Vi konstaterer, at to byer er forsvundet. En beboer fra Kruså var til taffel hos Kejseren. Og denne Kejser var på besøg i Sønderhav. På et tidspunkt var der to konger på Okseøerne. Trolde forhindrede bygningen af Bov Kirke. Og var det en oldemor, de var skyld i navnet, Oldemorstoft? Vi besøger to helbredende kilder. Danmarks ældste vejstykke findes her. Engang var der 13 købmænd i Bov Sogn og fem kommuneskoler i Holbøl Sogn.

 

Ren idyl

I vores lille tur langs grænsen er vi nu kommet til Holbøl og Bov Sogn.

Vi har i diverse artikler været inde på Okseøerne. Da undertegnede boede hernede, var der ren idyl, at komme med motorbåd fra Egernsund ind til øen. Her var restaurant, og en flot udsigt ud til fjorden. Disse øer blev besøgt af tusindvis af lystrejsende. Den mindste af øerne, blev ejet af Statens Jordlovsudvalg. Den blev indrettet som lejr for arbejdsløse og en sommerlejr for børn.

 

Kongelig ejendom i 1231

Okseøerne blev første gang nænt i Valdemar Sejr’s jordebog i 1231. Da var de nævnt som kongelig ejendom.

Lille Okseø er ejet af Københavns Lærerforening. Engang lå her et gæstgiveri. Det blev ødelagt af en orkan i 1872. I 1881 gravede en sagfører fra Flensborg en grav op på øen. Rygterne gik hurtigt, at det måtte være Dronning Magrethe den Første. Rygterne blev forstærket af, at der var plantet en hvidtjørn på stedet. Fra gammel tid advarede man de søfarende mod pest med netop hvidtjørn.

 

To konger på øen

Store Okseø fik kongeligt besøg i 1863, da Kong Frederik den Syvende ankrede op. Det var på et tidspunkt, da han boede på Lyksborg Slot.

Kongen gik i land, og mødte den daværende ejer, L.C. Isaack. Kongen spurgte:

– Er det dig, der er konge her på øen?

– Det må man sige, svarede Isaack, hvorpå kongen svarede:

– Jamen, så er vi jo to konger på øen.

 

Kejseren i Sønderhav

Lige over for på landjorden ligger Sønderhav. Byen skabtes af småfolk, arbejdere og fiskere. Mange af villaerne blev bygget i den tyske tid.

I 1911 var den tyske kejser Wilhelm den Anden på besøg i Villa Montevideo i den sydvestlige del af Sønderhav. Dette prægtige hus stammer fra 1889 var dengang ejet af den stenrige købmand, Gustav Moeller fra Hamborg. Han var konsul for den sydamerikanske stat, Uruguay, hvis hovedstad som kendt er Montevideo.

 

I 1920 lå der 45 huse i byen, hvoraf de 13 udelukkende kunne betegnes som sommerhuse.

Badehoteller sørgede for et rigt liv om sommeren. Før Fjordvejens anlæggelse var den eneste forbindelsesvej mellem fjordbyerne Gendarmstien eller med skib.

 

I Hønsnap Skov lige bag Sønderhav findes rester af stenalderens urskov. Men de mange langdysser og kæmpehøje viser, at dele af skoven har været opdyrket gennem tusinder af år.

 

Fem kommuneskoler i Holbøl Sogn

I sognet findes hovedbyen, Holbøl, som nævnes i 1436 som Holbuel. Her var den tyske kirkekro, som senere blev til Holbøl Landbohjem. Her lå den Nordslesvigske Kvindeforenings Børnehjem, Fru Rosendahls Børnehjem. Her lå masser af købmænd og hoteller, gæstgiverier m.m.

 

Engang lå der fem kommuneskoler i Holbøl Sogn samt tre tyske privatskoler. Her er også mindesmærke for de 58 faldne under Første Verdenskrig.

Gennem sognet førte den gamle Hærvej eller Oksevej. Den gik vest om Vilsbæk gennem Gejlå for at fortsætte over Bommerlund og Bov.

 

Kelstrup

Omtales skal også hovedgården Kelstrup (i 1421, Kældorp). Ved Ahlefeldernes konkurs i 1721 overgik det i privateje. Senere blev den overtaget af Hertugen af Augustenborg. I 1852 blev gården overtaget af den danske stat.

 

Slaget ved Bov

Det var ad denne vej, de danske hære i tidligere tider rykkede frem. Også af denne vej rykkede den danske hær frem til Slaget i Bov den 9. april 1848, hvor Oprørsherren blev slået. En anden afdeling af hæren drog ud fra Holdbi Kro ved Flensborgvejen.

Efter sejren i Bov forfattede en ubekendt komponist en humørfyldt vise, hvoraf vi bringer første vers:

 

– Ved Bov, der slog en kugle mig et hul, faldera!

Tæt øverst ind i min chakoes puld, faldera!

I Sundeved slog sig flad, faldera!

På klingen af min sidekammerat, faldera!

 

Rønshoved Højskole

Vi skal så sandelig ikke glemme Rønshoved Højskole. Den er fra 1921 og hed dengang Højskolen ved Flensborg Fjord.

Men skal vi også nævne Rønshovedgård, der fra 1698 – 1935 hed Randershof. Ordet Randers eller Randi betegner stedet på randen af en skrænt eller hældning.

 

På Randershof kom i sensommeren en tysk soldat ridende ind på gårdspladsen, blæste i en trompet og fortalte, at krigen var brudt ud, og at gårdejeren skulle stille som soldat. Gårdejeren, Holger Karberg var væk i tre før han kom tilbage fra krigen.

 

Den korteste vej blev spærret

Ved grænsedragningen i 1920 blev Bov, et grænsesogn. Sognet mistede dengang, Kobbermøllen, Wassersleben og Nyhus. Men så fik man i stedet Frøslev, som inden da hørte til Handeved. Men i lang tid blev folk fra Frøslev begravet på familiegravsteder på Handeved Kirkegård.

Kloge hoveder mener, at ordet Bov stammer fra den mystiske angelsaksiske helt, Beowulf.

Det er ikke langt til Flensborg. Den korteste vej er over Nyhus. Men den vej blev spærret ved Genforeningen.

 

13 købmænd i Bov Sogn

Bov omtales i 1313 som Bow, i 1353, Bugæ. Her var engang tre købmandsforretninger. Ja i hele sognet var der i 1930 hele 13 købmandsforretninger.

 

Nyhus – på den anden søbred

Krusaa, åen løber ud i Flensborg Fjord, ja den danser grænsen fra Nyhus Sø. På den tyske side af denne sø, lå Grev Claus Borg, bygget til værn mod Valdemar Atterdag.

Grev Claus af Holsten – Rendsborg var søn af Den Kullede Greve, som i 1340 blev slået ihjel i Randers af frihedskæmperen Niels Ebbesen.

Borgen kom senere i den danske konges hænder. Men i 1431 tabte Kong Erik af Pommern Flensborg til greverne fra Holsten. Derefter ødelagde man borgen Nyhus.

 

Nyhus var også en slags beskyttelse for Flensborg. Men i 1409 – 1411 opførte Dronning Margrete den Første det prægtige slot Duborg. Men ved opførelsen kom det til at hedde Flensborghus.

 

Danmarks ældste vejstykke?

Mellem Rønsdam og Nyhus går den krumme vej. Det er antagelig Danmarks ældste vejstykke. Her er fundet en harpun, stammende tilbage fra 8.000 år før Kristi fødsel.

Den Krumme vej var et stykke af Hærvejen, og tænk engang, her blev 50.000 stykker kvæg hvert år drevet igennem. Ja tallet var omtrent det samme til omkring 1860.

 

Krusaa Mølle

Krusaaens løb er ikke langt, men hvor er det skønt. Til tider befinder man sig i en hel anden verden langs dens løb. Ved Krusaagaards Mølle dannes der en hel lille sø. Ja denne mølle var engang sognets største arbejdsplads.

 

Krusaa Mølle blev oprettet i 1811. Det var den mægtige Thor Straten fra den nærliggende Kobbermølle, der erhvervede sig møllen. Men møllen og den tilsvarende gård har haft utallige ejere. Møllen har også fungeret som elektricitetsværk. Her har også været mejeri og margarine produktion.

Sidst undertegnede besøgte møllen var her pladestudie. Min gode ven, Den Glade Sønderjyde producerede sine egne og andres indspilninger herfra. Og lige ved siden af kunne vi beskue møllen.

 

Vandet skulle nydes en tidlig morgenstund

Ikke langt fra Møllesøen havde Abrahamskilden sit udløb. Det siges, at tilhængere af Ansgar her byggede et kapel. Under et kongeligt besøg af Frederik den Syvende drak majestæten af dette kildevand under særlige ritualer. Vandet skal nemlig drikkes en tidlig morgenstund, mens man kan betragte solen og drikkebægerne skal kastes over skulderen og gå i stykker. Det siges, at Abrahamskilden har helbredende virkning.

 

Broen, der blev lukket

Broen ved udløbet af Krusaaen ud i fjorden er halvvejs dansk og halvvejs tysk. Grænseovergangen blev etableret efter Genforeningen. Under Anden Verdenskrig blev den lukket og først genåbnet i 2001, da vi tiltrådte Schengen – aftalen. i 1954 blev grænseovergangen da delvis åbnet i sommermånederne, onsdage, lørdage og søndage.

En lille færgebåd lå dog forankret ved Skomagerhus.

Ved hver ende af dambroen findes nu en dæmning, man kan gå på.

 

Slaget i Haraldsdalen

Bov Sogn er rigt på kæmpehøje. Måske har sognet fra gammel tid været skueplads for blodige kampe. I Haraldsdalen skulle der have fundet et slag sted, der bevirkede, at Harald Klark flygtede til Frankerne og hans blev døbt i 826. Det foregik på Ingelheim Slot.

Det var kampen om den danske krone, der blev udkæmpet her. Og det var mod vikingehøvdingen Regnar Lodbrog.

Da Harald kom hjem fra sit eksil, havde han en munk med, som skulle styrker danerne i den kristne tro. Munken hed Ansgar.

Inden det hed Haraldsdal hed stedet Harreslevdal efter den nærliggende landsby, Harreslev.

 

Kongekilden med det sorte sand

I engen findes der Kongekilden, af hvilken der strømmer sort sand. Ja herfra fortæller et sagn, at Harald Klak har vandet sin hest. Men mon ikke det er Christian den Fjerde, som kilden er opkaldt efter. Det vides nemlig at kongen tog en ridetur her, efter at have opholdt sig på Oldemorstoft.

 

Troldene forhindrede kirkebyggeri

Under Svenskekrigen 1659 og 1660 led Bov i udstrakt grad. Kirken blev ødelagt og berøvet sit blytag.

Efter sagnet skulle Bov Kirke have ligget i Smedeby, men natlige forstyrrelser af byggearbejdet af troldene forvoldte, at man valgte den nuværende beliggenhed. Fra dette sagn hører også talemåden: I Guds Navn byggede de Bov Kirke.

I kirken er en mindetavle for Hegermann Lindecrone, som faldt i slaget den 9. april 1848.

En mindetavle findes også over de 88 sognebørn, der mistede livet rundt på Europas slagmarker under Første Verdenskrig.

En mindetavle over dem, der mistede livet under den fransk – tyske krig i 1870 – 71 blev i 2008 foræret til menigheden i Harreslev, syd for grænsen.

 

Var det Oldemor, der var årsag til navnet?

Gårdene Valdemarstoft og Oldemorstoft dannede oprindelig en ejendom, og var beliggende i tæt skov. I 1484 fik Henrik Lorenzen, amtmand Heinrich Rantzaus støtte til forskellige friheder og beværterbevillinger. Kong Hans gav den endelig tilladelse. Henrik Lorenzens sønner delte gårdene. Og i Oldemorstoft har Christian den Fjerde opholdt sig den 19. december 1616.

Dengang hed ejeren, Nis Asmussen. Og det er ham, der har skænket den flotte prædikestol til Bov Kirke.

 

Øst for Oldemorstoft ligger et markareal med det historiske navn, Humlegaarden. Her lå der i det 15. århundrede et jagthus af samme navn.

I 1920erne fandt man her i ca. en halv til en hel meters dybde et kalkleje at temmelig stor udstrækning. I nærheden fandtes en kilde, hvis vand var radiumholdigt.

Det siges også, at slotsherren på Nyhus skulle have givet en gammel kone et aftægtshus. Det var en toft med lidt landbrug. Og denne toft skulle have heddet Humlegården.

En ung pige skulle have boet hos den gamle dame. Måske kan det hentyde til ordet Oldemorstoft. Denne unge pige blev i 1484 gift med en jæger, hvorefter gården fik status som frigård.

 

Vi har tidligere i en af vores historier berettet om genfærdet på Oldemorstoft. Undertegnede så ikke noget til dette genfærd sidst han var på stedet. Men det er godt nok efterhånden også mange år siden.

 

En kro ved navn Pejborg

Padborg bestod kun af 50 indbyggere inden Første Verdenskrig. Men den voksede efter krigen blandt andet takket være stationen og tilgangen af mange embedsmænd.

Det vil sige, at så sent som i 1921 bestod byen faktisk kun af 13 huse.

Byen skulle efter sigende være opkaldt efter en kro, som på sønderjysk hed Pejborg. Tyskerne kaldte den for Pattburg. Og i begyndelsen hed byen på dansk, Paddeborg.

 

Trolden tabte sand

Vejen fra Frøslev til Faarhus går gennem det ejendommelige Frøslev Polde, som strækker sig over 8 kilometer. Åbenbart skyldes dens tilblivelse sandflugt. Et gammelt sagn fortæller, at en trold vestpå blev opbragt over det påbegyndte kirkebyggeri i Bov. Han fyldte en sæk med sand og begav sig afsted mod Bov for at ødelægge værket. Undervejs gik det hul på sækken og sandet dryssede ud og dannede Frøslev Polde.

 

Røverhøvdingen

Ja så er det også mosen, hvor røverhøvding Efling eller Eflund har drevet sit spil. Den højeste klit blev også kaldt Eflunds Stenbro. På Slotsbjerget skulle man således have fundet murbrokker. Kragelundgaard hørte vistnok til herresædet, men det blev ødelagt af dets beboere. Nu bærer poldene navnet Frøslev Polde.

 

Til taffel med kejseren

Vi har også tidligere beskæftiget os med den herskabelige Krusaagaard, der indtil Genforeningen var i tysk eje. Her boede den store kornkøbmand, Matthias Hübsch, som i sin tid sad til Taffels hos den tyske kejser.

Siden blev hovedbygningen indrettet til pensionat. Resten blev overdraget til staten og indrettet til Forsøgstation for Svinefodring.

Den gamle Krusaa Kro blev omdannet til Told – og Grænsekontrolstation. Krusaa omtales i 1483 som Krokesa.

 

En banegård og skærvefabrik

Så skal vi heller ikke glemme Smedeby, omtalt i 1483 som Smedebu. Her lå engang en ikke så lille jernbanestation. Således blev der i 1926 – 27 befordret 2.290 personer fra denne station. Her var også en stor skærvefabrik, som var opført i 1921. På et tidspunkt var her ansat mere end 121 arbejdere.

 

Et batteri i skoven

Mellem Krusaa og Kollund finder vi den meget bakkerige Kollund Skov. Ordet Kollund, er dannet af det gamle jyske ord for kå for kragefuglen. Lund er i denne betydning skov.

I skoven er i den sydlige ende opstillet en sten til minde for stormfloden den 13. november 1872. I Flensborg stod vandet 3,27 meter over middelvandstanden.

Under Anden Verdenskrig havde tyskerne opstillet et batteri i skovens østlige del vendt mod de engelske bombemaskiner.

 

Flensborg Byskov

Flensborg By har fra gammel tid ejet skovarealet Flensborg Byskov som er en del af Kollund Skov på nordsiden af kysten.

Ved grænsedragningen havde man fra Flensborgs side håbet på en grænsedragning nord for Kollund. Dermed kunne man beholde den flotte bøgeskov.

Al tysk ejendom med undtagelse af Kollund Skov blev inddraget af den danske stat.

 

Adlet af Kong Hans

Den nye Fjordvejen fører forbi gården, Harkjær. I Kollund var der masser af badehoteller, samt dampskibsbro og told – og politistation. Mange landejendomme i Kollund fik privilegier. Ejeren af en af disse gårde var Jes Thomsen. Han blev i 1448 adlet af Kong Hans.

Her lå også redaktør Jessens villa, Fjordager. Her lå også Øster Kollund til hvilken hørte et saltværk og en større skov, som i 1571 blev solgt til amtmand Ahlefeldt for 300 mark. I 1875 lod kaptajn Stallknecht her opføre en smuk villa. I Kollund Østerskov lå Det unge Grænseværns Vandrehjem. I dag hedder etablissementet Fakkelgården.

Og så kunne vi fortælle en masse om Kobbermøllen og Skomagerhuset.

 

Kollundbjerg rager godt op i landskabet med sine 60 meter.

 

De forsvundne Byer

I Bov Kommune har vi også Kiskelund (1499, Kyszkelunt), Vejbæk (1483, Wedebeke), Kragelund (1652, Kraglundt) m.m.

Fra Kragelund stammer den adelige slægt, Krugelund. I skjoldet førte de en murgavl. I 1385 nævnes en Absalon Krugelund og i 1394 Erland Crugelund.

 

Et par byer i sognet er forsvundet. Kigger man i Slesvigbispens Jordebog fra 1352 dukker byerne, Bethelund og Ware op.

 

Kilde: Se

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Ture i Nord – og Sydslesvig (Politikens Forlag 1969)
• Asmussen: Gendarmstien, fra Padborg til Kettingskov (Lindhardt og Ringhof 2014)
• Trap Danmark – Bind 9 (1931)
• Sønderjylland, Et Historisk – Topografisk Værk (Amtshistorisk Forlag 1935)

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Der er efterhånden 47 artikler fra Padborg/Kruså/Bov

 

Under Sønderjylland:

• Flensborg 1- 4
• Flensborg mere end 725 år
• Hærvejen i Sønderjylland
• Langs Grænsen
• Pas på Grænsen(1)
• I Rinkenæs Sogn

 

Under Aabenraa:

• En Tolder – familie fra Hærvejen
• Toldsted – på Hærvejen