Tønder – for begyndere

Han var en af danskhedens forkæmpere. Peder Skovrøy. Han skrev omkring 1920 en lille artikel om Tønder, som vi her har redigeret. Hans far skrev vigtige breve for bønderne. Han kom til en avis, som hans fætter lavede, men den blev lidt for tysk. Han ville genføde en dansk avis. Og så oplevede han chikane fra prøjserne. Flere gange var han i fængsel. Tønder var omgivet af søer! Landet hælder mod vest. Det var ikke friserne, der oprettede Tønder. Der er delte meninger om navnets betydning. Og så var der en munk og en adelsmand. Tønder har ofte været stridens æble. Man talte om Tønders ”svære” drikkeri. Byen har maleriske omgivelser. Så var det lige Liebestempel, stilfulde herskabshuse. Men der er uenigheder om Uldgades oprindelse. Det tyske og danske sprog spillede en rolle. Der er mange sagn og historier knyttet til byen. Skibsfarten blev ødelagt af digebyggeri.

En af danskhedens forkæmpere

Peder Skovrøy er en af de tøndringer, man skal kende. Han var en af danskhedens store forkæmpere i årene fra 1864 til 1920. Han var stifter og redaktør af avisen Vestslesvigsk Tidende i Tønder. På et tidspunkt var han både journalist, sætter og trykker på avisen. Han skrev et hav af romaner og noveller til denne avis. Ja han skrev også til Flensborg Avis samt egne noveller og romaner, som blev udgivet.

En af udgivelserne, som han stod for, var Ti fortællinger fra Sønderjylland, men det var nu fortællinger, der havde været bragt i Sønderjysk Almanak. Man kan så undre sig over, at han slap godt fra at give de tysksindede et rap over fingrene. Men det gjorde han vel heller ikke altid.

En guide fra dengang

Grunden til at vi nu nævner denne tøndring er, at vi har fundet et skriv af ham, en slags guide til Tønder, som har været offentliggjort i Illustreret Tidende i 1920. Det er vel en lovprisning til byen. Og det er vel også med en bagtanke, hvad det er værd at se i byen. Vi har forsøgt at omredigere og tilføje, hvor det var nødvendigt, for at få et nogenlunde tidssvarende sprog ud af det.

Men inden vi får artiklen, skal vi da lige vide noget om denne Skovrøy, der blev ridder af Dannebrog den 15. november 1920. Han blev født i 1851 i Arrild.

Hans far skrev vigtige breve for bønderne

Mange af bønderne kom til hans far, når der skulle skrives vigtige breve. Og dette klarede han på sin måde, men retskrivningen var hvis ret så mangelfuld.

Da Peter fyldte 11 år flyttede familien til Løgumkloster. Her kom han i en god skole og gik til tysk i aftenskolen. Han havde tænkt sig at lære fransk og engelsk, men krigen i 1864 satte en stopper for dette.

Så kom dagene, hvor de første tyske soldater kom til Løgumkloster. Der kom også tyrolerjægere og ungarer. Omvæltningen betød også en helt anden uddannelse. Peter kom på et prøjsisk amtsrets- kontor.

Avisen blev lidt for tysk

En fætter havde giftet sig ind i en hjemmetysk familie og starten en dansk avis med upolitisk tendens. Han overtalte Peter til at hjælpe med på aviskontoret. Men tilbøjeligheden var nu at man gik helt over til tysken. Dette huede ikke Peter.

Han kontaktede det danske blad Dannevirke i Haderslev. Her rådede man ham til at tage en dansk juridisk eksamen i København. I 1878 havde prøjserne slettet § 5. Det betød, at Peter kunne indse at belejringen ville tage lang tid. Han måtte tilbage til Sønderjylland for at kæmpe. Her var han så i 1882.

Han ville genføde en dansk avis

Den 8. april på kongens fødselsdag, da han kørte med dagvognen fra Tønder til Løgumkloster gik det op for ham, at han skulle lave en avis. Han vil genoplive den gamle Vestslesvigs Tidende, der var sovet ind i 1870erne.

Det værste var kapitalen. Med 2.000 mark fik han genoprettet Vestslesvigs Tidende den 1.oktober 1882 tre år efter blev avisen en del af Flensborg Avis.

Chikane fra prøjserne

Peter Skovrøy havde i den grad oplevet chikane fra prøjserne. Og i fængsel måtte han også. Det var ikke just luksus som Tønder Fængsel på Slotsbanken kunne fremvise. Og senere måtte han sammen med en hel masse andre først til Altona for så senere at blive indkvarteret i Flensborg. Og maden skulle man selv betale.

Vi kunne selvfølgelig have fortalt meget mere. Men vi vil i hvert fald komme tilbage til, da Skovrøy var statsfange i Flensborg 1914. Men her har vi så TUREN GÅR TIL TØNDER 1920:

Tønder – omgivet af søer

En fremmed bladmand skrev forleden til sit blad:

• Tønder er omgivet af store søer.

Når den mand kommer til byen i sommertiden, vil han skrive:

• Tønder er omgivet af frodige grønne enge.

De store søer er nemlig ikke andet end oversvømmede enge.

Landet hælder mod vest

Det er nemlig således at Vest-sletten uden tvivl skylder indlandsisen sin tilværelse, idet smeltevandet for den på øst-kanten måske i årtusinder lejrende fastlandsis brød vestpå i Vesterhavet.

Landet er et skråplan, der hælder mod vest. Dette betyder, at Vidåen må befordre al den nedbør til havs, der falder på en linje Knivsbjerg til Hanved ved Flensborg. Det er ikke så sært, at Vidåen efter en så vandrig sommer som i år må melde pas og gå over sine bredder (inden afvandingen af Tøndermarsken).

Det kunne ikke have været friserne

Provst Carstens hævder i sin bog om Tønder, at byen er bygget på frisisk grund. Nu er det en notorisk kendsgerning, at Tønder allerede fik sine købstadsrettigheder i 1243 under Hertug Abdel (Broderordenen). I Dansk Atlas siger endvidere Pontoppidan, at Tønder allerede i 1017 havde en stærk handel med England.

I 1227 byggede Sortebrødrene et kloster i Tønder. I 1228 fulgte Gråbrødrene efter. Dette tyder på, at byen allerede i det 10. og 11. århundrede har haft en vis betydning.

Da det ved ny forskning jævnfør P. Lauridsens bog om ”Nordfrisernes Indvandring i ”Sønderjylland” er godtgjort, særlig af tyske historiker at frisernes indvandring først er sket i det 11. og 12. århundrede, kan Tønder ikke være grundlagt eller have fået navn af friserne, som slet ikke var der dengang.

Delte meninger om navnet, Tønder

Det tyske navn ”Tondern” har sandsynligvis kun hjemmel i bynavnets latinisering i byens segl. I folkesproget har byen aldrig heddet andet end ”Tynner” ikke Tondern og ikke Tønder.

Derimod er i kraft af udtalen ikke noget i vejen for, at den sidste del af navnet kan lyde som ”ør”. Det betyder sandet strand:

• Her skal den ”Gamle redaktør lige indskyde, at her er der også mange versioner at bynavnets opståen. Her er ikke nævnt at den latinske betegnelse Tundiria i forskellige af skygninger er nævnt. Ligesom begrebet Møgel som også betyder Stor er nævnt i forbindelse med Møgeltønder. Men se alt dette kan du læse i tidligere artikler.

En munk og en adelsmand

Det siges at klostret er grundlagt af en adelsmand, Johan Haffnersen og hans hustru. Af den latinske tekst kan man se, at man dengang skrev Tønder med y som det hedder den dag i dag i vort folkesprog (sønderjysk).

På byens rådhus (dengang) findes et maleri, der skal forestille munken Reinhardt, men følgende indskrift:

• Da Kayser Friedrich 2. Jerusalem einhallt und Herzog Abel dieser unsere Stadt Tundern erstlich 1243 das Lübsche Recht gegeben ward durch Vorbitt Minder Ordens Münch Bruder Reinhardt.

Broder Reinhardt, hvis billede åbenbart er af en langt senere dato, var tysker af fødsel. Han optræder flere steder i historien som Reinhardt. Men han optræder også som Regner og nævnes som en af vidnerne i Hertug Abels mord på sin broder. Han nævnes også som en af hertugens rådgivere.

Tønder – stridens æble

Tønder By’ s betydning gjorde den til en stridens æble mellem herskerne helt fra Valdemar Sejers dage. I 500 år har byen med få og korte afbrydelser været i de holstenske Grevers og Hertugers besiddelse. Tillige med dens sydlige opland i Mellem-Slesvig blevet fortysket. Det vil sige, at sindelaget blev tysk, ikke på grund af national overbevisning, men fordi Hertugen var tysk og hans embedsmænd var det.

Men med ægte jysk sejhed holdt man fast på det danske folkesprog, så fast at landet syd for Tønder er blevet et Island nummer 2, hvor sprogforskere kan tage hen, hvis de skal finde gamle danske ord.

Tønders ”svære” drikkeri

I Fjolde ved Husum kalder man et vandtrug for ”Noel”. Det gør man også i Trondhjem-egnen i det nordlige Norge. Dette var Tønders fortid.

Om Tønder i nutiden har Magister H.V. Clausen udtalt de klassiske ord:

• Tønder udmærker sig ved sit gode oksekød og sit ”svære” drikkeri

Og en anden gang var Tønder en af de smukkeste købstænder måske den allersmukkeste.

Det går som med Tønder som med Marie Stuart, der var langt bedre end sit rygte. Det er nok så meget byens opland, der besørger drikkeriet i de ugentlige kvægmarkeder året rundt.

Maleriske omgivelser

Byens omgivelser er maleriske og smukke takket være Vidåen, der ved mølledammen ved vandmøllen og de smukke alleer omkring byen, som i sin tid blev anlagt af borgmester Richtsen gør det hele endnu smukkere.

I sit testamente af 21. juli 1845 skænkede han Fattigkassen og de ”Husarme” i Tønder kogsjorder og rede penge. Endvidere fik borgerne Nørre Borgerdige (Nørre alleen) og tilmed Skarpretterhuset ved Østerport. Denne lod man dog rive ned og beplante med træer.

Liebestempel

Richtsens Monument er rejst i Nørre Alle (Her i alleen blev der også rejst to Liebestempel (Kærligheds – tempel)

 (Michael Falch, som tilbragte sin farverige ungdom i Tønder har til minde om det Liebestempel, der befandt sig lige i nærheden af politistationen skrevet melodien ”Kærlighedens Lysthus)

Etatsråd Horup stiftede et legat for fattige husejere og ”en enkekasse”. Fattigkassen har modtaget gaver i penge, legater og kogsjorder fra i alt 21 personer i tidsrummet 1755 – 1820.

Stilfulde herskabshuse

Af stilfulde gamle herskabshuse findes i Vestergade, advokat Todsens smukke hus med Mansard – tag. Og en smuk portal. Men desværre med senere indbygget karnapvinduer, der passer som en knytnæve til et øje.

Ejendommen er bygget af borgmester Richtsen i 1777. Senere blev ejendommen beboet af borgmester Holm til 1864 og manufakturhandler Wenslen, der i 1877 solgte den til digegreve Todsen. (Død 1915), hvis søn advokat Todsen endnu ejer gården.

Lige over for ligger Tønder Landmandsbanks stilfulde gård.

Store Apotek på hjørnet af Øster – og Søndergade falder straks den fremmede i øjnene ved den smukke sandstens-portal med de to løver. Portalen stammer fra Tønder Slot, som blev revet ned i 1756. Borgmester Preuss solgte portalen til apoteker Langheim i 1800, der ejede apoteket i Vestergade, vistnok i købmand Borks hus og flyttede det til Torvet.

Uldgadens oprindelse

Af byens offentlige bygninger kan nævnes Kristuskirken opført 1501-92. Der er også Hospitalet, en stiftelse for gamle borgere, som her får gratis ophold og middagsmad stiftet af Kong Frederik den Første.

Skolelærerseminariet blev oprindelig stiftet af B. Petersen. Så er det Vajsenhuset og Rådhuset. I Vajsenhuset opfostres 12 formueløse drenge.

På et af billederne ses Teatret, Thalias Templet er blevet lavet om til et vognmagasin. Sikke en skam! Uldgaden hedder en gade, som går fra Søndergade til Skibsbroen. Gaden fik sit navn dengang da bådene med uld fra Vidding herred gik op ad Vidåen og lossede her. (Ja se, dette er der også forskellig opfattelse af).

Vandmøllen blev bygget i 1598. Også Spikergaden har sit navn fra den tid, ”Uldspikerne (Pakhusene) lå her.

Det danske og det tyske sprog

De tyske hertuger har gjort fortvivlede anstrengelser for at udslette det danske sprog i Sønderjylland. I skole og kirke gik det. Men det danske sprog holdt sig i folkemunde. Der er opstået minder om de tillempninger, som præsterne måtte indlade sig på.

En gammel præst omkring Ladelund prækede endnu omkring 1820 tysk og jysk ”durch einander” og P. Hjort har meddelt følgende brudstykke af en prædiken fra Eggebæk:

• Nun will ich euch verklaren wie es zuging mit der Himmelfahrt Christi, jeg vil forklar´jer det, lille Bar’n. Wie sie nun ober auf dem berge kommen, da de så kom op på bakken, so kam der en Vandtop, eine Wasserhose nennt man das Ding, dieses nahm ihn dann vor ihren Augen hinweg, flöten gik han.

Unægtelig en sjov forklaring.

For en snes år siden kunne man opleve lignende ting i Nordslesvig.

Mange sagn og historier

Her i Tønder ”karmer” man ved bryllupper, og siger ikke vaskested men ”Tostej. Tønder er hvis nok den sidste by i Sønderjylland. Byen havde i middelalderen to klostre og meget stærkt befæstet slot, at hvilket ”Porthuset” er bevaret og senere ved tilbygning lavet om til et amtsmuseum.

I byen går det talrige sagn om underjordiske gange således fra slottet til købmand Borks ejendom og bager Petersens gamle hus på Torvet. Ved nærmere eftersyn indskrænker historien sig til ”Saga Mott”.

Skibsfarten blev ødelagt

Derimod er det historisk, at Torvet har været større i gamle dage, idet pladsen fra ”Børsen” til Missionshotellet var ubebygget. På denne plads stod Æ Kachmann, som nu er på museum (i dag står en kopi på Torvet).

Tønder har i gamle dage haft betydelig skibsfart som blev ødelagt ved digebyggeri. Byen har lidt af forskellige ulykker i eks. Vandflod i diverse år. Der har været store ildebrande i byen og så har der været ødelæggelser i kejserlige og prøjsiske krige.

Kilde: Illustreret Tidende

• Så vidt Peder Skovrøys guide til Tønder. Du har 244 muligheder for at få uddybet disse ting i artikler om Tønder og omegn på www.dengang.dk

• Turen går til Tønder 1862
• Tønder – da Liebestempel blev bygget
• Tønder omkring 1930
• Tønder 1862
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Tønder i 1600 – tallet
• Ture i Tønder 1-4
• Glimt fra Tønders historie 1700 – 1900
• Tønders historie fra begyndelsen og mange flere