Gennem 10 år har to mænd tilranet sig dokumenter fra Rigsarkivet, som er kulturarv. De har solgt en del af materialet via en historisk hjemmeside.  Hvordan har dette kunnet lade sig
gøre. De har brugt ”forsker” – begrebet, der giver adgang til unikke arkiver. Yderligere sikkerheds – anordninger gøre det måske vanskeligheder for os amatør – historikere. Arkiverne
kan godt give ændringer i Danmarks – Historien. PET, Den Danske Brigade og historikere er ikke så glade for vores indblanding. Vi bliver beskyldt for at være fulde af konspirations – teorier.

 

Du kan ikke få adgang til det hele

Hvis du skal ind i et arkiv, skal du lave en ansøgning. Du kan gøre det via nettet. Men selv om medierne i forbindelse med tyveri – sagen oplyser, at der er få afvisninger til at få aktindsigt, så
er det ikke helt korrekt. Det kommer nu an på, hvad man søger. I forbindelse med vores artikelserie Mord i Padborg 1945, har Kurt Jensen, der er vores privatdetektiv i sagen, fået fem afvisninger. Vi har i den forbindelse  søgt i engelske arkiver. Forskere kan søge midler til dette. Vi andre skal betale af egen lomme. I mellemtiden blev det en bog ud af det. Og endnu senere har vi forsket endnu mere i udenlandske arkiver og blevet meget klogere.

 

En offensiv strategi

Vi har sikret også et vidneudsagn. Nej, vi vil ikke betale høje summer, for at få den rigtige historie. Og vi har valgt den offensive historieskrivning. Det vil sige, at vi fortløbende vil fortælle om udviklingen i sagen. Og alt den kan du læse på vores hjemmeside.

 

Forskere har lettere adgang

Når man søger, skal man angive, hvorfor man søger. Og forskere har nemmere ved at få adgang end os almindelige dødelige amatør – historikere.

 

Overraskelser ligger og venter

Selv om historikere har påstået det modsatte, så er det undertegnedes opfattelse, at det der stadig ligger og venter i arkiverne, sagtens kan ændre Danmarkshistorien. Og det er ikke for at nedgøre historikere, at dette siges.

 

Moral, etik, holdning og tolkning

Se blot på Saxo. Han blev betalt for sin forskning. Og dem, der betalte ham skulle selvfølgelig omtales positiv. En anden ting er etik og moral og holdning. Den ændrer sig også med tiden.
Vi forholder os også anderledes til forskellige ting, som vi har gjort. Og så har vi også med at tolke forskelligt.

Se blot på Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej eller da sagen om de Tyske Flygtninge kom frem. Og nu bliver det også stillet spørgsmålstegn ved Modstandsbevægelsens rolle.

 

Man må ikke kritisere historikere!

Vi har mange fantastiske historikere, der skriver lige så fantastiske bøger. Men det er ikke særlig populært at anfægte, når de skriver noget forkert. men ofte er det vel nok journalister, når de skal videregive historier, at de så ikke sætter sig ordentlig ind i sagerne.

 

Hvad kan man stole på?

De ting, der er stjålet fra Rigsarkivet er ting fra besættelsestiden og retsopgøret. Det er også ting, der er beslægtet med disse, vi har søgt adgang til. Og vi har allerede nu  opnået væsentlige
resultater. Men det er selvfølgelig langt fra konspiration til endelige beviser. Således fortalte en historiker os, at en kirkebog kunne man ikke stole på. Præsten kunne jo skrive, hvad han ville.

Jamen det kan en læge også, når han er med i en modstandsbevægelse. Han kunne jo forfalske en dødsattest og meget mere. I forbindelse med vores søgen omkring vores artikelserie Mord i Padborg 1945 er vi stødt på mange løgnagtige dokumenter. Fordi man finder et dokument i et arkiv, behøver det ikke at være sandfærdigt.

 

Arkivloven skal overholdes

Og så skal vi heller ikke glemme, at vi har en arkivlov, der skal overholdes. Således måtte børn af tyske soldater bryde loven for at finde frem til deres forældre.

 

Registerloven skal overholdes

Vi har i Danmark glemt, at vi har en registerlov. Den skal vel også overholdes, når det gælder det historiske. Et besøg på Rigshospitalet gav pludselig mulighed for at dukke ned i patientjournaler. En masse skabe var placeret på et offentlig tilgængelig område. Her var der fri mulighed for at kigge i diverse patienters sygdomsforløb. Det burde ikke være muligt.

 

Danmarkshistorien kan sagtens ændres

Men det kan jo undre, at en chefkonsulent kan udtale, at fordi der ryger to meter arkivmateriale, ja så ændrer det ikke slagets gang. Historien skal ikke skrives om. Ja det kan jo undre den udtalelse. Når man ser på, hvad indtil nu har fundet ud af med Mord i Padborg, som på en måde allerede har ændret en lille del af Danmarkshistorien. Det er jo bare et spørgsmål om tid, inden vi kan bevise de andre påstande, som vi har fremført.

 

Ikke alle bryder sig om amatør – forskere

Og PET, Den Danske Brigade og Politiforeningen er ikke særlig glade for det, vi har fundet frem til. De vil sikkert også gøre deres til, at vi ikke finder frem til den fulde sandhed. Vi har også her på siden oplevet historikere, som har bebrejdet os, den måde vi beskriver forholdene i Fårhuslejren, Det Tyske Mindretal og Den Sønderjyske Efterretningstjeneste.  Vi er blevet beskyldt for at være fulde af konspirations– teorier

 

Via Nettet kan adgang gives

Fra Rigsarkivet lyder det, at man har cirka 600 hyldemeter om Anden Verdenskrig. Det er så inklusive det materiale man har fra Københavns Byret og Rigsadvokaten. Man kan via nettet ansøge om indsigt i arkiverne. Det vil sige langt fra alle kan man få adgang til. Navn og adresse, samt begrundelse skal man give. Man kan få indblik i en enkelt kasse eller et helt bur med flere mapper. Du skriver også under på, at du ikke misbruger lovgivningen.

 

Du skal aflevere din taske

Du skal aflevere din taske, som du kan placere i et aflåst skab. Når du går ind i læsesalen må du gerne have en blok med, samt gennemsigtig plastpose. Og den ting, du vil gennemse, skal være bestilt på forhånd.

 

Tyveri gennem 10 år

Det var to personer, som er sigtet for omfattende tyverier af historisk materiale fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland. De stjålne dolumenter er blandt andet politirapporter, retsakter, desertør  – sager og personlige ejendele, der er forsvundet fra arkiverne. Materialet handler angiveligt fra danske nazister, der kæmpede på tysk side under krigen.

Over en længere årrække har mændene ifølge politiets sigtelse fjernet uvurderligt materiale fra arkiverne. De har angiveligt gjort det under dække af, at have en forskerlignende interesse. Og det er rystende at få at vide, at tyverierne muligvis er sket gennem en 10 – årig periode. Det må være tale om et professionelt stykke arbejde og materialet må være fjernet fra læsesals – området i små portioner over meget lang tid. Det har krævet stor tålmodighed. Det har været velorganiseret og systematisk.

 

Forsker – betegnelsen anvendt

Først i begyndelsen af oktober blev en embedsmand gjort opmærksom på  tyveriet. Sagen blev overdraget til Københavns Politi, der siden har efterforsket sagen. Af frygt for,
at de historiske dokumenter blev skaffet af vejen, havde politiet og Rigsarkivet forsøgt at hemmeligholde sagen.

De to mænd vidste, hvad de gik efter. Men på nettet kan man faktisk finde frem til de unikke skuffer i arkivet. Og når man bruger ” forsker – betegnelsen” kan man få adgang til de
særlig unikke klenodier.

 

Solgt på en historisk hjemmeside

En stor del af det stjålne materiale er beslaglagt. Men en del mangler. Politiet mener, at det er blevet solgt. Politiet ransagede fire lejligheder. Her fandt man flere flyttekasser med stjålne dokumenter. Nogle af de srjålne dokumenter omhandler personer, der gerne ville skjule deres fortid. Tyvene fik penge for at sørge for dette. Det vil sige noget af det, har været bestillingsarbejde.

 

Umistelig kulturarv

Antagelig er en del af effekterne solgt via en historisk hjemmeside – nej ikke denne. Og det var angiveligt først ved den lejlighed, man fandt ud af, at noget var rovruskende galt. Pludselig
lå dokumenter, der manglede i Rigsarkivet til salg på denne hjemmeside. Begge de anklagede kendte den danske nazist Kaj Burchard. Antagelig skal de have fjernet nogle dokumenter,
der dokumenterede at den danske nazist flygtede fra fronten og først vendte tilbage mod krigens slutning.

Det er materiale som er fremlagt i Østre Landsret under retsopgøret efter krigen, ligesom der er materiale vedrørende Danmarks Nationalsocialistiske
Arbejderparti (DNSAP) og Frikorps Danmark, der er stjålet. Mange af tingene er umistelig kulturarv.

 

Hvad med sikkerheden?

Derfor rejses der tvivl om sikkerheden på landets arkiver er tilstrækkelig. Samlingerne skal selvfølgelig sikres bedst muligt. Mange af arkiverne i Danmark gør ikke løbende status
over, hvad de har i deres samlinger. Det er kun de færreste arkiver, der undersøger om det man får udleveret også bliver afleveret igen. Det er sjældent, at man har det fulde overblik over det, der ligger i en kasse. For arkivernes personale kan det være svært at få overblik om, hvad der mangler af dokumenter. Man tjekker heller ikke arkiverne, når man er gået fra læsesalen.

 

Forvirring på Rigsarkivet

Tyvene kan stikke dokumenterne under jakken. Man kan også ligge dokumenter ned i mappen til sin computer, som man gerne må tage med ind i læsesalen. Ved udgangen er der intet sikkerhedscheck. Tvært imod særlig på Rigsarkivet er der en del forvirring. De gange, som vi har været der, stod der her en del turister, der ventede på, at få rundvisning i Folketinget. Ligeledes stod folk i kø, for at få afleveret deres ansøgning. Vores indtryk var, at pigen ved skranken var overbelastet.

Det er undertegnedes indtryk, at de dokumenter, der er forsvundet kræver en særlig tilladelse, som langt fra gives til alle.

 

Tilgangen skal ikke besværliggøres

Nu må vi så ikke håbe, at tyveriet gør det vanskeligere for os amatør – historikere at få adgang til arkiverne. De systemer, der angiveligt nu, skal have indføres, skal ikke gøre det vanskeligere for os, at finde ind til sandheden.

 

Nye sikkerhedstiltag

For at undgå tyverier i fremtiden nævnes muligheden før og efter , at arkivpakker er udleveret vejes. Men kan det egentlig fungere i praksis? Der tales også om, at læsesalen skal videoovervåges. Ja sådan siger politikerne. Men undertegnede mener, at den bliver videoovervåget i forvejen. Det kan vel også blive tale om, at man skal visiteres, når man forlader
området. Det kræver efter vores mening så en del omorganisering, når det er Rigsarkivet, det drejer sig om.

 

Man bliver overvåget i forvejen

Men når man skal finde sig i, at blive filmet og overvåget med en kikkert, når man besøger sin kone på kirkegården, der tilfældigvis ligger op af Den amerikanske ambassade, kan man vel også vende sig til mere overvågning på Rigsarkivet. En klage over overvågningen på kirkegården førte ikke til noget. De ved sikkert ikke, at undertegnede for ca. 17 år siden skrev en række
artikler om det amerikanske samfund, som ikke var særlig positiv.

 

Scanning og fingeraftryk

I USA gennemlæses ens tasker af en bevæbnet vagt. De besøgende føres gennem en kropsscanner. Andre steder skal besøgende aflevere fingeraftryk. Kulturministeren har nu bedt Rigsarkivet om en redegørelse, som Kulturministeriets Sikringsudvalg skal kigge på.

En ting er sikkert, og det er at sikkerheden ikke er god nok. Ellers ville sådan et tyveri ikke kunne forekomme. På  den anden side, så er det svært at gardere sig mod dem, der er opsat på at stjæle ting fra arkivet. Dem, der har onde hensigter, kan vel i dag stjæle materiale. Men Arkivernes fornemste opgave er at sikre de unikke materialer for eftertiden.

 

Man tjekker åbenbart ikke

Den ene af de anklagede, er særdeles kendt af politiet. Og her troede man, at ens strafferegister bliver gennemgået inden man får lov til at gå ind i et register. Men sådan fungerer
det åbenbart ikke. Når man laver en ansøgning skal man blandt andet opgive navn og adresse.

 

De kongelige også ramt

Den ene af de to mænd har stjålet fortrolige dokumenter, som til hørte Ordenskapitlets arkiv på Amalienborg. Ordenskapitlet har vi skrevet om her på siden. Dette arkiv indeholder
person – følsomme oplysninger om dekorerede personer fra anden verdenskrig. Disse papirer var sendt til en såkaldt sikkerhedsdestruktion på Amagerforbrænding via renovationsselskabet Renoflex, hvor den ene sigtede arbejde. Når dokumenter skal makuleres, er det fordi, de aldrig nogensinde skal komme til andres kendskab. Så er den en alvorlig sag.

 

Hård straf

Arkivet har modtaget henvendelser fra borgere, der siger, at de ligger inde med historiske dokumenter, som muligvis kan stamme fra det omfattende tyveri. Ifølge straffeloven kan man slippe for straf, når hælervarer er købt i god tro. På et tidspunkt talte politiet om, at man ville indføre en frit lejde aktion. Men den har man hvis opgivet igen. Hæleri straffes ellers med bøde eller fængsel i op til halvanden år. Strafferammen er dog helt op til halvanden år, hvis den er af særlig grov karakter.

 

De to anklagede, kan risikere op til seks års fængsel.

Denne artikel blev skrevet i 2012. Vi har senere skrevet endnu mere om denne sag. Og vi er også kommet videre med vores sag, ikke via de danske arkiver, da de nægtede os adgang med via andre måder. Vi har også oplevet at dokumenter var forsvundet i et arkiv, hvor de burde være 

Kilde: 

• www.dengang.dk – diverse artikler
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet.

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1,783 artikler 
• Under “Grænsen er overskredet” finder du 6 artikler 
• Under Besættelsestiden (Før/under/efter) finder du 362 artikler 

Redigeret 7 – 10 – 2021