andersen og Jomfru Fanny. Koch havde også
forbindelser til hoffet og tilhørte på et tidspunkt H.C. Andersens
vennekreds.

H.C. Andersen har aldrig nævnt Jomfru
Fanny.
 

Kære læsere, myterne om H.C.
Andersen og Jomfru Fanny fortsætter. Er det en sand historie, et eventyr,
en vandrehistorie, eller – en myte ?


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa