Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Ture i Tønder 1.

August 3, 2007

Ture i Tønder 1.

Vi skal en tur til Zeppelin
– museet, Ribe Landevej, Carstensgade, Langs Vidåen, Slotsbanken,
Strucks Alle, Leos Alle og Østergade. Vi kigger på Liebestempel, Poul
Schlüters og undertegnedes børnehave, samt undertegnedes fødested.
Læs også om det Tønder, som turisterne ikke kender.
 

Hvad ville jeg vise min kæreste,
mine venner og andre interresserede, når jeg vendte tilbage til Tønder?
Ja, det er faktisk det, jeg beskriver i denne artikel. Indrømmes skal
det dog, at det er et stykke tid siden, jeg har gået disse turer, så
visse erindringsforskydninger, kan forekomme. Det bedste er, at tage
turene til fods. Måske kniber det lidt med at nå Soldaterskoven/Zeppelinmuseet
til fods. 

Tur 1:Leos Alle, Soldaterskoven,
Ribe Landevej, Carstensgade, Langs Vidåen.

Kære læsere, denne tur tager
du bedst på cykel ind til du kommer til Vidåen, så træk cyklen på
ådiget. 

Leos Alle.

Vi starter i Posensgade, og
kigger på Tønder Statsskole, der er bygget i 1920. så går/cykler
vi over baneoverskæringen. Til venstre ser vi Leos Plejehjem, opført
i 1939 – 1940. Nu er vi på Leos Alle, et flot og bevaringsværdigt
kulturmiljø. Dette miljø fortsætter hen til Nygade. 

Egentlig startede det hele
som en markvej, der forbandt byen med Tønder Garnisions første hjemsted
ved Dragonvej/Ryttervej. Men vejen forbandt også byen til landsbyen
Tved og gårdene nord for Tønder (blandt andet Rosinfeld).

En flot  lindealle blav
anlagt. I 1956 blev der anlagt regnvandsledninger, og her blev træerne
desværre nedlagt. Nu vil beboerne have disse træer genetableret. 

Zeppelin
– Museet/Soldaterskoven

Vi  kører nordpå, cirka
4 kilometer fra Tønder til Soldaterskoven. Ja, man tror det næppe,
men her har ligget en luftskibsbase, som det Tyske marineministerium
lod opføre i 1915. Her blev opført tre luftskibshaller, en gasstation,
funktionærbygninger m.m.

Tosca var den største hal.
Den kunne rumme to luftskibe, og var 243 meter lang, 71 meter bred og
42 meter høj. Dengang var den Nordens største byningsværk.

Der findes ikke noget tilsvarende,
hverken i Danmark eller Tyskland, eftersom alle militære anlæg i det
tyske rige blev helt fjernet. Kun fordi basen kom til Danmark efter
grænsedragningen, kan vi se en lille smule af dette gigantiske anlæg.

Selve gasanlægget er bevaret
i sin ydre skal, det samme er tilfældet med funktionærboligerne. Porthuset
ved indkørslen til gasværket er helt intakt. Det samme gælder flyhangaren.

Men for at lokalisere de tre
luftskibshaller, ja så kræver det lidt forhåndsviden.

Gasværket blev benyttet som
gymnastiksal for garnisionen indtil udgangen af 2002. Anlæggene kræver
dog penge til en snarlig istandsættelse.

En flok historisk interesserede
under ledelse af Manfred, min gamle chauffør fra de glade dage hos
Arnolds Bageri driver et lille museum på stedet.

I 1922 blev det meste revet
ned, der blev holdt aktioner over inventaret. En del af dette har man
fundet rundt omkring på egnens gårde.

Læs mere i vores artikler
om Tønders historie
 

Ribe Landevej

De fleste ejendomme er opført
efter 1940. Når vejen skal nævnes her, er det fordi vejen repræsenterer
et velbevaret kulturmiljø.. Det er strækningen fra  Dragonervej
til Carstensgade, der er interessant.

Oprindelig var vejen en markvej,
der førte til Abild. Bebyggelsen startede omkring 1900.

Undtagelsen er  Schweizerhalle
og den bagved liggende Schützenhalle på venstre hånd, når man kommer
ind ude fra byen.

Jeg husker endnu de store parader
når de tyske skyttebrødre kom gennem byen. En af mine onkler var skyttebroder.
Så på den baggrund var vi altid velkommen, når der var fest. Jeg
har da også skudt fra Schützenhalle. Men jeg mindes da også, at der
var Tivoli lige bag Schweizehalle.

Senere har jeg været til masser
af musik her, og en overgang opererede musikklubben  Downtown på
lokaliterterne.. I en af omklædningsrummene indrettede vi et studie,
da vi startede Tønder Båndamatørklub. Det var med spolebåndoptagere,
hvor vi lærte at lave lydeffekter. Her indspillede vi også blindebånd.
Engang optog vi julemusik indspillet af familien Schultze, som stadig
er aktive musikere.  

Men det hele begyndte i 1861
som en landevejskro. Ja det var vel nærmest et forlystelsested, for
der blev indrettet både keglebane, skydebane, ringriderplads og meget
mere. Det hele blev anbragt på en kæmpe jordvold, så tankerne kunne
godt henledes til en kæmpe alpehytte. Det blev et sandt udflugtsmål
om søndagen.

I 1908 brændte hele herligheden,
men børnene kunne bruge den store jordvold som en udmærket kælkebakke. 

Under branden, mens man ventede
på mere vand, spenderede indehaveren en cognac til de svedige brandfolk.
En tilstedeværende poltimand greb ind: Ich verbitte mich jeden Alkoholgenuss
bei der Löscharbeit.
Hvorpå en af brandmændene svarede: Do
ska heler int ha.

Lidt nordligere blev et nyt
Schweizehalle indviet den 7. april 1909.

I 1951 overtager det tyske
mindretal ejendommen, der fungerer som forsamlingshus helt til 1979.
Senere bliver det omsorgscenter og så vidt vides er det nu kulturhus. 

Lidt længere henne ligger
en flot bygning, opført i 1914. I en meget kort overgang fungerede
som lanbrugsskole. Her har også været kasserne og bygningen tilhørte
også en gang Hedeselskabet.. .

De herskabelige villaer på
vejen må have set godt ud med alle elmetræer, som for længst er blevet
fældet. Cirka 20 ejendomme på strækningen har en såkaldt SAVE –
karrakter mellem 2 og 5. Mange af villaerne tilhørte læger fra Tønder
Sygehus, der ligger lige i nærheden.

Carstensgade/ Langs Vidåen

Vi drejer nu til venstre af
Carstensgade. Lige i begyndelsen til venstre ligger sygehuset og helt
ude for enden ligger den nedlagte kasserne.

Sygehusets hovedbygning er
fra 1925 og en markant bygning. Selve kulturmiljøet slutter ved Carstensgade
87. Byens gamle kirkegård fra 1914 er også et besøg værd. Gravstenene
fortæller deres egen historie. 

Her ved indgangen lå også
byens rettersted, efter at det var flyttet fra byens torv. Galgen hang
her antagelig til år 1800 til skræk og advarsel for besøgende. De
flotte villaer på Carstensgade blev påbegynt omkring år 1900. 

Selve vejen er ældgammel.
Man skulle helt  over til vadestedet Solvig cirka 9 kilometer øst
for Tønder, for at kommer over åerne. Samtidig lå der nogle store
moseområder nord for Tønder. (Kongens Mose, Sølstød Mose og Vennemose).

Gaden eller vejen hed fra gammel
til Løgumklostervej. Fra det tyske mindretals side var det et ønske
om, at gaden skulle opkaldes efter en af byens store sønner, provst
Erik Carstens. 

Vi går nu lidt tilbage, og
går ned af Provst Petersens vej. Denne Provst Balthasar Petersen var
provst fra 1746 til 1786. Det var ham, der startede Tønder Seminarium
i 1788, og testamenterede sin formue til uddannelse af lærere. 

Jamen, hvad skal vi på den
lukkede vej. Vi drejer til venstre nede for enden, og kommer ind på
en sti. Pludselig befinder vi os på et ådige, og Vidåen åbenbarer
sig for os. Til venstre er åen på vej ud af byen, mens den til højre
er på vej ind i byen. Vi passerer jernbanebroen, der bærer sporene
fra Tønder – Tinglev banen. 

Det er nok de færreste, der
kender denne vej. Her var i gamle dage også en badeanstalt, men vi
fortsætter langs ådiget ind til byen. Ja, det minder nærmest om et
fransk flodlandskab. Her er ikke mange turister. 

Til venstre for os passerer
vi det nedlagte seminarium, byens idrætsanlaæg og fortsætter vi helt
ud til Søndergade, ja så passerer vi også byens friluftsbad, og svømmehal,
samt de imponerende tre idrætshaller. Bag ved dem igen, ligger byens
campingplads

På venstre side ser vi en
del af det gamle seminarium, som nu er øvelsesskole.

Det er også på venstre side
vi ser de idylliske kolonihaver, der går helt ned til åen. I min barndom
havde vi adgang til sådan en have. Det glemme man aldrig.

Det var også her man på til
Sankt Hans havde kæmpe lysfester på denne meget idyliske strækning
af Vidåen.  

Vi passerer nu Søndergade
og har Vidåen på vores højre side. I mange år var der et springvand
midt i åen. Jeg ved ikke engang, om det stadig er der.

Her fra Kongevejen har vi også
et godt blik ud til marsken.  

Vores første tur stopper ved
Bachmanns Vandmølle.. Den har i de sidste mange år dannet ramme for
mange fantastiske musikoplevelser i forbindelse med Tønder festivalen.

Møllen er nok den ældste
industrivirksomhed i byen. Den bliver nævnt i 1436, den var kornmølle
for Tønderhus. I 1799 fik C.N. Bachmann møllen i forpagtning, og siden
har møllen været drevet af slægten. Den nyere del af møllen brændte
i 1893, men blev genopbygget. Indtil 1955 var den i brug som vandkraftsleverandør. 

Lige bag ved har vi Botshaus,
som vi indgående har beskrevet i andre artikler. Og over åen ligger
den danske roklub. I gamle dage var det mulighed for at ro helt ud til
Rudbøl sø. Om disse muligheder stadig ekstisterer, vides ikke. 

Tur 2: Slotsbanken, Jernbanegade,
Strucks Alle

Vi starter vores tur ved den
gamle godsbanegård. Da der ikke mere var pakker at hente her i lokalerne,
brugte mange af byens popgrupperne, dem som øvested. Kigger vi nu mod
syd, har vi en lille vej, der kaldes Papegøjevejen. Hvorfor den hedder
det, ja det kan du læse i artiklerne om Tønders historie.

Har man tid burde man gå et
stykke ud af denne vej. Det er lidt af en naturoplevelse. 

Kig nu ned på pladsen bag
ved Slostbanken eller Slotsbjerget, som det også blev kaldt. Her kan
du tydelig se en forhøjning. Det var her, det oprindelig slot Tønderhus
lå. En 80 meter slotsbro gik over til fastlandet.

Pladsen bliver brugt til ringridning
og til Tønder Festival. Her har vi tilbragt mange fornøjelige timer.

Tønder Gasværk blev opført
på Slotsbanken i 1864. Og vandtårnet kom til i 1902. I 1910 kom der
også et elektricietesværk. Det var Matthias Lorentzen, der styrede
det hele. Det var også ham, der forhindrede en truende kedeleksplosion
på Viktoriabryggeriet på Strucks Alle.

Området ved Slotsbanken var
omkring 1900 ofte oversvømmet ved vestenstorm, når slusen ved Højer
var lukket.

Slotsbanken er i dag fredet
område. Engang imellem ved udgravning dukker nye minder fra byens fortid
op her. Den bevarede portbyning til Tønder Slot, den bygning, der danner
indgangsparti til Tønder Muesum er også fredet. Bygningen er fra 1500
– tallet.

Tønderhus var oprindelig anlagt
mellem 1260 og 1270. Fra 1588 kendes Tønder Slot med voldgrav, vindebro,
forsvarsanlæg og tårne.

Men længe før den tid, er
der også historikere der peger på, at der har været en vikingeborg
på stedet. 

Vi går lidt længere ned af
Jernbanegade, og kommer til Banegården. I 1880`erne anlagde man banestrækningen
fra Tønder til Ribe. Få år senere kom den smalsporede bane til Højer
Sluse over Møgeltønder. Mens man brutalt rev Tønder Øst ned, har
man renoveret Tønder Banegård, Tønder H eller Marschbanhof..

Tønder Øst blev opført i
1867. Herfra udgik forbindelsen til Tinglev. 

Det var også på Marchbanhof
de rige tyskere kom, når de skulle på kurophold på Sild. Inden togforbindelsen
til Højer, gik det med hestevogn fra Tønder. Det var storhedstid for
hotellerne i byen, på grund af de tyske kurgæster, der via Højer
Sluse tog til Sild.

Min far har indgående beskrevet,
hvordan kupeerne så ud. Hvad han har lavet i de togvogne, vil jeg helst
ikke vide

Egentlig lå banegården lidt
nordligere, omkring Jernbanegade 8. Det var den privatanlagte Marskbane
fra Heide over Tønder, til grænsebyen Hviding. Bygningerne blev under
anden verdenskrig ramt af bomber. 

To gange under krigen, blev
de samme bygninger ramt af engelske fly. Cirka 15 tøndringer mistede
livet.

På Jernbanegade 30 ligger
byens brandstation. Den blev indviet i 1955. Det frivillige brandværn
i Tønder fortjener deres egen historie.  

En markant byning er den tidligere
Rigsdagsbygning. Den blev i 1927 overtaget af af Toldmyndighederne.
Men i 1976 var dette slut.  

For enden af Jernbanegade ligger
byens imponerende posthus, opført i 1899. Det gamle posthus lå i Richsensgade. 

Bag ved posthuset lå Schützenhof.
Den var opført på byens vestligste blegeplads. I 1873 fik stedet navneforandring,
det hed egentlig Die Westerbleiche.
Her afviklede skyttekorpset alle deres arrangementer, indtil de nye
skydebaner stod færdige ved Scweizehalle i 1922.

Men det var her på Skyttegården,
at der var Tivoli, Cirkus og Ringridning. Vi har her på hjemmesiden
haft henvendelse fra oldebarnet til en af de markante gæstgivere på
stedet Hans Harboe Stehr. I 1950 købte Post – og Telegrafvæsnet
stedet og nedlagde det. 

Nu havde vi næsten glemt
Hagges Hotel.
Det ligger lige på hjørnet af Vestergade og Jernbanegade,
men indgangen var vel fra Kongevej. Det var den vi brugte, dengang vi
skulle have slukket tørsten. I 1888 lod den initiativrige Andresen
stedet opføre. Det var også ham, der organiserede transporten mellem
Tønder og Højer for kurgæsterne. Men det ophørte brat i 1892, da
togforbindelsen til Højer blev etableret. I 1907 købte Hans Hagge
stedet. I 1988 overtog Tønder Festivalens Venner stedet, og omdøbte
det til Postgården. Men i folkemunde hed det ikke andet en Hagges,
så i dag hedder det Hagges Musik Pub.  

Vi drejer nu til venstre og
befinder os nu i Vestbyen. En af de første og største bygninger lå
mellem Skolegade og Plantagevej på den anden side, nemlig Victoriabryggeriet.
Det blev grundlagt i 1888, og havde vel gode vilkår. Tønder havde
fået et ry som de tørstiges by. I Tøndar Amt var der næsten 900
hoteller og gæstgiverier. Men man fik ikke rigtig gang i den. Ikke
engang til det andet konkurrerende bryggeri, Actien Brauerei
i Østergade. I 1902 gik selskbaet konkurs, men Creditbank videreførte
det med henblik på salg. Et forsøg med konserves og dyrkning af champignon
blev et stort flop. I 1927 blev bryggeriet overtaget af et kreditinstitution
for en krone.

Senere blev det overtaget til
korn og foderstoffer. Når vi unger skulle skyde genvej til Markgade,
jamen så gik det lige forbi disse bygninger. 

Jeg boede på hjørnet af Strucks
Alle og Skolegade i fem år. Ved næste hjørne boede Poul Schlüter
også i mange år. Vi gik i samme børnehave (Vestre Børnehave) i Viddingherredsgade
– men dog ikke på samme tid. Børnehaven kan ses fra Banegården. 

Når vi nu er herude så skal
vi ikke glemme Hans Peters Kro,
Strucksalle 4,. Her har jeg langt senere fået stillet min tørst 

Købmand Lassen lå lidt længere
henne, på de anden side. Her hang der altid jagtbytter ude på en krog
i gamle dage, kaniner, fasaner m.m. Det var altid dejligt at komme herhen
som barn. Her er det nu blomsterbutik, som Hans Christian Lassen fører
videre. 

Ja så havde jeg vistnok en
kærreste, der hed Ingelise.

Men overfor os boede bager
Wraamann. For et stykke tid siden ringede bager Wraamnns søn til undertegnede.
Hans far havde læst afsnittet, hvor min far cykler direkte ind i bageriet
med brækket ben. Det er altid hyggelig med sådanne tilkendegivelser.
Episoden må være cirka 48 år gammel. 

Der var en slagter og et mælkeriudsalg.
Og hende i mælkeriudsalget kan jeg godt huske. Mange år senere, da
vi kørte på ikke helt lovlige knallerter, og lige skulle hvile os
foran, fik vi en kæmpe skiddeballe af hende, fordi vi larmede. 

Bebyggelsen i Strucks Alle
minder mere om preusissisk byggestil. Ejendommene var bygget til flere
familier, og ikke vilaer som på Ribe Landevej, Leos Alle og Carstensgade.
Det hele var beregnet som lejeboliger og ikke ejeboliger. Bebyggelsen
på Viddihngherredsgade og Markvej er fra omkring 1890. 

Den Preussiske byggelov fra
1867 overlod ikke så meget til fantasien. Alle tegninger og beregninger
skulle godkendes af myndighederne. Kun de færreste lokale bygmestre
kunne påtage sig disse opgaver. Man købte færdige byggeløsninger
i Tyskland. 

I folkemunde hed bydelen
Das Heidentum,
fordi man ikke opfattede kvarteret som hørende til
byen. Vestre Børnehave var også byens første børnehave, hvor der
ikke nødvendigvis gik forældreløse børn. 

Strucks Alle blev opkaldt efter
Peter Struck, der havde testamenteret indtægterne fra sine store jordlods
i Ny Frederikskog til fattige børn. Men Tønder borgerne kaldte i mange
år gaden for Møltynne Skase.
Heller ikke Viingherredsgade faldt i borgernes smag. Den kaldte man
for Avntaut Skase.  

Tur 3: Østergade

Vi starter nu turen inde i
Tønder, ved en byport, der er gengivet utallige gange. Også på mit
qsl – kort, jeg fik fremstillet hos bogtrykker Rhode. Hvad er et qsl
– kort? Jamen, det er noget som radioamatører ved noget om. Det er
en kvittering for en samtale.

Byporten her ved Østerport
var den sidste port, der blev revet ned i 1872. 

Tænk, at vi nu går ind i
en by, hvor der er mindst 66 fredede huse. Og det som vi heller ikke
skal glemme, er alle de grønne områder, der forstærker indtrykket
af denne by. Der er tale om en udbrudt række af anlæg, fra Nørre
Alle på bymidtens nordside over Anlægget ved Seminariet øst for centrum,
langs Vidåen til Mølleparken, syd for bymidten. Vi har allerede været
på en del af de grønne områder. Her ved Østergade laver vi lige
en lille afstikker til højre ind i noget grønt. Her kommer vi til
Liebestempel.
Michael Falck synger om stedet, i sangen Kærlighedens
Lysthus.
Der findes nok ikke en rigting tøndring, som ikke kender
stedet.

Jeg selv, husker den sidst
fra en tropenat under Tønder Festival. Men herfra har der udspillet
sig mange musikarrangementer.

Det var borgmester Carsten
Richtsen, der forærede dette anlæg i år 1800 til borgerne, og egentlig
var der to pavillioner. 

Vi vender nu om og går tilbage
til udgangspunketet. Til højre ser vi retsbygningen med fængsel og
til ventsre Kongevejen. Her på Kongevejen er det slut med bevarelse
af de kulturhistoriske klenodier. Det var her i nærheden at man rev
Tønder Øst ned. Men lige her var byens ”voldgrave” Laurentiusstrømmen
meget bred. Også Galgestrømmen
og Vidåen dannede beskyttelse mod fjenden. Ja byen havde sågar
en trævold på et tidspunkt.  

Østergade 73 rummer et ældre
hospital. Det var fysikus F:F: Ulrich, der ville forbedre byens sygepleje. 

På venstre hånd ser vi det
gamle vajsenhus og hospital. En smuk toetagers rødstensbygning med
murranke og en lille tagrytter med urværk. Bygningen er opført i begyndelsen
af 1730erne af en rig kniplingshandler og anvendtes gennem 200 år,
blandt andet som hjem for forældreløse børn. Men bygningerne rummede
også meget andet. Vi henviser til andre artikler her på siden 

Vi passerer seminariet, der
har en meget broget historie. Her har både været dansk og tysk seminarium.
Her har været latinskole, og stedet har huset tropper fra adskillige
lande. Se artiklen om Tønder Statsseminariets historie. 

Østergade 56 er en tidligere
købmandsgård og kro med indskriften Soli deo gloria (Gud alene
æren).
Huset er egentlig opført i 1729. Første gang den optræder
som kro er i 1750. Indimellem er det også hue – og strømpefabrik
samt præste og lærebolig. I 1948 var det sidste gang, der var kro
i bygningen.. Den var også Skolecentral på et tidspunkt. 

I naboejendommen i nummer 58
var der også beværtning, Hamburger Herberge. Bygningen er tilbage
fra begyndelsen af 1700 – tallet. Men der har ikke været kro i bygningen
i 150 år. 

Mindsandten var det også kro
i nr. 62. det er opført efter den store brand i 1725. Men først omkring
1840 hører man om, at der skulle være beværtning i huset.. I de gamle
papirer kan man også se, at der til ejendommen var en stald. I 1930erne
blev kroen nedlagt. 

Lige på hjørnet ned til Vidågade
lå Vidåkroen, som senere blev til Carl Skomar. Da der i min
barndom var købmandsbutik her, ja da var jeg bydreng. Men der har faktisk
været tobaksfabrik her indtil år 1840. I 1867 blev der indrettet en
brødfabrik i huset. Men huset stammer oprindelig fra cirka 1700. 

Ved siden af, i nr. 59 finder
vi et gammelt pakhus, sikkert for nabohuset i nr. 61. Huset er oprindelig
opført i 1730. Antagelig også efter den store brand. 

I nr. 49 var Søstjernen
i 20 erne kendt for sin gode gastronomi. Som genbo til Aktie
– bryggeriet
var der altid mulighed for frisk fadøl. 

Østergade 46  indeholdt
fra 1861 en privat realskole med tre klasser. Huset kan føres tilbage
til 1744. 

I 1771 opførtes Østergade
40 som en fabriksbygning. Det var en kniplingstrådsfabrik, og endnu
i 1814 blev den benævnt som trådfabrik. 

Den nuværende bygning på
Østergade 39 er opført i 1854. I 1870erne blev det indrettet som svendehjem
Herberge zur Heimat
. I 1921 blev huset omdannet til hjem for ældre
kvinder. 

Vi skal selvfølgelig også
lige havde det hus med, hvor jeg er født. Det er godt nok ikke fredet,
men stammer tilbage fra midten af 1600 – tallet. Det er i nummer 31. 

Østergade 25 er restaureret
af Nationalmuseet. Her er et forhus, der fylder næsten hele grunden,
og et smallere baghus, hvor der er plads til et gårdrum. Her blev der
i 1830 indrettet et bogtrykkeri, hvor man blandt andet fremstillede,
Wöchentliches Tondernsches Intelligenzblatt.
 

Vi passerer Østergade 19,
det såkaldte skomagerhus. Det nuværende langhus er opført
mellem 1774 og 1784. 

Stadt – Theater lå i Østergade
nr. 16. Her blev der opført teater på plattysk. I 1895 bliver en ny
teatersal taget i brug. I 1920 købte Brdr. Roost hele bygningen, og
indrettede det til Auto – og Maskinforretning. 

Østergade 15 er opført i
1784, som forplejningshus for de fattige på foranledning af byens fysikus
dr. Joh. Gottfr. Krischauff. Det afløste et andet hus på grunden.
I 1826 overgik forplejningsanstalten til fattigkassen, og indrettedes
til arbejdsanstalt. I 1835 blev huset indrettet som privatbolig, idet
borgmester Poul Sibberts købte ejendommen. 

Østergade 13 er nok en af
de smukkeste bygninger. På facaden står det, at den er opført i 1668.
Det har været indrettet som farveri, og er en af de talrige huse, der
er fredet på Østergade. 

Vi kunne have valgt mange huse
her fra Østergade, men vi slutter med Apoteket.

I dag rummer det firmaet
Det gamle Apotek.
Hvis du vil i julehumør, skal du bare kigge derind.
Østergade 1 er opført omkring 1671 – 73 for borgmester Johann Preuss.
Han gik desværre konkurs, så det fornemme hus blev solgt til Peter
Langheim, der indrettede det til apotek og vinstue.

Foran er der to løver. Min
far påstod både over for os børn, samt tyske turister, at hver gang,
der kom en jomfru forbi, så ville de brøle. Han har aldrig hørt dem
brøle, og det har vi børn heller ikke.

De to løver er sandsynligvis
en senere tilføjelse, og det er Rokokogadedøren også. Den stammer
fra 1760 – 1770. 

Kære læsere, det var vores
første tur gennem Tønder. Du er velkommen til at følge med i næste
afsnit.
 
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder