Var Konservativ Ungdom nazister?

Ja vi starter med en 4 år gammel tv-udsendelse. Der bliver sunget satiriske, vulgære og grove sange hos KU. DR kender ikke deres historie. Velvillig holdning til Hitler gennem 1930erne. De nazistiske ideer kunne bruges. Men dette vakte ikke genklang hos moderpartiet Adskillige gadekampe i København. KU kunne noget, som DNSAP ikke magtede. Hvad skete der egentlig i Europa. Jyllands Posten var begejstret for Fascismen.  Formand inspireret af Fascismen. KU havde en indædt modstand mod parlamentarisme. Positive artikler om udviklingen i Italien og Tyskland. Og så var der 7 kolonner KU-stormtropper. Moderpartiet truede med at smække pengekassen i. Medlemstallet faldt. Et opgør blev slået tilbage. Man hilste med opstrakt arm og gik i grønne uniformer med rem og ridestøvler.

 

Ironiske sange hos KU

Ja det er et godt spørgsmål. I Matador kan man se, at De Konservative var tyskervenlige. Og en lørdag aften kom undertegnede til at zappe forbi DR2, der næsten satte nutidens KU’ er i bås med heilende fascister. Grunden var, at KU’ er den dag i dag sang racistiske sange. Og dette satte Deadlines ellers seriøse vært Martin Krasnik fokus på, da en ny KU – formand nu var blevet valgt. Og skal vi lige på det, hvad KU synger:

 

• Lad nu de røde få at mærke

At du har været til ST fest – ST fest

Lad dine sorte støvler sværte

Tag din stålhjelm på

Og spænd din skrårem fast

Vi ses i grønne uniformer,

Stik imod de rødes normer,

En socialist er sød, ja han er sød

Men allerførst, når han er død

 

De Røde synger også satiriske/ironiske sange

Men selv om det er en meget grov tekst, så er det kulturen i de danske ungdomsorganisationer. Hos de røde synger man:

 

• Når jeg ser en Shell-tank brænde

Bli’r jeg glad og vil se mer’

Når min Molo’ ikke vil tænde

Bli’r jeg glad for jeg ved jeg har fler

(Melodi: Når jeg ser et rødt flag smælde)

 

Grove og vulgære sange hos KU

Nu skal man nok tage dette lidt selvironisk. Og dog. Det er ikke særlig smart i sangen ”Ryd Christiania, der synges på melodien Rule Britiannia og synge følgende:

• Skyd Poul Nurup, Pløk knoppen af det svin. Han skal aldrig, aldrig mer* ha brændevin.

Eller hvad med denne – Pia – sangen:

• Jeg er den lede, fascistiske Pia, som alle nazister kan li’ Anti-semitiske Pia, og nu skal Danmark være perkerfri.

Det er grove og vulgære sange, som findes i sangbogen fra Konservativ Ungdom.

 

Når DR ikke kender historien

Det er hvis efterhånden 4 år siden der var dette indslag i deadline på DR2. her blev det også påstået, at:

• Hele København – altås Konservativ Ungdom i København, hele den del af organisationen gik jo ud – gik ind i Schalburgkorpset i slutningen af 30’ erne, lød det.

Den samme påstand førte Krasnik så videre på Facebook. Men nu blev de så ændret til følgende:

• At det var en gruppe af KU-afdelingen på Vesterbro, der fulgte Schalburg over i NSU.

Nogle gange slipper journalister nu nemt om ved det. Schalburgkorpset blev først oprettet i 1943.

 

Kernen hos Bloddrengene

Nu var det sådan at ifølge tidligere NSU’ere var Schalburg tilknyttet KU, inden han trådte ind i DNSAP. I KU skulle han efter sigende have ledet en lille afdeling af bevægelsens ”Løveunger”. Da Schalburg i 1938 meldte sig ind i DNSAP og blev leder af NSU’ s feltsportstræning i København, fulgte ”Løveungerne” ham o0ver i den nationalistiske ungdomsbevægelse, hvor de efter eget udsagn kom til at udgøre kernen i Bloddrengegruppen. Det var tale om en lille afdeling og ikke hele KU København DR. Læs mere om dette i en af vores tidligere artikler.

 

Kan man lave en fordomsfri artikel om emnet?

Egentlig kan man godt forstå at en af de førende konservative politikkere, Rasmus Jarlov, der røg op i det ”røde felt” og gjorde opmærksom på, at ikke mindre end 47 KU’ere ofrede deres liv for Danmark i modstandskampen mod nazisterne. Derfor kunne KU ere ikke være nazister! Havde han ret?

Hvordan laver man en fordomsfri artikel om dette tema. Ja unægtelig vil man komme til at støde diverse personer.

 

Velvillig holdning til Hitler – i begyndelsen

Holdningen til det nye Tyskland, der voksede frem efter Hitlers magtovertagelse i januar 1933 var i begyndelsen velvillig hos mange på højrefløjen. Og nogle var ligefrem begejstrede. Den senere konservative folketingsmand Poul Hjermind sagde i juni 1933:

 

• Vi nægter ikke, at vi i adskilligt sympatiserer med nationalsocialismen, thi vi unge forstår vore jævnaldrende i Tyskland, og havde vi været tyskere, ville vi næsten alle have stået i de brune bataljoner.

 

Positiv indtryk af koncentrationslejre

I december 1933 var to konservative studenterpolitikkere på besøg i det nazistiske Tyskland:

 

• Således som den tyske regering har optrådt med presseforbud, koncentrationslejre, forbud mod kommunistisk agitation således må enhver kraftig regering tage over for en indre fjende forholdsregler som ethvert nationalt og samfundsbevarende tænkende individ venter at en ung, handlekraftig og energisk regering vil gør.

 

Ja sådan skrev en af de to, Niels Erik Wilhelmsen i Studium.

De to havde også besøgt en koncentrationslejr. Det var en positiv oplevelse. Overalt var der:

 

• Orden, gennemført punktlighed og fuld ud hygiejniske forhold.

 

Man fik nogle knubs

Om behandlingen af fangerne hed det:

 

• Mishandlinger så vi da også. Det skete nu og da, at de lidt mere trodsige kunne hente sig nogle knubs, men hvad gør det

 

De nazistiske ideer kunne bruges

De mente ikke at nazismen direkte kunne overføres til Danmark, men der var mange af de nazistiske ideer, der kunne bruges:

 

• Den anti-marxistiske front, lederen ved parlamentarismen, trangen til at rydde op i de socialdemokratiske og radikalt korrumperet ledende lande og kravet om en sund statshusholdning.

 

Moderpartiet ville ikke bruge ideerne

Der er nogle historikkere, der mener, at mellemkrigstidens største antiparlamentariske og antidemokratiske bevægelser i Danmark var Konservativ Ungdom og deres gymnasie – og studenterorganisationer.

De unge forsøgte flere gange, at få deres ideer igennem til moderpartiet, så det kunne indgå i vedtægerne, men det lykkedes dog ikke.

 

Alvorlige gadekampe i København

Der udspillede sig gennem 1930erne alvorlige gadekampe i København. Da det Konservative Folkeparti vælgerforening i 1931 fejrede jubilæum blev de angrebet af kommunister. Og det var starten på mange kampe. Også på Blågårds Plads på Nørrebro, der var de rødes hjemmebane vovede KU sig hen. Men også her fik man tildelt mange knubs.

 

KU evnede noget, som dansk nazisme manglede

Historikeren Erik Jensen har lavet en grundig undersøgelse af KU s politiske nyorientering i 30erne. Han skrev i bogen ”Mellem demokrati og fascisme” om de unge konservative:

 

• Det, den danske nazisme manglede, og som KU evnede, var tydeligvis en gennemført dansk-national tillempning af ydre som indre ideer af fascistisk – lignende observans

 

Paradoksal var det, at KU samtidig var tilknyttet et parti, hvis formand Christmas Møller var overbevist demokrat og antifascist. Det var muligvis kun på grund af hans politiske evner, at KU ikke udviklede sig til et selvstændigt højreradikalt parti som i Sverige.

 

Hvad skete der i Europa?

For at forstå, hvad der skete i KU og uden at vi helt skal forarges over de unge, bør vi nok lige kigge på, hvad der skete omkring os.

Perioden fra afslutningen af første verdenskrig i 1918 til afslutningen af Anden verdenskrig i 1945 kaldes ofte fascismens epoke. I land efter land blev demokratiet undergravet af den økonomiske verdenskrise og indskrænket eller afskaffet. I stedet opstod der højreorienterede diktaturer. Sidst i 1930erne var en stor del af Europas lande fascistiske eller havde autoritære styrelsesformer, som var beslægtede med fascismen.

 

Jyllands Posten begejstret for fascisten

I Danmark var der brede kredse på højrefløjen, der var kritiske over for det hjemlige ”palaverdemokrati” og velvilligt indstillede over for de nye autoritære ideer sydfra. Jyllands Posten skrev allerede i 1922:

 

• Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til. ’
• Det er et interessant eksperiment, der nu begynder, og det vil rundt i Europa blive fulgt med levende opmærksomhed. Lykkes det Mussolini at gøre ende på det kaos, som politikerne har ført landet ud i, vil der være tilføjet det parlamentariske styre et grundskud, og det ikke blot i Italien.

 

Demokratiets tid er forbi

Kritikken af demokratiet på den danske højrefløj tog til i løbet af 1930’erne i takt med at fascister kom til magten i stadigt flere lande. Ole Bjørn Kraft proklamerede, at demokratiets tid var ved at være forbi:

 

• For mig er der ingen tvivl om, at demokratiet i sin nuværende form har levet i sin længste tid, også i lande, hvor der endnu ikke har været større bestræbelser på at ændre den.

 

Hvad skete der i Tyskland/Østrig?

Det var først og fremmest arbejderbevægelsen, der kæmpede mod fascismen. Liberalisterne var stort set fraværende i denne kamp, hvis de da ikke som i Tyskland og Østrig ligefrem var sivet over til fascismen. Og det gjaldt i endnu højere grad de central – og sydeuropæiske konservative. Støtten ”ovenfra” til fascismen/nazismen strakte sig fra økonomisk bistand over aktiv eller passiv støtte til politisk accept og støtte, herunder inddragelse i regeringsforhandlinger og koalitioner.

I Tyskland optrådte Nazipartiet og SA allerede i oktober 1931 ved et stævne i Harzburg side om side med Hugenbergs konservative tysk – nationale parti ”Stahlheim-organisationen” og en række andre højreorienterede og reaktionære veteranorganisationer og forbund samt fremtrædende personer fra Junker – klassen, det gamle militær og industrien.

Kort efter på et møde i Düsseldorf i januar 1932 med fremtrædende industrifolk fik Hitler alvor åbnet op for betydelige økonomiske bidrag fra tysk industri.

Samtidig var de tyske liberalister i store flokke vandret over til nazismen. Stort set var det kun den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der tog kampen op mod den frembrusende nazisme. Kommunisterne var ikke fraværende fra denne kamp, men gik dog mere op i at bekæmpe socialdemokraterne.

Selve regeringen, der blev dannet den 30. januar 1933, var en fælles-regering af nazipartiet og det konservative tysk – nationale parti, der besatte 8 ud af de 11 ministerposter.

 

Formand inspireret af Fascismen

Udviklingen i KU begyndte for alvor i 1932 fik en ny formand Jack Westergård. Det indledte en politisk nyorientering inspireret af den europæiske fascisme som kulminerede, da Konservativ Ungdom i 1935 havde 30.000 medlemmer.

I begyndelsen var det Estrup de unge mennesker så op til. Han var en stærk personlighed. Fra slutningen af 1932 var det dog tydeligt at den primære inspiration nu blev hentet i den europæiske fascisme, som i medlemsbladet Konservativ Ungdom i november 1932 blev karakteriseret som:

 

• En af de interessanteste åndelige og politiske bevægelser i nutiden.

 

En indædt modvilje mod parlamentarismen

De unge konservative erklærede, at de ønskede en ny stærk autoritativ statsmagt og de nærede en indædt modvilje mod parlamentarismen og Folketinget, som efter deres mening ikke repræsenterede helhedens interesser, men derimod klasse-interesser.

Egentlig førerdyrkelse og krav om indførelse af førerprincippet i Danmark finder man dog ikke i KU s vedtagelser. Det kan så ses som udtryk for det moderate mindretals indflydelse eller mangelen på egnede elementer.

Det var også i 1932, at Ole Bjørn Kraft, der vel kan betegnes som KU s chefideolog, skrev en berygtet bog om fascisme.

 

Positive artikler om udviklingen i Italien og Tyskland

I KU’ s forskellige blade var der i perioden en sand strøm af positive artikler om udviklingen i Italien og Tyskland. Der var reportager om forskellige fascistiske og antidemokratiske bevægelser i resten af Europa, som for eksempel British Union og Fascist og franske Camelot du Roi.

I august 1933 kunne man i KU s medlemsblad læse om den franske bevægelses speciale i at rydde mødelokaler med knipler, gas og røgbomber.

 

KU brød sig ikke om de danske nazister

KU brød sig ikke om de danske nazister. Først og fremmest fordi de blev betragtet som et tysk plagiat. Man var også imod tyske tanker om en grænserevision. Men den indenrigspolitiske udvikling i Tyskland blev betragtet med sympati. I en typisk rejsebeskrivelse i medlemsbladet fra 1934 hed det at:

 

• Tyskland langsomt marcherer mod bedre og lyse tider for et helt folk og dermed også alle Europas kulturstater.

 

DNSAP blev beskyldt for at være landsforrædere

I kamporganet fra maj 1937 lyder det sådan:

 

• De ”danske” nationalsocialister håner mindretallet syd for grænsen. Det kan man vel kalde nationalfølelse. Nu har vi beviset for, at nazister ikke alene i program men også i sind står Tyskland nærmere end Danmark. Vi har kun et svar ”Ned med Landsforrædere”

 

Det nationale stod over alt andet. Man ønskede også en grænse ned til Ejderen. Sydslesvig og til dels Holsten hørte med til Danmark, mente KU. De var bange for, at Hitler ville indføre grænserevision.

 

Vi har Blodets og Historiens ret til Slesvig

Og i 1938 lød budskabet således i kamporganet:

• Nazismen kan aldrig blive dansk, selv om førerne hedder Malling, Andersen og Clausen
• Vi har Blodets og Historiens ret til Slesvig

 

Ole Bjørn Kraft: Tyskland under Hitler har forstået det

Sympatien for det nazistiske Tyskland og det fascistiske Italien fortsatte igennem 1930erne I KU s sommerhefte fra 1936 skrev den senere minister og KU s chefideolog Ole Bjørn Kraft:

 

• Hårdt arbejde under sunde forhold skaber dygtige statsborgere. Det tredje rige, Tyskland under Hitler, har forstået det og udfører lærerreglen i praksis.
• Vi, der har alle muligheder for at ligge i den hvide races fortrop, vil simpelthen stå i fare for at blive det slæng af efternølere, som et samfund altid har at slæbe på.

 

Artiklen havde massiv billeddækning af marcherende italienske ung – fascister og tyske arbejdssoldater.

 

7 kolonner Konservative stormtropper

I 1933 dannede KU et uniformeret korps med deres olivengrønne uniformer, ridestøvler og skrårem og ikke mindst stormtropperne (ST). Det gav mindelser til italienske sortskjorter. Målet var at udvikle et militært lignende korps, som det fremgår af beskrivelsen af korpsets første parade i medlemsbladet:

 

• Korpset ret! Kommandoråbet runger ud over Gentofte kirkeplads. 500 hæle smækker øjeblikkeligt sammen og General Hollbøll kan med stolthed se ud over sine 7 kolonner Konservative stormtropper.

 

Hitlers uniformerede korps havde inspireret

Fra sommeren samme år afholdt KU også særlige stormtrop sommerlejre med politisk skoling, marchøvelser og eksercits. Det var Carsten Raft og Mogens Hollbøll, der stod bag stormtropperne. Hitlers succes med uniformerede korps havde sikkert været en inspirationskilde.

Carsten Raft og Ole Bjørn Kraft havde været i Italien og studere propagandateknik.

 

Truede med at smække pengekassen i

De konservative ledere var godt klar over, at man blev nødt til at lægge afstand til uniformeringen, da man ellers kunne forveksles med nazismen. På den anden side var KU måske også årsag til at ikke flere unge var gået endnu mere til højre. Men på et tidspunkt blev det alligevel for meget for Crismas Møller. Han truede med at smække pengekassen i.

Mange af fascismens grundtanker vandt i afsvækket form betydelig udbredelse og satte sine markante spor i KU, Landbrugernes Sammenslutning (LS) og den bredere højreorienterede kulturdebat, blandt andet hos figurer som den kendte præst og debattør Kaj Munk.

Aksel Møller – ny formand

I 1936 blev Aksel Møller valgt som ny formand. Han indledte en moderation af KU, selv om valget ikke var udtryk for et radikalt kursskifte, som det ellers hævdes i den litteratur, som vi har gennemgået. Der var ikke tale om en ny politisk kurs.

Mens Aksel Møller var formand, støttede KU s kampblad i oktober 1936 for eksempel Francos oprør mod den folkevalgte regering og erklærede:

 

• I den magtkamp, der i den kommende tid kommer i Danmark råber vi en klar advarsel for oser det kun et feltråb knus folkefronten slut op om KU.

 

Ja til demokrati – hvis det var en fordel for KU

Året efter skrev det samme blad om de tyske koncentrationslejres humane karakterer.

I KU s kampblad fra 1. februar 1937 er omtalt en episode, hvor 10 KU’ ere dømt for overtrædelse af uniformeringsloven:

 

• Så faldt da den sidste kullise i den sceneopsætning, som instruktørerne her kaldte demokrati.

 

Folkestyret skabes kun gennem Konservatismen

Fra KU s side var systemet korrupt. Man kunne godt gå ind for demokrati, hvis det gjaldt for dem selv og kom dem selv til gode, men det skulle ikke gælde for deres fjender. Man ville have kommunistpartiet forbudt.

I KU s kampblad fra 1. marts 1937 er der et indlæg i forbindelse med, at DSU (Børge Jacobsen) ville have KU forbudt:

 

• Mon ikke snart, at det går op for befolkningen, at det sande folkestyre kun skabes gennem konservatismen.

 

Medlemstallet faldt

Under Aksel Møllers ledelse begyndte medlemstallet at falde mærkbart og utilfredsheden voksede. I 1938 resulterede uenigheder. I at strammere startede et åbent oprør i KU. Bag den lurede truslen om et brud med moderpartiet og KU s omdannelse til en selvstændig højreradikal organisation. Aksel Møller havde ellers en fin dialog med Christmas – Møller.

 

Opgør slået bed

Det lykkedes dog for Aksel Møller at vinde kampen og fastholde tilknytningen til moderpartiet på et landsmøde i Kolding i september 1938. Dette blev enden på KU s storhedstid som militant højre – bevægelse. Ja sådan står der i noget af vores kildemateriale, men vi har også fundet dokumentation for, at højredrejningen endnu ikke var helt afsluttet. Flere gange forsøgte Vestergaard – fløjen at komme til magten.

 

Ville ikke vige for et statskup

Det var dog ikke nødvendigvis udtryk for KU s ubetingede tilslutning til det parlamentariske demokrati. Man bibeholdt stadig ideologisen fra 30erne. Det var kun, fordi det lykkedes Aksel Møller at indsætte den stærkt yderligtgående Leo Dane som ny KU – formand, at det lykkedes at splitte oppositionen. Oprøreret blev på den måde slået ned.

Poul Møller karakteriserede ligefrem Leo Dane i sine erindringer som en af dem, der ikke ville vige tilbage for et statskup, hvis han fandt det nødvendigt.

 

Man hilste med opstrakt arm

KU, som havde op mod 30.000 medlemmer var mellemkrigstidens største antidemokratiske organisation. Især i årene 1932 – 36 var inspirationen fra den italienske fascisme og den tyske nazisme tydelig. Det gjaldt både i den ydre stil med marcherende stormtropper, der brugte den opstrakte højre arm som hilsen. Også i den politiske retorik markerede KU sig med en kras kritik af det parlamentariske demokrati.

Af stor betydning var det, at de fleste ledere i Venstre og Det Konservative Folkeparti trods alt var overbeviste demokrater.

 

Stemningen vendte

Efterhånden som den brutale undertrykkelse i Nazi-Tyskland blev mere kendt og forfølgelsen af jøderne tog til, vendte stemningen sig dog til skepsis og modvilje, også hos de fleste på den danske højrefløj.

 

Man valgte to sider

To år efter blev Danmark besat, og der blev vendt op og ned på meget. Mange mennesker på højrefløjen så den ydmygende kapitulation den 9. april 1940 som en bekræftelse af, at ikke bare den socialdemokratisk – radikale regering, men hele det parlamentariske system havde spillet fallit.

Dem, der i den første tid gik til modstand i besættelsestidens første periode var unge konservative og nationalt sindede borgerlige. Ja det er vel kun en del af historien. Det er nok sådan, man gerne vil høre historien, men læs nederst.

Andre af 30ernes KU’ ere valgte i samme periode kollaborationen med den nazistiske besættelsesmagt. Niels Erik Wilhelmsen var en central aktør omkring Østrumudvalget. Andre meldte sig til Frikorps Danmark. Det kan læses i den fortræffelig bog ”Under Hagekors og Danneborg”

En af de mere kendte KU’ ere var Hans Mørup fra Aabenraa. Han meldte sig dog ud af organisationen og blev senere en meget aktiv modstandsmand i det sønderjyske.

Frits Clausen var medlem af Det Konservative Folkeparti i Aabenraa. Men han blev smidt ud grundet problemer med alkohol.

 

Systemkritikkere startede modstandsbevægelsen

Hvor mange, der valgte det ene og hvor mange der valgte det andet, er svært at afgøre. Egentlig er det borgerliges forhold til demokratiet i Danmark underbelyst i besættelsestidens historie i forhold til venstrefløjen. Noget tyder på, at den væsentligste trussel mod det parlamentariske demokrati i tiden op til besættelsen kom fra højrefløjen. Men selvfølgelig stillede venstrefløjen også spørgsmålstegn – ikke mindst kommunisterne.

Ja og modstandsbevægelsen, som jo var startet af systemkritikkere på både højre og venstre fløj var også med til at bære de demokratiske idealer gennem besættelsen. Og kigger vi på Frihedsrådets program fra 1943, så er genopretningen af demokratiet og sikringen af dets fremtid et punkt.

Fik vi besvaret spørgsmålet?

Kan vi ikke konstatere, at KU alvorlig flirtede med fascismen/nazismen, og da der så gik tilbage for de to diktatorer så ændre man holdning?

Reaktioner 

Vores artikel har skabt en del opmærksomhed. Vi kan se at mange har været inde at kigge. Og for, at få et så nuanceret billede som muligt vil vi lige tage nogle af reaktionerne med her på siden.

En læser gør opmærsksom på, at det hele sluttede i 1936. Også andre ungdomsorganisationer havde lignende tendenser, men det er gået i glemmebogen. Her er lidt radikla tankegang fra starten af trediverne:

–  Nazismen er ikke som man først troede i Danmark efter Septembervalget en forbigaaende Stemningsbølge. Det er en storstilet national Protest rettet først og fremmest mod Undertrykkerne udefra Frankrig, Polen og Tjekkoslovakiet, men også mod Undertrykkerne indefra., de økonomiske Misbrugere. I en Kamp på disse to Felter vil Nazismen sejre i Kraft af sin Indre Sandhed. 

En anden, der ofte udtrykte sig var formanden for De Radikal i København, Georg Ohlsson, der senere nød en fremtid først som kommunist, senere som nazist. Radikale unge med skrårem og i uniform kunne også opleves. Dette var også en hørm af Fascisme.

En anden læser gør opmærksom på, at dengang var uniformering af ungdomskorps på mode. Politiet, militær og selv Falck og Zone- folk gik med skrårem som en del af deres uniformering. En af grundene til at man gik med støvler dengang, var at man generelt havde to sæt tøj, et til søndagsbrug og et til hverdag. Bukserne var lavet af uld og sugede meget skidt og snavs til sig. Dengang havde man ikke vaskemaskiner, som i dag.

En læser mener også, at der blev ryddet op i 1936. Søren Kam og C.F. Schalburg gik over til DNSAP. Ja så gør man opmærksom på, at også kommunisterne havde uniformer, ligesom Danmarks socialdemokratiske Ungdom. Man havde pile og det kom hvis nok fra et fascistisk “Pilekorps” Dette korps stammer antagelig fra Ungarn eller Italien.

En læser gør opmærksom på, at man ikke bliver nazist af at synge vulgære og satiriske sange som i KU og i andre ungdomsorganisationer.

Vi takker for reaktionerne, og håber måske at indlægget med dette blev mere nuanceret.

 

Kilde/Kildemateriale:

• Erik Jensen: Mellem demokrati og fascisme
• Mikkel Kirkebæk: Beredt for Danmark
• Under Hagekors og Danneborg
• Peter Birkelund: De Loyale Oprørere
• Erik Rasmussen: Komparativ Politik 2
• Svend Thorsen: Folkets veje gennem dansk politik 1849 – 1949
• Ole Bjørn Kraft: Fascisme – Historie, Lære, lov
• Ole Bjørn Kraft: Demokrati og Diktatur
• Aksel Møller: Konservativ Ungdom – Om ungdomsbevægelsen, mål, midler og mænd.
• Aksel Møller: Politik – De politiske Partiers ideer og historie
• Karl Bøgholm: Europa – i stridens tegn
• Kjeld Winding: Konservatismen i Danmark
• Quade, Ravn: Højre om
• Peter Bay Jørgensen: KU i København gennem 50 år
• Lars Christensen: Ungdomsoprør – Konservativ Ungdom gennem 90 år
• Odense KU – Historien om Konservativ Ungdom i Odense fra 1904 til 1964
• Richard Andersen: Danmark i 30erne
• Christmas – Møller: Det Konservative Folkeparti bd.1Vort rige og vort skjold
• –                –         –           –                    –        2 Et stridens tegn
• Ole Bjørn Kraft: Ung mand undervejs
• Aksel Møller: Konservativ Ungdom 1904 – 44 (Haderslev)
• Jens Winther: Fra Krise til Krig. Den konservative historie i et halvt århundrede
• information.dk
• befrielsen1945.dk
• Diverse artikler på dengang.dk

 

(Vi skal være ærlige at erkende, at vi ikke har brugt alt det viste kildemateriale, dels fordi vi 1. Ikke kunne fremskaffe alt 2. Vi mener, at noget af det skrevne er utroværdigt: Eksempel: Grunden til, at KU brugte ridestøvler var, at de under plakatophængning kunne få klister på deres bukser, så beskyttede støvlerne mod dette!

Grunden til, at vi har bragt alt kildemateriale er, at vores citater m.m. kan efterprøves.

 

Hvis du vil vide mere: Se her på www.dengang.dk . Vi har 229 artikler om Besættelsestiden – før/nu/efter herunder:

• F. von Schalburg – hvem var han?
• Syd for grænsen – efter besættelsen
• Du skal omgås sandheden med varsomhed
• Revision, en avis og hans redaktør
• Historikernes Besættelsestid
• Besættelsestiden – det vi har glemt
• Niels Bukh og hans sympatier for Hitler
• Udleveret til tyskerne
• Sandheden om besættelsestiden
• At handle med ondskaben
• Politik under besættelsen
• Samarbejde med besættelsesmagten
• At handle med ondskaben
• Besættelsestiden – skønhedsmaleri eller glemsel
• Besættelsestidens fortrængninger
• Frits som sprællemand med trillebør
• Bloddrenge og unge nazister
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• De danske nazister
• Nazister i Tønder
• Frits, nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• De dødsdømte fra Tønder
• Modstand i Kolding
• Modstand i Tinglev
• Holger Danske – afdeling Eigild
• En frihedskæmper fra Tønder
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa og mange flere