Ture i Tønder 4

Vi er nu
kommet til den sidste tur gennem Tønder. Den fører os gennem den mest fotograferede gade, Uldgade. Desuden Søndergade, Vidågade, Allégade, Kobbergade og Lillegade. Hør også om en af de længste nætter på Hostrups Hotel.

Tur 7: Uldgade – Søndergade – Vidågade – Allegade – Kobbergade – Lillegade

Den mest fotograferede gade i Tønder er nok Uldgade. En af mine gode venner er lige flyttet tilbage til sin fødeby (Artiklen er fra 2007) , og har bosat sig i denne gade. Held og lykke Ib.

Uldgade 1: Kan dateres fra før 1744. Omkring 100 år senere blev huset udvidet. Den ene gavl har været af træ

Uldgade 2: Huset stammer tilbage fra 1810. Formentlig bygget for Marten Jürgen Mortensen. Det afløste på grunden et temmelig stort hus.

Uldgade 3: I 1801 blev den bestående bygning revet ned. Ejeren, kleinsmed Otto Hinrich Hansen lod et andet hus bygge.

Uldgade 4: En af de virkelig flotte huse på gaden. Stammer tilbage fra midten af 1700 – tallet. Hele huset har på et tidspunkt været bindingsværk. Ejer fra cirka
1744 op til1780 var skorstensfejer Andreas Heintzmann.

Uldgade 5: Sydsiden rummer bindingsværk fra før 1744. Huset ejes indtil 1770 af slagter Søren Koblau. Det overtages af hans søn Hans Jürgen Koblau, der i 1778 renoverer og udvider huset. Facaden har fået sit nuværende udseende i 1979.

Uldgade 6: Guldsmed Paul Hansen lod i 1818 opføre et syv fag dybt gavlhus i bindingsværk. Huset omsattes i grundmur formentlig af pottemager A.F. Schneider omkring 1875.

Uldgade 7: Kærnen i huset kan føres tilbage før 1744. Allerede da havde bygningen, der var på seks fag bindingsværk ”ein halb Brandmauer Giebel” , hvilket betyder, at gavlen har været grundmuret forneden og af bindingsværk foroven. Til huset hører en stald.

Uldgade 8: Skomager Detlef Jepsen lod i 1866 et otte fag dybt gavlhus i bindingsværk nedrive, og i stedet opførtes det nuværende hus. Karnappen må være den oprindelige.

Uldgade 10: Kærnen i huset kan føres tilbage før 1744. Omkring 1765 blev sidehuset udvidet, formentlig som værksted for ejeren, skomager Josias Rotlev. I begyndelsen af 1800 – tallet lod den næste ejer, skomager Peter Todsen huset gennemgå en ombygning. I 1875 skete der lidt større ombygninger.

Uldgade 11: I 1860 overtog daglejer Detlef F. Detlefsen huset, der kan føres tilbage fra før 1744. Kort tid efter lod han huset ombygge.

Uldgade 13: I 1827 lod Andreas Nielsen det nuværende hus opføre. I 1978 – 79 skete der en omfattende renovering. Huset er som mange andre i Uldgade, fredet.

Uldgade 14: Guldsmed Paul Hansen fik i 1785 borgerskab i Tønder, og han købte omtrent samtidig huset. Allerede året efter, lod han det renovere.

Uldgade 16: Tinstøber Joh. Andreas Ohrt fik borgerskab i Tønder i 1767, og overtog omtrent samtidig huset. I 1778 lod han hele huset ombygge. Også i 1880 skete en ombygning.

Uldgade 18: Huset kan føres tilbage fra før 1744. Omkring 1880 skete en større ombygning, muligvis for skomager Peter Petersen Skau.

Uldgade 22: Snedker Jens Wollesen lod i 1856 opføre dette hus på en ubebygget grund. Indtil ca. 1760 stod der her to gavlhuse.

Uldgade 26: Stolemager Cornelius Chr. Orth købte i 1838 et langhus, indrettet som pakhus. Orth anvendte sandsynligvis bygningen som stald. Han lod den ombygge til det toetagers beboelseshus, der i dag står på grunden.

 

Søndergade

Søndergade går helt fra Torvet  over Vidåen til Kongevej. Det første stykke var egentlig beregnet som et brandbælte.

Søndergade havde naturligvis mange værtshuse. Det var byens indfaldsvej fra syd. Og da markedspladsen i 1880erne flyttede uden for byen til Sønderport, skadede det bestemt ikke værtshusene.

Søndergade 2 – 4: Ejendommen står i dag som resultat af en række ombygninger af to ældre bindingsværkshuse. Alle tre huse i 2,4, og 6 har været kroer mere eller mindre samtidig. Hen over facaden i nr. 4 annoncerede værten Mathias Nielsen, Wirtschaft und Ausspann. Her lavede man den bedste grønlangkål med skinke. Kroen er antagelig blevet nedlagt i 1934, da apoteker Toft købte ejendommen sammen med naboejendommen.

Søndergade 3: Opført cirka 1890 for gæstgiver og høker Rasmus Boysen, der tillige ejede Søndergade 2 og Søndergade 1.

Søndergade 5: Opført i 1842 som stald, men i 1872 blev huset ombygget til kro af gæstgiver Carsten Reese. 1880 overtager Heinrich Johansen Petersen ejendommen. Den lukkes antagelig før århundredeskiftet.

Søndergade 6: I 1878 klagede lejerne i Peter Jepsens ejendom over at dele af huset var så dårligt, at det truede med at falde sammen. Klagen blev taget til følge, og den nuværende ejendom blev opført få år derefter. Til forhuset opførtes samtidig et pakhus bagerst på grunden. Nu Vidågade 2.

Søndergade 10: Som huset står i dag, er det resultat af en række ombygninger, hvis kerne kan spores tilbage fra før 1744. Dengang stod der tre bindingsværksbygninger. Inden for de næste 30 år blev huset udvidet.. I 1844 havde der uafbrudt været bageri i huset i 100 år. I 1845 overtog købmand Georg Vilhelm Zoëga ejendommen.

Søndergade 11: Huset kan føres tilbage fra før 1744. En murranke fortæller at huset er fra 1650. I 1839 overtager købmand Jens Andersen ejendommen. Formentlig er huset på det tidspunkt gjort dybere.

Søndergade 12: Omkring 1880 afløste det nuværende forhus med et sidehus. I gården fandtes forskellige staldbygninger. Kort før århundredeskiftet blev staldbygningerne ændret til den nuværende skikkelse. I bygningen har gæstgiver Schultz  haft kro. Den har eksisteret til cirka 1920. Hvert år op til jul blev der annonceret med gåse – og andespil.

Søndergade 13: Huset stammer fra før 1650. Det var opført med staldbygninger. En omfattende ombygnin blev foretaget i 1781 af  urmager Hans Hansen. I 1858 lod stadskasserer Hans Steen sidehuset forhøje til to etager.

Søndergade 14: I 1850 lod gæstgiver Lorentz Bertram Carstensen et gavlhus nedrive. I gården har ligget forskellige staldbygninger i 1856 et 15 fags kornlager af
bindingsværk i to etager. I løbet af de næste 100 år er disse bygninger blevet udskiftet med de nuværende. I 1903  bærer kroen navnet Dinesens Gasthof. I 1909 Møllers Gæstgiveri. Efter 1920 kom en sidebygning til. I 1925 bliver kroen tørlagt, da Missionshjemmet overtager ejendommen. Senere under navnet Missionshjemmet Vidå. I 1939 køber Jessine Petersen hjemmet. Hun afløstes i 1940´erne af Poul Brodersen som vært.

Søndergade 16: I midten af de forrige århundrede fik huset sin nuværende udformning. Huset kan føres tilbage fra før 1744. Det nordre hus tilhørte skomager Hans Christian Kiesby, det sydlige hus tilhørte Carsten Fürst. I tiden mellem 1794 og 1850 bliver grunden delt mellem nabohusene.

I 1850 køber bager Nis Hieronimus grunden, og lader de to huse blive til et. De nuværende baghuse er opført i nyere tid, men afspejler en ældre bebyggelse med stald og bageri.

Søndergade 17: Kærnen i huset kan føres tilbage til før 1744. Et stort gavlhus med stald. Omkring 1800 ejer Peter Jonsen huset. Han ændrer husets udseende. Det meste af 1800 – tallet tilhører huset slagter Peter Christian Tychsen, der også ændrer huset.

Søndergade 18: Huset kan føres tilbage fra før 1744. Fra omkring 1794 indgik halvdelen af det nordre nabohus i ejendommen, men det blev afhændet omkring 1850.

Søndergade 19: I slutningen af 1860erne lod gæstgiver Jens Schiering sit gamle gavlhus nedrive. I stedet opførtes det nuværende på to etager. Allerede i 1813 havde gæstgiveren købt en ejendom i Uldgade, der stødte på til denne på Søndergade. Han lod ejendommen ombygge til kvæg, heste og rejsestald for gæstgiveriet. I 1912 fik denne ejendom sin nuværende skikkelse.

Søndergade 22: Huset kan føres tilbage fra før 1744. I 1765 beskrives det, som et forhus på tre fag bindingsværk i to stokhus, fire fags baghus, tre fag stald, to fag spindehus. I mange år har huset været beboet af  rebslagere. I 1855 solgte rebslager Andreas Petersen huset. Den ny ejer har antagelig i 1857 forhøjet huset med en halv etage.

Søndergade 23: I 1882 lod sadelmager Friedrich August Zenner sit hus nedbryde. Det var et langhus af bindingsværk i to stolværk med staldbygning. Året efter byggede han det nuværende hus.

Søndergade 24: I slutningen af 1600 – tallet var huset opført som en enetages bygning. Fra 1744 fremstår det som to etagers med stald. Fra slutningen af 1700 – tallet til efter 1800 – tallets midte boede her to generationer af glarmestre, Johan Arendt Christian og Herman Bartold Böger(Böyer). Sidstnævnte solgte huset til urmager Christian Andresen.

Søndergade 26: Forhuset til det gamle farveri kan føres tilbage fra før 1744. I 1854 blev der gennemført en række ombygninger af farveriet af ejeren Andreas Hansen.

Søndergade 28: Huset er opført i slutningen af 1870`erne for Caroline Hansen. Den tilhørende staldbygning blev først revet ned for 20 år siden.

Søndergade 30: I 1865 opførtes en et-etagers ejendom med staldbygninger og vognremise. Omkring 1905 forhøjedes bygningen til omtrent den nuværende skikkelse. Port-indkørslen, der ved denne lejlighed blev flyttet til det nordligste fag, er senere blevet sløjfet. Egentlig hed bygningen Landschafliches Haus. Efter en række skiftende ejere købte Lorenz Petersen kroen i 1913, hvorefter kroen nu hed Petersens Hotel. Omkring 1920 solgtes kroen til Chr. Friedrichs fra Weisser Schwan.

1925 overtog Chr. Hostrup hotellet, og fortsatte med det gamle navn, men efterhånden kom det til at hedde Hostrups Hotel. Efter krigen foretog modstandsbevægelsen sabotage mod hotellet, og beskyldte indehaveren for værnemageri.

Det var også herinde, man spillede skat (udtales med lang a). En af kortspillerne var automobilhandler Roost. Han havde en meget bred Glatze (en stor skaldet isse). Under spillet klaskede han sig på issen, i håb om at fange fluerne. Det lykkedes ikke. En af skatbrødrene gav Roost et tilbud:

• Æ gi`h en omgang, for hver flue, du fanger
• Roost kaldte på serveringen. Fräulein. Et øjeblik efter kom Fräulein med en af de gammeldags fluefangere – den lange klæbestrimmel. Den viklede Roost om sin isse. Nu landede den ene flue efter den anden på issen.
• Eine Runde, noch eine Runde. Den skataften trak meget længe ud.

 

Vidågade

I min tidligste barndom boede jeg  i Østergade. Vi havde kolonihave ned til Vidåen, herfra Vidågade.  Det glemmer jeg aldrig. Her var det også, at min far
sad fast i Vidåen, fordi han løb efter en svane. Heldigvis havde malermester Tonnesen set det og reddede ham op på det tørre. Hvis dette ikke var sket, havde jeg ikke kunnet sidde her og skrive. Så hermed en tak til Tonnesen. men var det nu min far eller var det storebor?

Min far var født i Vidågade 38, og boede også i nr. 41.

Vidågade 22: En fem fags stald kan på grunden følges tilbage til 1700 – tallet. I 1841, da garver Ingwer Peter Herstorff var ejer, blev staldet ombygget og udvidet.

Vidågade 24: Kobbersmed Christian Hänsel, der var ejer af Østergade 21, lod i 1836 et bindingsværkshalvtag bagerst på grunden ombygge til en grundmuret stald på fire fag. Omkring 1860 blev bygningen udvidet med et fag indrettet til beboelse.

Vidågade 26: Som til talrige andre ejendomme i Tønder, hørte der til Østergade 25 en staldbygning i bindingsværk beliggende ud til baggaden. Den kan føres tilbage til før 1744. Omkring 1885 lod den daværende ejer af Østergade 25, seminarielærer P.J. Johansen sin staldbygning udvide og ombygge til også at omfatte beboelse.

Vidågade 28: I 1865 lod ejeren af Østergade 27, snedker Jes Clausen, sin stald i syv fag bindingsværk mod Vidåen ombygge. Formentlig i slutningen af 1800 – tallet blev stalden bygget om, og gjort et fag kortere, muligvis i forbindelse med indretning af måler – og vejkontor. Baghuset indeholder resterne af et vaske – og rullehus opført omkring 1800.

Vidågade 42: Farver Nicolai J. Lorentzen overtog 1865 Asmus Diemers farveri, der bestod af forhuset Østergade 43, og bag denne farveribygning og kostald i 11 fag grundmur samt staldbygning ved Vidågade. Allerede året efter blev bagbygningerne nedrevet. I stedet opførtes det syv fag dybe gavlhus mod Vidågade som farveribygning og bagved, sammenbygget her med staldbygninger. Farver Lorentzen selv døde imidlertid inden nybygningerne stod helt færdige, og det var administrator for hans bo, der i 1866 lod farveri og stalde taksere til brandforsikring. Huset anvendtes til farveri i en kort årrække, men blev inden 1880 indrettet til beboelse.

Vi var inde på Vidågade lidt før i denne artikel.

 

Allégade

Allegade 11: I 1867 måtte det bestående hus vige , for det nuværende hus. Det skulle være værksted for ejeren af Vestergade 13, maler Broder Brodersen. Noget af inventaret blev genanvendt. Således er vinduerne i gavlens underetage samt i vestsiden overskårne 1700 – tals vinduer.

Allégade 13: Carsten Richtsen lod omkring 1800 opføre en grundmuret staldbygning. Det fungerede som bagbygning for Vestergade 11. I 1866 overtog gæstgiver Nick Lassen såvel forhuset mod Vestergade, samt stalden mod Allégade. Han lod samme år stalden ombygge og indrette til beboelse.

Allégade 15: I 1779, få år efter opførelse af forhuset mod Vestergade, lod Carsten Richtsen opføre en staldbygning i bindingsværk med gavlen mod Allégade. I 1851 overtog købmand F.B. Heyn såvel forhuset som stalden. Dette blev herefter bygget om, og delvis indrettet som kornmagasin. I 1966 gennemgik bygningen
en omfattende restaurering.

Allégade 19: grunden var i midten af 1800 – tallet bebygget med en staldbygning langs Kobbergade. Senere delvis ændret til beboelse, hørende til Vestergade 1, samt en staldbygning mod Allégade, hørende til Vestergade 3. I 1857 blev stalden bygget om til brænderi og solgt til brændevinsbrænder J.H. Johansen, der også købte bygningen langs Kobbergade. I 1900 blev hele komplekset bygget om, formentlig af brændevinsbrænder Asmus M. Johansen, og huset fik sin nuværende facade.

 

Kobbergade/Lillegade

Her i Kobbergade, kan jeg selvfølgelig huske fotograf Vestergård fra Tonhalle Foto, en festlig fyr, der ofte kom i vores hjem. Ja, så kørte jeg rundt med vasketøj på en Long John her fra vaskeriet i Kobbergade. Det var nu ikke altid lige let. Men jeg havde fået at vide, hvis jeg tabte det nyvaskede tøj, skulle jeg bare komme retur med det. Det gode ved det job var, at der blev givet mange drikkepenge.

Lige over for Kobbergade, fortsætter vi ind i Lillegade.

Lillegade 3: Omkring 1890 overtog Stadtrath Ferdinand Löck en tom grund, hvor der stod et trefags bindingsværkshus. Et nyt hus blev opført.

Lillegade 4: Det nu stærkt ombyggede to-fagshus indgik oprindelig i en bodrække i Lillegade (Lillegade 5), og der ses stadig bindingsværksrester på siden. Efter 1804 blev de øvrige solgt særskilt. Omkring 1890 overtog enke Klara Christina Krag det lille hus og ombyggede det.

Lillegade 5: Oprindelig var der tre huse, der var ældre end 1744, der indgik i en bodrække. De tre boder, blev overtaget af ejeren i Lillegade 6. Da dette hus i 1830 blev forlænget med et fag, skete det på bekostning af den søndre bods sydligste fag.

Lillegade 6: I slutningen af 1820erne overtager blikkenslager Lorentz Göttge et syv fags bindingsværkshus i et stokværk. Han lod i 1830erne dette hus fjerne. Göttge forhøjede det til to etager.

Hermed slutter vores tur gennem Tønder. Vi håber, at du er blevet klogere.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Der er mange artikler på vores side, hvor du kan få endnu mere at vide