Med bilen kom problemerne til Tønder. Den første rutebil brød sammen. En politivedtægt fra 1934 handlede mere om heste end biler. Kaotiske forhold på  hovedgaden. Flyrute til København måtte opgives af to omgange. Gågade indført af flere omgange med kåring af Miss Gågade. I lang tid var det meget mørkt i Tønder. To borgere udrettede en heltedåd på Torvet. De fik Æ Rummelpots ærespris.

 

Jernbane til Tønder

Før tøndringerne var jernbanen en stor oplevelse. I 1867 kom den vestslesvigske længdebane til byen, og i 1892 startede banen til Højer.  Det var dog kun i byens udkant, at den satte spor.

 

To – og firbenede dominerede

I gaderne inde i byen var det dog fortsat de to – og firbenede, der dominerede. Sådan var et også  i 1920. Men i løbet af få år forsvandt kreaturer og heste fra gadebilledet. Kreaturerne var i mange år en del af gadebilledet. De store markeder tiltrak både dyr og mennesker.

Som trækdyr befordrede hestene stadig varer rundt i byen eller til det nære opland. I 1906 var der 146 heste i Tønder. I 1925 var tallet faldet til 122. Hestene var opstaldet inde i byen. Det var også normalt, at bønderne kørte ind til Tønder med hest og vogn i 1920erne og 1930erne.

 

Politivedtægten 1934

Man blev nødt til i 1934, at indføre en ny politivedtægt. Den bestemte, at i Tønder købstad, måtte der ikke køres eller rides hurtigere end i jævnt trav. Kørsel med flere til hverandre fastgjorte køretøjer måtte kun ske i skridt. Køretøjer uden særlig tilladelse måtte ikke være forspændt mere end to heste ved siden af hinanden. Kusken måtte ikke slippe tømmen eller springe af eller på vognen.

Ligeledes måtte man ikke benytte særligt afmagrede, kraftløse eller syge heste. De motoriserede køretøjer blev kun nævnt i en bisætning. Det kan undre, for nu var bilen virkelig på
vej.

 

Flere heste end biler

Før 1920 var det ganske få biler i Tønder. Men de mange embedsmænd oppe fra Danmark ville have biler. Det bevirkede blandt andet, at der blev afholdt aktioner på markedspladsen. Men endnu i 1924 var der flere heste end biler i Tønder.

I 1939 var bilparken vokset til 221. Dem der ikke havde råd til en bil, kunne leje en hos K.M. Sørensen, der havde lejebilforretning i Vestergade 28. Mads Christensen reklamerede for sine lukkede vogne, der havde holdeplads på Torvet 2. Den ene var en flot Adler med plads til 7 personer.

 

Rutebilen kom til Tønder

I 1912 havde man allerede gjort forsøg med rutebil på strækningen Tønder – Emmersbøl. Men det var ikke den mest driftssikker bil, man brugte til dette. Allerede på den første prøvetur, måtte gæsterne gå til fods fra Aventoft. Bilen var simpelthen brudt sammen. Og det skete flere gange. Efter en kort forsøgsperiode blev ruten indstillet.

En forbindelse til Aabenraa måtte også hurtig indstilles. Det kneb med rentabiliteten. I 1921 blev der lavet en forbindelse til Ravsted. Herfra gik der hver tirsdag og fredag om morgenen en bus mod Tønder.

Nogle år senere blev der skabt forbindelser til Tinglev, Løgumkloster, Arnum, Bredebro, Ballum, og så forsøgte man atter en forbindelse til Aabenraa.

I løbet af 1930erne etablerede man forbindelser til Højer, Rudbøl, Læk og Flensborg. Rutebilstationen på Torvet blev erstattet af en plads ved de såkaldte kirkeboder. I Smedegade 12 blev der indrettet lokaler til rutebilstationen. Adgangsforholdene var dog ikke de bedste.

I 1955 flyttede man til langt bedre forhold ved Tønder Øst. I 1970, da jeg forlod Tønder udgik der 15 ruter fra Tønder. Den længste rute var den til Kolding. Men så foregik det også med Lynbus.

 

Flyvemaskine til Tønder

Tøndringerne havde tidligt stiftet bekendtskab med luftfarten. Det skete med zeppelinerne nord for byen. I 1920 talte man om en flyforbindelse mellem Tønder og København. Det blev dog ikke til noget. Advokat Todsen havde allerede anskaffet et fly til formålet. Men det var tale om en tysk militærmaskine, så den blev beslaglagt.

Efter anden verdenskrig blev der nedsat et udvalg bestående af borgmester Paulsen og bogtrykker Lauersen. De skulle forberede en motorflyveklub i Tønder. Og resultatet blev oprettelsen af Tønder og Omegns Flyveklub i januar 1946.

Inden da havde Dansk Luft-Taxa meddelt, at man kunne flyve til København for kun 32 kr.

Tønder Svæveklub var en realitet i 1948. Som start – og landingsplads brugte man eksercerpladsen.

Men tilskyndet af fabrikant Cadovisus anlagde Tønder Kommune i 1964 en flyveplads ved Dyrhus. Året efter blev den beskedne flyveplads udvidet med et beboelseshus og et ekspeditionslokale på grunden.   Og Tønder fik sin rute til København. Det skete i 1965 i samarbejde med Cimber Air. Ruten blev dog hurtig nedlagt på grund af manglende rentabilitet. Det
skete også med ruten til Vesterland på Sild.

 

Meget mørkt i Tønder

Det var meget mørkt i Tønders gader omkring 1920. Hvordan man kunne finde hjem efter en fugtig tur i byen står hen i det uvisse. I nogle kvarterer manglede enhver form for belysning. I andre var belysningen ineffektive eller defekte.

I begyndelsen af 1870erne havde hovedgaden fået brobelægning, men i rendestenene var der stadig flere steder
brædder.

I omegnen blev markveje omdannet til boligveje og skiftede navn. Det gjaldt for bl.a. Leosallé, Dragonvej og Nygade.  I 1940 rummede adressebogen cirka 40 navne på veje og gader. I 1970, da jeg vinkede farvel var der antallet cirka det dobbelte.

 

Åbenbaring: ”Overtjærede veje”

I 1920erne henlå en masse veje som meget primitive og henlå som en samling grus – og jordveje. Det gjaldt også for Strucksallé, som man først i 1928 besluttede for at brolægge. Det fik en beboer i Carstensgade til at protestere. Han mente, at denne gade var en stor mudderpøl. Men det skulle gå nogen tid, inden denne gade blev brolagt.

I 1924 bredte der sig en åbenbaring over Tønder Byråd. De havde hørt om et forsøg fra Vejle med et forsøg på overtjærede veje. Den lokale presse berettede om, at de var støvfrie og behagelige at færdes på. Man besluttede derfor at overtjære en del af Popsensgade, Vestergade og nogle andre strækninger med skiftende held. Det var forklaringen på, at man i mange år holdt fast på brolægningen i Strucksallé.

 

Asfalterede veje

Det var først i 1933 – 34, at asfalteringen holdt sit indtog i Tønder. Det skete ved en omfattende asfaltering af Ribe Landevej, Popsensgade, Østergade, Storegade, Vestergade, Richtsensgade og Søndergade. Som en ekstra service over for patienterne på Tønder Sygehus blev den første del af Carstensgade asfalteret.

I november 1933 bevilligede byrådet med 8 stemmer mod 3, at der blev anvendt 200 kr. til en festlig afslutning for entreprenørerne, der nu foreløbig var færdig med asfalteringen. Man var inspireret af bøndernes høstfest.

 

Nedsættelse af hastigheden

Måske havde man glemt en ting. For med bilismen skulle der også laves p – pladser. I 1924 klagede Turistforeningen således over manglen på p – pladser. Udenbys – trafikanter var henvist til hotellernes garager.

I maj 1925 diskuterede man bilernes hastighed. En borger havde klaget over rasende fart. Man overvejede at sætte farten ned fra 20 til 5 km. Så vidt kom det dog ikke. Borgmesteren og et flertal i byrådet mente, at en hastighed på 15 km i timen var passende.

Derfor vedtog man, at der ved indfaldsvejene ved Tønder blev opsat skilte med følgende ordlyd:

• Bilist! Giv Agt – kør forsigtigt – Agt på  Børnene. På bagsiden af skiltet stod der:
• Tak for Forsigtig Kørsel.

Efter opstillingen blev skiltenes farver dog kritiseret. Man mente, at der var tale om begravelsesfarver, der overhovedet ikke ville påkaldte bilisternes opmærksomhed.

 

Sammenstød  – dagens orden

I sommeren 1926 var det helt galt i Tønder. Sammenstød hørte til dagens orden i Tønders smalle gader. Torvet var overfyldt med biler og støjen herfra generede arbejdet på rådhuset. Efter et samråd med borgmester Thomsen og amts- assessor Stemann, der optrådte som repræsentant for Forenede danske Motorejere, udstedte politimester Seidenfaden derfor en ny meget restriktiv færdselsplakat.

Al parkering af motor – og hestekøretøjer på offentlig gade, vej eller plads blev simpelthen forbudt. I fremtiden skulle markedspladsen ved Sønderbro tjene som hele byens parkeringsplads. Dog var det tilladt at holde 15 minutter i hovedgaden, mens Torvet var forbeholdt rutebilerne.

Forbuddene afstedkom heftige protester. En artikel om emnet sluttede med følgende sætning.

– Må vi så bede om Mussolini.

Turistforeningen og Handelsforeningen protesterede voldsomt. Man besluttede derfor at oprette fire p – pladser på Torvet, den Drevske Plads, Jomfrustien og Skibbroen med en samlet kapacitet på 26 biler.

 

Mølleallé  og Punchevejen

Freden havde for en tid igen lagt sig over Tønder. Men noget var galt. Der var en stigende trafik gennem hovedgaden og Søndergade. Det bevirkede, at der efterhånden modnedes en plan, om at føre den gennemgående trafik uden om centrum ved anlæggelse af en ny omkørselsvej.

I 1937 vedtog byrådet anlæggelse af en omkørselsvej fra Sønderport over Slotsbanken til Vestergade. På den første del af vejen kom den til at hedde Mølleallé. Fra Amtshuset vestpå, blev den kaldt for Punchevejen. Dette hentydede til den sti, der lå mellem hovedbanegården og mange af byens værtshuse. Først i 1945 fik den sit endelige navn, Kongevejen.

 

Kongevej – endelig færdig

Man havde dog ikke fået løst problemet med den nord – sydgående færdsel. Den 1. juni 1943 vedtog byrådet med stemmerne 8 mod 6, at lade omkørselsvejen fortsætte fra Søndre Landevej bag om seminariet gennem Anlægget til Østergade. Men ak og ved. Forslaget blev forkastet ved anden behandlingen. Man ønskede ikke, at ødelægge Anlægget.

I stedet blev der i 1944 besluttet at forlænge vejen fra Tønder Øst til Popsensgade. Men så gik projektet atter i stå.

Problemerne hobede sig op. I 1948 passerede dagligt 25 – 30 kølevogne med anhænger gennem hovedgaden. Trafikken steg voldsomt i de følgende år. Men først i 1955 blev den sidste
del af Kongevej fra Vestergade til Østergade var helt færdig.

 

En heltedåd på  Torvet

Kommunen havde tilladt sig, at fjerne byens berømte lind oppe på Torvet. Man påstod, at det var af hensyn til trafikken. Man havde besluttet ikke at plante et nyt træ. Men i nattens muld og mørke tog bogholder Munch Knudsen og invalidekonsulent Fr. Andresen et frisk initiativ. De plantede selv et træ på Torvet. For denne heltedåd modtog de foruden by-børnenes agtelse Æ Rummelpots ærespris.

Træet fik lov til at stå og var i flere år genstand for stor opmærksomhed. Jeg mener stadig, at Lindeklubben en gang om året samles for at minde denne storslåede begivenhed.

 

Julegågade

I 1960 skete der en stor udbygning af parkerings-kapaciteten. I 1968 opstod tanken, om at en del af hovedgaden skulle indrettes som gågade. Der var delte meninger blandt de handlende.
Så tøndringerne måtte i første omgang nøjes med en Julegågade fra den 15. til den 24. december 1969.

 

Miss Gågade og Borgmestertale

Erfaringerne var dog så gode, at man den 15. juli 1970 besluttede at strækningen fra Kogade til Torvet skulle omdannes til gågade – i første omgang til årets slutning. Interessen var så stor, at Jydske Tidende følte sig hensat til Tokyo.

Slesvigske Fodregiment musicerede, borgmester Kirchheiner talte, og Ulla Posselt blev udnævnt til Miss Gågade. Hun så også meget sød ud. Jeg oplevede det hele inde fra den nu nedlagte
Andersen & Nissens Boghandel. Det var min gamle lærerplads.

Man besluttede at gøre gågaden permanent. I november tog jeg til Langelandsgades Kasserne i Århus. På toiletdøren stod der:

• Er dette livet, så frygt ej døden.

 

Kilde

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler – heraf 282 artikler fra Tønder:

• Tønder – Institutionernes By
• Hvor er det gamle Tønder?
• Blomst til Skilsmissebyen
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Drengestreger i Tønder 1920
• Gader og veje i Tønde
• Gamle virksomheder i Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Købmandsslægten Olufsen fra Tønder
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Tog til Tønder
• Ture i Tønder 1 – 4
• Tønder før og efter Genforeningen
• Tønder, Marskens Hovedstad
• Tønder, Marsken og Afvandingen
• Tønders Historie – efter 1900
• Zeppeliner i Tønder  og mange flere artikler 

Redigeret 4. – 11 .2021