Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Ture i Tønder 3

August 3, 2007

Ture i Tønder 3

Vi er nu inde i den centrale del af Tønder, med udgangspunkt ved den gamle havn, Skibbroen. Vi kigger også på Kogade, æ Punchsti, Skibbrogade og Jomfrustien. På den næste tur (6) er vi på Frigrunden, Gråbrødrevej og Spikergade.

 

TUR 5: Kogade – Skibbroen – Æ Punschsti – Skibbrogade – Jomfrustien –

Vi går ned af den gamle gade Kogade. Det var her man drev stude ned til skibene. Det er nu ikke så meget tilbage af den gamle Kogade. Det er som om at Vestergade er blevet mere åben ud til den gamle havn.

Men spørgsmålet er , om det var det rigtige, man gjorde i Tønder i 1966. Man forvandlede to smalle stræder til en lidt mærkelig åbning. Kogade og Pebergade forsvandt fra bykortet.

 

Kogade

Skræddermester Frands Frandsen overtog Kogade 2 efter gæstgiver Ernst Meyer, da denne havde nedlagt sin Bierstube. Folk havde dømt stedet til Zum blutigen Knochen, fordi kunderne, der for det meste bestod af håndværkersvende ofte, kom i totterne på hinanden.

Jeg mener også, at der var et svendehjem på stedet.

Vinhandler og Gæstgiver Thomas Ferdinand Jürgensen var en af de sidste aktive fra krigen i 1848 og æresmedlem af skyttekorpset. Men han var også vært i Zur Traube. Tre år efter hans død i 1906, blev der i bygningen indrettet et Panorama. Her blev der vist billeder fra hele verden. I bygningen har det også været et bryggeri.  Men det hele forsvandt i 1966.

 

Skibbroen

Det er svært at forestille sig, at den p – plads, man nu kigger på, engang berretigede til, at Tønder kom på verdenskortet. Dengang der her var en betydningsfuld havn. Kigger man på den ene side af Skibbroen, er det ikke meget, der tyder på havn og velstand. Det kunne ligne en hvilken som helst by
med supermarkeder og bygninger, der overhovedet ikke er tilpasset omgivelserne.

Kigger man til gengæld  til venstre, kan man godt forestille sig et havneforløb. Også ind mod Skibbrogade har man formået, at bevare det gamle.

Man levede mange år i håbet, om at kunne genskabe sejladsen til Vesterhavet, man forsøgte med forskellige kanaler, men der var ikke noget at gøre. I 1934 blev havnen dækket til.

På et tidspunkt ville man føre vand fra Møllekulen ned til havnen. Hensigten skulle være, at få frisk vand hertil, og måske kunne man derigennem tørlægge
nogle af engene øst for byen.

I havnen blev der tømt spildevand og dårlig øl. Der lå et ulækkert lag af grønt øl-affald, og kasserede øl-propper i vandet. Arbejdet på kanalen blev påbegyndt i 1878, og det skete da også, at nogle druknede. Men man havde brødrene Christensen til at dykke efter de druknede. De var henholdsvis skomager og skrædder,
og var habile svømmere. De havde dog ikke rigtig lært dialekten. De stammede også fra Aalborg.

Men se, det var jo slet ikke den havn Idrissi så dengang og så bevirkede at Tønder kom på verdenskortet. Han har nok stået Ved Slotsbanken. Ja nogle påstår, at han har stået i Møgeltønder. Og den gamle havn er dukket op igen. Der er sket meget efter 2007, hvor den artikel er skrevet.

Et stort telt på Skibbroen blev under krigen brugt til lazaret. Ja der kom ligefrem lazarettog til Tønder direkte fra fronten.  Om torsdagen blev der holdt fåremarked på stedet, og en overgang blev der også afholdt ringridning.

På Skibbroen 3 drev Carsten Petersen både kornhandel og værtshus. Han var også kreatur – og fårehandler. I 1920 købte den navnkundige godsinspektør Davidsen ejendommen, så Petersen har sikkert været forpagter, indtil han selv købte ejendommen.

Også i nr. 4 var der kro og hotel. Bygningen blev opført i 1860. Inden da stod der et stort bindingsværkhus på grunden. Hotellet havde 14 senge. Man drev også landbrug ud til Skibbrogade.

Ja den i nr. 5 blev kaldt Onkel og Tante. I 1865 byggede gæstgiver Hans Petersen huset om.

I nr. 6 huskes Duus Restaurant i 30’erne og 40’erne. Ejendommen er fra 1865. Ved årsskiftet hed udskænkningen Christian Bruhns Gastwirtschaft &
Viehhandel.
Her var der ofte ballade, så måtte øvrigheden blande sig. Ja og sidst jeg var i Tønder var det stadig kro på stedet.

Skibbroen 7 var nok den største af alle kroer, og på et tidspunkt også byens posthus. Gæstgiver, brygger og brænder Peter Lohmann byggede huset om i 1829

I 30erne blev stedet købt af smedemester Niels Andersen, også kaldet Dragonsmeden. Smedevirksomheden udviklede sig til en af byens største håndværkervirksomheder. Under krigen gemte modstandsbevægelsen et større våbenlager i ejendommen.

Der var senere brændevinsbrænderi og bryggeri ud mod Skibbrogade. I 50`erne og 60`erne holdt byens ungdom til her, først i jazzklubben Down Town,
senere skiftede man stil i Blody Mary

Skibroen 8 blev i 1842 bygget om af vognamand Lorenz Matthiesen.

 

Æ punchsti

Gæstgiverne på Skibbroen blev på et møde i Skibbroen 6 i 1907 enige om, at der skulle etableres en sti fra Skibbroen til Tønder H, så de mange gæster uset kunne komme med toget. Man etablerede en bro over Laurentiusstrømmen, selv om den kunne være svær at ramme i opløftet tilstand. Selvfølgelig fik stien, navnet æ Punchsti. Og den gang hed banegården Marchbahnhof. 

Butikkerne i Vestergade blev sure, fordi de mente, at de mistede omsætning.

Man skulle da selvfølgelig heller ikke gå en omvej. Så det var en medmenneskelig handling, man gjorde. Den holdt faktisk i 30 år indtil første del af byens omfartsvej blev en realitet. I folkemunde blev det selvfølgelig til æ Punschevej  eller Æ Punchsti

 

Skibbrogade

Indtil 1906 hed stedet Sønder bag staldene

  • Øster bag staldene blev til Vidågade
  • Vester bag staldene blev til Allegade
  • Nørre bag staldene blev til en forlængelse af Nørregade

August Müller var en meget vellidt og særdeles respekteret købmand, grossist og fabrikant af blandt andet parfumeartikler. I 1913 var hans virksomhed blevet så stor, at det var nødvendigt, at købe nogle ejendomme i Skibbrogade til fabrik og lager. En af husene var hjørneejendommen, som stødte op til Pebergade. Ved ombygningen fik det en moderne rund facade. Retten til at producere Dr. Dralles varesortiment i parfumer og birkehårvand gav virksomheden yderligere et skub.

I Skibbrogade 11 var der i mange år træskos – fabrikation. Holtzschihmacherei und Lederhandel von Marcus Jürgensen stod der i en træramme over døren. Modsat stanken fra de gamle stalde, kunne man her fornemme en dejlig duft af  læder og sværte.

I Skibbrogade var der i mange år heste, ko og svinestalde. Den sidste forsvandt først i 50erne.

Rørlægger Peter Pot havde værksted og lager her. Tilnavnet fik han, fordi han installerede de nymodens skulle-klosetter og så løb han rundt med en kugel-spint (bowlerhat) – potte på hovedet.

Ved siden af huserede murermester Fischer. Hans ”plads” gik helt ned til Æ dragonsmej. For byens unger var det dejligt at lege i sandet, når der kom nye forsyninger fra Møgeltønder til murermesteren.

Hotel Tønderhus havde en p – plads her, og en bygning der indeholdt hotellets vaskeri. Derefter kom en byggegrund tilhørende Nansens Stiftelse. Og det sidste hus tilhørte møbelhandler Odefey, der havde et nebengeschäft med røgeri for hjemmeslagtere og andet godtfolk.

Går vi over gaden, ja så kommer vi til den gamle brandstation, her fortsatte Blenners vaskeri. så vand-pjaskeriet fortsatte.

Når vi nu fortsætter tilbage mod Skibbroen, residerede malermester Spender i et baghus til isenkræmmer Kraus i Vestergade. Så fulgte nogle garager tilhørende læge Vest Hansen.

Fotograf Schwendesen havde bagudgang hertil, og ved siden løb Thorvalds slip, opkaldt efter Vor bager, bagermester Thorwald Petersen. Denne bagmester kom fra Als. Han mente, at der absolut skulle være en dansksindet bagermester på byens hoved – strøg.

På den anden side lå S.C. Lorenzens  kolonialvirksomhed. Sidst jeg var på de kanter oplevede jeg stadig et imponerende gårdmiljø. Min storebror var i lære her
hos S.C. Lorentzen. Jeg mente også, at jeg hentede varer her, da jeg var bydreng hos Købmand Tygesen og  købmand Kaiser i Østergade.

Egentlig hørte S.C. Lorenzen til den tysksindede del af befolkningen, man han gav plads til dansk friluftsspil i den pragtfulde købmandsgård.  Handelsbanken og Landmandsbankens bygninger lå lige op Lorenzens bygninger.

Skibbrogade 12 blev ejet af  manufakturhandler Johannes Bock, der også havde butik i Vestergade. Og her etablerede Møballe sig. Først med marskandiserbutik, efterfulgt af en forretning med møbler af enhver slags.

Her i Skibbrogade 14 lå en meget velbesøgt kro fra 1876 til 1897 under navnet Nicolai Rooses Gæstegiveri. Krodriften drives videre, og slutter med at være
pensionat. Efter at være lukket i nogle år, bliver det drevet videre til lukningen i 80`erne.

En af de soldater, der gjorde tjeneste ved Zeppelinerne nord for byen, fandt sig en Tønder – pige, og slog sig ned her på Skibbrogade. Det var kleinsmed Fritz Harr.  Og så er vi tilbage ved Dralle – fabrikken. Og endnu en anden duft, mødte de forbipasserende.

 

Jomfrustien

Til en havneby hører der også en Jomfrusti. Området lå i sin tid foran Tønderhus. Stien var godt nok ikke specielt foretrukket af spadserende unge skønjomfruer. Jomfrustier og Jomfrugange var sædvanligvis prostitueredes jagtområder. Mellem havnen og fæstningen, mellem sømænd og soldater har det nok ikke i Tønders tilfælde været jomfruer, der spadserede her.

På hjørnet af Jomfrustien og Mølleallé lod amtmand U.A. Holstein en ny amtsmandsbolig opføre i slotshaven i 1768. Normalt boede amtmanden på slottet.

Den første tyske amtmand von Bleicken var fra Sild. Han var en pæn, rolig mand, der holdt sig for sig selv. Han havde en pragtfuld blåbrun New Foundlænder, der hed Treu. Den viste sig at være glubsk, og blev beskyldt for, at have bidt nogle får ihjel. Amtmanden ville ikke have vrøvl og betalte erstatning.

Der hvor Tønders nye rådhus nu ligger, lå de yderste huse på Jomfrustien. Her kunne man udover diverse varme kar og brusebade, også byde på en lille forfriskning. Især var badeanstaltens Biergarten om sommeren meget velbesøgt.

Man ville gerne hæve den sundhedsmæssige tilstand i byen. Så i 1901 besluttede man, at opføre denne badeanstalt. Das Wasser ist das Beste. Gennem tiden blev stedet forpagtet ud til forskellige bademestre og gæstgivere. Kroen blev lukket omkring 1910, mens badeanstalten var i brug helt op til 50`erne.

Nu kan det synes mærkelig, at Tønder skulle have indendørs badeanstalt, når der var så mange muligheder i Vidåen. Men åen var og er lumsk. Mange er i tidens løb druknet. Vi har i denne artikelserie beskæftiget os med flere badeanstalter ved åen. Selv badede vi i min barndom i Grønåen. Det var pragtfuldt.

Ved århundredeskiftet, havde man Det store Aborrekule og Den lille Aborrekule. Den store var for de voksne, og den lille var for børn. Men også her skete der en del ulykker. Således beretter Hakon Gjessing om en god ven, der var sprunget på hovedet i nærheden af Den lille Aborrekule:

  • Der var kun en alen vand med hård og mørk klægbund, så Knud havde brækket en halshvirvel, og han døde ca. 1 døgn derefter.

Tur 6: Frigrunden – Gråbrødrevej – Spikergade.

I min barndom hed Frigrunden, Slotsgade. Men navnet Frigrunden er et godt valg, fordi gaden i mange år havde særstatus m.h.t. skattefrihed m.m. Gaden var en enklave i Tønder, og først i slutningen af 1920erne blev dette ophævet.

Her boede fra gammel tid tjenestefolk og andre, der arbejdede på slottet.

Frigrunden 1: Her lå oprindelig to gavlhuse i 1890. Gæstgiver Christian Erichsen ejede en af disse huse. I 1893 købte købmand Johan Detlef Hansen husene og lod dem rive ned. I 1897 byggede han det nuværende hus.

Frigrunden 2: Kniplingshandler  Asmus Garmsen overtog en af de privilegerede huse. Han lod i 1828 bygge om. Huset er muligvis det samme som det, digegreve  Arendt Henning Fischer omkring 1645 lod opføre.

Frigrunden 3:Gavlhuset indeholder rester fra  midten af 1600 – tallet

Frigrunden 5: Huset havde indtil
1865 fælles ejer med Frigrunden 3, og var sammenbygget med dette. Købmand Jens Jepsen Petersen overtog det i dette år.

Frigrunden 7: Antagelig opført i 1742 af bygherre Andreas Fabricius, der i 1751 – 57 var sachverwalter (offentlig anklager) i Tønder. I mere end et halvt hundrede år bolig for offentlige anklagere. I 1870 boede Jens Jensen her. Han blev senere redaktør for Flensborg Avis, og var huslærer for den dansksindede
advokat Gjessings børn.

Frigrunden 9: Allerede før 1744 var der bygninger på grunden.

Frigrunden 11: Allerede i 1744 var det bebygget på grunden. Omkring 1858 lod slagter J.J. Freede bygningen ombygge.

Frigrunden 13: Frigrunden 13,15 og 17 udgjorde oprindelig en bindingsværks-boderække, men allerede før 1744 blev boderne solgt hver for sig. Frigrunden 13 blev formentlig selvejerbolig omkring 1790, da skrædder Hinrich Jacobsen overtog den.

Frigrunden 19: Frigrunden 19 og 21 var oprindelig et hus, opført omkring 1780.

I 1865 købte stads-musicus Carl G. Gerlach, Frigrunden 21.

Frigrunden 23 var i 1744 et bindingsværkshus. Fra omkring 1760 til 1900 ejet af Tønder Hospital.

 

Gråbrødrevej

Denne vej hed oprindelig Møllevej, og er nu opkaldt efter det kloster, der har været i Tønder. Vestsiden af Gråbrødrevej var meget tidligt bebygget med lejeboder. Alle kan føres tilbage fra før 1744.

Gråbrødrevej 1 blev selvejerbolig omkring 1820.

Gråbrødrevej 2: Amtsskriver Jürgen Jürgensen lod i slutningen af 1640 opføre et hus på den grund mellem Uldgadekvarteret og vejen mellem slottet og byen, som han og digegreve  Arend Hennings havde fået overdraget af Hertug Frederik i 1645.

I 1834 overtager general – krigskommissær og amtsforvalter F.W. Fischer huset, og han fik samme år privilegierne beskæftiget. Omkring 1850 købte den danske stat huset til amtsforvalterbolig. En snes år senere blev det forhøjet til to etager.

Gråbrødrevej 3: Hørte endelig sammen med nr. 1, men blev udskilt som selvejerbolig i 1820. Cirka 10 år senere boede strømpevæver Sigismund Blandforth
her.

Gråbrødrevej 7 – 9: Bødker Peter Odefey fik borgerskab i juli 1865, og overtog formentlig samtidig tre bindingsværksboder. Den nordligste bod, blev solgt til arbejdsmand Heinrich Petersen

Gråbrødrevej 17: Er antagelig
opført ved århundredskiftet for bødker Peter Odefey.

 

Spikergade

Spikergade 1 var engang et stort hus med port-gennemkørsel mod vest. Det oprindelig hus er opført 1870 for drejer Friederich Grubert.

Spikergade 3 er opført i 1890. På grunden stod oprindelig et baghus til Storegade 14.

Spikergade 4 er opført omkring 1870 formentlig af urmager Marius Lôck, der i 1867 købte den gamle ejendom på stedet.

Spikergade 6: Carl Ferdinand Hansen opførte her i 1867 et hus med butiksvindue, som erstatning for et langhus.

Spikergade 7: I 1974 blev det gamle hus, som kunne føres tilbage fra før 1744 jævnet med jorden. Et nyt hus blev opført i ”gammel Tønder stil”.

Spikergade 8: Huset indgik som nr. 10 og 12 i en bode-række, der tilsyneladende både strakte sig til øst og vest. Oprindelig fra 1600 – tallet.

Spikergade 9: Omkring 1770 lod drejer Paul Rottmer tre ældre bindingsværkshuse, tidligere tilhørende Detlef Dettleffsen ombygge. I huset boede omkring midten af 1800 – tallet først guldsmed Nommen Petersen, senere guldsmed og urmager Ferdinand Löch.

Spikergade 10: Stammer som 8 og 12 fra 1600 – tallet. Omkring 1830 – 40 ændres indgangspartiet. Det er sandsynligvis kort efter, at ben-drejer Claus Johann Dünweber overtog huset efter blikkenslager Lorenz Göyyges enke.

Og så et meget vigtigt hus: Spikergade 12. Her boede min farfar og farmor (opa og oma) og far i mange år. De boede der også i min barndom. Allerede dengang fornemmede jeg, at huset var meget smalt og meget langt. Der var også baghus til det..

Min far fortæller om nogle af de gange, han fangede rotter på loftet (se artikel). Få huse derfra havde glarmester Harresen et stort dueslag i haven. Her var masser af foder til rotterne. Et par huse i modsat retning boede slagtermester Slany, han slagtede sine dyr på gårdspladsen. Dengang tog man det ikke så nøje med rengøringen. Dette var også gode betingelserne for rotterne.

Som før skrevet, stammer huset tilbage fra 1600 – tallet. I begyndelsen af 1800 – tallet fik bygningen den flotte indgangsportal.

Huset har fra 1744 og helt op til 1870 været bolig for skomagere, der nævnes navne som Jens Just, Nicolai Emmerschede og Andreas Chr. Rehkopf.

Spikergade 13: I midten af forrige århundrede befandt der sig her et toetagers bindingsværkshus. Den nuværende ejendom opførtes i år 1900 som købmandsgård. Det var med hejseværk og det hele.

Spikergade 15: Det nuværende forhus er opført i 1790. Muligvis er det dog, at det er det ældre forhus, der er ombygget og forhøjet til to stokværk. I 1765 nævnes
huset som fem fag forhus med tre fag pesel og fire fag stald. Her blev den navnkundige Ludwig Andresen født. Se vores litteraturoversigt over Tønder. I 1976 blev ejendommen restaureret af Fonden til bevarelse af gamle huse i Tønder.

Spikergade 18: I midten af 1800 – tallet lod skomager Hans Andreas Christiansen huset ombygge. Det kan føres tilbage fra før 1744.

Spikergade 20: I 1880 lod slagter Johan Georg Nicolaus Specht huset nedrive, for at give plads til den nu eksisterende bygning.

Spikergade 21: I 1807 lod kolonialhandler Peter Müller dette hus opføre. Her stod et større hus, som strakte sig over den nuværende parkeringsplads bag Sydbank.

Spikergade 24: Allerede før 1744 befandt der sig her et bindingsværkshus.  I begyndelsen af 1800 – tallet benyttedas sidehuset som fabriksbygning for tobakshandler Johannes Kramer.

Spikergade 26: Huset kan føres tilbage fra før 1744. Det var opdelt i to beboelser. I 1827 lod skomager Peter Jensen ejer af østre del og Niels Dall, der ejede de tre vestlige fag facaden omdanne.

På hjørnet af Spikergade og Frigrunden (Spikergade 28) lå indtil 1919, Hans Erichsens gæstgivergård. Den danske befolkningsdel i Tønder havde længe været på udkig efter et egnet forsamlingshus. Den 24. september blev der nedsat et udvalg til at arbejde med planerne. Allerede to dage efter købte man gæstgivergården.

Et år senere stod det nye forsamlingshuset (Tønderhus) færdig. Men snart skulle det vise sig, at lokaliteterne var for små. En ombygning af Tonhalle var længe inde i planerne (1939), men man besluttede at bygge et nyt hus over for det gamle port-hus ved den nye omfartsvej.

Den gamle bygning her i Spikergade blev afhændet til Missionshotellet som anneks. I 1979 lejede Tønder Kommune lokalerne som Omsorgscenter. Det var så her, jeg engang hørte Lasse og Mathilde til Tønder festival.

Kære læser, vi håber at du følger os på den sidste tur. Vi har bevidst valgt at køre denne serie i ”guided  form”. Du kan i de andre artikler læse om udviklingen i Tønder

Kilde: 

  • Litteratur Tønder
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

  • På www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
  • Under Tønder finder du 283 artikler 

Redigeret 17. – 04. 2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder