Visby Kirke og et par præster

En kirke fra 1200-1300. Pater Rantzau troede, at han havde ejerskab over kirkerne. Vidste du at spiret på Visby Kirke var højere end Rundetårn? En del af inventaret er fra 1593. Det var svært at få spiret ned. Det blev lovet hævn, hvis kisterne blev flyttet- Taget rustede. Et flot kalkmaleri gik til. Pastor Schou rejste til Før for at blive opsagt. Pastor Posselt ville hellere være bonde. Livet i præstegården var ikke altid lutter idyl. Herremand og præst brød sig ikke om hinanden. Herremand begravet uden gravsten. Degnen måtte gå rettens vej. Præstekonen skrev prædikerne. Hun firede til faderens avlskarl, der var betydelig yngre. Den poetisk pastor Borg. Pastoren underviste i våbenbrug. Krigsfærden mod Tønder stoppede i Stokkebro. Man kunne huske kriger – sangen 50 år efter. Pastoren fra Møgeltønder, Sonne var indirekte skyld i Brugsforening i Visby. Pastor og frue begravet i Visby – parken.  

 

En kirke fra 1200-1300

Dette er ikke en slavisk gennemgang af Visby Kirkes historie og alle dens præster. Vi dukker ned i kirkens historie. I tidligere artikler har vi allerede været her.

Vi ved egentlig ikke, hvor gammel kirken er. Sandsynligvis er den fra 12 – 1300 – tallet.

Den nævnes første gang i 1514. Den var viet til Sank Laurentius. Kongen havde vel som ejer af Trøjborg kaldsretten over kirken. Man skal måske lige nævne, at Visby var lige som Møgeltønder en af de kongerigske enklaver. Og det ophørte først i 1864.

 

Peter Rantzau troede at han havde ejerskab over kirkerne

I 1579 erhvervede Peter Rantzau Trøjborg. Dermed fik han kaldsretten over Visby, Døstrup, Mjolden og Randerup Kirker. Men han mente sikkert, at han var ejere af kirkerne. For omkring 1590 byggede han hele Visby Kirke om. Han brugte penge fra de andre kirker til at forsyne Visby Kirke med helt nyt inventar.

Han slap da heller ikke godt fra dette. Biskoppen i Ribe klagede til kongen. Denne befalede at Rantzau straks skulle afstå de kirkegårde, jorde, enge og andet som tilhørte kirken.

Men Peter Rantzau gav sig nu ikke frivillig. Der skulle en dom til. Her blev det fastslået at Trøjborg ikke havde ejendomsret til kirkens herligheder. Han havde bare tilbagebetale Lø Herreds kirker 3.300 daler. Endnu i 1767 havde ejerne af Trøjborg endnu kaldsretten over Lø Herreds Kirker.

Også på Trøjborg var der et kapel.

 

Et kæmpe spir på 43 meter

På Visby Kirke var der et kæmpe spir. Men det var det også en forklaring på. Det tjente nemlig som sømærke. Tårnet var på hele 43 meter. Og det er 7 meter højere end Rundetårn.

På kirkegården var der også en gabestok. Det er en slags halsjern med kæde. Måske er det den, der ses på Tønder Kirkemuseum i dag.

 

En del af inventaret er fra 1593

Endnu kan man i kirken se en del af Peter Rantzaus ombygning. Det er for eksempel døbefonten og et krucifiks (1400-tallet) samt prædikestolen. Ja den ene af de klokker er også fra den tid.

Altertavlen er også fra 1593 og det er et kalkmaleri på kirkens syd-væg som også er fra den tid.

 

Det var svært at få halet spiret ned

Det nuværende tårn på Visby Kirke stammer fra 1857. Bortset fra spiret er det en nøje kopi af Rantzaus spir, der blev nedtaget i 1853.

Det hældende spir skulle trækkes ned ved hjælp af tove. En masse mennesker var mødt op for at hale. Men spiret lod sig ikke rokke. Selv da man havde fået bjælkerne savet over, kunne man ikke få det ned. Det kom først, da bjælkerne var savet over.

 

Der blev lovet hævn, hvis kisterne blev fjernet

Tårnrummet var blevet indrettet i 1716 af Nicolas Clasen (Clausen). Han lod bl.a. indrette en gravkælder til ham selv og sin familie. Han var godsforvalter på Trøjborg og havde lovet hævn over dem, der fjernede kisterne. Men det skete så i 1857. Kisterne kom ud på kirkegården.

Den sidste, der blev begravet her, var provst Johannes Clausen præst i Visby 1754 – 1778. Han var svoger og fætter til H.A. Brorson

Kisterne fra begravelserne blev fjernet og anbragt på kirkegården. Kælderen blev tilkastet, da tårnrummet i 1857 blev indrettet til våbenhus.

 

Taget rustede

Omkring 1610 var kirketaget egespån. Men Rantzau mente, at nu skulle der fortinnet jernblik på. Det så jo i begyndelsen meget flot ud. Men efterhånden rustede taget. Så ideen var måske ikke så smart alligevel. Selv biskoppen frydede sig over dette.

I 2003 gennemgik kirken en 7 – måners renovering. I 2013 kom der elektrisk ringning.

Spiret har i 2014 fået nyt bly på.

 

Et flot kalkmaleri gik til

Gennem tiden har kirken været gennem talrige renoveringer og ændringer. Og ikke alt var lige heldigt. Nogle gode kalkmalerier fra det 17. århundrede af de 12 apostle i legemsstørrelse var blevet overkalket.

Ingen i sognet anede deres eksistens, før de i 1921 blev afdækket. Men det viste sig, at de ikke kunne bevares på grund af overkalkningen.

 

Provst Schou rejste til Før – for at blive opsagt

En af præsterne Chr. Mandix Schou var udpræget rationalist. Han troede ikke på, hvad han prædikede. I sommeren 1843 rejste han til Før, hvor Christian den Ottende opholdt sig. Han bad kongen give ham sin afsked som præst. Han håbede samtidig at kongen kunne give ham et andet job. Han endte som branddirektør på Sjælland.

 

Pastor Posselt ville hellere være bonde

Pastor Posselts arvede en gård. Så tog han sin afsked og blev i stedet gårdejer. Pastor Eyermann fik sin afsked i 1867, fordi han som så mange andre danske præster nægtede at aflægge troskabseden over for den prøjsiske konge. Og så var det lige den holstenske præst Seeger, der var præst i Visby i 41 år.

 

Livet i præstegården var ikke lutter idyl

Livet i Præstegården i Visby var heller ikke altid lutter idyl. ”Digterinden Anna og hendes mand Jørgen Jessen boede der som præstefolk (1822-1834). Hun blev kendt over hele landsdelen som digterinden eller Anna. Hun fik en masse digte optaget i ”Dannevirke”.

Anna Christiane Lautrup var født i Aabenraa i 1794. To år efter flyttede familien til brede, hvor faderen var præst i 49 år. Der var flere præster og præstekoner i familien.

 

Herremand og præst brød sig ikke om hinanden

Den mand, hun blev gift med var Jørgen Jessen. De flyttede til Dagebøl. Men det liv der var ikke nået for det unge præstepar. I 1822 flyttede de til Visby. Det var sikkert den forrige præst, Lautrup, som havde fået ham til Visby.

Men herremanden på Trøjborg, Holst skulle senere have sagt, at hvis han havde mødt ham inden, havde han aldrig fået jobbet. Herremanden og præsten blev aldrig gode venner. Holst kom ikke i kirken og præsten kom ikke til Trøjborg.

 

Herremand begravet uden gravsten

Således meddelte kancelliråd Holst skriftligt at der ikke skulle holdes nogen tale ved hans grav. For at kaste jord på kisten skulle præsten have en Specie (4 kr.), mens degnen Christian Hansen med hvem herremanden var meget gode venner skulle have 10 Specier for at synge i hjemmet.

Herremandens ønske blev opfyldt den 4. marts 1829. Han blev begravet i det syd vestligste hjørne af kirkegården, hvortil han var blevet ført af 4 med sort betrukne heste, der blev ført ved munden af fire ansete bønder fra godset. Gravet er for længst blevet udslettet. Her har hvis aldrig været nogen gravsten.

 

Degnen måtte gå rettens vej

Også med degnen og flere af sognets folk havde præsten strid med. Fra præstegården skulle der fra gammel tid ydes 40 pund smør og tre skræppe rug til degnen. Men lærer Hansen måtte have rettens hjælp til at dette blev virkelighed.

Pastor Jessen blev beskyldt for at være et stakkels sjælesygt, tungsindigt og oprevet menneske dom ikke må have været let at være gift med.

 

Præstekonen skrev prædikenerne

Hans kone, Anna var en modsætning til hendes mand. Hun forsøgte sig at indrette sig efter forholdene. I 1832 fik pastor Jessen embedet i sit fødesogn Vedsted. Men her gik det ikke bedre for pastor Jessen. Hans tungsind udviklede sig til raserianfald. Man sagde, at det var Anna, der skrev hans prædikener.

 

Hun friede til faderens avlskarl

I 1842 døde pastor Jessen og Anna rejste hjem til sin far i Bred. Tre år senere giftede hun sig med faderen – den gamle præst’ s avlskarl Lorens Ludvigsen. Han var 29 år – hun var 51 år.

Og det gik sådan til, at de en dag var ude at køre, og så gik snakken på den østligste af to store gårde. ”Den gård skulle du købe”, sagde hun til karlen. ”Ja bare jeg havde pengene”, svarede han. ”Pengene dem har jeg, og i år er der skudår, da må kvinderne fri, hvad mener du Anders, om vi slog vores pjalter sammen?

Lorens døde i 1864. Anna solgte gården og flyttede til Tinglev. Her levede hun en snes år som enke og døde i 1884 – 90 år gammel.

 

Den poetiske pastor Berg

Hans Broge Berg er også en præst, der fortjener et par ord. Han havde en poetisk åre og udgav en digtsamling med titlen ”Salmenyn og Søndagsrim”. Han tog også del i den nationale bevægelse og skrev patriotiske sange.

 

Pastoren underviste i våbenbrug

Han samlede også våbenduelige folk i Visby og gennemførte forskellige våbenøvelser og våbenbrug. Han lærte folk at eksercere og marchere. Da han efter egen overbevisning mente at de brave Visby – borgere var tilstrækkelig indøvede sammenkaldte han den ligesindede kancelliråd herredsfoged Brasen og alle våbendygtige folk til et krigstog til den ”tyske” by Tønder.

 

Krigerfærden mod Tønder

Her skulle man straffes for deres landsforræderiske opførsel. Den lige så dansksindede degn og lærer Enevold Thomsen lovede at tage vare på Visby og kvæget på marken mens mændene var fraværende. Krigerne tog afsted, men de to førere, pastor Berg og herredsfoged Brasen blev forsigtig hjemme.

Men da den førerløse skare havde nået Stokkebro, tabte den modet. Grev Schack nåede frem og mente, at det de havde gang i ikke var særlig smart. Krigerhæren gjorde kort omkring og kom fuldstændig ”forslået” hjem uden at have mærket noget til fjenden.

 

Man kunne huske kriger-sangen, 50 år efter

Det er den gamle Slesvig – Holstener, pastor Seeger, der lettere ironisk fortæller om denne berømmelige krigsfærd. Han havde fået den fortalt af ældre mennesker og skrev om det et halvt hundrede år efter at det fandt sted.

Under marchøvelserne i Visby brugte de unge en sang, som pastor Berg havde digtet. Jo de ældre kunne huske alle fem vers efter 50 års forløb. Det viser vel, hvor dybt folk på egnen var grebet af ”Ånden fra 1848”. Vi nøjes med her at gengive en af de kraftigste vers:

• Frederik, vi vor Arm dig vier,

Folkekonning gæv,

Ud af Hulen frisk du svier

Hver durklautig Ræv.

Æns ej hans Hyl og Tuden

Træk ham Bælgen over Snuden,

Mellem Benene da Ka’len

Snart skal stikke Halen

Pastor Seeger kom til sognet i 1867. Og han blev i Visby i 41 år, som vi allerede har skrevet.

 

Pastoren fra Møgeltønder – indirekte skyld i Brugsforening i Visby

Vi skal måske også lige nævne Pastor Sonne, selv om han var præst i Møgeltønder. Han blev fordrevet fra Møgeltønder, da prøjserne kom. Han fik arbejde i Thisted, hvor han oprettede den første brugsforening i kongeriget.

Og indirekte var han skyld i, at den første brugsforening i Nordslesvig kom til Visby – men se den historie får du i en anden artikel.

 

Pastor og pastorinde – begravet i parken

Vi har tidligere skrevet om pastor Niels Møller og hans kone, der blev begravet i Visby Park.

• Og så har vi snart flere artikler fra Visby og Trøjborg klar til dig.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• danmarkskirker/natmus.dk
• bredepastorat.dk
• Jysk Historie og Topografi 4. rækker
• Sønderjysk Månedsskrift
• Ribe Stifts Årbog
• Hejselberg Paulsen: Den Nordslesvigske Kirke
• Sønderjysk Årbog
• Feddersen Jensen: Visby Sognekrønike
• Dahl, Linvald: Sønderjylland
• Svendsen, Lausten-Thomsen: Haabets Mænd
• Festskrift til H.P. Hanssen
• Thade Petersen: De sønderjyske Frimenigheders Historie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.995 artikler
• Under Tønder finder du 321 artikler

 

• En kvindehøjskole i Visby
• Visby – nord for Tønder
• Trøjborg Slot – nord for Tønder
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Trøjborg – den fjerde historie