Vi føler os til grin af Facebook

Badende børn må ikke vises. Holocaust tegning må heller ikke vises. Andre må gerne vise det, som vi ikke må vise. Andre eksempler på repressalier. Skal vi straffes for markante holdninger? Vi må gerne selv blive udsat for hadefuld retorik. Vores arbejdsbetingelser er blevet forværret. Facebook blokerer for ytringer, fotoer og tegninger. Facebook er og forbliver et monopol. Skal Tech-giganter have mere kontrol? Er det ikke regler for udenlandske virksomheder? En ny ”overdommer” har ikke bragt forandringer. Facebook forholder sig ret til at trække grænsen. Er Faktatjekker robotter? Facebook har stor magt over for den offentlige debat. De trækker grænsen før loven. Balancen mellem den digitale ytringsfrihed. En vigtig rapports konklusion. Dengang.dk kan miste 45 pct af dens læsere, når/hvis Facebook droppes.

 

Badende børn må ikke vises

Så skete det atter engang. Vi fik repressalier af Facebook. Igen engang blev vi nærmest stemplet som seksuelle afvigere. For 14 dage siden bragte vi et billede af badende børn i Ladegårdsåen. Det er imod Facebooks politik. Billedet blev bragt i forbindelse med en af vores 8 -10 temartikler om Ladegårdsåens historie, som nu igen er blevet aktuel.

Vi har i vores arkiv en masse fotos med badende børn i Vidåen, i Søerne i København, i Fælledparken og i Nørrebroparken. Det må man ikke bringe. Man antyder gennem linjerne at vi har pædofile tendenser.

Vi har tidligere bragt fotos af badende børn uden konsekvenser. Hvorfor så nu?

 

Holocaust-tegning må heller ikke vises

Og denne gang var det en Holocaust – tegning, der viste tre – fire SS-soldater med skydevåben og tre stakkels ofre fra en KZ – lejr, der skulle skydes. De var godt nok nøgne men viste ryggen til. Denne tegning må vi heller ikke bringe for Facebook.

 

Andre må gerne vise det, som vi ikke må vise

Når vi nu skriver ”vi”, så er det fordi Museum Auschwitz gerne må bringe tegningen.

Det minder os om en episode for et par år siden, hvor vi delte et opslag fra Flensborg Avis, der viste noget om nazister og Flensborg i 1945. Her oplevede vi også repressalier fra Facebook. Vi kontaktede Flensborg Avis, der meddelte, at de ikke havde modtaget repressalier.

 

Andre eksempler på repressalier

Fornemmelse er, at der er koblet robotter på. Man har så fra Facebook indført et system med at man kan klage. Det har vi gjort utallige gange uden nogen som helst virkning.

Som det vil være læserne bekendt er vi tidligere blevet udelukket fordi vi nævnte et bestemt folkeslag, der begynder med n……Det var i forbindelse med en artikel om Vesterbro i 1914. I søndagsskolen hang en sprællemand formet som en n….

Ja vi fik også advarsel en gang, da vi beskrev den berømte Blushøj – lejr, hvor der var en masse S…… Vi skulle i stedet have skrevet Romaer.

 

Skal vi straffes for markante holdninger?

Vi kunne have nævnt mange flere eksempler. Vi forsøger at servere interessante historiske artikler for offentligheden. Vi har indtryk af, at de allerfleste føler sig godt, underholdt af disse. Vi respekterer selvfølgelig, at man kan tolke historien forskellig. Man kan sige, at i nogle af vores 16 forskellige kategorier følger vi nok ikke flertallet af den generelle opfattelse. Men skal vi straffes for dette?

 

Vi må gerne selv udsættes for ”hadefuld retorik”

Vi har gang på gang oplevet ”hadefuld retorik” fra læsere. Det har Facebook accepteret. Men vi har gennem årene oplevet gentagende henvendelser fra Facebook, at vi har brugt ”hadefuld retorik”. Vi har så det system på dengang.dk, at vi en gang om måneden svarer på den kritik som vi modtager.

 

Vores arbejdsbetingelser bliver forværret

Spørgsmålet er om dengang.dk kan blive ved med at arbejde på Facebook på denne måde. Vi bruger trods alt en del tid hver dag i at lægge 10 – 15 artikler ud hver dag. Vi deler gerne andre grupper. Og så er der grupper, vi ikke har haft de bedste erfaringer med. Hver grupper har selvfølgelig deres individuelle regler. Og de harmonerer måske ikke altid med vores. Og så får vi problemer.

Vi har jo også vores hjemmeside, hvor størsteparten af vores læsere går direkte ind. Men vi kan jo se, at flere og flere kommer ind på den via Facebook. Men arbejdsbetingelserne bliver svære og svære med Facebooks interne regler.

 

Facebook blokerer for bestemte ytringer, fotoer og tegninger

Måske er Facebook ikke så velegnet til historieformidling. Facebooks robotter er ikke konstrueret til dette. Det handler om krænkelses-fortolkning.

Facebook blokerer for bestemte ytringer, fotoer og tegninger. Den klassiske liberale tilgang har hidtil været, at det må folk bare finde sig i. Facebook er en privat virksomhed, og de bestemmer selv, hvad de vil tillade på deres platforme. Og vi skal være glade for, at vi uden videre ”gratis” kan gøre reklame, for noget vi selv skaber.

 

Facebook er et monopol

Man mener så at dette monopol ikke udgør nogen trussel eller problem. Og hvis de gør det, så må det bare være sådan. For Facebook er et monopol. Politikerne siger gang på gang at de skal overholde dansk lovgivning – det har de sagt i mange år. Instagram ejes også 90 pct. af Facebook, så der kan vi ikke rigtig smutte over med vores historier.

Man taler så meget om borgerlige rettigheder. Det er gift for samfundet at sidde sådan en udvikling overhørig. Og mon ikke, at Facebook overtræder forskellige lovgivninger. Skal udenlandske interesser bare for frit spil i Danmark. Skal Facebook afgøre danske demokratiske valg? Uwe, overdriver du nu ikke?

 

Skal Tech-giganter have mere kontrol?

Skal Tech-giganterne fortsætte deres march mod mere kontrol, styring af samfundet og borgernes tilværelse. Magthaverne skal heller ikke bruge Facebook til at bruge Facebook som et politisk værktøj til at holde en opposition nede. Hvad kan man så gøre?

 

Er der ikke regler for udenlandske virksomheder?

Jeg troede ellers at Danmark havde opsat en række regler for udenlandske virksomheder, der drev virksomhed her. Men vi ser stadigvæk, hvordan Facebook agerer politisk dommer over bestemte holdninger eller en situation, hvor magthaverne danner en alliance med Facebook om at holde bestemte holdninger nede.

 

En ny overdommer har ikke bragt forandringer

For nogle år siden gik Helle Thorning Schmidt ind i toppen af Facebooks nye ”ankenævn” Hun sagde ved indtrædelsen:

• Ansvaret for at finde balancen mellem ytringsfrihed og menneskerettigheder skal dybest set ligge hos et privat firma.

Samtidig siger hun, at man ikke kan se på alle klager. Hver gang, vi har følt os uberettiget anklaget af Facebook har vi klaget. Det har man aldrig taget til efterretning.

 

Facebook forholder sig ret til at trække grænsen

Facebook har erkendt, at de sidder som overdommer på rigtige og forkerte meninger. De forholder sig ret til at trække grænsen et sted. Hvis man ikke holder sig inde for skiven, så fjerner man indlæg. Og man erkender, at det er et brud på ytringsfriheden.

Facebook censurerer ikke politiske holdninger, men de griber ind, hvor de vurderer at det er ”skadeligt”. Folk må gerne have holdninger, med de skal tænke over, hvad de gør.

 

Er Faktatjekkere robotter?

Facebook har også ansat faktatjekkere, der registrerer, advarer eller direkte blokerer, hvad de vurdere er usandt eller manipulerende fakta. Og åbenbart vurderer de også, hvem der må bringe et foto eller tegning eller hvem der ikke må.

Ja man påstår at have 70 uafhængige faktatjekkere fordelt ud over verden. De arbejder på 50 – 60 sprog. Men man har indtryk af, at disse er algoritmer eller robotter.

 

Facebook har stor magt over den offentlige debat

Facebook har stor magt over den offentlige debat ved at afgøre, hvilke folkevalgte politikere, der kan komme til orde. Facebook kan egenhændigt tilsidesætte ytringsfriheden for hvem som helst af mediets milliarder af bruger efter eget skøn. Det har de så gjort over for dengang.dk adskillige gange. Hvorfor ved vi ikke. Vi er ikke en partipolitisk platform Indrømmet vi har til tider nogle markante meninger om historien.

 

De trækker grænsen før loven

Loven siger også, at der er en grænse for ytringsfriheden, men Facebook trækker grænsen før loven på en række områder. De siger også det gælder mobning på nettet eller diskrimination. Det er en masse steder hvor Facebook trækker grænsen.

Men Facebook tillader at enkelte ligefrem advarer mod vores artikler.

 

Balancen om den digitale ytringsfrihed

Hvad er balancen mellem digital ytringsfrihed og samfundets ønsker om rammerne for den offentlige samtale. Tænketanken Justitia har udarbejdet en interessant rapport. Datamaterialet for rapporten er omfattende. Der er hentet 724.244 kommentarer fra fem danske nyhedsmediers facebooksider – Danmarks radio Nyhederne, Den Korte Avis, Ekstra Bladet, Politiken og TV2 Nyhederne. Der blev undersøgt, hvor mange af disse kommentarer, der blev slettet

 

Rapportens konklusion

Rapporten konkluderer at

• 1,1 pct. af de kommentarer, som bliver fjernet, er strafbare efter dansk lov.
• 6 pct. af de kommentarer, som bliver slettet kan karakteriseres som racistiske eller truende, men uden at det er tale om strafbare ytringer.
• 24,9 pct. af de kommentarer, som bliver slettet kan karakteriseres som nedladende eller groft
• 39,7pct. af de kommentarer, som bliver slettet, kan karakterers som generelle holdningsytringer, der hverken er strafbare eller vurderet til at kunne beskrives som racistiske, truende eller nedladende.

Hver gang, der fjernes en strafbar kommentar, slettes der 36 generelle holdningsytringer. Grundet det meget store antal kommentarer på Facebook generelt er det rapportens vurdering, at der årligt bliver slettet 366.479 lovlige kommentarer på de fem sider, heraf 213.191 generelle holdningsytringer om for eksempel politik og samfundsforhold.

 

Dengang.dk kan miste 45 pct. af dens læsere

Rapporten konkluderer, at der årligt kan forefindes op mod 18.930 strafbare ytringer på de fem facebooksider, som ikke er blevet slettet. Dette skal sammenlignes med de 5.400 slettede strafbare kommentarer. Rapporten vurder, at der for hver strafbare kommentar, der slettes, findes tre – fire kommentarer, der ikke slettes.

Rapporten viser at der slettes rigtig meget indhold, som ikke er ulovligt eller strafbart

Hvis nu en dag, hvor dengang.dk ikke er at finde på Facebook er det enten fordi, at vi igen har fået en straf af Facebook eller fordi vi selv har valgt at gå fra Facebook. Vi vil ikke holde op med at skrive. Men så må du direkte ind på vores hjemmeside. I værste tilfælde mister vi ca. 45 pct. af vores læsere.

 

Kilde:

• dengang.dk -diverse artikler
• jyllands-posten.dk
• journalisten.dk
• avisen.dk
• Tænketanken Justitia

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.928 artikler
• Under Andre Historier finder du 85 artikler
• Er Facebook fortid for dengang.dk
• Historieformidling på Facebook
• Du spreder hadefuld retorik
• Den digitale ytringsfrihed er under pres
• Hvem skriver historien?