Tønder – da Liebestempel blev bygget

Dette er Tønder’s historie fra ca. 1790 – 1820. Borgmesteren anlægger ”Kærlighedens Lysthus. ”Lyse vinduer og et venligt udseende”, ja sådan beskriver en gæst byen. Politimesteren forlangte lys, men det fik han ikke. Det var stadig farligt, at få hjem fra værtshus i mørke. Man kunne havne i en mødding, kælderhals eller vandpumpe. Der var hårde afstraffelse. På et tidspunkt var der 80 bryggerier og brændevinsfremstillere. Seminarister var ikke ”Guds bedste børn”. Vild oprør, da lokale ikke kunne få brødkorn. Smuglergods blev fragtet op ad Vidåen. Franske, spanske, polske tropper besøgte Tønder, ja selv kosakker. I Tønder lavede man nødpengesedler. Og så blev amtmanden begravet i Højer.

 

Tønder fra ca. 1790 – 1820

Vi har flere gange beskrevet dette Liebestempel eller snarere begge pavilloner, som Carsten Richtsen lod anlægge. Hvordan så Tønder ud dengang – i tiden fra 1790 til ca. 1820.

Kærlighedens Lysthus, ja sådan bekriver Michael Falch vores Liebestempel. Og vi har alle vores egne oplevelser fra denne pavillon. Og Falck’ s oplevelser, ja det kan I også læse her på vores side.

 

De fleste huse var små

Egentlig var byen ikke ret stor. Også dengang kunne man også se kirketårnet lagvejs fra. Nej vandtårnet var endnu ikke bygget.

Syd fra eller nærmere øst fra var det vanskelig at komme ind i byen. Det var næsten hele tiden oversvømmet. Man passerede to stråtække toldhuse på markedet, og gennem Søndergade passerede man mange små håndværkere.

 

Carsten Richtsens hus

De fleste huse i byen var små, og så var der også nogle langhuse og de prægtige huse oppe i hovedgaden. Og disse huse var Dröhses Hus, Apoteket og Carsten Richtsens Hus.

Carsten Richtsens hus var byens stolthed. Også hans far var blevet rig på kniplingskunst. I 1795 fik han tilbygget et nabohus, hvor undertegnede i tidens løb er kommet meget. Bygningen indeholder nemlig endnu en af byens mest kendte beværtninger Centralhalle.

Jo denne borgmester har vi allerede skrevet om. Men her skal kort nævnes, at han samlede 200 kobberstik, 60 malerier og en kæmpe bogsamling. Og vi skal da heller ikke glemme, at det var ham, der anlagde Nørre Allé og Liebestempel.

I 1812 var justitsråd og borgmester gået af som borgmester. Han var nedtrykt over, at hans kone ikke kunne blive rask. Parret havde mistet deres eneste søn som lille.

 

En ny borgmester

Der var efterhånden sket en masse ændringer i Tønder Kommune. Og det måtte yngre kræfter til at ordne dette. Det blev så den yngre Horup, der måtte klare dette.

 

Gulsmedens søn

I Vestergade boede guldsmedjen Nicolay Hansen og hans fem år ældre kone, Anna Henriette født Köhn. I 1803 boede her også den 83 – årige bedstemor Köhn. Til husholdingen hørte også en 14 – årige tjenestepige og to karle på cirka 20 år. Jo guldsmeden var en nogenlunde velhavende mand. Han havde tjent penge på sin faglige dygtighed. Meningen var at sønnen skulle føre det hele videre, men ak, det var en helt anden skæbne, der overgik P.A. Hansen.

 

Lyse vinduer og et venligt udseende

Huset, de boede i, var et meget pænt hus inspireret af hollænderne fra 1600 – tallet. I øvrigt var der mange pæne huse i Tønder allerede dengang. Se bare her, hvad der blev nedfældet hos en rejsende fra år 1800:

• Tønder var en lille hyggelig by med 500 huse og 3.000 mennesker. Gaderne er rene med en god brolægning. Husene havde lyse vinduer og et venligt udseende.

 

Fysikus hjælper ”Byens stolte søn”

Den unge Hansen fortsatte sin lærertid i Flensborg. I Tønder havde han lært grundprincipperne i latin og fransk. Han havde allerede i fødebyen vist sine talenter inden for fysik og matematik. Den gode lærer Hansen havde hjulpet den unge mand med at udvikle sine talenter og stillet sit bibliotek til rådighed. Nogle af nætterne fik P.A. Hansen til at gå med og læse.

I guldsmedjefamilien var datteren i huset, Jette blevet syg. Og fysikus Dirk kom på besøg. Og det udviklede sig til en lang diskussion med den unge P.A. Fysikus var i den grad blevet imponeret af den unge guldsmedjesøn. Han ansporede ham til at videreuddanne sig og brugte sin forbindelser for at få guldsmedesønnen videre. Og det udviklede sig til en af Tønders stolte sønner, astronom Hansen. Ja en gade fik han opkaldt efter ham. Men læse lige mere i vores artikel om Byens stolte søn.

 

Politimesteren forlangte lys

Nu var ikke alt lige praktisk dengang. Nogle steder mindende byen om en middelagtig by. Vandpumperne stod ofte i vejen for almindelig færdsel. Kendte man ikke stederne, skulle man passe på, når det var mørkt. I 1832 mente politimesteren, at disse pumper skulle være belyst for at undgå ulykker. Men både Raad og Borgmester afviste.

Kun der hvor Østergade gik ud i markedet var der oplyst med en lanterne.

 

Når det var mørkt i Tønder

Den berømte Uwe Jens Lornsen skrev hjem til sine forældre, mens han gik på Seminariet:

• Hvorfor skal de egentlig have belysning? Om vinteren sover her i Tønder folk i 11 timer.

De gamle borgerpligter beskrev, hvordan man skulle reagere i mørke. Lige så snart, at man hørte Mordskrig eller Brandlarm skulle man enten tænde et lys i vinduet eller hænge en lanterne ud på huset.

 

Helt så dødt, var det nu ikke

Men helt så dødt var det nu ikke i Tønder. Der var gang på byens beværtninger, Rådhuskælderen, Humlekærren, Den Nordiske Løve, De Hvide Svane eller en af alle de andre.

Og her rådede man til, at såfremt man havde en tjenestepige eller en tjenestekarl, så skulle denne komme med en lanterne og følge en hjem, så undgik man de værste forhindringer. Det kunne jo være at bragede ind i en vandpumpe, faldt ned i en kælderskakt eller faldt om i en mødding i en af sidegaderne. Nu kunne det jo også være at man ikke var hel appelsinfri. Der befandt sig i byen omkring 500 stk. mælkekvæg.

 

Fysikus forsøgte at skabe sundhed

Fysikus Dirck havde forsøgt at skabe lidt mere sundhed i byen, ved at minimere alle disse møddinger. Men åbenbart gik tøndringerne mere op i deres gamle rettigheder end at forandre ting. Først i 1842 skete der en forandring i den henseende.

 

Man tog sig af syge og fattige

I Tønder var man bedre til at tage sig af de fattige og syge end mange andre steder. I 1862 blev de alle samlet i Fattighuset.

Men også Richtsen, Popsen, Leo, Horup og mange andre stiftede omkring år 1800 legater, der skulle komme de mindre bemidlede og syge til gode. Allerede i 1783 havde man indrettet en arbejderanstalt. Året efter fik byen et privilegium af kongen til at oprette en Hatte – og Strømpefabrik.

Her arbejdede 10 fattige mænd og 34 kvinder med børn. På et år frembragte de 9.600 hatte og 252 par strømper.

I 1784 havde fysikus Dr. Krichauff oprettet Anstalt til Helbredelse af Syge og Fattige i Østergade 15. Oprettelsen skete ved hjælp af frivillige midler. Det var i 1826 blevet forbudt at tigge. Blev man snuppet, blev man snuppet og anbragt i arbejderanstalt.

 

Hårde afstraffelser

En skomagerlærling havde i 1813 stjålet et æble. For denne forbrydelse blev han to gange pisket på markedspladsen. I en time skulle han desuden sidde med halsjern og modtage folkets harme. Desuden modtog han en straf på tre dage på vand og brød.

En karl havde i Brensbüll myrdet en bondedatter og efterfølgende havde han begået selvmord. Hans lig blev hentet af skarpretterens søn. Skarpretteren måtte ikke selv hente liget. Han blev ført til Tønder Herreds henrettelsesplads. Men herfra blev liget så kørt til Løgumkloster. Her blev liget så hængt tre gange op på galgen, inden det blev smidt i et hul i jorden.

 

Skolesystemet blev lavet om

I Tønder var næsten alle, der skulle have noget at skulle have sagt blevet pietister. Og deres retning var ikke lige i den retning som Adler, den nye kirkelige chef ønskede at gå. Dette afstedkom også mange problemer inden for skolevæsnet.

Denne Adler var også forfatter til en ny skolereform, som trådte i kraft i Slesvig – Holsten, som trådte i kraft i 1814. Fire latinskoler blev tilbage i Slesvig – Holsten. Alle andre blev nedlagt. Også den i Tønder, men det skete dog ikke før, at den gamle lektor Carstensen ophørte. Men så skete der også store forandringer i Tønder’ s skolevæsen.

Også i kirkelivet skete der ændringer. Således dukkede Provst Prahl op, og han nærede ingen tilknytning til pietisterne.

 

Brændemærket

I 1830 havde skarpretter Stöckler pisket en tyv ved navn Pfeisser. Det skete midt på markedspladsen. Samtidig blev han brændemærket mellem skulderblade. Han blev fulgt til sognegrænsen og udvist.

 

Tro mod gamle regler og forordninger

Vi har tidligere refereret til en norsk besøgenes dagbog, hør blot her var vedkommende også lagde mærke til:

• I den lidt afsondrede by er det meget landsbyagtigt. Her havde man også en bedre opførsel end andre steder. Her er flere afklarede mænd, og ind til nu har jeg ikke mødt en eneste ubehøvlet person. Her var man tro mod de gamle regler og forordninger og herkomst

 

Seminarister – ikke Guds bedste børn  

Efterhånden var der en stor søgning til Seminariet i Tønder. Besøgte unge rige bondesønner dette seminarium, ja så slap de for militærtjeneste.

Det var ved dette seminarium, at Uwe Jens Lornsen i 1811 startede som 18 – årige. Han skrev jævnlig hjem til sine forældre. Nogle af hans med – elever blev beskrevet som vilde folk. De kunne finde på hvad som helst og var bestemt ikke Guds bedste børn.

 

Kniplingsindustrien gik tilbage

Tønders handelsliv var domineret af kniplingsindustrien. Omkring år 1800 var i alt 12.000 piger beskæftiget med at kniple. Højdepunktet var i 1805, da der blev eksporteret for 261.869 rigsdaler. Omkring år 1800 var der 13 store kniplings – købmænd i byen.

Men kniplingsindustrien gik tilbage. Moden havde ændret sig, og mange steder kunne man producere billigere. Og så var der steder, hvor man ikke gik så meget op i kvaliteten. I selve byen havde der været 900 piger beskæftiget, men nu var man helt nede på 300. Kun en kniplingshandler var tilbage i 1828

 

80 bryggerier – og brændevinsfremstillere

Omkring 1780 var der hele 80 bryggerier og brændevinsfremstillere i Byen. Men allerede dengang klagede de over manglende afsætning og for dyrt korn.

 

Ikke brødkort til de lokale

Nord for linjen Højer – Ballum kunne man slet ikke mere få brødkorn. Allerede i 1789/90 havde en rig kniplings – købmand købt alle brødkorn omkring Trøjborg. Men også nogle andre borgere fra Ballum og Tønder havde været i gang med at eksportere en masse brødkorn.

Der opstod efterhånden nød i befolkningen. Flere og flere protesterede mod, at de ikke kunne få brødkorn. I februar 1790 blev der foranstaltet protestmøder i Stokkebro, Sejerslev, Ballum, Emmerlev Klev, Møgeltønder, Gallehus m.m.

 

Grev Schack forlange militær indgriben

Store mængder gik mod Tønder. Militærstyrker blev hentet ind til Tønder. Amtmand von Bertouch havde sendt forespørgsel til København m.h.t. hvad der skulle foretages.

Grev Schack havde forlang at militæret skulle sættes ind og hans arbejdere skulle tvinges i gang. Stadsholderen i Hertugdømmerne, Prins Friedrich Carl von Hessen var sendt til Tønder for at underholde forholdene. Og endnu et kompagni soldater blev sendt til Tønder.

 

Amtmanden forhindrede værre

Nu kom der også frem, at bryggerier i Flensborg og Bremen havde købt masser af brødkort i Tønder – området.

Amtmanden undlod at sætte militæret ind. I stedet gav amtmanden sig til personlig at tale med de involverede. Han begav sig også til at snakke med kornhandleren. Det har sikkert været amtmanden, der forhindrede at der ikke skete det, der var værre.

 

Indsamling, til dem, der mistede hjemmet

Men i 1807 var det galt igen. Årsagen var englændernes brutale nedskydning af København. I Tønder var man med til at samle penge ind til alle de københavnere, der havde mistet et hjem.

Ved kysterne fik man organiseret vagtmandskab.

 

Borgervæbning i Tønder

Og i selve Tønder indgik både Skyttekorpset og Ringriderforeningen i en Borgervæbning. De holdt vagt foran byporten.

Skyttekorpset havde gule bukser og blå jakker med røde kraver. Ringridderne, der fra 1805 måtte kalde sig Frederiksgarden var i lysegrønne jakker med gule knapper, hvide veste og gule benklæder. Amtmand von Betouch var ringridernes chef.

Fra 1803 til 1813 var Landstormen mobiliseret.

 

Smuglergods til Tønder

Nu var det slut at handle med englænderne. Kysten blev spærret for indførelse af alle mulige engelske varer.

Men snart kunne man via Tönning og Sild købe engelske smuglervarer. Ved List på Sild ankrede flere og flere skibe under amerikansk flag med engelske varer som te, kaffe, tobak, sukker og kolonialvarer. Disse varer blev omladet og sendt op ad Vidåen ind til Tønder. Der var også mange tøndringer, der led af en dårlig moral.

 

Spanske tropper til Tønder

I marts 1808 begyndte spanske og franske tropper at gå op gennem Slesvig – Holsten mod Danmark.

Den 22. marts var hele Tønder oppe på mærkerne. Spanske tropper skulle indkvarteres. Først kom kavaleri regimentet El Infante. De kom med 618 mand og 599 heste. Og så kom en uendelig strøm af vogne med bagage for hele divisionen. Så kom en afdeling med mulddyr, marketendervogne og artillerikommandoen.

De gamle toldbygninger på markedspladsen fungerede nu som hovedbygninger. Ja senere kom der også franske soldater i flere omgange.

 

Eksotisk indtryk på tøndringerne

På et slag var Tønder forandret i lange uger. Men spaniolerne havde medbragt deres koner og børn. På tøndringerne virkede det hele meget eksotisk. De var vant til dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk. Nu skulle de også til at vænne sig til spansk og fransk.

Også spanske danse, viser og musik stiftede tøndringerne kendskab til. Hver aften blev der på markedspladsen afholdt messe. Skolebørnene fik også besøg af de festlige soldater. Men de forsvandt i løbet af sommeren 1808.

I en periode kom der så franske ryttere ind i byen. Og det skete også i oktober 1807, hvor de var iført grønne jakker og bjørnehuer.

 

Nødpenge i Tønder

Efterhånden kneb det med pengenes værdi. Efter krigen mod England var det i den grad gået tilbage med Danmarks økonomi. Først forsvandt sølvmønterne, men efterhånden kneb det også med kobbermønterne.

Den 1. december 1812 fik Tønder lov til at fremstille nødpenge. Det var 4 og 12 skillinger.

 

Kosakker og polakker

I Holsten rykkede nu russiske, svenske og tyske tropper ind. Til Tønder rykkede nu kosakker ind. I en fart måtte der skaffes, hø, halm og strå til disse kosakker.

Det var den 8. januar 1814, da Tønder lå begravet under et tykt lag sne, da kosakkerne kom. De forlangte kaffe, the, rum og Brændevin. Men de kom til at elske Tønder – udgaven af Te – punch.

Allerede 10 dage efter kom tøndringerne til at sige farvel til dem. Men det var slet ikke slut med fremmede tropper endnu. For i februar 1814 fik byen besøg af polske styrker med lanser. De blev i 2 – 3 uger.

 

Amtmanden blev begravet i Højer

Amtmand von Bertouch døde i 1815. Men han blev ikke begravet på Tønder Kirkegård. Han havde selv i live fortalt, at fra gammel tid, skulle beboere på Slotsgrunden begraves på Udbjerg Kirkegård. Men amtmanden blev begravet på Højer Kirkegård.

I 1821 døde den meget afholdte tidligere borgmester Carsten Richtsen. Hermed havde pietisterne også mistet en af de sidste støtter i Tønder.

 

Masser af underholdning i byen

Mange skuespiltrupper og artister besøgte Tønder. En gang imellem var der også her livlig fyrværkeri. Og den 5. juli 1825 besøgte Frederik den Sjette byen.

Og se kære læsere, det var hvad der skete omkring den tid, hvor Liebestempel kom op.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere; Se

• dengang.dk indeholder 207 artikler fra Det Gamle Tønder og Omegn, herunder:
• Guld – og Sølvsmede i Tønder
• Tønder Seminarium – en del af historien
• De sidste gadepumper i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens hus
• Tønderkniplinger – fra husflid til industri
• Tønderkniplinger – endnu mere
• Tønderkniplinger
• Humlekærren i Tønder
• En astronom fra Tønder
• Michael Falch i Tønder
• Tønderkniplinger
• Peter Dircks – den glemte fysikus
• Åndens folk i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• En af Tønders patrioter
• Ture i Tønder 1 – 4
• Tønder Statsseminariums historie
• I skole i Tønder
• Henrettet i Tønder
• Fattige i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder
• Lov og ret i Tønder og mange flere