Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Danmarks første villakvarter

Januar 5, 2023

Danmarks Første villakvarter

En interessant bog er udkommet. Kan kvarteret begrænses. Politikerne har aldrig passet på området. De ignorerede 3.000 protester. Finsens Lysinstitut bredte sig. Da han fik Nobelprisen tav protesterne. Vi går længere tilbage end Classen. En kongelig hof-vinleverandør. Melchior bygger Rolighed. En hyldest af H.C. Andersen. Her var ræv og mår. Der blev indført et hav af servitutter. Illustreret Tidende udnævnte kvarteret som Byens smukkeste. En uheldig Vandforsyning. Uenighed om navnets oprindelse. Her boede det pæne borgerskab. Rosenvænget kendes fra 1858. Bogen er en dokumentation af stedets unikke historie. En flot bog som man kan håbe politikerne også vil læse.

 

En interessant bog er udkommet

En ny interessant bog er udkommet. Og det er Gitte Ladegaard: Rosenvænget – Danmarks ældste villakvarter. Og det er ikke blot en almindelig forfatter, der har skrevet denne bog, nej det er en, der stadig kæmper for at bevare kvarterets særpræg. Dette særpræg kan stadig beskues.

 

Kan kvarteret begrænses?

Vi har allerede skrevet flere artikler om dette kvarter. Det er så et spørgsmål om, hvor vi skal begrænse det. Ja egentlig begrænses selve kvarteret af Nordre Frihavnsgade, Østerbrogade og Strandboulevarden. Men når lokalhistorie skal beskrives, skal man altid gå over grænser. Men skal vi sætte nogle flere gader på, end dem vi nævner, må det blive

  • Rosenvængets Sidealle
  • Holsteinsgade
  • Livjægergade
  • Næstvedgade
  • Ved Vænget

Når man går i dette kvarter og tænker på historien, ja så kan man få en hel unik oplevelse. I slutningen af artiklen har vi lavet en liste, hvor du i hvert fald på denne side kan få mere information.

 

Træfældningen er nærmest vandalisme

Vi går også lidt videre end bogen i vores beskrivelse af den. Her er det egentlig en rig mulighed for at bevare et stykke unik kulturarv. Men egentlig gør Københavns Kommune ikke noget særligt for at bevare denne kultur. Træfældningen i området er nærmest vandalisme.

Allerede fra 1942 eksisterer der en lokalplan, hvor der står, at eksisterende træer ikke må fældes. Men så kan man da altid påstå at træet er sygt. Og åbenbart håndhæver kommunen heller ikke denne lokalplan mere. Beboerne protesterede. Og nu har man så lavet et tillæg til lokalplanen. Det vil sige, at skal et træ fældes eller beskæres skal der indhentes tilladelse.

 

Politikerne har aldrig passet på området

Politikkerne har nu aldrig rigtig passet på området. Måske burde de læse denne nye bog. I 1932, 1952 og 2006 er der taget bidder af kvarteret. Villaer er revet ned og boligkarreer er opført.

I 1932 blev der opført en U-formet bebyggelse mellem Rosenvængets Hovedvej og Næstvedgade. Byggeriet førte til en retssag, hvor beboerne i Rosenvænget uden held søgte at hindre bebyggelsen under påberåbelse af områdets gamle villaservitutter.

Sagen kom for Højesteret. Selv om bebyggelsen næppe kan kaldes villaagtig, kunne den godkendes, fordi den holdt sig til tre etager.

En til dels bevarende byplan for området blev vedtaget og tinglyst i 1942. I 1952 fik byplanen en tilføjelse til bestemmelserne for en ny bebyggelse syd for Rosenvængets Alle. Det blev herved muligt at opføre tre- og femetagers bebyggelse på ejendommen Saabyvej 1-5 og 4 og hjørnerne af Holsteinsgade (13 – 17) Bygningerne rejste sig året efter. Det var så aftrappet efter afstanden til den eksisterende villabebyggelse – fem etager mod Holsteinsgade og tre etager mod Rosenvænget. Byggeret betød et farvel til Rosenvængets Alle 30.

 

Politikerne ignorerede 3.000 protester

I 2006 blev udstykkeren Waagepetersensvilla (Rosenvængets Alle 32) og det tidligere Institut Francais (Det Franske Institut 34 – 38) revet ned på trods af 3.000 menneskers protester. Den nye lokalplan var vedtaget af et flertal af Borgerrepræsentationen.

Sådan kan vi vel blive ved med at nævne eksempler på, at man overhovedet ikke tager hensyn til gamle servitutter og forordninger. Man ophæver bare dette ved at indføre en ny lokalplan.

 

Finsens Lysinstitut begyndte at brede sig

Også på Østerbro gik byggespekulanter i gang med etageejendomme. Men nu gik det knap så galt på Østerbro som på Nørrebro. Og siden slutningen af 1800-tallet til nu har beboerne så nogenlunde holdt stand. Det var jo lige Finsens lysinstitut, der begyndte at brede sig lidt for meget efter beboernes smag dengang.

En delegation af beboere forsøgte at hindre at Finsen fik et statslån på 240.000 kr. De opsøgte ligefrem Folketingets Finansudvalg. Men det lykkedes nu ikke for beboerne.

Et andet problem var, at i sådan et kvarter kunne man ikke have vansirede patienter gående rundt. Det var i en tidligere cirkusdirektørs hus, som Finsen flyttede ind i. Han boede selv på 1. sal. Laboratoriet lå i stueetagen. Og patientbehandlingen foregik i et tidligere ridehus, der lå i haven.

 

Længere tilbage end Classen

For at beskrive kvarterets historie må man gå langt tilbage. I vores artikler herpå siden er vi gået lidt længere tilbage end forfatteren til denne bog. Vi skal jo egentlig længere tilbage end 1807, hvor der var kampe i Classens Have ikke så langt derfra. Denne Classen kom til eje store jordstykker på Østerbro.

Grosserer Tutein købte området i 1802 og lagde det ud som en stor villa i engelsk stil med køer, der græssede på engene,

 

En kongelig hofvinhandler

Men et vigtigt årstal er også 1857, hvor kongelig hofvinhandler Mozart Waagepetersen køber jorden. Ja han købte det af grosserer Friederich Tuteins arvinger. Familien kendte ham udmærket. Rosendal blev revet ned i 1890. Den nuværende ejendom på stedet har adressen Østerbrogade 60.

 

Melchior bygger Rolighed

Han udstykker grunden i 50 store villagrunde. Familien Melchior var en af dem, der købte et grundstykke. Her lod de opføre Rolighed. Her var H.C. Andersen en flittig gæst. Her tilbragte han også sine sidste måneder inden han døde den 3. august 1875.

Rolighed lå nord for Rosedal.

 

En hyldest af H.C. Andersen

Ja og H.C. Andersen skrev også en hyldest til Rosenvænget fra sit logi på Rolighed. Det hed ”Rosenvængets Roser”:

  • Det gamle Kjøbenhavn groer over Volden
  • Det kneiser ud mod de aabne Søer
  • Hvor ”Rosenvænget naaer til Øresund
  • Og Konstner – Navne lyser ud i Verden.

 

Her var ræv og mår

Nej det er ikke en stavefejl. Jan Holm Hansen skildrer i romanen ”Fra Dannevirke til Rosenvænget” (1880) villaerne, som var de bygget af guld og regnbueskær.

Litteraturprofessor Valdemar Vedel skildrer i Mit Hjem (1912) sin barndoms Rosenvænge som et paradis med

  • Laasede Laager, aflukkede til de fleste Sider:
  • Der græssede baade Køer og Geder i Vænget og huserede baade Ræv og Maar, og Vejene, som laa under den stedlige Bestyrelse af Villaejerne, kunne i Sneføre og Regntider kun befares med Træstøvler eller Træsko, i al Fald asf os Børn, en Wilde, Politibetjenten, havde intet som helst at bestille end at passe Postbudet eller Herskabskarlene op for at få en Passiar med dem, mens hans enarmede Broder, Gartneren, gik om og tilsaa alle Haverne, og gamle C.F. Sørensen, Marinemaleren, vandrede en Tur på Vejene i Slobrok og Fez og med lang Tobakspibe.

 

Masser af servitutter

Siden 1762 hed det Rosendal. Og dog, gården hed Rosenvenge. Det blev så senere afløst af Rosendal.

Og allerede dengang, da denne herre købte orden, sørgede han for en række servitutter, der sørgede for, at man hverken måtte bygge tæt eller højt i Rosenvænget. Der måtte ikke anlægges forlystelser eller værtshuse. Husene måtte højst være i tre etager, så udsigten over Øresund ikke blev hindret. Og så skulle husene ligge på linie.

  • At Afløb fra Latrinen, Kostalde eller deslige ikke maa ledes ud til Vejen, Rendestenene eller Afløbsgrøfter. At der med Hensyn til Anlæg af offentlige Forlystelser ikke maa anlægges andre saadanne end Restauranter og Caféer, hvorimod Karrusel og Keglebaner, Dansesalons og andre Forlystelser ej tillades inden for disse Grundstykkers Grænse”

 

Byens smukkeste kvarter

I Illustreret Tidende kunne man læse, at naboerne ikke generede hinanden, da de lå lang fra hinanden. Trods dette kunne fra Heiberg ikke lide hendes nabo – i begyndelsen. Det var i 1863, da første generation af huse stod færdig, at kvarteret blev beskrevet i Illustreret Tidende. Man omtalte det som ”Byens smukkeste Kvarter”:

  • Her kan det aldrig blive tale om at henlægge Forlystelsessteder eller Ølhaller eller Alt hvad der hører til Vesterbros Privilegie. Her kan Man ikke tænke paa at bygge Kaserner, beregnet paa Snese af smaa Familier, Nørrebroes Privilegium. Her er Landeligt, smukt og roligt – ikke andet, men det er store Ting, naar Man ikke vil gaae mere end en halv Fjerdingvei fra Byen.

 

En uheldig vandforsyning

Husets vandforsyning var ordnet på en lidt uheldig måde. Der var nemlig ingen brønd, hvilken ville have givet det sundeste drikkevand. Men der var en vandledning af træ fra den højtliggende Lundehussø. Det blev så ledt ind i en træbeholder, der stod på en slags stillads i gården. Drikkevandet ved bordet blev ganske vist filtreret, men alligevel har det nok ikke været helt rent.

 

Uenighed om navnets oprindelse

Rosendal blev navngivet af Reinhard Iselin i 1762. Hans slægt stammede fra den tyske by Rosenfeld, hvilket formentlig er baggrunden for navnet. Ja det er der nogen, der mener.

Men mon ikke navnet stammer fra amtmand i Norge, Jens Rosenheim, som i 1688 erhvervede store arealer på stedet. Hans tid som grundejer var dog meget kortvarig. I 1689 fulgte han som overkrigs-kommissær med de tropper, man overlod Vilhelm den Tredje af England mod Jacob den Anden. Under dette døde Rosenheim 1690 i Dublin.

 

Her boede det pænere Borgerskab

Allerede i 1863 var den nordlige side af Rosenvængets Hovedvej bebygget. Ret tidligt blev dette området samlingssted for byens kunstnere. Her boede Fru Heiberg, malerne Skovgaard og Marstrand, Drewsen, Thorvald Læssøe, minister Krieger. Komponisten J.P.E. Hartmann. Burmeister & Wain-fabrikant, William Wain, Højesteretspræsident A.L. Drewsen, vejviser-udgiver Thorvald Krak (Rosenvængets Allé 50 – opført 1867)   og mange flere berømtheder. Grundene gik helt ned til stranden.

Fru Heiberg lod arkitekten J.D. Herholdt opføre en villa (nr. 46), som hun flyttede ind i 1862/63. Her boede hun til 1874/75, hvor hun så rykkede ind i det ligeledes fashionable nybyggeri Søtorvet.

Henrik Ibsen har skrevet et digt ”Rimbrev til fru Heiberg”, hvor hendes udsigt ud over Sundet hyldes. Her boede hun med sine tre plejedøtre.

I 1872 var hele 49 grunde blevet solgt.

 

Rosenvænget kendes fra 1858

Den vigtigste vej i kvarteret er Rosenvængets Hovedvej. Den er ca. 200 meter lang. Den begynder ved Odensegade og munder ud i Strandboulevarden. Den blev navngivet omkring 1870.  Rosenvænget kendes fra 1858.

Og til kvarteret kom H.C. Andersen jævnligt. Ja han pralede med at han havde nøgler til lågerne ind i kvarteret. Det var sandelig ikke alle man lukkede ind. Det var noget lukket og eksklusivt over kvarteret. Det kan man nu stadig fornemme.

I 1880erne fik Rosenvængets Hovedvej direkte forbindelse til Østerbrogade, da Odensegade blev anlagt. Den skulle have forbundet Frihavnen med Trianglen men planerne støder mod modstand.

 

Bogen er en dokumentation for stedets unikke historie

I dag bor der mange nyrige i kvarteret. Det er som om, at de ikke forstår kvarterets landskabelige særpræg og stedets kulturhistorie. Men nu er det heldigvis kommet en dokumentation for stedets unikke historie.

Bogen fortæller både om fortid, nutid og fremtid. Der er masser af flotte fotos i bogen.

Der er endnu 24 villaer tilbage fra dengang – kun to af disse er i dag fredet.

 

Rosenvængets Hovedvej

  • 4 Den libyske Ambassade
  • 6 Er opført 1875 af arkitekt Harald Drewsen efter engelsk forbillede. Her boede tidligere sagføreren og kunstsamleren F.C. Boldsen
  • 16 En daginstitution fra 2004 tegnet af Dorte Mandrup. Tidligere lå her Nautisk Prøvekammer
  • 18 Her lå maleren Thorvald Læssøes store villa fra 1865 af H.C. Stilling. Nedrevet 1932.
  • 18A Her lå en nedrevet villa fra 1898-99 af Caspar Leuning Borch – også nedrevet i 1932
  • 21 A Den første villa, der blev opført i Rosenvænget i 1850erne af øjenlæge Heinrich Lehmann, bror til den kendte politiker Orla Lehmann
  • 27 A Fredet villa opført 1860 af J.D. Herholdt til landskabsmaleren P.C. Skovgaard. Senere arvede hans søn, Joakim Skovgaard villaen. Mange kendte malere har malet her i attalieret. Bemærk de store vinduer. Dragespringvandet på Rådhuspladsen er frembragt i villaens baghave. Villaen var i 111 år i Familien Skovgaards eje frem til 1971.
  • 37 I 1899 købte lægen Niels Finsen huset, som han fik indrettet til sine berømte lysbehandlinger af hudsygdomme (Finseninstituttet) I 1906 – 08 lod han en klinik opføre. Siden bredte institutionen sig over flere af de nærliggende villaer. Det var ikke særlig populært dengang. I dag ligger Danmarks Designskole på stedet.
  • 41 Villaen indgår nu i Designskolen, men er opført i 1865 af fabrikant Theobald Weber
  • 50 Villa tegnet af J.D. Herholdt 1862. Johanne Louise Heiberg var bygherre. Østerbro Bydelsråd har tidligere forsøgt at skaffe penge til et Guldalderinstitut i huset. Men det lykkedes ikke

Det er en flot bog, mon nu politikerne vil læse den. Eller vil de fortsat lave nye lokalplaner, der til stadighed afløser de gamle servitutter

 

 

Kilde:

 

Hvid du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.914 artikler
  • Under Østerbro finder du 102 artikler
  • Finsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro
  • Livet omkring Classens Have
  • Classens Have – endnu mere
  • Classens Have på Østerbro
  • En digter på Østerbro
  • C. Andersens sidste dage på Østerbro
  • Østerbro fra 1850
  • Rosenvænget på Østerbro
  • Johanne Louise Heiberg
  • Johanne fra Lille Ravnsborg

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro