Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Stenalderboplads i Svanemøllen Havn

September 23, 2021

Stenalderboplads i Svanemøllen Havn

Er vi på vej til at hilse på de allerførste Østerbro – borgere i Svanemøllen-bugten? Ved hjælp af lyd har man fundet frem til en boplads under vandet. Man mener at have fundet beviset – 4 forarbejdede flintesten. Fundet er måske ikke så imponerende. Under havets bund ligger der sikkert flere gode ting og venter. Men det er endnu ikke besluttet, om der skal graves videre. I denne artikel kigger vi på, hvem Østerbros antagelige første mennesker var for nogen. Jo de hed Maglemose-folket.

 

En stenalderboplads under overfalden

Tænk engang, at der har ligget en stenalderboplads mellem 7 og 9 meter under overfladen i Svanemøllen Havn.

Det er arkæologer på Det Natur – og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der har fundet ud af dette. Det afgørende bevis har været fire stykker bearbejdet flintesten. Målinger på stedet viser, at der ligger endnu flere derude.

 

Lydsystem har udmålt bopladsen

Man har brugt lydsystemer for at udmåle bopladsen som vurderes til at være 80 gange 120 meter. Man håber at få tilladelse til at grave videre i havbunden. Og hvis man nu vil foretage en reel arkæologisk udgravning. regner man med at finde eksempelvis træskafter, buer, piler m.m.

Arkæologerne siger, at tingene ikke er rådnet væk i vandet. De er beskyttet imod ilt af et sedimentlag. Man kan måske finde knoglerester fra stenalderen.

Det er en helt ny metode, som man har brugt, siger man fra Københavns Universitet.

Og materialet, der er fundet, er brugt af stenalderfolk for omkring 6.000 år siden. Nu skal der så foretages boreprøver.

 

Pludselig viste apparaturet kraftige signaler

Det var i foråret 2021, at man sejlede ud i bugten. Man medbragte apparater, der måler lydsignaler fra havets bund. Pludselig viste kraftige signaler, at der var noget at komme efter. De signaler havde man før kun observeret i forbindelse med bearbejdede flintesten fra undersøiske stenalderbopladser. Og dengang manglede man så bare lige det afgørende bevis. Det har man så fundet nu.

 

Det er Vikingemuseet, der skal tage stilling

Stentypen er anvendt til økser, pilespidser og knive af datidens folk. I 2 ud af 8 opsamlede jordprøver var der gevinst. Men som forskerne siger:

  • Det er som at finde en nål i en høstak.

Det er nu op til Vikingemuseet i Roskilde, hvorvidt, der skal foretages nye boringer og udgravninger i havnen, da de har ansvaret for arkæologi på Sjælland.

Bearbejdet flintesten er derudover en stærk indikator på, at der ligger en boplads fra stenalderen.

 

Maglemose-folket levede for 6.000 – 9.000 år siden

For 6.000 – 9.000 år siden levede der stenalderfolk fra Maglemosekulturen i Skandinavien. Det var et Jægersamler-kultur, hvor folk levede en eller to familier samlet i hytter af bark. Man brugte redskaber som flint og kvarts til at lave spyd, knive og pilespidser af. Så kunne man jage kronhjort, rådyr og urokse. Derudover fiskede man og spiste hasselnødder, frugter, bær og frø.

En udgravning i Svanemøllen-bugten vil afsløre rester af bevarede knogler fra pattedyr og fisk og rester af økser, pile, buer, spyd og hyttegulv. Det vil give et nyt lag til den spændende historie om stenalderfolket.

 

Nu er det lettere og billigere at finde frem til bopladser

Hidtil har marinearkæologer måtte bero sig til viden om geografi, landskabsformer og fund opsamlet af dykkere, når de har skullet vurdere, hvorvidt der har været en undersøisk boplads på et givent område.

Cirka 1.000 undersøiske bopladser fra stenalderfolk i Danmark er blevet lokaliseret gennem historien, men det er nok kun ”toppen af isbjerget”.

De eksisterende metoder er både dyre, tidskrævende og ineffektive.  Den nye geofysiske metode er et kærkomment alternativ, fordi man med ganske få midler vil kunne lokalisere stenalderbopladser ud fra lydsignaler fra bearbejdet flint.

Den ny metode kan også hjælpe med at datere klimaændringer.

 

I Maglemosen gjorde man de første fund

Man kan sige, at de foreløbige fund i Svanemøllen – bugten indtil nu ikke just er imponerende, men hvad mon der ligger og gemmer sig? Jo, der har været masser af fund fra Maglemose-kulturen rundt omkring.

Maglemosekulturen er opkaldt efter fundstedet Maglemose ved Mullerup i Vestsjælland. Fundet blev udgravet omkring 1900. I historien blev denne kultur afløst af Kongemosekulturen.

I dag hedder mosen ikke mere Maglemose men Mullerup Mose. Den ligger 10 km nordvest for Slagelse. De fund som man har gjort, stammer især fra bopladser. Men der er også gjort enkeltfund af våben, smykker, enkelte menneskeskeletter samt skeletter af større byttedyr.

De fleste bopladser findes ved bredderne af søer og åer. Adskillige velbevarede bopladser er udgravet i de store sjællandske mosebassiner, for eksempel Holmegaards Mose, Sværdborg Mose og Åmosen.

 

Kystområder blev oversvømmet

Flinteredskaberne bestod af mikrolitter, kerneøkser, skiveskrabere, bor, knive m.m. Kronhjortetak anvendes til økser og mejsler. Knogler anvendtes til fiskekroge og fiskespyd.  Ja man lavede også smykker af gennemborede dyretænder og ravklumper.

Måske er jægerne flyttet ud til kysterne om vinteren, hvor de har jagtet sæler. På grund af de senere havstigninger er kystbopladserne blevet oversvømmet. Det er sikkert også det, der er sket i Svanemøllen – bugten.

 

Det blev varmere

Naturen og biologien var helt anderledes dengang. Store dele af Danmark var dækket af urskov. Maglemose-folket havde gode erfaringer med jagt og fiskeri. Mange bopladser lå ved den daværende kystlinje. Om det faste bopladser er nok tvivlsomt. Om sommeren gik de sikkert på jagteventyr andre steder.

Temperaturen blev stadig varmere. Tundraen blev bevokset med en åben og lys birkeskov, efterhånden også asp, pil, røn og fyr.

Omkring 7.200 f.Kr. var klimaet ændret til det såkaldte atlantisk klima. Det var et mildt og fugtigt kystklima med sommer-temperaturer 2-3 grader højere end i dag.

 

Hvad levede de af?

Tidligt om vinteren jagtede man storvildt. Det vides at Maglemose-jægerne nedlagde urokse, elg, kronhjort, rådyr og vildsvin. Vinteren kunne også have været sæsonen for pelsdyrjagt på los, ræv, ilder, grævling, skovmår og vildkat.

Foråret var en mere vanskelig tid, men så kunne man indsamle fugleæg og gå på fuglejagt. Hvis alt gik galt, så spiste de også pindsvin.

Alle udgravninger af bopladser fra jægerstenalderen viser store mængder af fiskeben, så fisk har spillet en meget stor rolle. De indsamlede østers og andre skaldyr. Men dog ikke i samme omfang som den senere Ertebølle-kultur.

Efteråret var sæsonen for indsamling af rødder, nødder og bær.

 

Verdens ældste buer

I 1944 fandt man i Holmegårds Mose på Sjælland næsten to intakte buer. De regnes for verdens ældste. Deres pile var fremstillet i to dele. Nemlig en del med pilespids på omkring 10 cm. Den anden del med resten af pileskaftet var sikkert monteret med styrefjer.

Fordelen var, at når en pil var blevet skudt ind i et dyr, ville delen med styrefjerene falde af og kunne opsamles og genanvendes. Pilespidserne blev fastgjort med tjære eller harpiks. På selve pilespidserne var anbragt mikrolitter.

Der er fundet rester urokser. Mange af disse var kæmpemæssige dyr med en højde på 190 cm. Ja selv rester af elge er der fundet.

 

Koelbjerg – kvinden var måske en mand

Der ganske få fund af skeletter af mennesker. Det mest berømte er af Koelbjerg – kvinden fra Vissenbjerg på Fyn. Mange mener dog, at det er en mand.

Ved Holmegård ved Næstved er der fundet to skeletter i en mose. I en mose ved Nobe er der fundet rester af et skelet. Ved Hammerlev i Sønderjylland er der fundet en egentlig grav fra Maglemose-tiden, men den afdøde var brændt.

Hvordan så de ud? De var knap så høje, men mere kraftig bygget med stærke knogler. De var langskallede med sorte øjenbrynsbuer, kraftige tykke-muskler og fremstående kæber med store tænder præget af slid.

Og Koelbjerg-kvinden? Hun var omkring 25 år. Hun levede for 10.000 år siden ved Maglemose periodens begyndelse. Hun var ca. 155 cm høj og havde spinkle og fint formede lemmer.

 

Stammebåde op til 12 meter

Stammebåde blev udhugget af en hel træstamme med flinteøkser. De er et godt bevis på stenalder håndværkernes kunnen. De kendes op til 12 meter lange med en bredde på 60 centimeter. Siderne var kun et par centimeter tykke. Der er ikke fundet noget i Danmark men i Holland. Den var så lavet af fyrretræ og næsten 3 meter lang og 44 centimeter bred. Den er dateret til perioden 8.040 – 7.510 f.Kr.

 

De var ikke så mange

Der var vel mellem 5.000 og 10.000 mennesker dengang. I Kongemose-perioden voksede dette antal til 10.000-20.000 mennesker.

De hytter som de boede i var mellem 20 – 35 m2. Gulvene var af birkebark og der var ildsteder.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk består af 1.779 artikler – heraf er 101 artikler fra Østerbro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro