Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nye tider på Nørrebro i 1870’erne

Juli 24, 2008

Et tidsbillede af Nørrebro
i 1870’erne. En ”kørende dampmaskine” blev mødt med en død
kat. En lærer blev afskediget, fordi han skrev
”Darwin” på tavlen. Lærlinge blev behandlet som hunde. En præsentation
af en ”Mejemaskine” kostede en del af en finger. Og en jydsk seminarieforstander
fra Nørrebro præsenterede en umulig skolelov.
 

Allerede kl. 5 om morgenen
begyndte trætøflerne at klapre mod brostenene. Lidt før kl. 6 drog
arbejderne af sted i store flokke med deres madpakker og ølflasker
under armen. Det var fattige mennesker fra et rigtigt arbejderkvarter.
Det var også herfra de socialistiske tanker kom. 

Arbejderne var undermennesker

Værkførerne på Nørrebro
– fabrikkerne betragtede disse mennesker som underordnede, der ikke
skulle behandles med almindelig høflighed. Og en lærling skulle behandles
som en hund.

Ville man som arbejder gå
lidt videre, ja så blev der lagt hindringer i vejen. 

Værtshuse og kranseforretninger
havde store indtægter

Kom man ind på Nørrebro forbi
søerne, startede det med høje huse. Kom man forbi Fælledvej, begyndte
træerne at skyde frem fra en masse små haver. Hist og her var der
et plankeværk. På hjørnet ved Møllegade lå et par etagebygninger.
Her lå også et bageri.

På hjørnet af Kappelvej lå
det kendte forlystelsessted Lille Ravnsborg, der dog på denne tid var
ved at forfalde.  

Det var også her man i 1874
kunne iagttage, da H.C. Andersen blev sænket i jorden. Når man tænker
på hans berømmelse, var hans følge beskeden. Gravpladsen var også
særdeles beskeden.

Kirkegården trak mange mennesker
til. Værtshusholderne og kranseforretningerne i nabolaget havde gode
indtægter.  

Smith og Mygind

På Nørrebrogade midt mellem
Møllegade og Meinungsgade, fandtes der dengang en lang rejsestald.
Det blev senere revet ned og omdannet til Smith og Myginds Maskinværksted.

Den egentlig grundlægger af
imperiet Smith og Mygind var Jensenius Chr. Mygind. Han var søn af
urtekræmmer Mygind, en kendt energisk urtekræmmer, der ved at overtage
den københavnske natrenovation (de Mygindiske Ekvipager) havde ”gjort
sig fortjent af byen” og samtidig tjent en formue.

I 1890’erne voksede maskinfabrikken,
og blev næstefter Burmeister den største i landet.  

Men i begyndelsen var der i
rejsestalden opstillet en lille dampmaskine. Rundt om i lokalet var
der anbragt drejebænke, bore – og høvlemaskiner. Og langs væggen
var der skruebænke. Herfra kunne man holde øje med, hvad der skete
på gaden. Men Schmidt lod desværre gadevinduerne overhvidte. Så var
det slut med denne fornøjelse.

Dampmaskinen skulle ”varmes
op”. Så måtte man møde en time tidligere end de andre.  

Socialisten
startede på Nørrebro

Det var også her på Nørrebro
det første nummer af Socialisten
udkom. I 1870’erne var det ikke noget der hed overenskomst, fællesaftaler
og arbejdstid og løn. Svenden aftalte en bestemt timeløn med mester.
Den var betinget af hans dygtighed.

Da Danmark i 1875 gik fra Rigsdaler,
Mark og Skilling over til Kroner og øre, opstod der stridigheder. En
timeløn på en mark satte mestrene til 33 øre, mens Nørrebros spækhøkere
satte den til 35 øre. Det ville arbejderne ikke finde sig i.

Og de handlende proklamerede,
at så længe de levede, ville de handle med ”Kongens Gamle Mønt”.  

En
”Mejemaskine” fra Nørrebro

Smith og Mygind lavede dampmaskiner
og dampkedler. De byggede broer og påtog sig reparation af maskinanlæg.

Det var også en sensation,
da man på en mark syd for Hillerød præsenterede ”Mejemaskiner”.
Bønderne var meget spændte. 

  • Maskine kørte
    frem og lagde Rugen i smukke Skaar.

 

Opvisningen var en kæmpe succes,
men blev dog lidt svækket af at, Smith mistede et stykke af sin finger.
Man kunne dog fastslå at: 

  • at Mejemaskinen
    ikke var god at komme nær, og at man ret betænkt handlede klogest
    i at holde sig den fra Livet

 

En død kat mod Dampomnibus

Man fremstillede også sådan
noget mærkeligt som en Dampomnibus til brug for linie 7. Den
var nærmest et lille damplokomotiv. Maskinen hvæsede, dampede, savede
og peb. Da man rigtig skulle sætte fart på maskinen, skete det ned
af Gothersgade. Beboerne var dog ikke videre begejstret. fra vinduerne
blev man bombarderet med kartofler, gamle tøfler og en enkelt død
kat.

Men selv om publikum ikke tog
godt imod maskinen, så var den dog et bindeled til den elektriske sporvogn. 

En ridetur fra Nørrefælled

Om sommeren var Nørrefælled
et valfartssted. Ja der var ligefrem et vrimmel af mennesker herude.
Når lærerdrengene mødte hinanden, så var det med titler. Folk, der
gik forbi undrede sig over Hr. Skræddermester, Hr. Daasefabrikant,
Hr. Eddikebryggerdirektør og så videre.

Det kunne hænde at de unge
mennesker gik hen på Østerfælled, hvor der dengang græssede mange
løse heste. Her tog man så en ”ganger”, besteg den og tog en ridetur
i byens omegn.  

En fri og folkelig Læreranstalt

Også på et andet område
var Nørrebro først. Og det var på Blaagaards Seminarium. Den var
blevet oprettet som ”en fri folkelig Læreanstalt”. Her residerede
Jeppe Tang. Hans sprog var ravjydsk med små løjerlige bilyde. Han
kunne brøle som en løve og pibe som en mus, når han stod på talerstolen.

Undervisningen blev afsluttet
med en statseksamen.

Tang blev også folketingsmand
og forsøgte at komme med en ny skolelov, men ak den virkede som en
rebus. Ingen kunne finde ud af den, så den blev ikke til noget.  

Og diskussionerne fra seminariet
fortsatte på hjørnet af Blaagaardsgade og Baggesensgade hos ”Kaffe
– Hansen”. Værten blandede sig samtidig med, at han serverede dampende
Grog’er og kaffe. 
 
 
 

Min oldefar var ikke Urangutang

Det kneb dog med frisindet
på Nørrebro. Således blev en lærer fyret i Halvorsens Skole
i Blaagaardsgade. Han var kommet til at skrive Darwin på tavlen. I
det samme var skolebestyreren kommet forbi. Læreren blev bedt om, at
møde på kontoret: 

  • Jeg vil ikke,
    at min Skole skal skilte med en gal Englænder, der paastaar, at min
    Oldefar var Urangutang

 

Kilde:

Se litteratur Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro