Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Ture i Tønder 2

August 3, 2007

Ture i Tønder 2

Vi fortsætter fra Torvet,
og hilser på æ kachmand,. Vi hører om det lille byråd, runder Kirkepladsen,
og vandrer ned af Richtsensgade. Her hører vi om den nervøse postmester.
Vi går tilbage til Storegade og Vestergade. Her også noget om udgravninger
og skeletter. Vi møder også de to værtshusholdere, der spærrede
hele trafikken.
 

TUR 4: Torvet
– Kirkepladsen – Smedegade – Richtsensgade- Storegde
– Vestergade
 

Jeg husker, at jeg sad på
skulderen af min far, da vi så Gitte og farmand optræde på Torvet.
Meget senere sad næsten alle os søskende og drak Gammel Dansk, da
en af gutterne fra De Gyldne Løver blev gift på Torvet i Tønder.

Og det var her den gamle brandbil
stoppede med Chris og de andre fra Neander Jazzband. 

På bænken hilste vi på min
fars kammarater. Han var stolt over at kunne præsentere en fra København..
Vi mødte min gamle regnelærer Olav Knudsen. ”Fortæl nu min far,
at jeg var din bedste elev på Tønder Kommuneskole fra 1. til 3. klasse”.

Eller fremmede mennesker kom
hen til en, når man selv gik en tur på Torvet. ”Æ do it jen a di
dæe manne Brodesen – børn.  

For mig er bladhuset over på
Storegade også en del af Torvet. Jeg kiggede altid ind, for at se om
min gode ven Per Borgaard var på arbejde. Han er tidligere redaktør
i Aabenraa.  

Det ældste traktørsted finder
vi på det gamle rådhus. Raths Weinkeller hed stedet. Allerede
i 1576 bliver det pålagt værten, at føre øl af god kvalitet fra
Rostock og Eckenförde. I 1907 ophører rådhuskælderen.

I årene 1643 – 47 opførtes
et nyt rådhus, som et par år senere fik en tilbygning i Smedegade.
Stenene kom fra et teglværk nord for byen.  

På Torvet 7 befandt byens
første rutebilstation sig. De første forbindelser kom efter 1912.
Zur Börse
og Stadt Apenrade
fungerede som ventesal for de rejsende. Det var også her, at byen
lejede plads til nogle af dragonernes heste i 1920. Senere kom stedet
til at hedde Quick Lunch. 

Klostercafeen, Torvet 11 er
byens ældste borgerhus. Det er antagelig opført i 1520 som gildehus
for Tønder Kalenderbroderskab. I 1788 overtog hvedebrødsbager og oldermand
for bagerlaget Momme Detlef Jensen ejendommen. I mange år leverede
man byens bedste punsch. 

Humlekærren, Torvet 2 havde
mange humlesælgere. De kom fra Saksen og Hannover. Senere var det især
fynske humlesælgere , der kom her.

Ja tænk Tønnder har en gang
haft hele 35 bryggerier. I tidens løb har byens besættelsestropper
også været indlogeret her.

Her spiste man også godt.
Når der var markedsdag, kunne der let  indfinde sig op til 200
madgæster. I huset har det også været kornhandel og brændevinsbrænderi.
I 1911 var det slut med kro på adressen. Fra 1840erne var det her byens
dansksindede samlede sig. 

På Torvet 4 lå Stadt Apenrade.
Huset er opført i 1878. Kroen blev nedlagt i 1930 erne og indrettet
til autoværksted. 

Her på Torvet startede Det
lille byråd også hver morgen deres vandring. Mange problemer blev
løst på denne måde. Det var bankdirektør Johannes Paulsen, boghandler
Jefsen og cigarhandler Petersen, der udgjorde det lille byråd. Måske
var kommunalpolitik ikke så indviklet dengang. 

På et tidspunkt kunne byrådet
ikke finde ud af, om man skulle have et lindetræ foran Klostercafeen.
Men det klarede formanden for Turistforeningen. En tidlig morgen klokken
4, gravede han og nogle andre et kæmpe hul, og plantede en lind. Tønder
havde igen fået sit berømte træ.  

Hermann Heronimus, en af byens
orginaler opholdte sig også ofte på Torvet. Det var ham, der ville
have ”en strassenbahn fra Tondern nach Mogeltondern”. Og som han
selv sagde, han skulle selv være ”Schaffner”. 

Nu må vi ikke glemme den vigtigste
figur på Torvet. Æ Kachmann,
eller kagmanden. Det var datidens justitsfigur, der truede med kagstrygning
og pisk på den nøgne krop. Nu står han så her i ny udgave og maner
til ro og orden i byen.

Den ny kagmand er hvis nok
skænken af den lokale skomagermester Nissen – Calli Schuster. 

Kirkepladsen

Selvfølgelig skal man se kirken.
Vi har tidligere skrevet meget om den. Så det gør vi ikke her, blot
skal vi minde om, at Tønders allerførste kirke Laurentiuskirken
lå i Vestergade 33 – 35, og var rimlig stor i forhold til  byens
størrelse dengang. Tønder Kirkes indre, vidner om at der har været
mange rige mennesker i  byen. 

Kirkepladsen 3 er fredet, vel
sagtens ikke fordi, at jeg her gik til konfirmationsforberedelse. Engang
faldt jeg i søvn under en af disse timer. Jeg var simpelthen besvimet.
Præsten blev temmelig sur, men det viste sig, at jeg var alvorlig syg.
Så han kørte mig faktisk hjem i sin folkevogn.

Bygningen kan føres tilbage
til 1744. 

Den gamle latinskole lå i
sammenbygningen Kirkepladsen 7 -9. Her var der også indrettet bolig
til rektor. 

Også Kirkepladsen 11 er fredet.
I 1612 blev byens skole indviet her af borgmester Hans Petersen. 

Smedegade

Vi  befinder os nu på
Smedegade. I nummer 1 var der indrettet skole. Der skete en reform i
skolesystemet i 1805 i Tønder. I 1818 blev skolen udvidet, mens den
i 1864 blev omdannet  til tysk skole. Det skete efter en ombygning.
Men allerede i 1870 åbnede den tyske realskole i Richtsensgade 20.  

Om Smedegade 2 har været kro
eller bryghus vides ikke. Bygningen kan føres tilbage til 1744, hvor
det var en organist, der ejede bygningen. Gennem årene fik bygningen
betegnelsen die Küche im Garten
eller Brauhaus.  

Smedgade 6 fungerede i mange
år som baghus for Humlekærren. Den var også ejet af Ewert Ewertsen,
der på et tidspunkt var indehaver af Humlekæren. Bygningen er fra
1744. 
 

Nørregade/Richtsensgade

Her er også mange smukke huse,
at kigge på. Vi vil nævne Biblioteket, og den gamle tyske skole bagved.
Jeg mindes også, at have været til tuberkelosundersøgelse i bygningen. 

Lige overfor ligger Ungdomsborgen
i Richtsensgade 27. Det blev opført i 1867 af Karl Theodor Sehestedt
som banegårdshotel med opførelsen af østbanegården. I 1870 overtog
Ludwig Struck ejendommen og videreførte ejendommen som Strucks Hotel.
Bygningen har også været indrettet som tysk forsamlingshus, som Hotel
Grand og Hotel Bunkenberg.

Her stod cigarhandler Lassen
og spillede violin. Transport – mand Due Sørensen hamrede på trommerne.
Når de ikke spillede, ja så kunne det være Leif Slots Band. 

Richtsensgade hed egentlig
Bahnhofsstrasse. En traditionel landevejskro lå der på Richtsensgade
29. Først hed den L. Schmidts Gasthaus, så blev det Gasthof zur Ostbahn.
Og så genopstod Zur weissen Schwan her. Det var samme indehaver, som
kroen af samme navn i Storegade. Det sluttede med Jørgen Larsens Gæstgivergård,
inden huset måtte rives ned i 1954, for at gøre plads til Kongevejen.  

Det var også her i Richtsensgade,
at  byens andet posthus lå. Og her var der en postmester, der
fik dårlige nerver. Han hed Holsschausen. Han skulle arrangere festivasen
omkring den senere kajser Wilhelm den førstes besøg i Tønder i 1868.
Han ankom i tog, og skulle dagen efter transporteres videre med et firspand.
Det havde man dog ikke i Tønder. I hast sendte man fra Kiel en instruktør,
og dagen før Wilhelms ankomst skulle den lokale ekvipage holde generalprøve.

Det gik galt, så galt, at
den forreste beriders arm måtte amputeres.

Nu gik adjudanten dog med til,
at man kunne nøjes med et tospand. Men det ville Wilhelm ikke gå med
til. En postbestyrer fra Løgumkloster meldte sig frivillig. Og første
beridderen måtte overtage den førstes uniform, med det resultat, at
kasketten hele tiden faldt ned i ansigtet.

Postmesteren var bange for
at blive afsat, og havde sendt en tjenestepige til bygrænsen for at
aflægge beretning. Hun vendte glædestrålende tilbage, men da var
postmesteren forlængst gået til køjs. Nerverne kunne ikke klare belastningen. 

Storegade

Gaderne inde i centrum bærer
præg af middelagtig struktur. Masser af velbevarede bygninger, både
de store prægtige palæagtige huse i hovedgaden og de mere ydmyg huse
i sidegaderne, der vidner om den sociale struktur. Kniplings -, korn
– og kvæghandlere boede i hovedgaden. Kniplerske og håndværkere
var bosat i bag – og sidegader. 

Storegade 4 indeholdt en af
byens mest yndede værtshuse med det klingende navn Im Schwarzen
Ross.
Men bygningen er forlængst revet ned. 

Ved siden af, i Storegade 6
Zum weissem Schwan. Det var frisernes foretrukne tilholssted.
På en af byens nødpengesedler er kroen afbildet. Også denne kro blev
revet ned. 

Det var gæstgiver Cornelius
Petersen, der lod det nuværende hus, Storegde 8 opføre. Her var også
sodavandsfabrik. Her lå i mange år værtshuse med navnene Nældebladet
og Holsteinisches Nessblatt. 

Gæstgivergården i Storegde
9 var i mange år ejet af danske og tyske afholdsforeninger. Sådan
en forening burde man mene, havde travlt i en by som Tønder. 
Bygningen, der i dag rummer Victoria indeholder bygningsrester,
der kan føres tilbage til 1500 – tallet. 

Størstedelen af ydermurerne
i Storegade 10 er fra 1600 – tallet. Den pragtfulde portal fra denne
ejendom befinder sig på Altonas museum. Tondernesche Zeitung forsøgte
at lave en indsamling for at beholde døren i Tønder.

Den navnkundige købmand Ernst
Klüver, drev både købmandshandel og kro fra denne adresse. I gården
ud til Spikergade, var det mulighed for at parkere. Og så var prisen
for daule øl 1,20 mark. 

Storegade 11 er resterne af
et hus fra 15 – 1600 årene. I bygningen er det rester tilbage fra
gammel tid. I mange år har der været drevet vin og ølstue i disse
lokaler. 

Storegade 14, er en af de talrige
huse der er fredet. Bygningerne er opført i 1672 af amtsskriver Friedrich
Jürgensen. 

I Storegade 16 var der dømt
gymnastik. Her havde Turnverein, deres stamlokale i Zur ewigen
Lanmpe.
 

Storegade 20 er opført i 1673.
Her var handel med byggemateriale og kolonialvarer. I bagbygningerne
var det en fabrik, der fremstillede cikorie. I 1836 blev der således
fremstillet 60.000 pund cikorie.

Her lå også værtshuset
Nordische Löwe.
Værten var formand for veteranforeningen Kampfgenosseverein
von 1848.
Teaterforestillinger uden for badesesonen på Vadehavsøerne
blev opført her. Det var omrejsende tyske teaterselskaber, der hjemsøgte
Tønder, når de ikke kunne tjene penge hos de rige tyskere, der var
på kurferie. 

Haderslev Museum har gjort
arkæologiske fund i ejendommen. Under baghuset befandt der sig en velbevaret 
senmiddelalderlig kælder. Men ved nærmere undersøgelser fandt man
også anlæg, der stammede tilbage fra 12 – 1300 – tallet. 

Min far, der var murer, fortalte
at de ofte under udgravninger i Storegade og Vestergade fandt skeletter.
Ligeledes har min far, da han var skoleelev brugt et kranie som fodbold
på vej til skole. Kraniet stammede fra en udgravning ved kirken. Da
de kom hen i skolen, sagde læreren: 

  • Ihr Könnt doch
    nicht mit dem Todenkopf spielen

 

Skeletterne kan stamme fra
gamle kirkegårde ved den nuværende kirke, samt fra den gamle kikegård
ved St. Laurentius Kirke i Vestergade. Der har desuden været klostre
med egne kirkegårde i Tønder. 

Så man kan fastslå, at der
har været bebyggelse langs Storegade allerede i 12 – 1300 tallet.Vi
har tidligere skrevet om det i artiklen Tønders historie
– fra begyndelsen.
 

Byningen, Storegade 22, husede
indtil 1920, byens andet apotek, Alte Apothek.  

Storegade 23 blev opført som
bank i 1904. I årene 1926 – 1950 havde Tønder Bibliotek til huse
her. Inden da, stod der her et flot bindnigsværkshus. 

Ja , så var det også Riggelsens
skobutik. Og det var jo en tysk butik. Og om ham gik der mange beskrivelser
i det folkelige vid, som blomstrede på dansk, tysk, plattysk og sønderjysk.
Vi kaldte det selv æ deutsch – dänische mischmasch
– Sprache:

Riggelsen havde ikke alene
en ret ryg, den gik også bachuh, aber dafür hatte er ein Unterbiss
og auf diese Weise kun han hold æ balans, når han kom o æ cykel op
gennem Grosse Strasse.
 

Frode Kristoffersen fortæller
om et møde på Centralhalle med shustermeister Riggelsen.
Han havde været i Berlin, og så havde børnene spurgt om, hvad DK
stod for. Riggelsen svarede: Dänemarks König.
Dengang havde bilerne fra Tønder forborgstavet Æ – Und was bedeutet
das,
spurgte børnene. Og Riggelsen svarede Auch über Ægypten.

Om historien er rigtig, ja
det kan kun Frode svare på. 

Og så må vi ikke glemme Storegade
24. Det var her jeg stod i lære i Andersen og Nissens Boghandel.
Huset er opført i 1924 af den berømte arkitekt Lauritz Thaysen for
boghandler Heinrich Nissen. Det var også her Brorson skrev sine salmer
i det hus, der stod der inden den nye bygning.

Desværre ophører boghandelen. 

Vestergade

På hjørnet af Vestergade
og Kobbergade holdt en af Tønders mest kendte og ældste gæstgiverier
til – Tonhalle. Her havde Tønder Teater også hjemme. Men også
Zum goldenen Klotz
og det meget forfinede Stadt Wien
holdt til her. I 1926  rummede salen 300 siddepladser. Efter en
brand i 1949 lukkede Tonhalle som restaurant, kro og teater. 

Vestergade 3 er oprindelig
bebygget i 1700 – tallet. 

Det fredede hus, Vestergade
4 har tilhørt den berømte slægt Angel,
og kan dateres tilbage til 1681 

Vestergade 6 er opført i første
halvdel af 1600 – tallet. I en periode omkring århundredeskiftet
havde fotograf Schwennesen ejendommen. I 1895 lod han baghuset opføre
som fotografisk atelier. 

Hvem har ikke besøgt Vor Bager
i  Vestergde 8. Thorvald Petersen, der var aktiv i byen, lod i
1912 en ny bygning opføre på grunden, og indrettede den til bageri
og cafe. 

En af de mest kendte huse i 
Tønder, er ”Digegrevens hus”, Vestergade 9. Den er opført i 1777
for kniplingshandler, senere borgmester Carsten Richtsen. Grunden til,
at den hedder digegrevens hus, er at den i 1900 blev ejet af digegreve
Bendix Todsen. 

Også nabohuset, Vestergade
11 var ejet af Carsten Richtsen. I år 1800 lod han det rive ned, og
opførte et nyt. Det blev brugt som selskabshus for  Vestergade
9. Efter Richtsens død i 1821, blev husene solgt hver for sig. I 1857
overtog ritmester og husfoged von Brockdorff Vestergade 11.

Vi andre kender stedet som
Halle
eller Centralhalle. Stedet hed også Larsens Biergarten.
Efter 1. verdenskrig blev det et samlingssted for byens kegle – og
skatspillere.

I 1978 købte kegleklubben
Gut Holtz
stedet. 

Vestergade 12 indeholdt en
tobaksfabrik. En træstature forstillende en tobaksmand kan i dag beskues
på Tønder Museum, den stammer her fra bygningen. 

Vestergade 14 blev opført
i 1793 – 1794 af købmand Hans Jensen Angel. Det fornæmme patricierhus
var i købmandsslægten Angels eje indtil 1884, da det blev overtaget
af købmand Siegfred Carsten Lorenzen. I 1905 blev det overtaget af
Tønder Lanmandsbank. 

Vestergade 15 har tidligere
været skole. Omkring 1790 overtog Tønder By bygningen, som kort efter
blev revet ned. I 1793 blev det opført som skolebygning, hvor forhuset
blev indrettet som lærerbolig. I 1836 blev bygningerne for små, selv
om lærerboligen nu var blevet inddraget til skolen. Der opførtes en
ny tilbygning mod Allegade. 

Mod gården i Vestergade 20
er indmuret to tavler med initialer for Peder Struck og hans hustru
med årstallet 1687. I et nyere sidehus er indmuret otte sandstens –
og basalthoveder, muligvis fra Tønder Slot. 

Vestergade 23 kan føres tilbage
til begyndelsen af 1600 – tallet. I lang tid boede forskellige herredsfogeder
i huset.

Tønders dengang ældste cafe
Café Holtz
lå der også. Efter første verdenskrig kom en ny forpagter
og et nyt navn Café International. I 1922 vender det gamle navn
tilbage. 

Vestergade 25 indeholdt det
kendte, Stadt Kopenhagen. Her var også hotelvirksomhed. Og også 
Webers Lustgarten
var at finde her, og hver sommer underholdt
Harzer Bergkapelle.
En del  supermarkeder har i tidens løb
været i bygningen, Rita, Calle, Bonus og fakta. 

Det ældste Stadt Kopenhagen
befandt sig i en for længst nedrevet bygning i Vestergade 28. Stedet
var kendt som Slesvig – Holstenernes højborg. Senere blev bygningerne
også drevet som hotel efter en stor udvidelse.

Det danske valgkontor fik plads
her i 1919. Så blev navnet ændret til Hotel København. Og langt senere
kom bygningerne til at rumme en isenkrambutik. 

Ja man tror det næppe, men
Vestergade 65, rummede fra 1857 – 1903, Tønder Jernstøberi, i hvert
fald i baghuset. 

Hotel Hafnia, Vestergade 76
var hestehandlernes tilholdssted. I 1939 overtager entreprenør Helms
ejendommen. Tønder Social Demokrat og senere Sønderjyden har været
her. Det var her den navnkundige Robert  Huhle regerede. 

Formand for beværterforeningen,
Detlef Johansen drev en beværtning fra Vestergade 77. Han var også
kendt  på grund af ”sit omfang”. Han vejede 380 pund, men
var dog kun den næststørste i Tønder. Felix Kupé fra Marschbanhofs
Hotel vejede nemlig 410 pund. Man hævdede i byen, at hvis de to mødtes
for at få en snak i Vestergade, ja så brød trafikken sammen.

Under besættelsen overtog
tyskerne næsten hotellet og beværtningen. Fra 1943 – 1945 var det
gestapohovedkvarter. Senere fik det navnet Ommens Hotel. Det blev nedlagt
omkring 1960. 

Ja man kan kalde de tre hovedgader
for Fleet Street. Der var Tønder Amtstidende, Sønderjyden,
Flensborg Avis eller Vestslevigs Tidende, Vestkysten,  Jydske Tidende 
og Der Nordschleswiger. Det var noget at vælge imellem for de 7.000
tøndringer. 

Kære læser, vi håber
at du er med på næste tur.
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder