Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Emmerske Bedehus og Skole

April 26, 2019

Emmerske Bedehus og Skole

For mange år siden lå her et kapel. Byhistorikere kan tage fejl. Borgere fra Emmerske skulle nu bruge kirken i Tønder. De kunne ikke tysk og kunne ikke være i Tønder kl. 5.30. Reimars ville tvinge bønderne til at komme i kirke.  Hans Adolf Brorson blev tredje-præst. Det tyske borgerskab samlede ind. Her blev Brorsons julesalmer sunget første gang. Man skulle køre og bringe præsten frem til 1980. Egentlig kirke- og skolesal blev indrettet. Skolen lukkede i 1970. Eget orgel i 2001.  Man havde glemt klokke til kirken. Tåbelig forespørgsel fra Kirkeministeriet. Aftale med Tønder Seminarium – en slags øvelsesskole. Helt op til 117 elever. Hakkeorden blandt eleverne. De små blev smidt i vandfontænen. Hjemmetyskere var ikke populære. En straf var at synge solo for læreren. Æ Sprøjt blev trukket af heste.  Hver lørdag skulle der rives. Hårdt at lave lektie om aftenen. Efter syv år på Emmerlev Skole.

For mange år siden lå her et kapel

Vi skal besøge et meget specielt sted. Og det er ikke kun Bedehus men også skole.

Vi har kigget tilbage i Tønders litteratur, men det er ikke alt, der stemmer overens med fakta. Vi håber, at finde den rigtige vej.

Øst for vejen til Løgumkloster, kort før vejen drejer fra Emmerske (dvs. øst for Tønders nuværende kirkegård) ligger der ved siden af hinanden to jordstykker ved navn ”Kapelfenne” og ”Præstetoft”. Igennem disse gik endnu i 1900 ”Kirkestien”. Her har ligget et kapel, hvis værnehelgen ikke kendes.

Man kan også tage fejl

C.F. Carstens har antaget, at der uden for Tønder by har ligget et nu forsvundet kapel viet til det hellige kors. Ved vejen til Møgeltønder ligger et par jorder med navn ”Helligkorstoft” og ”Korseng”. Her skulle have ligget et kapel. Ud fra de oplysninger, der gives om det formodede kapel, er det imidlertid tydeligt, at det drejer sig om en forveksling med Emmerske Kapel. Hvad angår navnene på de to jorder, har de formentlig hørt til det helligkorsalter, der vides at have eksisteret i de middelalderlige Tønder – kirker.

Borgerne fra Emmerske skulle bruge bykirkens vestende

Da Sankt Laurentius Kirke var blevet nedlagt i årene efter reformationen, fik landsognet et kapel ”hart von der stadt gelegen” anvist som sognekirke. Nu kaldtes landsognet Emmerske sogn. Allerede den 18. april 1542 erklærede kong Christian den Tredje imidlertid over for rådet i Tønder, at også dette kapel måtte nedbrydes. Han mente, at sognefolkene var for fattige til selv at holde en præst og benytte en ny kirke. Derfor skulle de fremover bruge Sankt Nikolaj Kirke som sognekirke.

Sankt Nikolaj Kirke lå samme sted, som Kristkirken.

Året efter i 1543 forenedes by- og landsogn til et sogn. Den 26. marts 1543 tillod kongen byen at nedbryde kapellet. Stenene derfra skulle bruges til at forbedre Skt. Nicolai kirke og genopbygge præsteboligen.

Kapellets kirkeklokke blev ophængt i Sankt Nicolais tårn. Folk fra det tidligere landsogn skulle for fremtiden have fri klokkeringning ved begravelser.

Landsognets beboere fik anvist stoleplads i bykirkens vestende. I Kristkirken kom de til at sidde i tårnrummet. Begravelsespladsen fik de i kirkegårdens sydøstligste hjørne, den såkaldte ”Emmerske jord”.

Fra 1543 betalte landmenigheden tiende til Sankt Nikolai. Men de bidrog ikke til kirkens vedligeholdelse. De havde indtil 1869 ingen ret til at deltage i præstevalgene.

Man kunne ikke forstå tysk

Bønderne kunne imidlertid ikke forsone sig med den tysksprogede gudstjeneste, som de fleste vel helle ikke kunne forstå. Kun ved froprædikerne kl. 5.30 blev der prædiket på dansk. Men så tidlig kunne de ikke møde frem, sagde de. Efterhånden holdt de sig helt borte.

I år 1700 anmodede de om at få egen kirke og egen præst. Det var landsognets beboere, der klagede til provsten, Johan Conrad Kiefer. De gjorde opmærksom på, at de var lovet en ordentlig kirkebetjening, da deres egen kirke var blevet nedlagt.

Reimarus ville tvinge bønderne

Efterfølgeren, Samuel Reimarus havde en anden måde at løse problemet på. En løsning bønderne ikke havde regnet med. Han skrev til hertugen og bad ham sende ”Fussknechte” ud for at hente de efter hans mening både genstridige og ugudelige sognebørn til kirke.

Hans Adolf Brorson – tredje præst

Først i 1729 fik de delvis deres ønske opfyldt. Det var på foranledning af provst Johan Hermann Schrader i Tønder, der blev oprettet et embede som dansk tredjepræst ved bykirken. Og det var den senere så berømte Hans Adolf Brorson, der var den første indehaver af denne titel.

Schrader havde en anden måde at anskue tingene på. Sammen med amtmand Johan Georg von Holstein fik de med kongens velsignelse oprettet stillingen som ”Tredje og Dansk Præst i Tønder.

Det tyske borgerskab samlede ind

Det var hovedsagelig det tyske borgerskab i Tønder, der samlede ind til huset. De fik det kvit og frit overdraget. De skulle bare selv sørge for vedligeholdelsen. Det var et langhus i vestslesvigsk stil med facade mod syd, hvor der over hoveddøren var en kvist. Fra husets vesterende går en sidelængde mod nord.

Det stråtækte hus-står – bortset fra det let fremskudte indgangsparti i røde sten – hvidkalket.

Her blev Brorsons julesalmer sunget først

Fra begyndelsen af var der vest for indgangspartiet en lærerbolig, og mod øst var der en sal, der anvendtes både som skolestue og kirkesal.

Præsten skulle være søndag morgen prædike på dansk og hver søndag eftermiddag katekismus på dansk i Emmerske.

Katekisationen fandt sted i et lejet hus i begyndelsen, der dog var alt for lille til formålet. Da skolen også var alt for lille, ja så kunne man lige så godt bygge et hus, der både rummede skole og kirke.

Da Brorson blev præst i Emmerske, fandtes der i Tønder kun tyske salmer. (Tøndersalmebogen 1731) Allerede i 1732 havde Brorson julesalmer færdige ”især sin elskede menighed til opmuntring” og flere fulgte.

Køre og bringe præsten helt til 1980

På sydsiden er opsat en stentavle, der mærkelig nok er på tysk. Den meddeler, at den kombinerede kapel- og skolehus er viet og bygget 1730 til undervisning i ”Gottseligkeit” for gamle og unge sognepligtige i Tønder.

På hverdage blev der holdt skole for børnene og søndag eftermiddag kom præsten fra Tønder for at katekisere og holde gudstjeneste

Bortset fra altersølvet er inventaret fra ny tid. Indtil for få år siden bragte præsten – hvem de Emmerske sognefolk havde forpligtet sig til at hente og bringe, en pligt, der stod ved magt i mange år. Og det var frem og tilbage mellem Emmerske og Tønder. Denne ordning varede i princippet indtil 1980.

Egentlig kirke- og skolesal

I 1835 blev Bedehuset udvidet mod øst, så der blev plads til en egentlig skolestue. Samtidig føjedes en lille lærerlejlighed til. Denne ombygning som mindedes med årstal på husets vestgavl, betød at salen i midten af huset nu kunne indrettes som egentlig kirkesal.

Efter Genforeningen blev Emmerske kirkedistrikt oprettet som selvstændig menighedsrådskreds, og siden da har et menighedsråd på 6 medlemmer været ansvarlige for Bedehusets daglige drift.

Landsognet omfattede indtil mellemkrigstiden også landsbyen Dyrhus sydvest for Tønder, området Tved nordvest for byen samt gaderne Slotsgrunden og Frigrunden i Tønder.

Skolen lukket i 1970

Under Anden Verdenskrig i 1943 udbyggedes Emmerske Skole med en fløj nord for Bedehuset og en toiletbygning, så skolen blev mere tidssvarende. Men kort efter kommunesammenlægningen i 1970, hvor den lille sognekommune blev en del af Tønder storkommune, blev skolen lukket med henvisning til det stærkt dalende børnetal.

Efter nogle år blev bygningerne solgt til Emmerske Efterskole, en selvejende institution som siden august 1978 har fungeret som en efterskole for børn med læsevanskeligheder. Der blev bygget om og bygget til flere gange. Senest har skolen fået sin egen hal.

Men stadigvæk er det gamle bedehus en flot fredet bygning med stråtag som facade mod landevejen.

Eget orgel i 2001

I 2001 fik Bedehuset sit første orgel. Kirkesalen har været restaureret flere gange. I 2005 kom der et nyt gulv. Allerede i 1899 skænkede provst Carsten Erich Carstens to små klokker til bedehuset. De blev hængt op i en kasse på huset. Men i 1911 blev de flyttet til en klokkestabel, da kassen var tæret af råd.

Man havde glemt en ny klokke

Som de fleste andre kirker på egnen måtte Emmerske bedehus også bidrage til krigsindustrien under første verdenskrig. Man måtte aflevere klokkerne til omstøbning. Efter Genforeningen fik de fleste kirker nye klokker. Men man glemte i første omgang Emmerske.

Først Kristi Himmelfartsdag den 30. maj 1957 fik Bedehuset igen en klokke fra Den Sønderjydske Fond af 1920, som blev ophængt i en klokkestabel, der lå nordvest for huset. Klokken bærer på den inde side indskriften:

  • De Smidtske Støberier i Aalborg

Tåbelig forespørgsel fra Kirkeministeriet

Da Emmerske Skole blev nedlagt, så kirkeministeriet ellers sit snit til også at nedlægge Emmerske som kirkedistrikt. Man begrundede sin indstilling med, at der ingen steder syntes, at fremgå, at kirkesalen rettelig var blevet indviet til kirke.

I sit svar anførte Emmerske menighedsråd, at det vist gjaldt for de fleste kirker i Danmark, at man ikke har noget skriftligt bevis om den sag. Og på et tidspunkt havde det immervæk været holdt danske gudstjenester i hen ved 240 år. Siden hørte man ikke mere fra Kirkeministeriet i den anledning.

Den sidste gudstjeneste fandt sted i Emmerske Bedehus den 2. december 2012.

Skole underlagt både dansk og tysk styre

Nu har det flotte hus, som vi allerede har skrevet også tjent som et andet samlingssted siden 1730, nemlig som skole og i dag som efter skole. Stedet har både været underlagt dansk og tysk styre.

I slutningen af 1800 – tallet var skolen en praktikskole eller øvelsesskole for seminaristerne fra Tønder Seminarium:

Skolen i Emmerske

I året 1888 er det med skolemyndighederne i Emmerske truffet følgende overenskomst for at give seminarister lejlighed til ved selvsyn at gøre sig bekendt med og for at opnå øvelse i undervisning i enklasset folkeskole.

Dags dato er det med forbehold af højere myndigheders godkendelse indgået følgende aftale mellem undertegnede kongeligt udnævnte seminarierektor Eckert fra Tønder og repræsentanter for Emmerske skolemyndigheder.

§ 1

Emmerske Skolekommission giver tilladelse til, at Tønder Kongelige Seminarium fremtidig må bruge deres skole som en enklasset øvelsesskole for seminariet. Seminariets undervisningsperiode på skolen finder dog i første omgang kun sted fra 1. maj til 1. november pr. år, mens læreren om vinteren som hidtil alene forestår undervisningen.

§ 2

Den nuværende skoleleder fungerer fortsat som skoleleder, dog overgår den overordnede ledelse af undervisningen til den kongelige seminarierektor i Tønder.

§ 3

Den nuværende skoleleder fungerer som skolens overlærer. Han skal følge seminarierektorens undervisningsmæssige retningslinjer. Han skal vejlede og overvåge seminaristerne i deres gøremål som hjælpelærere. Han oppebærer sin hidtidige løn fra kommunen. Dog tildeles han fra den kongelige seminariekasse en årlig godtgørelse på 150 mark.

§ 4

Religionsundervisningen ophører med kun at foregå på dansk. Der tildeles obligatorisk ugentlig 4 timers religionsundervisning på tysk og 4 timer på dansk. Det stof, der behandles skal være det samme på begge sprog.

§ 5

Skolekommissionen afholder som hidtil vedligeholdelse af skolebygningen og skolerekvisitter. De voksende udgifter ved anskaffelse af de nødvendige lære- og undervisningsmidler i forbindelse med nyordningen bestrides af seminariekassen med et beløb indtil 100 mark.

Denne aftale (afskrevet efter tysk) gælder i første omgang for året 1888.

Tønder/Emmerske 12. marts 1888.

Herefter følger diverse underskrifter samt en bekræftelse af aftalen, udsendt i Berlin 14. april 1888.

Helt op til 117 elever

I årenes løb er elevantallet i Emmerske Skole varieret meget. Skoledistriktet omfattede følgende områder fra vest mod øst:

Korntved, Toft, Lille Emmerske, Store Emmerske, Emmerske Bjerg og mod nord Hedehusene,

Udvidelsen af skolen i 1835 skyldtes en stærkt og voksende elevtal. I 1840 var der således 75 elever, der blev undervist samlet ved den såkaldte indbyrdes metode, dvs. at de ældste elever hjalp de yngste.

I 1850 var elevtallet 92, 1860 103 elever, og 1865 117 elever. Først i 1870 blev skolen delt op i to klasser, og der blev ansat en lærer mere. Men snart begyndte elevantallet at gå ned. I 1892 var man kun 49 elever.

Men alligevel bestod skolen frem til 1970. Trods nedlæggelsen af skolen kan vi stadig glæde os over den smukke bygning.

Hakkeorden blandt eleverne

Hvordan var det at gå på Emmerske Skole fra 1949 til 1955. Det fortæller Børge Petersen til Årsskriftet, Sønderjysk Skolemuseum – Årsskrift 2011. Vi har sakset lidt.

Man startede med fire timers undervisning, og de små startede en time senere. Som så mange andre steder, var der hakkeorden blandt eleverne. De store havde således ret til at stille deres cykler op ad gymnastiksalens mur nærmest skoledøren. De små måtte pænt stille cyklerne længere henne ad muren. Samme orden blev indført, da cykelskuret blev opført øst for gymnastiksalen.

De små kom i drikkefontænen

Indgangsdøren var tofløjet og havde to små ruder med jernstænger i et kryds. Inde i forstuen var der knager og en hjørnebænk. Her gjorde hakkeordenen sad også gældende. De store havde nemlig retten til at sidde tættest ved radiatoren.

Så var det lige drikkefontænen. Her blev de små sat ned, så de fik en våd ende. Dengang var der kun 16 elever i skolen. Der var tre skulepulte, fem i hver. Pultene var enkeltsæder, der kunne klappes op i forskellige størrelser.

De rige havde egen fyldepen

Bordpladerne var skrå med en rende til blyant og penneskaft. I midten var der hul til blækhus. Det skulle hentes i skabet sammen med penneskaft med pen af mærket ”Pelikan”. De bedrestillede børn havde deres eget penneskaft eller endog fyldepen.

Katederet stod lidt til højre for skolebordene med tavlen bagved. Til venstre var der et skab med landkort. Ud mod vinduesrækken stod et fast skab med de ”fine og hemmelige” ting som udstoppede fugle, dyr og fysikinstrumenter.

Spændende skabe

Derfra måtte man også søge om tilladelse til at hente ting som skrivehefter, blyanter, farvekridt og nye hæfter. Mellem de to skabe stod en vendetavle, hvor der på den ene side var linjer til skønskrift.

Mod syd var der tre vinduer, opdelt i mindre ruder. Mod nord var der to vinduer ud mod den lukkede gård, der blev dannet af skolestue/kirkesal mod syd, privatbolig mod vest, gymnastiksalen fra 1943 mod nord og toiletter og skolestue mod øst.

Ved bagvæggen stod et jalousiskab, ca. en meter bredt og 1,70 meter højt. Det var skolebiblioteket, som kun blev åbnet af læreren. Bøgerne blev udskiftet en gang om året. Før i tiden blev skolen opvarmet af en kakkelovn, men senere var det dog centralvarme.

Hjemmetyskere var ikke så populære

Man sad sammen to og to. Det kunne ske, at man kom til at sidde sammen med en pige. Og så blev man ellers kaldt for kærrester.

Det var ikke godt at komme til at sidde ved siden af en pige fra et hjemmetysk hjem dengang. Det lå i luften, at dem legede man ikke med. Og tysk skulle man slet ikke tale. I lille Emmerske var der hjemmetyskere på den ene af de ni gårde. Men der var flere i Store Emmerske.

At synge solo for læreren

Om morgenen var det morgensang og der skulle bedes fadervor. Læreren ville gerne have at alle sang med. Hvis man ikke gjorde det, kunne man risikere at skulle synge solo foran hele flokken til lærerens violinspil.

Læreren underviste i alle fag, undtagen i pigefagene. Dem havde lærerens kone. I nogle fag kunne de store hjælpe de små elever, men det var pigerne bedst til. Der var stor respekt om læreren, og ham skulle man ikke lave sjov med.

”Æ Sprøjt” trukket af heste

Der var frikvarter midt om formiddagene. Ved frokosttid var det et endnu længere frikvarter. Her gik læreren ind i privaten og fik sig en mellemmad. Så tumlede børnene løs på legepladsen, der bestod af to håndboldbaner i forlængelse af hinanden.

Mellem de to baner lå ”Æ Sprøjthus”. Det var brandstationen med det frivillige brandværn og en hestetrukken brandsprøjte, som skulle pumpes af hele fem mand i hver ende af pumpestangen. Men man fik fat i en jeep, der kunne trække sprøjten. Og så gik det ellers lidt hurtigere fremover.

Hver lørdag skulle der rives

De store elever gemte sig bag sprøjtehuset i frikvartererne. Her var det adgang forbudt for de små. Der blev nemlig røget tobak, og det var det ingen, der skulle vide. Længst væk fra skolen var der fyrretræer, hvor man kunne gemme sig.

Hver lørdag skulle de store elever rive indkørslen til skolen, så det var pænt til om søndagen, når det var gudstjeneste.

Ligeledes skulle læreren have hjælp til at holde sin urtehave og få plukket sin frugt i en lille frugthave lige vest for skolen. Men dette fik man kun lov til, hvis man havde opført sig ordentligt.  Det var nu attraktivt i stedet for en kedelig skrive – eller regnetime.

Hårdt først at lave lektie om aftenen

Hjemturen fra skolen kunne godt blive ”spændende” med både slagsmål og mobning. Hvis man fulgtes med en pige med social lav anseelse, kunne man godt blive drillet med at man var kærester. Det var jo ikke så rart, Der var altså en form for kliker selv herude i Emmerske.

Det kunne være drøjt at komme igennem dagen, når man også skulle hjælpe på gården. Lektierne måtte således laves om aftenen.

Efter syv år på Emmerske Skole

Når man havde fødselsdag b lev kammeraterne inviteret hjem. Læreren gjorde også noget ud af det. Han læste også en historie. Til jul blev der opført et dilettantstykke. Det var et stort juletræ og uddeling af godteposer. Der var også skoleudflugter til Odense Zoo, Ribe og Koldinghus.

Og hallen blev brugt til andet end gymnastik. Her var foredragsaftner. Her var baller, der trak unge til helt fra Tønder.

Efter syv års skolegang i Emmerske kunne man så enten komme ud at tjene eller fortsætte skolegangen i Tønder.

Kilde:

  • Ludvig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern
  • Claus Eskildsen: Tønder gennem tiderne
  • C.E. Carstens: Die Stadt Tondern
  • Sønderjysk Skolemuseum – Årsskrift 2011
  • Bedehuset i Emmerske – folder udgivet af Emmerske Bedehus (Emmerske menighedsråd)

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.382 artikler herunder en del med kirker, præster, tro m.m. herunder:

Under Tønder (242):

  • Emmerske – nord for Aabenraa
  • Vajsenhuset i Tønder 1-2
  • Tro og Overtro i Rørkær
  • Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
  • Et kloster – 15 km nordøst for Tønder
  • Møgeltønder Kirke
  • Tønder kirke
  • Hostrup Jejsing og præsten
  • Pastoren fra Bylderup Bov
  • Brorson – en præst fra Tønder
  • Åndens Folk i Tønder
  • Guldhornenes ældste historie
  • Præsten fra Daler

Under Sønderjylland (171):

  • Farvel til de sønderjyske gråbrødreklostre
  • Klager over præsten i Ballum
  • Indre Mission, Baptister og andre
  • Da Christiansfeld opstod

Under Aabenraa (145):

  • En pastor fra Rise
  • Mysteriet i Ensted
  • To kirker i Aabenraa
  • Kirker syd for Aabenraa
  • Aabenraa i det 17. århundrede

Under Padborg, Kruså og Bov (57):

  • Ligvognen fra Frøslev
  • Ryd Kloster
  • Livet omkring Bov Kirke

Under Højer (70):

  • Den sure præst fra Højer
  • Bryllupsskikke i Højer
  • Højer Kirke og mange flere

Hvis du vil vide mere: Om Skolegangen i Tønder så indeholder www.dengang.dk bl.a.:

  • Tønder Statsskole i slutningen af 1920erne
  • Livet på Seminariet i Tønder
  • Tønder Seminarium – en del af historien
  • Tønder Seminariums Historie
  • Vajsenhuset i Tønder
  • Vajsenhuset i Tønder – endnu mere
  • Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
  • I skole i Tønder
  • Lærer i Burkal
  • Og mange flere

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder