Tønder Statsseminarium efter 1848

De dansksindede krævede deres folkesprog tilbage. Prins Christian kritiserede Tønder Seminarium. Seminariets elever forlod stedet. Tysk militær indtog stedet. Man skulle fortsætte undervisningen. Bahnsen fortørnet over både dansk og tysk militær. Kun 10 elever tilbage. Langsommelig affære inden dansk gymnasium oprettes. Dansk indføres i skolerne, men tysk var stadig dominerende. Magistrat og Borgerskab protesterede mod planerne. Undervisningen lå stille i 4 år. Efterhånden var der 80 elever. Det danske seminarium var ikke populært hos det tyske borgerskab. Forstander Kühnel aftvang sig respekt. Endnu en ejendommelig personlighed. En tredje lærer blev ikke længe. Cornelius Appel – en personlighed. Det dansk -slesvigske seminarium havde en kort levetid. Forstanderen søgte tilflugt i Møgeltønder.

 

De dansksindede krævede deres folkesprog respekteret

I 1830erne og 1840erne var der flere dansksindede, der krævede deres folkesprog respekteret i skoler, kirke, retssal og administration. Mænd fra det dansktalende Nordslesvig søgte til de kongerigske seminarier i Skaarup og Jelling.

 

Prins Christian kritiserer Tønder Seminarium

Prins Christian var i sommeren 1831 på rundtur i Sønderjylland. Og på den tur skrev han dagbog. Da han var i Aabenraa den 9. juli, skrev han:

• En væsentlig Mangel er, at hele Undervisningen er tilskaaren paa Tysk, medens Børnene hjemme taler Dansk, skønt ej med nogen ren Dialekt. De læste omtrent ligegodt Dansk som Tysk, men i de skriftlige Prøver var mange Germaniseringer og forkerte danske Ord, hvilket bør tilregnes Lærerne, der ej forstod det bedre.
• Seminariet i Tønder, der nu skal forsyne Hertugdømmerne med Lærere, tager ikke hensyn nok til de dansktalende menigheders Skoler. Hele Undervisningen er paa tysk, og de øves ej i det danske uden stop ved den Undervisning, der gives dem af en Præst paa Stedet.

 

Seminariets elever forlader stedet

Krigen kunne i høj grad mærkes på Tønder Statsseminarium. Mange forlod seminariet og lod sig indrullere i den Slesvig – Holstenske armé.

Den 26. marts 1848 erklærede seminariets elever at de ikke længere kunne finde ro til deres arbejde. De ville snarest muligt begive sig til deres hjem. De håbede senere at kunne få adgang til at aflægge eksamen.

 

Tysk militær indtog seminariet

Den 28. april 1848 rykkede tyske tropper ind i Tønder. En prøjsisk løjtnant indfinder sig hos professoren og begærer et kort over Jylland udleveret. Krigsoperationerne tager sig begyndelse. En Slesvig – Holstensk indkvarteringskommission begærer seminariets bygninger rømmet og overladt til militær benyttelse. Ja selv professorens embedsbolig skal rømmes.

Der skal skaffes plads til lazaret og militær indkvartering. Inden da ser professoren med smerte fra sit vindue i embedsboligen, hvorledes alt skolemateriel, borde, katedre, fysikundervisningens apparater, bibliotekets bøger m.m. fjernes og anbringes tilfældige steder.

 

Man skulle fortsætte undervisningen

Af den Slesvig – Holstenske regeringskommission havde han fået ordre til at fortsætte undervisningen. Men hvordan skulle dette være muligt?

Alligevel holdtes der både Optagelses- og Afgangsprøver men for et stærkt svindende elevtal. Undervisningen fortsatte på seks forskellige steder i Tønder. Han fandt ud af at ”ovnene” i Tønder var elendige. Lærere og elever sidder og fryser under deres arbejde. Værelserne er fyldt med røg og vinduerne måtte åbnes.

 

Bahnsen fortørnet over både danske og tyske soldater

Det harmer Bahnsen at se de danske soldater danse i seminariets lokaler mens orgelet spiller dansemusik. Den 20. oktober 1849 så han, hvorledes de tyske soldater fejrede den preussiske konges fødselsdag med stor højtidelighed.

 

Kun 10 elever tilbage

Undervisningen slæber sig afsted gennem krigsårene. Elevtallet skrumpede stadig ind. Af det før så blomstrende seminarium var der i august 1850 kun 10 elever tilbage. Efter Isted-Slaget rykkede de tyske tropper ud og de danske rykkede ind. Den 27. juli besætter de danske tropper Tønder og rykker ind på seminariet.

Bahnsen fortsætter pligttro undervisningen til det sidste. En mindre opgang af elever var at spore men fremtiden for seminariet var uvis.

 

Langsommelig affære inden dansk Gymnasium oprettes

Den 30. juli meddeles det at seminariet i fremtiden skulle være dansk. Det tyske seminarium skal flytte. Men ak. Afviklingen af den gamle ordning og indførelse af den ny ordning gik hverken hurtigt eller let. Endnu tre år efter krigens afslutning førte det tysksprogede seminarium under Bahnsens ledelse en stadig mere hensynene tilværelse. Først syv år efter Treårskrigens afslutning skulle det dansksprogede gymnasium under professor Kühnel begynde.

Tiden mellem de to slesvigske krige viser mere end tydeligt, hvor vanskeligt dette første forsøg fra den danske regerings side på at føre en aktiv sprogpolitik i Slesvig skulle blive.

 

Dansk sprog indføres i skolerne, men tysk sprog er stadig dominerende

Tønder By blev regnet for ”De blandede distrikter”, hvor det danske sprog indførtes som undervisningssprog i byens skoler. Det indførtes straks ved det ny skoleårs begyndelse i begynderklasserne. Men i de mellemste og øverste klasser blev det først efterhånden indført. Det tyske sprog havde stadig en ”fremskudt” plads navnlig i de højere klasser.

 

Magistrat og borgerskab protesterer over planerne

I Tønder vakte dette sprogskifte uvilje i borgerskabet. Magistrat og skolebestyrelse protesterede kraftigt men uden resultat Bahnsen stod i forgrunden af denne bevægelse. Han skrev en protest til kongen og rejste som ordfører for protestbevægelsen i Tønder til Flensborg, hvor han fik foretræde for Sprogreskripternes energiske leder, departementschef Regensburg.

 

Undervisningen ligger stille i fire år

Men Bahnsen fik dog en aftale med Regensburg om, at det tyske gymnasium kunne flytte til Eckernförde. I januar 1855 blev alle hjælpelærere ved seminariet fyret.

I fire år ligger undervisningen stille. Bygningshåndværkerne fik travlt. Skolebygningen var under krigen var gået i forfald. En tilbygning blev etableret. Det lykkedes at skabe et smukt bygningskompleks og et nyt orgel blev installeret.

 

Om – og tilbygninger

Den gamle forstanderbolig blev nedrevet og en ny anselig og rummelig blev opført i stedet for. Omkring bygningerne og langs Vidåens bred blev der lagt et smukt haveanlæg, hvoraf en del stod til rådighed for eleverne.

 

Efterhånden er der 80 elever på Tønder Statsseminarium

Den nye forstander, A. Kühnel kom fra den lærde skole i Flensborg. To nye lærere blev ansat. 23 aspiranter havde tilmeldt sig og ved en optagelsesprøve i e første dage af januar 1858 bestod de 21.

Den 7. januar 1858 var der officiel åbning. Efterhånden var der 80 elever i de tre klasser. Eleverne kom alle fra Nord – og Mellem-Slesvig.

 

Det danske seminarium var ikke populært hos det tyske borgerskab

Der mødte de nye lærere og forstanderen meget uvilje i Tønder.  Det danske seminarium var ikke populært blandt den tysksindede del af befolkningen. Man kaldte den nye forstander for ”Professor Wurzelreisser” Man påstod at han skulle have sagt, at han ville rykke tyskheden i Tønder op med rode.

 

Forstander Kühnel aftvang sig respekt

Men Kühnel aftvang sig respekt. Han blandede sig ikke i offentlige anliggender. Hans hovedfag var religion og pædagogik.  Hans undervisningsform var den traditionelle med mundtlige foredrag for eleverne, som disse skrev ned i hæfter. Han havde lune og et muntert sind, som hjalp ham i omgangen med de unge, som han samtidig holdt en vis afstand til. Han forlangte meget af sine elever og tillod ingen sløseri.

 

Endnu en ejendommelig personlighed

En anden ejendommelig personlighed, der arbejdede sammen med Kühnel, var kaptajn cand. Theol. Laurids de Thura. Han var præstesøn fra Ribe og tidligere sognepræst i Seem. Siden sine drengeår var han i berøring med grundtvigsk åndsliv.

Han deltog i krigen og i Fredericia-slaget blev han belønnet for sin tapperhed. Han blev i 1856 rektor ved Borgerskolen og fungerede også som anden lærer ved Seminariet.

 

En tredje lærer blev der ikke længe

De to var ret forskellige i deres anskuelser, men alligevel arbejdede de godt sammen. En tredjelærer H.H.A. Meier. Han underviste i regning og matematik. Men allerede i 1861 blev han sognepræst i Kejtum på Sild og fordrevet derfra i 1864. En række hjælpelærere blev også ansat.

 

Cornelius Appel – en personlighed

En af disse var Cornelius Appel. Han underviste i religion og historie. Han var god til at trænge igennem hos de unge. Han var også en af førerne i den såkaldte Klosterpolitik. Det hed sådan fordi det første møde blev afholdt i Løgumkloster. Klosterbrødrene gik ind for en mere rummelig opfattelse af det Slesvigske kultur-og sprogproblem. Man var imod tvangsmæssigt gennemført embedsstyre.

Appel gik også imod statskirketvang. Der udgik et kirkeligt frihedsrøre fra Tønderkredsen. En af Tønders præster J.M. Dahl deltog også i denne bevægelse. Det betød at han i en periode blev suspenderet fra sit embede.

 

Det dansk – slesvigske seminarium havde en kort levetid

Det dansk-slesvigske seminariums levetid blev imidlertid kun kort. Det opløstes under oprør, krigstummel og bange anelser for landsdelens fremtid. Da det den 6. februar 1864 kom efterretninger til Tønder om, at den danske hær havde opgivet Dannevirke og var på tilbagetog mod nord, kom seminariet i opløsning.

 

Forstanderen søgte tilflugt i Møgeltønder

Den Slesvig – Holstenske stemning i byens befolkning gjorde en fortsættelse af undervisningen umulig. Lærere og elever splittedes for alle vinde. Forstanderen søgte tilflugt i Møgeltønder. Og det gjorde adskillige dansksindede embedsmænd også.

Den 7. februar ved middagstid var det danske artilleri på tilbagetog gennem Tønder fra Frederiksstad i retning mod Ribe. Da krigen var slut begyndte en helt ny tid for det gamle seminarium.

Og hvad skete der nu efter 1864, da preusserne tog magten – Ja det kan du læse i næste afsnit?

 

Kilde:

• dk – diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger
• Tønder Statsseminarium 1788 – 1938 Festskrift
• Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern

 

Hvis du vil læse mere:

• dk indeholder 1.921 artikler
• Under Tønder finder du 306 artikler
• Under Nørrebro finder du 312 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 148 artikler

 

• Tønder Statsseminarium 1829 – 1848
• Tønder Seminarium – et dannelsessted
• Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie

 

• Tønder Statsskole – i slutning af 1920erne
• Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
• Claus Eskildsen – hvem var han?
• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Tønder Statsskole – dengang
• I skole i Tønder
• Blomst til skilsmissebyen (Parodi af Tønder Kommuneskole)

 

• Blaagaard Seminarium
• Klosterbrødrene