Tønder Statsseminarium 1829 – 1848

Seminariet i Tønder afhængig af byens skolevæsen. Urimelige forhold i Tønder. Seminariets gode rygte var i forfald. Tønder kæmpede for at bevare deres seminarium. Nu havde man også havebrug og gymnastik. 18 fripladser. Undervisning i landsdelens sprog. Og så havde man ”almennyttige kundskaber. Og ”Indbyrdes undervisningsmetode” var det helt nye i hertugdømmet. Bahnsen var en streng håndhæver af disciplin. En anset skolemand. Direktion skulle fratages myndighed. Kongen havde tillid til Bahnsen. De kongerigske Seminarier uddannede også lærere til ansættelse i Nordslesvig. Sprogreskript havde følgevirkninger. Bahnsen ville bevare det tyske seminarium. Kongen havde opgivet. Tysk – Slesvigsk Seminarium oprettet i Eckernførde.

 

Seminariet i Tønder afhængig af byens skolevæsen

Historien om Tønder Statsseminarium er lidt ejendommeligt. Den skiller sig ud fra andre dannelsesanstalter med samme formål.

Seminariet i Kiel fra 1781 og Seminariet på Blaagaard fra 1791 havde fra begyndelsen stor selvstændighed med egne bygninger, egne fastsatte lærerkræfter og selvstændige undervisningsplaner. Seminariet i Tønder var fra begyndelse afhængig af byens skolevæsen.

 

Urimelige forhold i Tønder

Det var uholdbart såvel for seminariet som Byskolen og urimeligt i sig selv. Seminariet måtte have egne lokaler, ledere og lærere. Byskolen trængte også til at blive befriet fra det tryk som seminariet udgjorde. Det føltes stærkere og stærkere, jo mere succes, seminariet fik. Borgerne i Tønder begyndte også at rejse sig mod en sammenblanding af Borgerskole og lærerskole.

 

Seminariets gode ry var i forfald

Man tøvede med at udnævne Deckers efterfølger. Man håbede på en snarlig nyordning.  Foreløbig blev ledelsen varetaget af anden læreren på Borgerskolen, Christian Sørensen. Men han magtede ikke rigtig forholdene.  Seminariets gode navn og rygte kom under ham ”i Forfald”. Det kunne også mærkes på et svindende elevtal.

Man talte om at nedlægge Tønder Seminarium lige som man havde gjort det i Kiel i 1823. Læreruddannelsen skulle i nye baner. Sørensen kæmpede drabeligt men ikke heldigt for sit seminarium.

 

Tønder kæmpede for at bevare sit seminarium

I 1828 blev der forhandlet. Byens magistrat ville kæmpe for at beholde seminariet. De gav rundhåndet et tilbud om at købe en bygning med et større grundstykke. Bygningen skulle tjene til bolig for seminariets forstander. På den tillæggende grund kunne der rejses en seminariebygning. Det blev ejendommen Østergade 4 med en stor have og gårdsplads, som strakte sig fra Østergade ned til Vidåens bredder. Byen stillede også et hus til rådighed for en Anden lærer ved seminariet og påtog sig forpligtelsen til at vedligeholde de to bygninger.

Også den danske stat gav et godt tilbud i løftet om at ansætte en førstelærer, som tillige skulle være Seminariets forstander og en anden lærer, begge med kongelig udnævnelse. Forstanderen skulle være akademiker. Anden læreren behøvede ikke at være det, men skulle være en erfaren folkeskolemand, som forenede praktisk lærererfaring og teoretisk indsigt med en solid almendannelse.

 

Et kongeligt seminarium

Seminariet blev således til en statsanstalt – ”et kongeligt seminarium”, som det nu kaldtes. Og det skulle være med en nyordning:

• 1 For at Seminariet i Tønder kan blive en formaalstjenlig, til Tidens Aand og Behov svarende Dannelsesanstalt for vordende Lærere, skal det fuldstændigt skilles fra Byskolen i Tønder, hvormed det hidtil har været forbundet, og have sine egne Lærere i et Antal af to, som afvekslende skal undervise Eleverne i to Hovedklasser for nyankomne, en for de videre fremskredne.
• 2 Begge Lærere skal udnævnes umiddelbart af hans kongelige Majestæt, og der skal foruden den dem tillagte Løn anvises dem Embedsboliger som Tønder By stiller til Raadighed og vedligeholder
• 3 I Færdigheder som Skønskrivning, Regning, Gymnastik, Sang og Spil (Orgelspil) ansættes en række Hjælpelærere, som kunde udtages blandt Byens Lærere.

 

Nu også havebrug og gymnastik

I undervisningen blev også indført to nye fag – Havebrug og Gymnastik. Elevtallet blev skåret betydelig ned. Det blev sat til 80 og måtte ikke overskrides. De blev fordelt i to klasser. Uddannelsestiden strakte sig over tre år.

 

18 fripladser

I overensstemmelse med stifteren Balthasar Petersen skal der oprettes 18 fripladser for trængende og værdige skolelærersønner fortrinsvis fra Tønder Provsti, dernæst fra de andre nordslesvigske amter. Disse fik også tilskud til materialer.

De øvrige elever skulle betale 24 bankdaler om året. Det var efter datidens forhold et ikke ringe beløb.

 

Undervisning i landsdelens sprog

Eleverne skal vækkes til en varm følelse for Gud, derfor skulle religionsundervisningen være et af de toneangivende fag. Også undervisningen i ”Landsdelens sprog” skulle udvides betydeligt med læsning af udvalgt poesi og prosa. Men også indøvelse i ortografi, analyse og sproglære i forbindelse med skriftlige udarbejdelser til dannelse af udtryk, stil og disposition.

 

Almennyttige kundskaber

Undervisningen i det danske sprog skulle overlades til specielle lærere. Og så omtaler regulativet også ”almennyttige Kundskaber”. Det omfatter så forskellige dele som naturlære, naturhistorie, teknologi, historie, særlig fædrelandets samt geografi.

 

Indbyrdes Undervisningsmetode

Elevernes praktiske øvelser blev sat i forbindelse med Vajsenhuset, som var seminariets nærmeste nabo. Den tids skoletanker skinnede også igennem under § 27. Her taler man om ”Indbyrdes Undervisningsmetode”.

Der var brug for nye mænd. Christian Sørensen var ikke manden. Han blev forflyttet til et præsteembede i Quickborn i Holsten.

 

Bahnsen – en streng håndhæver af disciplin

Til forstander og førstelærer udnævntes kollaboratør ved den lærde skole i Flensborg Christian August Bahnsen, som samtidig blev udnævnt som professor. Han havde også tidligere været huslærer hos amtmanden i Tønder.

Om denne Bahnsen sagde man, at han var en streng håndhæver af disciplinen. Det var netop disse egenskaber, som han fik lejlighed til at udfolde ved seminariet i Tønder.

 

En anset skolemand

Til anden lærerembedet kaldtes den ansete skolemand, H. Dieckmann. Han var tilhænger af ”den nye metode”. Han var Dannebrogsmand og havde været lærer ved en højere pigeskole i Glückstadt. De to kom til at arbejde udmærket sammen.

 

Bahnsen mødte problemer med direktionen

Tønder Seminarium fik igen et godt ry. Men professoren mødte imidlertid problemer med den overordnede direktion. Dette udviklede sig efterhånden til en bitter kamp mellem den stedlige gejstlighed og seminariet. Striden brød tidligt ud og stod på ret længe. Der kendes sådan set til et angreb som Bahnsen retter mod direktionen fra 31.12. 1830 i anledning af ansættelse af en pedel ved Seminariet. Og direktionen involverer majestæten idet de vil give Bahnsen en irettesættelse.

 

Direktion skulle fratages myndighed

Snart var det læreransættelse. Strid om eksamensbedømmelser og snart elevernes opførelse. Næsten i en snes år varede striden. Regeringen på Gottorp bebuder en reform af seminariets styrelse og tilsyn. Ønsket er, at de skal fjernes fra seminariets styrelse og tilsyn. Deres myndighed skulle begrænses til administration af Gørrismark.

 

Kongen havde tiltro til Bahnsen

Bahnsen kæmpede for uafhængighed af gejstligheden. Christian den Ottende satte stor pris på Bahnsen og lyttede gerne til hans råd. Når kongen var på sin årlige baderejse til Før kom han igennem Tønder og så drøftede han de vanskelige skoleforhold i Slesvig, som tilspidsede sig mere og mere.

Man talte meget om ”den indbyrdes undervisning” og her var Eckernförde førende. Der blev via et kongeligt reskript bestemt at den indbyrdes undervisning skulle indføres på Vajsenhusskolen i Tønder, der nu fungerede som seminariets øvelsesskole.

 

De Kongerigske seminarier uddannede også til ansættelse i Nordslesvig

Skolemyndighederne i Nordslesvig havde en vis tilbøjelighed til at ansætte dem, der var uddannet på det rent tyske seminarium. Følgen var et Nordslesvigs unge, der ville uddanne sig som lærere søgte de kongerigske seminarier, særlig til Skårup og Bernstorfsminde på Fyn. Bahnsen oplyste at Als dannede en undtagelse.  Her gjorde den augustenborgske indflydelse sig gældende.

I en kongelig anordning af 8. september 1820 kunne de kongerigske seminarier uddanne lærere med ret til ansættelse i Hertugdømmerne.

 

Sprogreskript fik følgevirkninger

I 1841 oprettede Christian den Ottende et nyt seminarium i Jellinge. Den 14. maj 1840 udstedte den samme konge et Sprogreskript, der skulle vække temmelig meget opsigt. Det havde et nationalt dansk formål, nemlig at give det danske sprog den ret som tilkom det som befolkningens sprog. Det bestemte nemlig, at det danske sprog herefter skulle være regerings – og ret-sprog i de dele af Slesvig, hvor det var kirke – og skolesprog. Men samtidig indeholdt Sprogreskriptet en bestemmelse, som var en ret vidtgående indrømmelse til de Slesvig – Holstenske skolekrav.

Der blev pålagt lærerne i Slesvigs danske landsbyskoler den forpligtelse at undervise de børn hvis forældre ønskede det, tre timer om ugen i tysk uden for den sædvanlige skoletid. For fremtiden skulle enhver, der ønskede at ansættes som lærer i de danske skoler i Slesvig, underkaste sig en prøve i tysk.

Sprogreskriptets bestemmelser fik også en betydning for seminariet i Tønder. Det fremkaldte tanken om at gøre seminariet tosproget. Der skulle være en tysk og en dansk afdeling.

Adlers afløser generalsuperintendent Callisen besøgte Tønder Seminarium i 1841. Hans overvejelser gik på at ansætte en tredjelærer ved seminariet. Han skulle lede de dansktalende elevers øvelser i undervisning på dansk. Der skulle herefter påbydes alle skolemyndigheder i de danske provstier i Nordslesvig fortrinsvis at ansætte de i Tønder uddannede danske seminarister.

 

Bahnsen ville bevare det rent tyske seminarium

Men tanken om at seminariet skulle være dobbeltsproget var ikke noget Bahnsen brød sig om. Han afviste Callisens forslag. Ved Tønder Seminariums gamle tyske traditioner måtte der ikke røres.

Men trods denne modstand afgav det Slesvig – Holstenske Kancelli en udførlig betænkning om en nyordning af seminariet i 1846.

Hovedfagene skulle deles i to afdelinger, en dansk og en tysk.  Det tyske sprog skulle være enerådende i bifagene og de rent tekniske fag.

 

Kongen havde opgivet

Christian den Ottende syntes dog på dette tidspunkt at have opgivet håbet om, at seminariet i Tønder kunne tilfredsstille berettigede danske sprogkrav. Han lod i 1847 købe en grund i Vonsbæk ved Haderslev for at oprette et rent dansk seminarium i Nordslesvig.

Men så kom Treårskrigen. Da denne så var afsluttet, mente man fra dansk side, at man kunne bryde helt med seminariets tyske traditioner og gøre det rent dansksproget.

 

Tysk – Slesvigsk seminarium oprettet i Eckernførde

Et rent tysk-slesvigsk seminarium blev oprettet i Eckernførde under professor Bahnsens forstanderskab. Han tilbragte sine sidste år med at opbygge det nye seminarium, som blev oprettet efter Treårskrigen. Han døde den 21. maj 1864.

Men hvad skete der på Tønder Statsseminarium efter 1848? Ja det kan du læse i næste artikel i denne serie.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger
• Tønder Statsseminarium – 1788 – 1938 Festskrift
• Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern

 

Hvis du vil læse mere:

• dengang.dk indeholder 1.920 artikler
• Under Tønder finder du 305 artikler
• Under Nørrebro finder du 312 artikler
• Tønder Seminarium – et dannelsessted
• Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie

 

• Tønder Statsskole – i slutning af 1920erne
• Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
• Claus Eskildsen – hvem var han?
• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Tønder Statsskole – dengang
• I skole i Tønder
• Blomst til skilsmissebyen (Parodi af Tønder Kommuneskole)

 

 

• Blaagaard Seminarium
• Klosterbrødrene