Institutionerne strømmede til. Vi besøger DSB – Post og Telegraf – Grænsegendarmerne m.m. Soldaterne kom og gik. Politikerne rejste mange gange til Hovedstaden for at beklage sig. En efter en forlod institutionerne byen. Vi besøger også skolerne. Også, dem der forsvandt.

 

Dengang var der mange institutioner

Jo tak, jeg ved godt, at det kan man ikke mere kalde Tønder. Men det kunne man så sandelig dengang. Da talte man ikke om udkants – Danmark. Men en efter en er institutionerne forsvundet fra byen. Og det er sikkert ikke slut endnu.

Inden Første Verdenskrig husede byen afdelinger af de preussiske statsbaner, postvæsnet, telefon –  og telegrafvæsen samt et Eich – Amt. Det var et sted, der skulle tage sig af justervæsen.

Ja så var der også lige sygehuset, seminariet og flere skoler, herunder en ny landbrugsskole, som åbnede i 1913.

Vi skal heller ikke glemme amtsretten, kredsadministrationen med landråden og matrikelkontor. Og under krigen kom en zeppelinbase.

 

Nogle forsvandt – andre kom

Ved overgang til dansk styre forsvandt nogle af disse institutioner, men andre kom til. Tønder blev garnisonsby. Som følge af den ny grænsedragning kom toldvæsen og grænsegendarmeri til byen.

Og der var statsskolen, hede-selskabet, jordlovsudvalget, hypoteklånefonden og museet. Hertil kom institutioner oprettet på privat initiativ. Nogle af disse blev efterhånden offentlige.
Her kan nævnes det danske og tyske bibliotek, de danske og tyske børnehaver, handelsskolen samt teknisk skole.

 

Politiet

En anden etat, der kom til Tønder efter 1920 var politiet. Indtil 1957 havde det til huse i retsbygningen. Men så overtog man den gamle Alexandrinenschule i Nørregade 15. Den havde senest fungeret som dansk kommuneskole.

I midten af 1920erne bestod styrken af 24 betjente. De 13 var beskæftiget ved kriminalpolitiet og ordenspolitiet, mens 11 var tilknyttet grænsetilsyn.

De sidste tog sig af paskontrollen ved Tønder Banegård, kontrollen af de plomberede vogne fra Sønder Løgum til Højer og veterinærtjenesten.

Endnu i 1930erne var personalet stort set uændret. I de følgende turbulente år voksede personalet. Under besættelsen var der således før politiets arrestation 40 beskæftigede. I midten af 1960erne var antallet vokset til 61.   Som et led i samarbejdet mellem politiet og retsvæsnet blev der i 1925 indsat 139 fanger i arresthuset.

 

DSB

Mange institutioner blev kraftig udbygget. Det gjaldt blandt andet DSB, der i flere årtier var den største arbejdsgiver i byen. Men også postvæsenet, politiet, sygehuset og seminariet øgede antallet af ansatte.

Natten mellem den 16. og 17. juni 1920 overtog De Danske Statsbaner driften af anlæggene i Tønder.

• Danske Jernbanemænd med funklende Huer paa , satte besluttet en Stige til, og tog Tyske Skilte ned

De nye skilte var der brug for. Tønder var i mange år knudepunkt for jernbanetrafikken på vester-egnen. Herfra udgik der tog i fire retninger.

Indtil 1927, da Hindenburg – dæmningen var klar, fungerede Tønder også som transitstation for rejsende syd fra, der skulle videre mod Højer og over til Sild.  Maskindepotet rådede ind til midten af 1930erne over 16 damplokomotiver, 6 diesellokomotiver og 2 benzinvogne.

Og som barn i Strucksallé stod vi ofte og betragtede disse flotte lokomotiver, når de susede forbi.

Persontrafikken mod Niebüll foregik efter genåbningen i 1951 med skinnebus. Jeg husker, at jeg var med den flere gange, når vi var til Jahrmarkt i Niebüll. Få år senere dog suppleret med hurtigforbindelse mellem Hamburg og Esbjerg.

DSB`s værksted havde i perioder op til 100 ansatte. Gennem 50erne blev den dog nedskåret. I 1958 blev den endelig nedlagt.

 

Telegraf – og Telefonvæsnet

Telegraf – og Telefonvæsnet havde fra 1921 til huse i den tidligere rigsbanks – bygning. Efter sammenlægningen af post – og telegrafetaten flyttede man ind i postkontorets store bygning
i Vestergade. Her beskæftigede man på et tidspunkt 81 personer.

I 1952 flyttede man ind i en treetagers bygning på Kongevej. To år senere blev den første automatcentral taget i brug. Den sidste manuelle telefonbetjening sluttede i 1965. Også postvæsnet skrumpede ind, og nu til dags er posten helt væk fra min barndoms posthus.

 

Embedsmænd prægede bybilledet

De mange embedsmænd og andre offentlig ansatte prægede livet i Tønder. Man kunne glæde sig over den økonomiske indsprøjtning som byen fik. Der kom gang i byens forretningsliv. Ja man kan roligt sige, at disse folk udspandt et sikkerhedsnet under de handlende.  I 1947 skrev Jydske Tidende:

• at Tønder Kommunekasse, og dermed alle, der nyder godt af dens midler, må være himmelsk taknemmelige over, at der i byen findes en så stor tjenestemandsskab, som tilfældet er, og er fastlønnede er så gode skatteobjekter, som de er. For dem findes der i skatteloven ingen smuthuller eller undtagelsesbestemmelser. Det er ligningskommissionens kæreste klienter, og de burde efter hver skatteligning have en speciel tak fra den langt fra misundelsesværdige kommission

Beskæftigelsen inden for den offentlige administration voksede fra 210 i 1960 til 350 i 1965. Skatteinspektøren oplyste, at gruppen af tjenestemænd og kontorfolk udgjorde 650, og var klar den største gruppe i Tønder.

 

Mange rejser til hovedstaden

Men eventyret i Tønder kunne ikke vare ved. Byrådet kæmpede på tværs af nationale skel for at bevare, udvide og styrke de institutioner, man havde. I 1922 henvendte man sig således til
Krigsministeriet for at få militær til byen.

Man sikrede sig dispositionsretten til den tidligere Rigsbank – bygning i Jernbanegade. Man ville indrette den til landsarkiv.

En delegation rejste i 1929 til hovedstaden. Her gav man udtryk for alle de institutioner som man havde mistet inden for de sidste 10 år. Man undlod at nævne, hvad man havde fået i stedet.
Ja man glemte heller ikke at nævne alt det, som andre nordslesvigske byer havde fået. Det var både havneudvidelser, højspændingsværk, bispesæde, statshospital m.m.

De nævnte krumspring førte dog ikke til noget. Landsarkivet blev i 1931 tildelt Aabenraa.

 

Katastrofe forude

I 1932 var handelsforeningen på  banen.  Man anførte, at det ville være katastrofalt, hvis man nedlagde garnisonen. En række andre organisationer mente det samme. Statsminister Stauning og udenrigsminister Munch mente også, at garnisonen skulle bevares i Tønder.

Men ikke alt gik lige godt. Det lykkedes ikke at bevare jernbanen til Højer. På grund af dalende passagerer blev persontrafikken indstillet i 1935. Godstrafikken blev dog opretholdt.

 

Institutioner forlader byen

Efter 1945 skete der en radikal ændring af skolesystemet. Den tysksprogede kommuneskole blev erstattet af en dansk.

Omkring 1950 opstod der rygter om at DSB`s maskindepot skulle flytte. Sønderjysk Hypoteklånefond skulle lægges ind under Direktoratet for Statens Udlån.  Det fik Socialdemokratiet
til at udsende en presse-information, der forklarede, at Tønder var en af de vanskeligst stillede byer i landet.  Men som tidligere skrevet. I 1958 lukkede DSB`s maskindepot. Og i 1960 flyttede Hypotekfonden.

En ny krise opstod i 1960erne. Flere institutioner skulle forlade byen. Lokale politikere fik regeringen til at nedsætte et udvalg, der skulle kigge på Tønders fremtid.

 

Amtet nedlægges

Der var nok af problemer. Tønder Amt stod for at blive nedlagt. Inden for DSB skete der endnu flere reduktioner. Banen til Højer blev endelig nedlagt i 1963. Og nu var det persontrafikken fra Tønder til Tinglev, der stod på tur.

 

Farvel til tolder og græsegendarmer

Hertil kom reduktioner inden for grænsegendarmeri og toldvæsen. I 1968 ophørte Tønder Toldkammer som selvstændig enhed. Det endelig punktum blev sat i 1976, da toldkammerbygningen blev solgt.

Toldvæsnet tog sig af flere grænsekontrolsteder og kystposter. I Tønder fik toldkammeret i starten til huse i samme bygning som statsbanernes godsekspedition. Man rådede også
over en træbarak, der tjente som pakhus, vejebod, udleveringskontor, og kontor til kontrollør og assistenter. Hertil kom en barak ved Vest-banegårdens tredje perron til told-vistation m.m. af de rejsende.

Først da man vidste, at Landsarkivet ikke kom til byen, kunne man flytte til den flotte bygning, Jernbanegade 2, som også blev forsynet med et pakhus.   Nært forbundet med Toldvæsnet
var Grænsegendarmeriet. Hovedparten af de 76 mand , der i 1926 var tilknyttet distriktet var af praktiske grunde bosat ved grænsen. Det var også tilfældet 40 år senere. Nu var de bevogtningsmæssige opgaver varetaget af 90 mand fra Toldgrænsekorpset. 

Seminariet og Statsskolen havde problemer med elevtilgangen. På de øvrige gymnasier var der stor vækst. I de år var der ofte delegationer fra Tønder i København for at klage deres nød.

 

Statsskolen slap med skrækken

Statsskolen slap med skrækken og blev udbygget med en HF – linje. Det gjaldt også i første omgang for Tønder Seminarium. Den nyudnævnte rektor Hedelykke tog utraditionelle metoder i brug. Ved påbegyndelsen af det nye undervisnings-år 1971 var der 120 tilmeldte. Og oven i det kom der tilmed et nybyggeri

 

Den tyske skole i Richtsensgade

Og når vi nu er ved skoler. Den tysksprogede folkeskole lå i Richtsensgade 10. Den havde til huse i nogle bygninger, hvoraf den ældste var blevet opført i 1870 – 71 som Borgerskole.  Den 1. september åbnede skolen. Ifølge Neue Tondernsche Zeitung var der indmeldt 442 elever. Nogle kom i starten fra danske hjem. Det vigtigste fag var tysk, og nøglen til det var som min far også fortalte – han må jo vide det: Han gik der:

• ûben – üben – üben – ûbung und immer wieder übung.

I 1920erne fik skolen ofte besøg af Christian den Tiende, der selv udspurgte eleverne.

Det var også i Richtsensgade, at den kommunale pigeskole lå. Det var en etagers bygning med to klasseværelser. I 1925 havde skolen 80 elever.

 

Alexandrineschule

Et statelig bygning i Nørregade fik navnet Alexandrinescchule. Det var her, som vi har skrevet, at politiet fik til huse. Men dengang havde Höhere Töchterschule til huse her. Da pigeskolen gik ind i 1923, blev den overtaget af byen og indrettet som eksamensberettiget kommunal mellemskole. I 1925 havde skolen 66 elever.

Dør om dør i samme bygning havde den private tyske realskole til huse. Den blev oprettet i 1925 med 16 elever. Senere blev skolen en del af den tyske mellemskole.

 

Øvelsesskolen

Før 1920 fandtes der også en skole knyttet til seminariet som øvelsesskole. Den rykkede ind i en sidefløj i 1915. Den sidste leder af den tyske øvelsesskole var den legendariske Claus Eskildsen, der forblev ved seminariet efter overgangen til dansk styre.

Da Øvelsesskolen åbnede igen den 1. september 1920, kom den til at virke som dansk folkeskole drevet af staten. Man forpligtede sig til at undervise op til 250 børn gratis. Da man passerede dette tal, blev det besluttet, at byen skulle betale 100 kroner i skolepenge til staten for hver overskydende elev.

Ved starten var der kun tilmeldt 120 elever. Men allerede i 1936 var der ikke mindre end 436.

I 1945 blev de tysksprogede kommunale skoler nedlagt. Byen blev delt i to skoledistrikter. De børn, der boede i det østlige distrikt hørte til Seminariets Øvelsesskole. De der boede i det vestlige distrikt skulle gå på den skole, der blev oprettet i 1946. Det var den første danske kommuneskole siden 1864. Den fik hjemsted i Alexandrineskolen.

 

Tønder Kommuneskole

Ude på Skolevej blev en flot skole indviet i 1955. Her var en tre – etagers hovedbygning med 23 klasseværelser og flere faglokaler samt en østfløj med to gymnastiksale. I 1962 kom en vestfløj til med festsal, lokaler til sløjd, husgerning, læge, tandlæge m.m.

I 1969 var der 750 elever på skolen inklusive lille mig. Jo Tønder Kommuneskole kom til at betyde meget i 10 år af mit liv på godt og ondt.

 

Ludwig Andresen Schule

I juli 1946 var der stiftet en tysk skole – og sprogforening i Tønder. I oktober samme år var den tyske privatskole startet under meget primitive forhold. Først i 1953 havde foreningen mulighed for at opføre en egen skolebygning i Popsensgade. Den fik navnet Ludwig Andresen – Schule – opkaldte efter en af byens historiker.

 

Statsskolen

Statsskolens ældste bygning er fra 1909 – 1910. I de første år blev skolen drevet som en realskole af Tønder Kommune. I 1913 overgik skolen med grund og bygninger til den preussiske stat, der fortsatte driften indtil Realschule Tondern, blev overtaget af den danske stat. Ved udgangen af 1935 havde skolen 266 elever.

 

Teknisk Skole

Teknisk skole har rødder tilbage til den i 1880 opretttede Technische Fortbildungsschule. I de første år efter 1920 blev skolen drevet af håndværkerforeningen. Man rådede ligesom handelsskolen ikke over egne bygninger. Man måtte om aftenen benytte lokalerne i den tyske folkeskole i Richtsensgade.

De første år startede 63 elever fordelt på 3 klasser. Man blev også undervist på tysk, men fra 1925 var dansk hovedsproget.  Da den tyske folkeskole ophørte, købte Teknisk Skole den bagerste skolebygning i i Richtsensgade.

Skolen udviklede sig. Den var blevet centralskole for landbrugs – og bygningssmede, metalforskole, samt bager – og frisørskole. I alt var der cirka 850 elever. I 1965 blev der også oprettet en maskinskole.

To år senere var man færdig med at opføre et nyt skolehjem i området ved Bargumsvej og Plantagevej. Her rykkede Teknisk Skole senere ud i et helt nyt byggeri.

 

Handelsskolen

Tønder Handelsskole har også rødder tilbage fra den tyske tid. Den var oprettet i 1907 og blev drevet af Tønder Handelsforening  I oktober 1920 åbnede en dansk handelsskole med 40 lærlinge, der om aftenen blev undervist på Alexandrineskolen. I 1926 havde man 125 elever.

I 1965 gik man over til dagundervisning. Elevtallet var steget til 325 lærlinge. Man blev i starten undervist i lokaler på kommuneskolen og på Teknisk Skole.

I 1966 – 67 byggede man en ny skole ved Martin Hammerichsvej. Og det var her, jeg fik UG i tysk og UG minus i handelslære.

 

Seminariet

De færreste ved det, men Nordens ældste seminarium blev oprettet i 1788. Ved overgang til dansk styre blev seminarieuddannelsen  flyttet til Nibøl. Men det fik kun en kort levetid. Tønder
beholdt sit seminarium. Den 31. august 1920 åbnede det som dansk statsseminarium. I 1925 – 26 havde man 114 elever. I 1965 var elevtallet vokset til 240.

 

DSB – mistet sin betydning

DSB havde helt mistet sin betydning. Som et lille plaster på såret fik man lov til at beholde miljø  – og vandløbsvæsenet i det nye Sønderjyllands Amt.  Men det var som om, at Tønder
nu var ved at miste sin særstatus, som den havde haft siden 1920.

 

Farvel til soldaterne

Garnisonen blev nedlagt i 1974. Godt nok vendte soldaterne tilbage i 1978. Men de blev der ikke. Vi har i tidligere artikler beskrevet forholdene for soldaterne i Tønder. De var i  begyndelsen katastrofale i lejren ude ved Svinget og Ryttervej.

Vi kunne også have nævnt Tønder Knipleskole og Vidåskolen samt et par andre.

 

Sort Sol og Tønder Musikfestival

Efterhånden flyttede den ene institution efter den anden fra byen. Tønders særstatus var ophævet. Men en ting er bevaret. Og det er en ting, som altid bliver nævnt, når jeg holder foredrag rundt omkring. Det er Tønder Musikfestival.

Ja og så nævner mange københavnere, at de skal til Sort Sol hernede.  Og så skal de have Sønderjysk kaffebord.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
– www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 283 artikler fra Tønder 

• Bataljonen fra Tønder
• Drengestreger i Tønder
• Gamle virksomheder i Tønder
• Militæret i Tønder 1920 – 23
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Tog til Tønder
• Tønder – før og efter Genforeningen
• Tønder Statsseminariums historie
• Tønder, Marsken og afvandingen
• Tønders historie – efter 1900
• Zeppeliner i Tønder
• Købmandsfamilien Olufsen fra Tønder
• Tønder – Marskens Hovedstad  og mange flere artikler 

Redigeret 4. 11. 2021