Tønder Seminarium – en del af historien

Vi kigger på tiden lige inden 1864. Der kom et diktat, at Seminariet skulle undervise på dansk, men det kunne man ikke med professor Bahnsen. Han var godt nok en loyal embedsmand, der kendte kongen. Men han var helstatsmand. Så den tyske del af Seminariet flyttede til Eckernförde. Så fortsatte Tønder Seminarium med Kühnel som leder. Men det var dog kun i få år. Så kom prøjserne. Men var tænkte eleverne på seminariet. Gamle skoleblade er dukket op.

 

I de første 100 år blev der undervist på tysk

Jo vi har været her før og nej, Tønder Statsseminarium eksisterer ikke mere. Institutionen har været en vigtig del af Tønders historie. Og den er blevet brugt i kampen om det danske og det tyske.

I de første 100 år af seminariets eksistens, blev der undervist på tysk. Det var provst Bathasar Petersen, der i anden halvdel af det 18. århundrede begyndte at uddanne lærere. Ved hjælp af testamentariske gaver sikrede han sig, at denne læreruddannelse blev fortsat i hans ånd.

Denne pastor havde en tysk uddannelse og havde lært tysk kultur, så for ham var det helt naturligt, at uddanne tysktalende lærere.

 

Forstander, professor Bahnsen

Denne tradition blev fastholdt. Seminariet fastholdte det tyske sprog. Det skyldtes født og fremmest forstanderen, professor Bahnsen. Han var angelbo og uddannet i Kiel og Berlin. Han var ellers en loyal dansk embedsmand, som havde det bedste forhold til Christian den Syvende. Ham mødte ofte kongen på dennes badeferie på Før.

Men Bahnsen var også helstatsmand. Derfor krævede han plads til den tyske kultur i hertugdømmet. Han modsatte sig de forslag om at gøre seminariet tvesproget. På den måde kunne seminariet også være leverandør til de dansksprogede sogne i Slesvig af lærere.

Han havde dog ikke noget imod, at der blev oprettet et dansk seminarium et andet sted. Der var planer om at lægge et dansk seminarium i Vonsbæk. Men så døde Christian den Syvende og treårs – krigen satte også en stopper for det.

Efter denne krig satte man fra dansk side ind med et kraftigt forsøg på at styrke det danske sprogs stilling i Mellemslesvig. Ved de såkaldte sprogreskripter indførtes der blandet kirkesprog og dansk skolesprog i de mellemslesvigske sogne.

 

Til opgave at undervise danske lærere

Tønder Seminarium fik til opgave at uddanne lærere til disse egne. Denne opgave kunne seminariet dog ikke løse under professor Bahnsens ledelse. Han var udtalt modstander af sprogreskripterne.

I danske blade skrev man – med en indrømmelse af Bahnsens loyalitet – om seminariet:

• I national henseende ruller der så ægte tysk blod i dets årer, som selv den mest fuldblodige germanist vil forlange
• Så længe man kan huske tilbage, havde seminaristerne været Slesvig Holstenske
• Uden dette seminarium ville det aldrig været kommet så vidt med Tønder by.

 

Nyt dansk seminarium

Man flyttede så det tyske seminarium til Eckernförde med Bahnsen som forstander.

Den 7. januar 1858 åbnedes det dansk – slesvigske seminarium i Tønder af den nye forstander, professor Kühnel, med denne erklæring:

• Fra denne læreranstalt bør ingen udgå, som ikke kan udgå med et dansk sind og et dansk hjerte.

Hvorledes var stemningen blandt seminariets elever i Kühnels korte forstandertid fra 1858 til 1864? Ja om dette giver nogle håndskrevne blade oplysning. Disse blev overdraget seminariets arkiv af lærerinde Frøken Clausen i Jejsing.

 

De gamle skoleblade

Bladene havde været i familiens eje, fra hendes bedstefar, der var elev på seminariet i årene op til 1864. Det var seminariets elevblad fra disse år, som blev oplæst ved elevernes møder. Desværre var samlingen ikke komplet. Men man kan dog godt få et indtryk af forholdene mellem eleverne i disse år.

De fører deres lokale krig ved at nægte at købe stilehefter hos bogbinder Seifert. Grunden var, at han engang havde nægtet en seminarist, der boede hos ham at hejse Dannebrog.

Ved afsløringen af Istedløven var seminaristerne også til stede og sang nogle sange.

 

Hvornår kommer Grundloven til Sønderjylland?

Ved seminariets fester giver de udtryk for lige som Ejderbevægelsen udtryk for at

• Grundlovens friheder også engang måtte udstrække sig til os sønderjyder.

De sender desuden en hilsen til det skandinaviske studentermøde i København i 1862.

Bladet søger at orientere eleverne om de politiske begivenheder op imod 1864. Det fremgår af en notits fra december 1863, at Læserforeningens aviser er stærkt efterspurgt.

Rygte: Svenskerne kommer og hjælper

Efter Frederik den Syvendes død udtaler en indsender glæde over, at Christian den Niende vil fortsætte den tidligere konges politik og tilføjer:

• Det rygte går i disse dage fra mund til mund ”de svenske kommer os til hjælp, de have endnu ikke glemt deres broderskab,
• Og kong Frederiks ven og broder kommer selv og værne om den arv, denne har efterladt sig.
• Det er kun et rygte, og ingen ved noget med bestemthed, men lad os kun begynde kampen.

 

I to lejre

Men bladene viser også noget andet. De bekræfter, hvad Vajsenhusskolens lærer Hagerup oplyser, at

• Seminaristerne er tydelig delt i to lejre, der er et tysk parti af håbefulde ynglinge fra Flensborg, Angel og Frisen.

Efter, hvad der påstås i disse blade, har flere den mening, at når en sydslesviger kommer herind på seminariet, så må han være tysk, og så er der flere, som udspionere ham. I et svar til denne bemærkning hedder det, at Sydslesvigerne ofte havde vist, hvad man kunne vente sig af dem i national henseende og derfor er det meget naturligt, at man iagttager en person fra disse egne, da det altid er godt at kende sine folk, men det kan man meget godt uden at udspionere ham.

Der var stadig en del elever syd fra, som måske ikke lige var så god til dansk. En indsender skriver:

 

Han var ikke så heldig, at hans moder lærte ham dansk

• Det er mig ubegribeligt, hvorledes vi, når vi hører dem tale det tyske sprog, der for dem er så kjært, deraf kan slutte, at de ere….Ja vi kjende jo nok ikke alle de udtryk, som bruges….Det er hårdt for én, fordi han ikke har været så heldig, at hans moder lærte ham dansk, at høre sig nævnt med mindre velklingende prædikanter, skjønt han er sig bevidst, at han er ægte dansk i sind.

Særlig Angel får skyld for manglende troskab over for danskheden af de danske seminarister. Men der også nogle der tager dem i forsvar. De mener, at regeringen har svigtet dem.

Bladene giver et godt indtryk af forholde på Tønder Seminarium i tiden før 1864.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Sønderjydsk Månedsskrift (diverse udgaver)
• Dagbladet vestkysten 11.10.1951

 

     Hvis du vil vide mere: (Se)

• Velkommen til 1864 og de Slesvigske Krige (liste med 19 artikler)
• I skole i Tønder
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Vajsenhuset i Tønder
• Tønder Statsseminariums historie