Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder Seminarium – et dannelsessted

Januar 10, 2023

Tønder Statsseminarium – et dannelsessted

Overrasket og forundret. Gamle protestantiske skoleideer. Hvordan var det med skoleledere før i tiden. Religiøs dannelse var vigtig. Man lagde vægt på latin – ikke dansk. Konsistoriet i Tønder var øverste myndighed. Ikke mange elever. ”Klogskab, taknemlighed og forsigtighedshensyn” Et andet syn på seminariet i Kiel. En ny skolereform hjalp seminariet i Tønder fra 20 til 80 elever. Metodik for folkeskolelærere. Tønder Seminarium var pludselig overfyldt. ”Husk nu – De er kun ”førstelærer” – ikke direktør”.

 

Overrasket og forundret

Når man kigger Seminariets historie, bliver man overrasket og forundret. Vi har allerede skrevet et par artikler. Men vi er nu gået helt tilbage for at få det hele med. Den første artikel i den nye serie var om grundlæggeren Balthasar Petersen.

 

Gamle protestantiske skoleidealer

Stedet var i begyndelsen præget af gammelprotestantiske skoleidealer. Og selve ordet ”Seminarium” findes ikke i de oprindelige bestemmelser for stedets virke. Og man sigter heller ikke på at oprette en selvstændig uddannelsesanstalt for lærere med selvstændig undervisningsplan. Der er heller ikke egne lærerkræfter eller egne lokaler.

Man sigtede kun efter at gøre et bestemt antal (18) unge mennesker fra ganske bestemte områder til at blive lærere i landsbyskoler. Og de områder var Tønder, Als, Aabenraa og Haderslev.

 

Skoleledere før i tiden

Man havde skoleholdere på landet, før man fik seminarier med en planmæssig læreruddannelse. Ofte havde man forsøgt sig i andre erhverv og kom så i lære hos en ældre skoleholder eller degn. Så tog man del i undervisningen. Hos præsten fik man så et kursus i kristendomsundervisning.

Man skulle bruge byens to skoler – die Stadtschule og die Hospitalschule. Instituttets elever, som seminariet blev kaldt dengang, skulle besøge disse to skoler og sidde på bænken sammen med børnene.

 

Religiøs dannelse

På ”Alumnernes” religiøse dannelse og kundskabstilegnelse blev der lagt meget vægt. Man lagde også vægt på udenadslære. Der var forskellige skriftsteder som var væsentlige. Man skulle kunne både det gamle og nye testamente.

 

Man lagde vægt på latin – ikke dansk

Og så var det ekstra time i latin hos byens rektor, som også var leder af Latinskolen. Man kan så undre sig over at der ikke var noget tysk eller dansk undervisning. Man skulle besøge kirken og overvære den danske præsts prædiken.

 

Konsistoriet i Tønder var øverste myndighed

Efter B. Petersens bortgang var det konsistoriet i Tønder, der var øverste myndighed. Og dette bestod af amtmand, provst, arkidiakonen og diakonen ved sognekirken. Dertil kom så borgmesteren. De udgjorde direktionen. De skulle forvalte instituttets gods og pengemidler, overvåge elevernes flid og opførsel, tilse undervisningen og afholde afsluttende prøve.

 

Ikke mange elever

Stiftelsens bestemmelser vanskeliggjorde en egentlig udvikling. Starten var dog heller ikke god. Da undervisningen startede Mikkelsdag 1788 havde kun 13 elever meldt sig. Stifteren B. Petersen havde forestillet sig, at der hvert år meldte sig 18. Det blev dog sjældent nået.

I instituttets første 15 år dimitterede kun 52 elever.

 

Så skete der noget

Men så skete der noget. Det var Slesvigs nye generalsuperintendent Adler. De første fire år af sin virksomhed var han tillige provst i Tønder (1792 – 96). Han kunne derfor følge Instituttets udvikling. Han havde nu også overtilsyn med det.

Han havde med store betænkeligheder fulgt Instituttets hensygnende tilværelse. Han udsendte den 27. januar 1794 et brev til Instituttet i Tønder:

  • Det er kommet til vores kundskab, at semiristernes undervisning er ufuldkommen. Her tænkes navnlig på, at disse må side i skolen blandt de øvrige skolebørn og kun i en aftentime blive øvet i at katekisere. Det hele påtænkte nytte kan ikke opnås på anden måde, end ved at der gives seminaristerne deres egne lærere.
  • I øvrigt er det påfaldende at undervisningen er på tysk, da seminariet skal uddanne brugbare lærere særlig for de danske skoler, og den største del af Alumnerne består af indfødte danske fra danske sogne i Hertugdømmerne.

 

Klogskab, taknemlighed og forsigtighedshensyn

Instituttet blev afkrævet et svar. Og det svar viste, hvordan man følte sig bundet af stifteren. Man henviste til at der ikke var nok pengemidler til at aflønne selvstændige lærere for seminaristerne. Med hensyn til kravet om undervisning på dansk kunne man intet foretage sig på nuværende tidspunkt.

Og så måtte man også af hensyn til ”klogskab, taknemmelighed og forsigtighedshensyn” ikke indføre reformer så længe stifterens svigersøn, rektor Carstensen ved Latinskolen, levede.

Sagen gik således sin skæve gang.

 

Et andet syn i Kiel

En medvirkende årsag til manglende tilslutning til Tønder var oprettelsen af seminariet i Kiel i 1781. Her var hele tre lærere tilknyttet. I Tønder var man afhængig af Byskolen. De problemer havde man ikke i Kiel. Her var også en anden og mere begejstret skoleånd.

 

En ny skolereform

Omkring 1797 gik Adler i gang med at reformere skolevæsnet i Hertugdømmet Slesvig. I enhver slesvigsk købstad fandtes der foruden almueskolen en lærd skole. Men mange af disse lærde skoler førte en kummerlig tilværelse. Her som i Kongeriget sagde man, at det kun var to ting man lærte på disse skoler, nemlig ”Prygl og Latin”.

Ifølge reformen blev der nu kun opretholdt lærde skoler i Haderslev, Flensborg, Slesvig og Husum.  I de øvrige købstæder og flækker oprettedes der i stedet for de lærde skoler – højere Borgskoler. Og sådan var det også i Tønder.

Det betød nu for Tønder, at der var tre offentlige kommunale skoler:

  • Hovedskolen (die Haupt – und Stadtschule)
  • Vestre Byskole (die Wester Stadtschule)
  • Vajsenhusskolen (die Waisenhausschule)

 

Forbedring af Seminariet

Den højere Borgerskole var dog kun beregnet til drenge. Hertil var knyttet tre lærere med hver deres lærer. Rektorklassen kaldtes den øverste klasse (Kl. 1), fordi den havde skolens leder, rektoren som klasselærer.

Rektor skulle være akademiker, kyndig i klassiske sprog og kunne give de mest opvakte elever ekstra undervisning.

Hele denne nyordning af Byskolevæsenet i Tønder kom til at betyde en forbedring af Seminariet. Hovedskolens tre lærere var således også seminarielærere og Rektoren seminariets førstelærer.

 

Fra 20 til 80 elever

Den første rektor ved den nye hovedskole og førstelærer på Seminariet var J.L. Forchhammer, en præstesøn fra Angel. Han blev kaldt til Tønder i 1803. Og nyordningen klarede han med stor dygtighed. Det lykkedes ham at føre Tønder Seminarium op i en opgangstid. Men desværre døde han 7 år efter han var begyndt.

Der var 20 elever, da han startede. Og i 1810, da han døde, var der 80 elever. Fra Ribe mod nord og Altona i syd strømmede de til.

 

Metodik for Folkeskolelærere

Efterfølgeren hed Jacob Decker. Han kom også fra Angel. Med ham holdt pædagogikken i høj grad sit indtog på Tønder Seminarium. Han holdt mange interessante foredrag, som han lod trykke i et samlet værk som han kaldte ”Metodik for Folkeskolelærere. Han delte sin Metodik op i fem afsnit:

  1. Om skoleundervisningens formål
  2. Om inddeling af skoler
  3. Om undervisningsmåden i almindelighed
  4. Om undervisningen i de enkelte fag
  5. Om lærerens optræden i de forskellige forhold, som hans embede fører ham ind i

Deckers hjertebarn var ”behandling af religionsundervisning”. Han gik meget ind for elevernes religiøse dannelse.

 

Tønder Seminarium var nu overfyldt

Under Deckers ledelse var Tønder Seminarium ved at være overfyldt. Det talte nu 100 – 130 elever. Han gjorde meget for at opbygge et stort bibliotek. Således skulle hver ny elev betale en daler i kassen. Bøder for begåede forseelser gik også til bogindkøb.

Fra højeste sted blev hans arbejde påskønnet. Regeringen udnævnte ham først til professor, senere til Ridder af Dannebrog.

 

Husk nu – De er kun ”Førstelærer” og ikke direktør

Han tog også del i Tønders kirke-liv. En gang imellem prædikede han også. Justitsråd Richtsen lod ved lejlighed hans prædikener trykke og uddelte dem til tøndringerne. Han var ikke med på bølgen med pietismen. Han holdt fast med den gamle tro og bekendelse.

Men Decker led under det tryk, der kom fra Seminariets direktion, hvis ledende mand, provst, konsistorialråd P. Prahl var et meget myndigt overhoved. Man lod Decker mærke, at han kun var ”førstelærer” og ikke direktør på Seminariet. Han havde en direktion over sig.

Måske var det derfor han søgte væk. I 1827 fik han et præsteembede i Reinfeld i Holsten, hvor han efter sin præstegerning døde i 1834.

Følg med i vores historie om Tønder Seminarium. Næste afsnit følger snart.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Tønder Statsseminarium 1788 – 1938 Festskrift
  • E. Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.918 artikler
  • Under Tønder finder du 304 artikler
  • Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
  • Flere minder fra Tønder Statsseminarium
  • Tønder Seminarium- en del af historien
  • Tønder statsseminariums historie

 

  • Tønder Statsskole i slutningen af 1920erne
  • Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
  • Claus Eskildsen – hvem var han
  • Lærer i Burkal
  • Vajsenhuset i Tønder
  • Vajsenhuset – endnu mere
  • Sprogkampen i Tønder 1851-1864
  • Tønder Statsskole – dengang
  • I skole i Tønder
  • Blomst til skilsmissebyen (parodi af Tønder Kommuneskole)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder