Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864

Det danske sprog blev brugt i kampen i Tønder. Borgmesteren ville ind og kontrollere privatskolerne. Og biskoppen visiterede. Det var ikke altid, at dette faldt ud til skolernes fordel. Men i det lange løb måtte myndighederne opgive, at kontrollere de private skoler. Jo der var skam også overklasse – skoler i Tønder. Og semarister blev brugt som privatlærer. Det var sandelig en kamp mellem det dansk – tyske i Tønder – dengang.

 

Privatskolerne blev brugt i kampen

Privatskolerne blev brugt i sprogkampen. Det skete i hvert fald i Tønder. Dengang i 1851 var der i byen:

• 3 tyskorienterede skoler
• 3 danskorienterede skoler
• 1 skole uden for byen

 

Fem familier havde antaget en seminarist

Fem familier havde allerede i 1851 antaget seminarister som privatlærer. Borgmester C.A. Kjær ønskede snarest at få de tyske seminarister smidt syd ud af byen. Han mente, at de var alt for billige og i øvrigt var slemme drenge. Men det blev aldrig gjort noget ved det. Seminaristerne underviste uden for skoletiden.

 

Borgmesteren ville kontrollere

Efter de gældende regler var der skolepligt. Men det var tilladt at søge undervisning på anden måde. Myndighederne havde ret til at kontrollere dette. Og det var sandelig noget som Tønders borgmester gjorde brug af. Ja han førte en energisk kamp mod tysk privatundervisning.

 

At undervise på tysk anses for skadeligt

Det var således forbudt for en frk. Prahl og en Madamme Leisner at undervise ikke – skolepligtige børn i læsning og skrivning, hvis dette ikke foregik på dansk. Og en Madamme Semler, der ved siden af håndarbejde underviste i tysk læsning, fik at vide at dette måtte anses for skadelig for den danske undervisning.

Hun fik forbud mod at undervise børn, der ikke havde besøgt skolen eller fået 2 års offentlig skolegang. Hvis hun overtrådte denne bestemmelse, ville hun blive nægtet al undervisning.

 

Dansk Religionsundervisning

Pludselig forlangte man dansk konfirmation, og det betød at al religionsundervisning nu skulle foregå på dansk. Men det ville købmand Todsen ikke finde sig i. Han bad om, at få sine børn fritaget for al religionsundervisning i skolen. Han ville lade sine og ligestillede børn undervise privat på tysk. Dette blev afslået. Det stod ham frit for at lade sine børn undervise af en huslære, men religionsundervisningen skulle foregå på dansk.

 

Den første af tre tyske privatskoler

Den første af de tre tyske privatskoler blev oprettet af Per Jespersen i 1851. Han kom fra Angel, blev dimitteret fra Tønder Seminarium 1829, og blev straks knyttet til skolevæsnet i Tønder, hvor han blev elementarlærer ved Vajsenhusets Skole.

Han var pietistisk præget og medlem af Bibelselskabet. Han var meget velanset, men da han ikke kunne påtage sig, at undervise på dansk som sprogskriptet krævede. Derfor blev han afskediget med pension.

 

Borgmesteren ville bremse borgmestren

Han gav sig så til at undervise privat, foreløbig uden for skoletiden. Borgmester Kjær forsøgte at få dette forbudt. Borgmesteren mente, at han gennem sin pension og sit hverv i Sparekassen var økonomisk sikret. Men det lykkedes dog ikke for borgmesteren.

Jespersens Institut som det kaldtes gik ret godt. Da Biskop Boesen visiterede skolen i 1859, fandt han Jespersens skole ret tilfredsstillende. Men han stillede dog det krav, at børnene også lærte at skrive dansk. I 1861 kunne han indberette:

• Alt var ret tilfredsstillende, men intet fortrinligt.

Af de tyske privatskoler bestod Jespersens længst. Den blev nedlagt den 29. september 1862, uvist hvorfor.

 

Postmesteren kunne ikke klare danskundervisningen

I begyndelsen af 1853 oprettede Fr. Wildenrath en dansk privatskole. Hendes far var postmester i Tønder. Han studerede jura, men gennemførte ikke. Tilladelsen til skolen blev givet på den betingelse, at der undervistes på dansk – undtagen i tre fag. Religionsundervisningen skulle selvfølgelig også være på dansk.

Ved Boesens visitats 1855 underviste Cornelius Appel i religion. Wildenrath (postmesteren) underviste selv i dansk, men magtede det ikke. Boesen indskærpede, at betingelserne skulle overholdes, hvis han ville fortsætte. I 1857 gik skolen ind af mangel på tilslutning.

 

Meyer var en katastrofe

I 1853 begyndte cand. theol. C.W. Meyer også en dansk privatskole. Skolen var forpligtet til at give 4 timers ugentlig undervisning i dansk. Meyer havde deltaget i tre – års krigen på Slesvig – Holsten siden. I 1854 måtte den tilsynsførende for hele skolevæsnet i Tønder, andenpræsten J.M. Dahl indberette til Kirkevisitatoriet (Amtmand og Provst), at der ikke var afsat timer til dansk religionsundervisning. Undervisningen på dansk var utilfredsstillende. Børnenes modersmål blev behandlet som fremmedsprog. Meyers tidligere aktive modstand var afløst af passiv modstand.

Dahl henstillede til, at man nægtede Meyer tilladelse til at fortsætte som privatskolelærer. Kirkevisitatoriet gav Meter tilhold, om at ophøre med sin private undervisning. Meyer blev senere præst for en tysk menighed uden for London.

 

En privatskole i Møgeltønder

En privatskole uden for byen hører også med i billedet. Møgeltønder hørte til de Kongerigske Enklaver. Disse enklaver hørte under den danske grundlov. Her havde befolkningen nogle personlige rettigheder, som man ikke havde i hertugdømmerne. De var mere frit stillet med hensyn til skolevæsnet.

Man havde i Møgeltønder haft en privatlærer Mathiesen (dimitteret fra Tønder), men han fik ansættelse i Nibøl. Man havde så prøvet at få den tidligere præst fra Løjt, A.D. Grauer til at påtage sig hvervet. Men de strandede på økonomiske spørgsmål. I 1861 blev det gjort forsøg på, at få Mathiesen tilbage til sognet som degn men det mislykkedes.

Men så fandt man lærer Lorenzen. Han opgav sit lærerembede i Frederikskogens Skole, da denne skulle være dansksproget. Ham lykkedes det så at få som privatlærer. Der blev rejst en skole på en grund, der tilhørte Bernd Feddersen på Roj. Den lå lige ved bygrænsen til Tønder på vejen til Møgeltønder.

Lorenzen var en god skolemester. Og skolen blev opsøgt af ”børn fra Tønder, hvis forældre troede sig forurettet ved Sprogreskriptet”.

 

Borcherts Privatskole var håbløst

Et håbløst fortagende var Borcherts privatskole. Borchert havde haft til opgave at indføre dansk sprog i Læk, Agtrup, Veeby.  Det gik rent galt. Han måtte afskediges på grund af voldsom og ustyrlig adfærd. Nu søgte han tilladelse til at oprette privatskole i Tønder.

Pastor Dahl’ s gode hjerte løb af med ham. Han undskyldte Borchers adfærd med henvisning til ulykkelige familieforhold.

Men Dahl kom bittert til at fortryde sin godhed. Først lavede Borchert en timeplan, der havde 10 tysktimer om ugen og i øvrigt en time dansk, 2 timer fædrelandshistorie og en time geografi. Dahl forlangte 5 timer taget fra tysktimerne og fordelt ud over andre fag.

 

Skolen blev lukket

Biskop Boesen besøgte skolen på sin visitats 1858. Han fandt den højst mådelig. Dahl måtte erkende, at skolen burde lukkes. Børnene blev tiltalt på tysk og talte tysk indbyrdes. Timeplanen blev ikke overholdt. Borchert kendte den ikke engang selv. Børnene læste og skrev tysk i timer, der var afsat til andre fag.

Skolen blev lukket den 1. maj 1859 og Borchert takkede Dahl for sin venlighed ved at indrykke et digt i Intelligensbladet (Den tyske ugeavis). Digtet ironiserede over dem, der lagde overdreven vægt på sprogundervisningen.

 

Myndighedernes indblanding måtte opgives

Men myndighedernes indblanding i privatskolernes sprog måtte efterhånden opgives. Seminarieforstander Kühnel og pastor Dahl ville ubetinget kræve dansk undervisningssprog i privatskolerne. Provst Tidemand føjede dertil en fordring om, at hvis man holdt huslærer, skulle man give dansk religionsundervisning og fire timers undervisning i dansk sprog om ugen.

Amtmanden grev Arthur Reventlov ønskede derimod at overlade forældrene selv at træffe bestemmelse om sproget ved privatundervisningen. Og sådan blev det.

 

Det begyndte med 12 børn

Den første danske privatskole blev oprettet af Vilhelmine Rosenvinge. Hun var guvernante hos en toldinspektør i byen. Det var meningen, hendes skole skulle være Spiren til et dansk privatinstitut. Men instituttets skæbne kendes ikke.

Mere liv var det åbenbart i det pigeinstitut, som Albertine Sørensen oprettede fra maj 1855. Det var, som det hed beregnet for børn af de mere dannede klasser. Det havde 30 timers ugentlig undervisning og faget dansk fik et overveiende antal timer fremfor de fremmede sprog.

Det begyndte med 12 børn. Biskop Boesen har ikke besøgt det på sine visitatser, men – skriver han – men syntes ret tilfreds med dets præstationer. Skolen bestod endnu i 1864 og fik under krigen et tilskud på 200 rigsdaler af den danske regering.

 

En ny skoleplan lod vente på sig

Den såkaldte rektorklasse, der var et levn fra den tid, da byen havde en latinskole, stod fra 1856 uden ledelse. Nogen nybesætter af embedet fandt ikke sted. Man ventede på den omordning af hele byens skolevæsen, som var under forberedelse. Man kom til at vente meget længe.

J.M. Dahl ville have rektorklassen helt afskaffet. Den nye seminarie – forstander Kühnel ville have indrettet en højere borgerskole, der samtidig skulle være øvelsesskole for seminariet.

Den nye provst Hjort ville have en særlig realskole, hvis rektor skulle være inspektør for byens skolevæsen, som aldeles må holdes ude fra seminariet.

Således stod interesserne imod hinanden, tiden går. Man hjalp sig til rette med den ordning som Dahl og hans Grundtvigianske lærerstab ønskede. Men byens danske embedsstand savnede hårdt en højere skole. Den 20. december skrev fysikus Ulrik til departementschef Regensburg:

• Savnet af en god skole er for tiden virkelig så følelig her i byen, at en reorganisation vil blive modtaget med levende påskønnelse og snart vinde anerkendelse selv af dem, der helst vil have den tyske.

 

Kongen var med på ideen

Også provst Hjort pressede på for at få en realskole oprettet. Da der stadig intet skete. En komité blev nedsat. De forlagde deres betænkninger for kongen i maj 1861. Kongen synes godt om ideen og bevilgede en årlig understøttelse på 500 rdl. til en sådan skole.

Og den 3. oktober 1861 blev Tønder private Realskole åbnet med 17 elever. Iblandt disse var en tysk embedsmandssøn. Og leder blev J.S.D. Branth. Han var en fremragende botaniker og forfatter.

Skolens andenlærer var en Tønder – seminarist, Chr. Peter Jacobsen. Han tog eksamen med udmærkelse. I sommeren 1862 var man nået op på 30 elever. Nu var tilskuddet vokset til 1.000 rdl. årligt. I 1863 ansatte man så en tredjelærer. Men flere lærere blev tilknyttet skolen.

 

Skoleleder Branth fik ikke tilladelse

Efter 1864 forlod de fleste danske lærere Tønder. Men på skolen fortsatte to af de oprindelige. Man holdt kun lukket et par dage, så startede man igen op med 17 elever. Men den 14. maj måtte Branth meddele, at han havde fået endelig afslag på, at han måtte fortsætte skolen.

 

Befolkningen brød sig ikke om de offentlige danske skoler

De offentlige danske skoler, der blev oprettet under sprogkampen vandt ikke befolkningens hjerte. Tønder private Realskole var en undtagelse.

 

Den danske asylskole

Men noget for sig var Den Danske Asylskole oprettet af fysikus Ulrik. Bestyrerinden var degneenken fra Burkal, Johansen. Og biskop Boesen havde et godt indtryk af denne skole, og fortalte, at i denne forskole mødte der ham 50 små børn.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Sønderjysk Årbog

 

Hvis du vil vide mere: Læs:

• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie
• Tønder Statsskole – dengang
• I skole i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Blomst til Skilsmissebyen (Tønder Kommuneskole)
• Emmerlev Skole
• Skole dengang – i Rise Sogn
• I skole i Aabenraa