Ture i Tønder 2

Vi fortsætter fra Torvet, og hilser på æ kagmand,. Vi hører om det lille byråd, runder Kirkepladsen,og vandrer ned af Richtsensgade. Her hører vi om den nervøse postmester. Vi går tilbage til Storegade og Vestergade. Her også noget om udgravninger og skeletter. Vi møder også de to værtshusholdere, der spærrede hele trafikken.  Artiklerne er fra 2007, men vi har været inde at regulere lidt i 2022.

 

TUR 4: Torvet – Kirkepladsen – Smedegade – Richtsensgade- Storegade – Vestergade

Jeg husker, at jeg sad på skulderen af min far, da vi så Gitte og farmand optræde på Torvet. Meget senere sad næsten alle os søskende og drak Gammel Dansk, da en af gutterne fra De Gyldne Løver blev gift på Torvet i Tønder.

Og det var her den gamle brandbil stoppede med Chris og de andre fra Neander Jazzband. Ja og Chris og hans far og mor engagerede jeg til at spille på Gågaden i Aabenraa. Ved et andet arrangement i Aabenraa fik jeg arrangeret at Chris mor fik halsen skåret over. men se det er nogle helt andre historier. Men gospel – koncerten med Chris og hans orkester samt Lilian Boute (Forkert stavet) til Tønder Festivallen er nok det bedste.

På bænken ved Humlekærren hilste vi på min fars kammarater. Han var stolt over at kunne præsentere en fra København.. Vi mødte min gamle regnelærer Olav Knudsen.

• ”Fortæl nu min far, at jeg var din bedste elev på Tønder Kommuneskole fra 1. til 3. klasse”.

Mange fremmede mennesker kom hen til en, når man selv gik en tur på Torvet.

• ”Æ do it jen a di dæe manne Brodesen – børn.

For mig er bladhuset over på Storegade også en del af Torvet. Jeg kiggede altid ind, for at se om min gode ven Per Boregaard var på arbejde. Han er tidligere redaktør i Aabenraa.

Det ældste traktørsted finder vi på det gamle rådhus. Raths Weinkeller hed stedet. Allerede i 1576 bliver det pålagt værten, at føre øl af god kvalitet fra Rostock og Eckenförde. I 1907 ophører rådhuskælderen.

I årene 1643 – 47 opførtes et nyt rådhus, som et par år senere fik en tilbygning i Smedegade. Stenene kom fra et teglværk nord for byen.   På Torvet 7 befandt byens første rutebilstation sig. De første forbindelser kom efter 1912.

• Zur Börse og Stadt Apenrade
• fungerede som ventesal for de rejsende. Det var også her, at byen lejede plads til nogle af dragonernes heste i 1920. Senere kom stedet til at hedde Quick Lunch.

Klostercafeen, Torvet 11 er byens ældste borgerhus. Det er antagelig opført i 1520 som gildehus for Tønder Kalenderbroderskab. I 1788 overtog hvedebrødsbager og oldermand for bagerlaget Momme Detlef Jensen ejendommen. I mange år leverede man byens bedste punch.

Humlekærren, Torvet 2 havde mange humlesælgere. De kom fra Saksen og Hannover. Senere var det især fynske humlesælgere , der kom her.Ja tænk Tønder har en gang haft hele 35 bryggerier. I tidens løb har byens besættelsestropper også været indlogeret her. Her spiste man også godt. Når der var markedsdag, kunne der let  indfinde sig op til 200 madgæster. I huset har det også været kornhandel og brændevinsbrænderi. I 1911 var det slut med kro på adressen. Fra 1840erne var det her byens dansksindede samlede sig.

På Torvet 4 lå Stadt Apenrade. Huset er opført i 1878. Kroen blev nedlagt i 1930erne og indrettet til autoværksted.  Her på Torvet startede Det lille byråd også hver morgen deres vandring. Mange problemer blev løst på denne måde. Det var bankdirektør Johannes Paulsen, boghandler Jefsen og cigarhandler Petersen, der udgjorde det lille byråd. vi mangler en. Måske var kommunalpolitik ikke så indviklet dengang.

På et tidspunkt kunne byrådet ikke finde ud af, om man skulle have et lindetræ foran Klostercafeen. Men det klarede formanden for Turistforeningen. En tidlig morgen klokken 4, gravede han og nogle andre et kæmpe hul, og plantede en lind. Tønder havde igen fået sit berømte træ.

Hermann Heronimus, en af byens originaler opholdte sig også ofte på Torvet. Det var ham, der ville have ”en Strassenbahn fra Tondern nach Mogeltondern”. Og som han selv sagde, han skulle selv være ”Schaffner”.

Nu må vi ikke glemme den vigtigste figur på Torvet. Æ Kagmann, eller kagmanden. Det var datidens justitsfigur, der truede med kagstrygning og pisk på den nøgne krop. Nu står han så her i ny udgave og maner til ro og orden i byen.

Den ny kagmand er hvis nok skænket af den lokale skomagermester Nissen – Calli Schuster.

 

Kirkepladsen

Selvfølgelig skal man se kirken. Vi har tidligere skrevet meget om den. Så det gør vi ikke her, blot skal vi minde om, at Tønders allerførste kirke Laurentiuskirken lå i Vestergade 33 – 35, og var rimelig stor i forhold til  byens størrelse dengang. Tønder Kirkes indre, vidner om at der har været
mange rige mennesker i  byen.

Kirkepladsen 3 er fredet, vel sagtens ikke fordi, at jeg her gik til konfirmationsforberedelse. Engang faldt jeg i søvn under en af disse timer. Jeg var simpelthen besvimet. Præsten blev temmelig sur, men det viste sig, at jeg var alvorlig syg. Så han kørte mig faktisk hjem i sin folkevogn.

Bygningen kan føres tilbage til 1744.  Den gamle latinskole lå i sammenbygningen Kirkepladsen 7 -9. Her var der også indrettet bolig til rektor.

Også Kirkepladsen 11 er fredet. I 1612 blev byens skole indviet her af borgmester Hans Petersen.

 

Smedegade

Vi  befinder os nu på Smedegade. I nummer 1 var der indrettet skole. Der skete en reform i skolesystemet i 1805 i Tønder. I 1818 blev skolen udvidet, mens den
i 1864 blev omdannet  til tysk skole. Det skete efter en ombygning. Men allerede i 1870 åbnede den tyske realskole i Richtsensgade 20.

Om Smedegade 2 har været kro eller bryghus vides ikke. Bygningen kan føres tilbage til 1744, hvor det var en organist, der ejede bygningen. Gennem årene fik bygningen betegnelsen die Küche im Garten eller Brauhaus.   Smedgade 6 fungerede i mange
år som baghus for Humlekærren. Den var også ejet af Ewert Ewertsen,
der på et tidspunkt var indehaver af Humlekærren. Bygningen er fra 1744.
Nørregade/Richtsensgade

Her er også mange smukke huse, at kigge på. Vi vil nævne Biblioteket, og den gamle tyske skole bagved.
Jeg mindes også, at have været til tuberkelosundersøgelse i bygningen.

Lige overfor ligger Ungdomsborgen i Richtsensgade 27. Det blev opført i 1867 af Karl Theodor Sehestedt som banegårdshotel med opførelsen af Øst-banegården. I 1870 overtog Ludwig Struck ejendommen og videreførte ejendommen som Strucks Hotel. Bygningen har også været indrettet som tysk forsamlingshus, som Hotel Grand og Hotel Bunkenberg.

Her stod cigarhandler Lassen og spillede violin. Transport – mand Due Sørensen hamrede på trommerne. Når de ikke spillede, ja så kunne det være Leif Slots Band.

Richtsensgade hed egentlig Bahnhofsstrasse. En traditionel landevejskro lå der på Richtsensgade 29. Først hed den L. Schmidts Gasthaus, så blev det Gasthof zur Ostbahn. Og så genopstod Zur weissen Schwan her. Det var samme indehaver, som kroen af samme navn i Storegade. Det sluttede med Jørgen Larsens Gæstgivergård, inden huset måtte rives ned i 1954, for at gøre plads til Kongevejen.

Det var også her i Richtsensgade, at  byens andet posthus lå. Og her var der en postmester, der fik dårlige nerver. Han hed Holsschausen. Han skulle arrangere festivasen omkring den senere kejser Wilhelm den førstes besøg i Tønder i 1868. Han ankom i tog, og skulle dagen efter transporteres videre med et firspand.
Det havde man dog ikke i Tønder. I hast sendte man fra Kiel en instruktør, og dagen før Wilhelms ankomst skulle den lokale ekvipage holde generalprøve.

Det gik galt, så galt, at den forreste beriders arm måtte amputeres.

Nu gik adjudanten dog med til, at man kunne nøjes med et tospand. Men det ville Wilhelm ikke gå med til. En postbestyrer fra Løgumkloster meldte sig frivillig. Og første berideren måtte overtage den førstes uniform, med det resultat, at kasketten hele tiden faldt ned i ansigtet.

Postmesteren var bange for at blive afsat, og havde sendt en tjenestepige til bygrænsen for at aflægge beretning. Hun vendte glædestrålende tilbage, men da var
postmesteren for længst gået til køjs. Nerverne kunne ikke klare belastningen.

 

Storegade

Gaderne inde i centrum bærer præg af middelagtig struktur. Masser af velbevarede bygninger, både de store prægtige palæagtige huse i hovedgaden og de mere ydmyg huse i sidegaderne, der vidner om den sociale struktur. Kniplings -, korn – og kvæghandlere boede i hovedgaden. Kniplerske og håndværkere var bosat i bag – og sidegader.

Storegade 4 indeholdt en af byens mest yndede værtshuse med det klingende navn Im Schwarzen Ross. Men bygningen er for længst revet ned.

Ved siden af, i Storegade 6 lå Zum weissen Schwan. Det var frisernes foretrukne tilholdssted. På en af byens nødpengesedler er kroen afbildet. Også denne kro blev revet ned.

Det var gæstgiver Cornelius Petersen, der lod det nuværende hus, Storegade 8 opføre. Her var også sodavandsfabrik. Her lå i mange år værtshuse med navnene Nældebladet og Holsteinisches Nessblatt.

Gæstgivergården i Storegde 9 var i mange år ejet af danske og tyske afholdsforeninger. Sådan en forening burde man mene, havde travlt i en by som Tønder.
Bygningen, der i dag rummer Victoria indeholder bygningsrester, der kan føres tilbage til 1500 – tallet.

Størstedelen af ydermurerne i Storegade 10 er fra 1600 – tallet. Den pragtfulde portal fra denne ejendom befinder sig på Altonas museum. Tondernesche Zeitung forsøgte at lave en indsamling for at beholde døren i Tønder.

Den navnkundige købmand Ernst Klüver, drev både købmandshandel og kro fra denne adresse. I gården ud til Spikergade, var det mulighed for at parkere. Og så var prisen for daule øl 1,20 mark.

Storegade 11 er resterne af et hus fra 15 – 1600 årene. I bygningen er det rester tilbage fra gammel tid. I mange år har der været drevet vin og ølstue i disse
lokaler.

Storegade 14, er en af de talrige huse der er fredet. Bygningerne er opført i 1672 af amtsskriver Friedrich Jürgensen.

I Storegade 16 var der dømt gymnastik. Her havde Turnverein, deres stamlokale i Zur ewigen Lanmpe.

Storegade 20 er opført i 1673. Her var handel med byggemateriale og kolonialvarer. I bagbygningerne var det en fabrik, der fremstillede cikorie. I 1836 blev der således fremstillet 60.000 pund cikorie.

Her lå også værtshuset Nordische Löwe. Værten var formand for veteranforeningen Kampfgenossenverein von 1848. Teaterforestillinger uden for badesæsonen på Vadehavsøerne blev opført her. Det var omrejsende tyske teaterselskaber, der hjemsøgte Tønder, når de ikke kunne tjene penge hos de rige tyskere, der var på kurferie.

Haderslev Museum har gjort arkæologiske fund i ejendommen. Under baghuset befandt der sig en velbevaret  senmiddelalderlig kælder. Men ved nærmere undersøgelser fandt man også anlæg, der stammede tilbage fra 12 – 1300 – tallet.

Min far, der var murer, fortalte at de ofte under udgravninger i Storegade og Vestergade fandt skeletter. Ligeledes har min far, da han var skoleelev brugt et kranie som fodbold på vej til skole. Kraniet stammede fra en udgravning ved kirken. Da de kom hen i skolen, sagde læreren:

• Ihr Könnt doch nicht mit dem Todenkopf spielen

Skeletterne kan stamme fra gamle kirkegårde ved den nuværende kirke, samt fra den gamle kirkegård ved St. Laurentius Kirke i Vestergade. Der har desuden været klostre med egne kirkegårde i Tønder.

Så man kan fastslå, at der har været bebyggelse langs Storegade allerede i 12 – 1300 tallet. Vi har tidligere skrevet om det i artiklen Tønders historie – fra begyndelsen. Bygningen, Storegade 22, husede indtil 1920, byens andet apotek, Alte Apothek.

Storegade 23 blev opført som bank i 1904. I årene 1926 – 1950 havde Tønder Bibliotek til huse her. Inden da, stod der her et flot bindingsværkshus.

Ja , så var det også Riggelsens skobutik. Og det var jo en tysk butik. Og om ham gik der mange beskrivelser i det folkelige vid, som blomstrede på dansk, tysk, plattysk og sønderjysk.

• Vi kaldte det selv æ deutsch – dänische mischmasch – Sprache:

Riggelsen havde ikke alene en ret ryg,

• den gik også bachuh, aber dafür hatte er ein Unterbiss og auf diese Weise kun han hold æ balans, når han kom o æ cykel op gennem Grosse Strasse.

Frode Kristoffersen fortæller om et møde på Centralhalle med shustermeister Riggelsen. Han havde været i Berlin, og så havde børnene spurgt om, hvad DK
stod for. Riggelsen svarede: Dänemarks König. Dengang havde bilerne fra Tønder forbogstavet Æ – Und was bedeutet das, spurgte børnene.

• Og Riggelsen svarede Auch über Ægypten.

Om historien er rigtig, ja det kan kun Frode svare på. Og han er her ikke mere.

Og så må vi ikke glemme Storegade 24. Det var her jeg stod i lære i Andersen og Nissens Boghandel. Huset er opført i 1924 af den berømte arkitekt Lauritz Thaysen for boghandler Heinrich Nissen. Det var også her Brorson skrev sine salmer i det hus, der stod der inden den nye bygning.

Desværre er boghandelen, der ikke mere. men vi har skrevet en artikel om den.

 

Vestergade

På hjørnet af Vestergade og Kobbergade holdt en af Tønders mest kendte og ældste gæstgiverier til – Tonhalle. Her havde Tønder Teater også hjemme. Men også Zum goldenen Klotz og det meget forfinede Stadt Wien holdt til her. I 1926  rummede salen 300 siddepladser. Efter en brand i 1949 lukkede Tonhalle som restaurant, kro og teater.

Vestergade 3 er oprindelig bebygget i 1700 – tallet.

Det fredede hus, Vestergade 4 har tilhørt den berømte slægt Angel, og kan dateres tilbage til 1681

Vestergade 6 er opført i første halvdel af 1600 – tallet. I en periode omkring århundredeskiftet havde fotograf Schwennesen ejendommen. I 1895 lod han baghuset opføre som fotografisk atelier.

Hvem har ikke besøgt Vor Bager i  Vestergade 8. Thorvald Petersen, der var aktiv i byen, lod i 1912 en ny bygning opføre på grunden, og indrettede den til bageri og cafe.

En af de mest kendte huse i  Tønder, er ”Digegrevens hus”, Vestergade 9. Den er opført i 1777 for kniplingshandler, senere borgmester Carsten Richtsen. Grunden til, at den hedder digegrevens hus, er at den i 1900 blev ejet af digegreve Bendix Todsen.

Også nabohuset, Vestergade 11 var ejet af Carsten Richtsen. I år 1800 lod han det rive ned, og opførte et nyt. Det blev brugt som selskabshus for  Vestergade
9. Efter Richtsens død i 1821, blev husene solgt hver for sig. I 1857 overtog ritmester og husfoged von Brockdorff Vestergade 11.

Vi andre kender stedet som Halle eller Centralhalle. Stedet hed også Larsens Biergarten. Efter 1. verdenskrig blev det et samlingssted for byens kegle – og
skatspillere.

I 1978 købte kegleklubben Gut Holtz stedet.

Vestergade 12 indeholdt en tobaksfabrik. En træstatue forstillende en tobaksmand kan i dag beskues på Tønder Museum, den stammer her fra bygningen.

Vestergade 14 blev opført i 1793 – 1794 af købmand Hans Jensen Angel. Det fornemme patricierhus var i købmandsslægten Angels eje indtil 1884, da det blev overtaget af købmand Siegfried Carsten Lorenzen. I 1905 blev det overtaget af Tønder Landmandsbank.

Vestergade 15 har tidligere været skole. Omkring 1790 overtog Tønder By bygningen, som kort efter blev revet ned. I 1793 blev det opført som skolebygning, hvor forhuset blev indrettet som lærerbolig. I 1836 blev bygningerne for små, selv om lærerboligen nu var blevet inddraget til skolen. Der opførtes en
ny tilbygning mod Allegade.

Mod gården i Vestergade 20 er indmuret to tavler med initialer for Peder Struck og hans hustru med årstallet 1687. I et nyere sidehus er indmuret otte sandstens – og basalthoveder, muligvis fra Tønder Slot.

Vestergade 23 kan føres tilbage til begyndelsen af 1600 – tallet. I lang tid boede forskellige herredsfogeder i huset.

Tønders dengang ældste cafe Café Holtz lå der også. Efter første verdenskrig kom en ny forpagter og et nyt navn Café International. I 1922 vender det gamle navn tilbage.

Vestergade 25 indeholdt det kendte, Stadt Kopenhagen. Her var også hotelvirksomhed. Og også  Webers Lustgarten var at finde her, og hver sommer underholdt Harzer Bergkapelle. En del  supermarkeder har i tidens løb været i bygningen, Rita, Calle, Bonus og Fakta.

Det ældste Stadt Kopenhagen befandt sig i en for længst nedrevet bygning i Vestergade 28. Stedet var kendt som Slesvig – Holstenernes højborg. Senere blev bygningerne også drevet som hotel efter en stor udvidelse. Det danske valgkontor fik plads her i 1919. Så blev navnet ændret til Hotel København. Og langt senere kom bygningerne til at rumme en isenkrambutik.

Ja man tror det næppe, men Vestergade 65, rummede fra 1857 – 1903, Tønder Jernstøberi, i hvert fald i baghuset.

Hotel Hafnia, Vestergade 76 var hestehandlernes tilholdssted. I 1939 overtager entreprenør Helms ejendommen. Tønder Social Demokrat og senere Sønderjyden har været her. Det var her den navnkundige Robert  Huhle regerede.

Formand for beværterforeningen, Detlef Johansen drev en beværtning fra Vestergade 77. Han var også kendt  på grund af ”sit omfang”. Han vejede 380 pund, men var dog kun den næststørste i Tønder. Felix Kupé fra Marschbahnhofs Hotel vejede nemlig 410 pund. Man hævdede i byen, at hvis de to mødtes for at få en snak i Vestergade, ja så brød trafikken sammen.

Under besættelsen overtog tyskerne næsten hotellet og beværtningen. Fra 1943 – 1945 var det Gestapos hovedkvarter. Senere fik det navnet Ommens Hotel. Det blev nedlagt omkring 1960.

Ja man kan kalde de tre hovedgader for Fleet Street. Der var Tønder Amtstidende, Sønderjyden, Flensborg Avis eller Vestslesvigs Tidende, Vestkysten,  Jydske Tidende  og Der Nordschleswiger. Det var noget at vælge imellem for de 7.000 tøndringer.

• Kære læser, vi håber at du er med på næste tur.

Kilde: 

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• På www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler

Redigeret 17. 04. 2022