Stauning på Nørrebro

Vi kender alle ”Stauning – eller kaos”. Men vidste du, at han boede to – tre steder på Nørrebro og i Brønshøj. Han havde også mange
venner på Nørrebro. Læs her om den store statsmand med det berømte skæg.

 

Nogle vil sikkert med rette kalde overskriften for søgt. De har måske ret. Men hvad de færreste sikkert ved, er at Stauning boede mindst to steder på Nørrebro, og havde mange venner og bekendte her.

Mange af hans politiske beslutninger havde stor betydning for de fattige arbejdere på Nørrebro. Da jeg skulle lave bogen Nørrebro Handelsforening gennem 110 år, stødte jeg også på hans navn. For han fik også betydning for detailhandlen. Nogle syntes, at han var detailhandlens fjende, men døm selv. Han gik
ind og kritiserede avancer på flere hundrede procent hos nogle detailhandlere under krigen. Men han gik også ind for maksimumpriser, uden måske at skele til nettoprisen. Han mente, at befolkningen skulle overleve.

 

Ikke let blandt sine egne

Det er selvfølgelig mange ting, vi ikke har taget med. Der kunne jo skrives bøger om ham. Og det er der jo også blevet. Dette er kun en artikel, om hans betydning for Nørrebro og hans færden i bydelen.

Han har bestemt ikke haft det let blandt sine egne. Det havde Pio heller ikke. Dem der tror, at det er uden skrammer, at færdes i arbejder – eller fagbevægelsen, må tro om igen. Og undertegnende, der har været særdeles aktiv i den lokale arbejderbevægelse et sted i Jylland, kender alt til, at blive
undsagt af ens egne. Men god fornøjelse med gennemlæsningen.

 

De kooperative virksomheder.

En af Staunings mærkesager var kooperationstanken. Brugsforeningerne og kooperationen ville begrænse den kapitalistiske udbytning, samtidig fik arbejderne indblik i produktion og administration. Dette ville atter give den stærkt voksende arbejderbevægelse nye kræfter, og andre vigtige opgaver.

Brugsforeningstanken er nu ikke dansk, som mange mener. Den første brugs startede i England i 1844. Den første i Danmark var i Thisted i 1866. Men så gik det også stærkt. Inden 1880 var der oprettet 100 brugsforeninger.

Kooperationstanken havde vanskelige vilkår, og blev mødt af skepsis også af arbejderne, men især af den øvrige detailhandel. Nørrebro fik efterhånden
et utal af kooperationsvirksomheder. Arbejdernes Fællesbageri startede på Lyngbyvej 6, men flyttede senere til Nannasgade.

På M.C. Lyngsies initiativ oprettede de københavnske arbejdsmænd i 1896 det kooperative mejeri Enigheden i beskedne lokaler på hjørnet af Falkoneralle og Grundvigsvej på Frederiksberg. Den flyttede senere til Lygten.

Sigvald Olsen var en af de store socialdemokrater, og partiets folketingsmand for den store Nørrebro – kreds. Siden 1903 var han leder af den nystiftede kooperative virksomhed, bryggeriet Stjernen. Læs mere i artiklen Arbejderne på Nørrebro.

 

De riges villaer

Thorvald Stauning gik ofte med sin far August gennem Østerbro ud til Strandvejen, og beundrede de riges villaer og haver. Fattiglægens honorar blev skrevet hos Fattigvæsnet, og så mistede August sin stemmeret. Men det afholdt ham ikke fra at gå til Socialistiske møder, og Thorvald gik med.

Som 19 – årig fik Thorvald arbejde på J.P. Schmidts cigarfabrik i Fredericia i 1891. Da han kom tilbage til hovedstaden fik han arbejde på P. Wullf´s Tobaksfabrik.

I 1898 boede Stauning i Thorupsgade 13 på 4. sal. Da var der uro på Titan. Arbejdsgiverforeningen varslede storlockout. Men i løbet af de første måneder i 1899, blev der indgået aftaler.

 

Strejker og lockout

I årene deromkring, var der mange strejker. Stauning sagde:

• Arbejdsgiverne har kun en interesse, nemlig at trække tiden ud, således at lockouten kan få lov til at gøre sin virkning.

Han havde dog ikke helt ret, den gode Stauning. Detailhandlerne var godt trætte af lange lockouter. Arbejderne havde ingen penge, og der var ingen omsætning. De handlende fra hele København mødtes i Restaurant  Kæden i Dronningens Tværgade, og krævede at lockouten blev bragt til ophør.

Læs mere i Arbejderne på Nørrebro.

 

På vej frem

Toldloven blev indført. Her blev beskatningen flyttet fra forbrugsvarer til luksus artikler. Stauning syntes, at det var en god ide. I 1908 blev lov om butikstid indført. Det betød kortere arbejdstid for de butiksansatte.

I valgåret 1908 var Stauning formand for Cigarsorterernes Fagforening. Adskillige socialdemokrater så ikke Stauning som andet end en slider og en pertentlig træmand. Men han blev valgt til forretningsfører og formand for den socialdemokratiske Rigsdagsgruppes 24 folketingsmedlemmer og 4 landstingsmænd.

I 1910 boede Stauning sammen med Anna i Laurids Skaus Gade på Nørrebro. Der var mange besøgende, især partikammerater fra Tyskland. I 1912 startede der på Nørrebro arbejderforlaget Fremad. Det fik senere stor betydning for danskernes læselyst.

Den 20. maj 1913 så det ud som om Staunings partimaskine virkede. Mandattallet steg fra 24 til 32, og De Radikale voksede fra 20 til 31. Som 40 – årig vælges Stauning også til Københavns Borgerrepræsentation.

 

Masser af travlhed

I Juni 1914 vendte Stauning hjem fra et besøg i Sverige. Som Folketingets første viceformand, skulle han efter formandens afbud, fungere som formand. Det viste sig at Stauning mødte påvirket op til sit hverv. Også dengang var medierne ude om sig. Pludselig dukkede der historier op om pigebekendtskaber
og druk. Men Stauning undskyldte, og beskyldte medierne for at udbringe ondsindede rygter.

For at hjælpe befolkningen indførte Fællesorganisationen 400 jernbanevognladninger tyske koks og solgte dem 1 kroner billigere end andre. Befolkningen på Nørrebro var glade for denne beslutning, og endnu et kooperativt foretagende var skabt. Stauning bakkede initiativet op, men blev beskyldt for at være landsforræder, krigssvindler og pengepugere.

Stauning havde travlt, ja meget travlt. I 1916 udsendte overlæge H.I. Bang en meddelelse:

• Hr. Folketingsmedlem Stauning, som har været under min behandling for en nervøs hjertelidelse, har fået et mindre tilbagefald, hvorfor jeg mener, at nogle måneders rekreationstid i Sverige er nødvendig.

I 1917 lykkedes det at gennemføre en dagpengereform og indførelse af en 8 – timers arbejdsdag.

 

Minister

I september 1920 bliver Stauning minister uden portefølje. Det var kongen nu ikke helt tilfreds med. I 1919 var han også blevet valgt som formand for Københavns Borgerrepræsentation. Familien Stauning ønskede et sted, hvor de kunne slappe af, så de købte Enghuset i Vallø for 7.000 kroner.

På vej fra Nansensgades Skole skubbede sønnen Holger en skolekammerat gennem ruderne til en bagerbutik. Holger fik sit livs første og sidste lussing af far Stauning.

 

Kongen begår statskup

I 1920 var Radikale, Socialdemokrater og Konservative tæt på at opnå enighed om valgloven. Men det blev forpurret af tingenes formænd. Lørdag den 27. marts 1920 gav de rigsdagsmændene påskeferie. Samme dag sendte arbejdsgiverne 2. lockoutvarsel. Lockouten skulle træde i kraft 9. april. Det politiske spil om Flensborg var også inde i spillet.

Venstre og Konservative gik til kongen. Stauning og familie var taget ned til deres fritidshus. Da de vendte tilbage til hovedstaden, blev Stauning modtaget af Social Demokratens journalister. Og bladet udsendte ekstra udgaver

• Kongen begår Statskup

Kongen havde højst overraskende bedt Zahle om at nedlægge regeringen.

Et kæmpemæssig møde blev arrangeret på Fælleden. Op mod 100.000 mødte op. Det foregik nogenlunde roligt. Stauning opfordrede til oprettelse af en republik og en generalstrejke.

 

Stauning får sin vilje

Som formand for Borgerrepræsentationen havde han en historisk ret til at henvende sig til kongen. Og denne ret benyttede han sig af. Han blev fulgt af tusindvis af københavnere. Midt under forhandlingerne med kongen lød der skud foran slottet. Stauning forlod mødet i protest og en generalstrejke rykkede nærmere.

I byen var der ballade, særlig omkring Kongens Nytorv. Påskemorgen 4. april var dramaet forbi. Stauning havde næsten fået sin vilje. Han havde spillet på kongens svagheder. Langt om længe skrev arbejdsgiverne under på overenskomsten.

 

En tragisk cykeltur

En søndag i april cyklede Stauning og hans kone Anna, samt sønnen Holger ad Strandvejen til Peter Liep i Dyrhaven. Anna var stolt af sin cykel, og Stauning tænkte på sin næste tale.

Ved 12 – tiden cyklede de tre hjemad. De fulgte cyklestien langs søerne ind til Sølvgade. Fru Stauning ville netop passere det befærdede og farlige kryds, for at
fortsætte langs cykelstien ned af Nørre Søgade. Fra Sølvgade kom en taxa i stor fart og rammer fru Stauning. Der lyder et skrig. Blodig, forslået og næsten livløs ligger hun på gaden.

To minutter efter indlæggelsen dør hun på det nærliggende Kommunehospital.

Statsminister

Kooperationens omsætning blev øget. Alle virksomheder blev samlet i Fællesforbundet. Sidste skud på stammen var Arbejdernes Landsbank.

Balladen om Landmandsbankens krak gav i 1924 Socialdemokratiet et plus på 7 mandater. Det betød endvidere, at Stauning blev statsminister samt minister for industri, handel og søfart.

Stauning blev gift med Olga. Han lagde an til en banklov, aktieselskabslov og en lov om priskontrol. Han blev gode venner med skibsredder A.P. Møller. Men dette venskab ophørte, da skibsredderen efter Staunings mening hånede de arbejdsløse.

 

Mordtrusler

Justitsminister Steincke besluttede, at der skulle rejses tiltale mod den sønderjyske bondefører Cornelius Petersen. Den gale friser og stifteren af Danmarks første facits- bevægelse havde foreslået, at Stauning skulle myrdes. Han fik da ikke mere end en dom på 3 måneders fængsel. Måske var det fordi han påstod,
at han ikke beherskede det danske sprog så godt. (På vores hjemmeside har vi to artikler om Cornelius Petersen)

Statsministeren boede nu i Kanslergade 10 på Østerbro. Efter et forgæves møde med de borgerlige bød Stauning på whisky fra hans egen kælder. Den karaffel, der blev brugt ved dette formål, kan i dag beskues på Arbejdermuseet.

 

Sammen med Augusta

Han blev skilt fra Olga. En romance skulle åbenbart være opstået mellem Stauning og Louis Pios datter Sylvia. Desværre blev Sylvia ramt af et par blodpropper. Den sidste tid var tragisk for hende. I næsten to år havde hun været bundet til kørerstolen inden hun døde. Men snart fandt Stauning sammen med Augusta Erichsen.

Men se her er det nået, der ikke passer sammen. For var det ikke Olga, der blev dræbt ved et trafikuheld?

 

I Hellerup

På sin 60´årige fødselsdag fik Stauning et gavebrev på Valeursvej 6 i Hellerup og et skøde på et sommerhus i klitterne syd for Løkken. Da han flyttede til Hellerup, blev der ansat en husbestyrerinde og indført 25 punkter, som husbestyrerinden havde at rette sig efter.

 

Dannebrog i Tønder

I 1937 talte Stauning for 8.000 socialdemokrater i Tønder. Hele byen var pyntet med dannebrog. Det behagede ikke de tysksindede i byen. 1939 var ifølge ham selv hans værste år. Et grundlovsforslag faldt. Han følte, at det var hans egen skyld. Han faldt i tungsind, blev tankefuld, uvirksom og tavs.

 

Staunings død

Den 1. maj 1942 blev Stauning indlagt på Bispebjerg Hospital. Blodtrykket var steget til 300. Temperaturen steg til 41,1. Den 3. maj døde han. På vej til Bispebjerg Krematorium stod tusindvis af københavnere, arbejdere, funktionærer, småhandlende og nysgerrige. De hilste på kisten ved at stryge hatte, huer og kasketter af.

Lørdag den 14. maj blev urnen med hans aske sat i grav ved søen på Vestre Kirkegård.

Det er nok de færreste der ved, at Stauning har boet to – tre steder på Nørrebro og også i Brønshøj.

 

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 

Redigeret 14. – 04 – 2022