Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Sort Jord – Holocaust

Maj 28, 2016

Sort Jord – Holocaust

Forsøg på anmeldelse af Timothy Snyder: Sort Jord – Holocaust som historie og advarsel (Gad). Her er masser af nye informationer at hente. Bogen er velskrevet og provokerende. En masse nye historiske opfattelser bliver fremsat. Ved nogle siger man interessant, andre, nåh. Og ved andre igen har man opfattelsen, at det kan absolut ikke passe. Konservative historikere vil nok bortdømme bogen. Man skal nok have et historisk kendskab, inden man går i gang med bogen. Hele 80 sider noter, er det til. Men afsnittet om Danmark virker lidt tyndt og lidt for letkøbt. Forfatterens force er absolut øst på. Herfra kommer der også en del godbidder, hvis man kan beskrive det sådan. For der bydes på oceaner af grusomheder, og der lægges ikke fingere imellem.

 

Ikke for begyndere

Vi kommer sandelig vidt omkring i denne velskrevne bog. Det er med holde tungen lige, for du får en masse informationer. Bogen kan for uøvede godt virke lidt tung. For begyndere inden for denne kategori, er den måske ikke anbefalelsesværdig. Så skal den i hvert fald tages i små mundfulde, for du bliver i den grad proppet med informationer, konklusioner og ny viden. Det sidste er for undertegnede guld værd.

Hvis man vil have en almindelig indføring i folkedrabene og Holocaust er det nok ikke den rette bog. Men som debatbog og provokation over for fastfryste historikere er den fremragende.

 

Radikale nyfortolkninger

Jo de 500 sider giver dig mange nye informationer. Vi får en masse nye synsvinkler. Man kan sige, at forfatteren har en modig tilgang til sit stof. Og vi så allerede i sin bog, Bloodlands at han i den grad behersker historien.

Mange af de påstande, der fremkommer i bogen er radikale nyfortolkninger af historien. Men det er som om, at Snyders nyfortolkninger ikke altid er lige godt underbygget.

 

Russere og tyskere i konkret samarbejde

I denne bog oplevede vi Stalins terror i 1937 og 1938, hvor 700.000 måtte ofre deres liv. Og hvad med polakkerne? 200.000 blev ofre i 1940 i de polske skove myrdet af enten sovjetiske eller tyske styrker.

I bogen får vi også beviser på at russerne og tyskerne fra 1939 til 1941 udførte kyniske massemord i konkret samarbejde.

 

Et grusomt fænomen

Timothy Snyder mener, at Josef Stalins og Adolf Hitlers ideologiske og morderiske vanvid i midten af det 20. århundrede igen kan blive til virkelighed. Snyder samler alle de adskilte mordkampagner, hungersnøden i Ukraine, massehenrettelserne, Stalins og Hitlers etniske og politiske udrensninger, holocaust og den tilsigtede udsultning af krigsfangere – som facetter af samme grusomme fænomen.

Snyder fører de grusomme hændelser sammen. To systemer begår stort set de samme forbrydelser på næsten samme tid. Og dette forhold øger i den grad tragediens omfang.

I Blodlands mener Snyder, at de nazistiske og stalinistiske systemer må sammenlignes, ikke så meget for at forstå det ene eller andet, men for at forstå vores tid og os selv.

 

De fleste omkom i drabsmarkerne

I bogen Sort Jord konstaterer Snyder igen engang, at størstedelen af Hitlers ofre ikke omkom i KZ – lejre, der primært var arbejdslejre, men på primitiv vis i drabsmarkerne i Polen, Ukraine, Hviderusland og Rusland. De blev i store grupper gennet ud i blodlandets dybe, stille skove, hvor de blev tvunget til at knæle nøgen på kanten af dybe massegrave og derpå henrettet af geværsalver.

De blev sultet ihjel i tyske sult – zoner eller gasset til døde i dødsfabrikker.

Igen en gang er vi hovedsagelig i Tyskland, Polen, de baltiske stater og Ukraine.

 

At nytænke vores fremtid

Det var Hitlers opfattelse af raceopfattelse, der ødelagde stater og jagten på jord og fødevarer. Den stærkeste race vil overleve, mente Hitler. Han så en verden med begrænsede ressourcer.

Jøderne skulle udryddes, for det var dem, der stod bag kristendom, kommunisme og kapitalisme.

Måske kan man bruge bogen til at nytænke vores fremtid. Som forfatteren selv siger, så burde Holocaust være en alvorlig advarsel.

 

Stalin og Hitler havde samme ideologier

Man kan sagtens sammenligne Stalin og Hitler i deres ideologier. Stalin brugte Ukraine som Sovjets spisekammer. Han havde held med at lokke vestlig industri til landet, herunder også dansk industri.

 

Kannibalisme

I det sovjetiske Ukraine dræbte familier deres svageste medlemmer, sædvanligvis børn og bruger kødet til spise.

Utallige forældre spiste deres børn og døde uagtet af sult senere. En familie dræbte deres svigerdatter, fodrede svinet med hendes hoved og stegte resten af hovedet. Ja det får vi at vide i Blodlands.

2.505 mennesker blev dømt for kannibalisme i Ukraine. Men det reelle tale er utvivlsomt meget større. I alt døde 3,3 millioner mennesker af sult eller af sultrelaterede sygdomme.

 

Kompromisløs og meget direkte

Bogen Sort Jord fortsætter, hvor Bloodlands slutter. Den er mange steder kompromisløs og meget direkte. Ja visse steder er den tryllebindende, gribende, foruroligende og fascinerende. Skal vi bruge flere af disse kunne vi også sige afslørende og relevant.

Bogen er en anderledes fortolkning af begrebet Holocaust. Måske skal vi genoverveje det som vi allerede har læst i talrige andre bøger. Den kan måske også være chokerende læsning for dem, der allerede tror, at de ved en masse, om de ting, der skete dengang.

 

Borer i Hitlers hjerne

Vi borer dybt i Hitlers hjerne for at finde ud af, hvorfor han gjorde det. Bogen er langtfra en stivnakket historikers værk. Snyder provokerer bevidst. Men hans argumenter fejler ikke noget. I sidste afsnit forsøger han at kigge på nutidens farer med blik tilbage til Holocaust. Vi kommer både gennem det globale klima, hungersnød og meget mere.

Ja forfatteren antager, at den kinesiske regering måske i 2030 kommer til at skulle indføre de samme ting som ledelsen i 1930ernes Berlin. Vi oplever også Putin og Ukraine.

Migration, knaphed på mad samt klimaforandringer er nok de største farer, der kan udløse nye massakrer og syndebukke, mener forfatteren.

 

Snyder kombinerer forskellige videnskaber

Hans forrige bog, Bloodlands, der udkom for fem år siden skabte store røre blandt historikere. Og det gør og kommer denne bog også til. Men Snyder henholder sig blandt andet til nyt arkivmateriale, som aldrig før er blevet offentliggjort.

Snyder kombinerer forskellige videnskaber, ikke kun historie men også social – og samfundspolitik. Og det er ikke kun en historiker, vi oplever, ja til tider, er det en aktivist. Man forstår godt at hans konklusioner har vakt opsigt i forskningsmiljøer.

 

Vi vender sjældent blikket helt mod øst

Vi har for vane kun at kigge i vores egen historie, måske hvad der skete hos vores naboer. Men sjældent vender vi blikket helt mod øst. Ja hvad der skete her, kan vi læse i Bloodlands – Europa mellem Hitler og Stalin.

To millioner jøder var allerede døde, da Auschwitz i Polen blev forvandlet til dødslejr. Men Snyder mener, Auschwitz var medgørlig, når vi tænker på, hvad der skete længere øst på. Faktisk blev 97 pct. ag alle jøder myrdet øst på.

I Østeuropa døde 90 pct. af jøderne. Dem der her forsøgte at hjælpe jøderne risikerede meget støre risiko end danskerne.

 

Danskerne sagde nej til jøderne efter 1935

Danskerne sagde nej til jøderne efter 1935. De fleste af dem, der fik afslag gik en sikker død i møde i løbet af krigen. Estland sagde ja til jøder helt op til krigens begyndelse. I Estland blev 99 pct. af de jøder dræbt, der var til stede, da tyskerne angreb landet. Og i Danmark overlevede 99 pct. af jøderne.

Vi får også forklaringen af Snyder i bogen, hvorfor så mange danske jøder overlevede. Han skriver, at Sverige egentlig var neutrale under krigen, men medvirkede på den økonomiske side af den tyske krigsindsats. Derfor havde man i 1943 alle gode grunde til at demonstrere en tilnærmelse til de allierede.

Den svenske regering foreslog nu over for Tyskland, at Sverige skulle tage Danmarks jøder. Forslaget blev gentaget i radioen på en åben frekvens, så de danske jøder var klar over, at de var velkommen i Sverige. Ja sådan fortæller forfatteren.

Danskerne arrangerede derpå en flotille, derpå en flotille, der sejlede deres jødiske befolkning til Sverige. Det tyske politi kendte til indsatsen og forsøgte ikke at standse den. Den tyske flåde så til, mens de danske både langsomt passerede forbi.

Snyder fortæller, at de danske borgere gjorde dette uden større risiko for sig selv, eftersom det ikke var en forbrydelse at hjælpe deres medborgere i deres eget land. Ikke en eneste af de danske jøder blev gasset.

 

En tynd beskrivelse af danske forhold

De tyske myndigheder udnyttede tilstedeværelsen af danske jøder til at lave en propagandafilm om de angiveligt gode forhold, jøderne havde i deres lejre. De danske myndigheder accepterede ingen jødiske flygtninge efter 1935 og returnerede nogle af dem, der var ankommet tidligere til Tyskland.

De jøder, der blev nægtet statens beskyttelse i Danmark, delte skæbne med dem, som savnede statens beskyttelse i Estland eller for den sags skyld alle mulige andre steder, døden.

Det virker nok lidt tyndt, denne beskrivelse af de danske forhold. Kigger man på kildematerialet vedr. danske forhold, så har han ikke medtaget det nyeste på området. Måske kan man sige, at han har brugt forældet og sparsom litteratur om forholdene i Danmark.

 

Vi kender slet ikke de tre værste dødslejre

Der er skrevet meget om Auschwitz, men næsten ingenting om de rene dødslejre som Treblinka, Sobibór og Belzec, fordi her overlevede næsten ingen. I løbet af 1942 blev 1, 3 millioner myrdet i disse tre lejre.  Og herhjemme kender vi næsten ikke dødsfabrikkerne, Babi Yar og Ponary. Her på siden vender vi tilbage til Babi Yar i en senere artikel.

Babi Yar er en slugt i udkanten af Kiev. Her skulle jøderne lægge sig nøgne på maven oven på lag af allerede døde kroppe og vente på skuddene, der kom bagfra og fra oven. Samme metode blev brugt i efterfølgende jødeudryddelser.

 

Luk jeres hjerter for barmhjertighed

I 1939 da Hitler marcherede ind i Polen sagde Hitler til sine kommandører:

  • Luk jeres hjerter for medlidenhed.

Den tyske invasion af Polen blev foretaget ud fra den logik, der gik ud fra, at Polen ikke eksisterede, ikke havde eksisteret og ikke kunne eksistere som en suveræn stat. Tilfangetagende soldater kunne skydes, eftersom den polske hær i virkeligheden ikke kunne have eksisteret som sådan.

Den polske lovgivning blev erklæret for ugyldig, ja den havde aldrig eksisteret. Denne tingenes tilstand blev baseret på Førerens vilje. Den virkelige nazistiske revolution var begyndt.

 

Den ledende klasse i Polen blev udryddet

Heydrich organiserede Einsatzgrupper til at myrde den ledende polske klasse med henblik på at umuliggøre enhver polsk modstand.

Da tyskerne ankom til de polske byer for at uddele fødevarer, var det de undertrykte polakkere, der udpegede de jøder, der stod i køerne, så polakkerne kunne få mere og jøderne mindre eller slet ingenting.

Ghettoer blev etableret i byerne med jøder. Det muliggjorde tyskernes tyveri af al jødisk ejendom. Og de kunne frit voldtage jødiske kvinder og piger.

Og polakkerne selv gjorde det samme, dog uden at stille sig på tyskernes side.

 

10 millioner civile blev myrdet mod øst

Allerede i 1941 – 42 lod tyskerne to millioner jøder skyde over dødsgrave i det besatte Sovjetunionen. Længe før Auschwitz havde tyskerne været i gang med udryddelserne i stor stil.

Under den østlige krig myrdede tyskerne 10 millioner civile, heriblandt flere end fem millioner jøder.

Auschwitz er et skalkeskjul

Forfatteren mener, at det er meget belejligt, at man sammenligner Auschwitz med Holocaust. For så glemmer man alle de lokale kollaboratører som estere, hviderussere, russere, letter, litauere, estere, polakker, tatarer fra Krim og så videre.

 

Tyskerne vidste besked

At tyskerne ikke var klar over, hvad der foregik tror forfatteren ikke på. Hundredtusinder af tyskere var vidne til drabene og millioner af tyskere ved østfronten kendte til dem. Under krigen besøgte hustruer og endda børn drabsstederne. Soldater, politifolk og andre skrev hjem til deres familier, nogle gange med fotografier og detaljer.

Tyskernes hjem blev beriget, millioner af gange med plyndringsgods fra de myrdede jøder. Hvis Holocaust begrænses til Auschwitz, kan man nemt glemme de tyske massedrab øst på.

Men egentlig vidste de allierede også, hvad der foregik. Men dette fortæller bogen os ikke.

 

Menneskearten var opdelt i racer

Hitler mente, at barmhjertighed gjorde vold på tingenes orden. Han mente, at menneskeheden blev nødt til at fornægte de bibelske bud. Hvis der var et guddommeligt bud, så ville han kun anerkende:

  • Du skal bevare arten.

Hitler erklærede, at menneskearten var inddelt i racer. Jøderne var ikke en mindre eller en højere race. De var slet ikke en race.

 

Jøderne var en åndelig pest

For Hitler var jøderne værre end Den Sorte Død. De var en åndelig pest.

Stærke racer skulle have bedre kanoner, bedre radioer og bedre helbred, så de var i stand til beherske de svage racer. Teknologiske fremskridt var et bevis på racemæssig overlegenhed.

Hitler mente, at hvis tyskerne kunne erobre et stort landområde, så kunne de blive selvforsynende og så var de ikke afhængig af britisk import.

 

Lebensraum

Han brugte ordet Lebensraum. Det var udtryk or overlevelse og for at få den højeste levestandard i verden.

Robert Ley, en af Hitlers tidligste nazi – kammerater opfattede ordet som mere kultur, mere skønhed – det racen er nødt til at have for ikke at gå til grunde.

Hitlers propagandist Joseph Goebbels definerede det som, at millioner blev nødt til at sulte, så tyskerne kunne stræbe efter en levestandard, der ikke stod tilbage for nogen.

 

Hitler så op til amerikanerne

Amerikanerne havde noget, som tyskerne ikke har, mente Hitler. Han så op til amerikanerne. Han så også op til den måde, som amerikanerne koloniserede landet. Det indfødte folk skal bare tilintetgøres, sagde Hitler.

 

”Slaverne kalder på deres herre”

Og det var sådan tyskerne gjorde under første verdenskrig. Tyskerne mistede dette efter første verdenskrig, men tidligt gik Hitlers tanker mod øst. For egentlig blev tyskerne ikke bekæmpet på østfronten under første verdenskrig. Det blev de af franskmændene på vestfronten under første verdenskrig.

  • Slaverne er født som en slaveagtig masse, der kalder på sin herre.

Ja sådan skrev Hitler. Her tænkte han på ukrainerne, der boede i et meget frugtbart område.

  • Jeg har brug for Ukraine, så ingen skal udsulte os igen, sådan som det skete under den forrige krig.

 

Nogle stater inviterede til angreb

Hitler var faktisk ret åben for sine tanker og strategier. Men de vestlige stormagter trak bare på skulderne.

Nogle stater inviterede til angreb, mente Hitler. Lavere racer var ikke i stand til at opbygge stater. Ja Hitler mente endda, at USSR var en slags jødisk svindelnummer.

 

En ”darwinistisk” kamp mellem racer

Hitler var først og fremmest en racistisk anarkist, der anskuede verdenshistorien som en darwinistisk kamp mellem racer. Men jøderne havde ødelagt raceenheden med deres opfattelse af mennesket som værdifuldt og civilisationen som noget godt, så de skulle udryddes for at verden kunne vende tilbage til den oprindelige naturtilstand.

Hans største udfordring var statsdannelse og stærke politiske strukturer, der beskyttede jøder og andre strukturer. Derfor gik Hitler ifølge Snyder målbevidst mod statsødelæggelse af nabolandene.

 

”Medvirken til massemord” var en god handling

Heinrich Himmler fulgte ikke hver eneste detalje i Hitlers filosofi, men holdt fast i konklusionerne. Han fastslog at medvirken til massemord var en god handling. Og det var nødvendigt at myrde jøder for at bevare den ariske races fremtid.

Man glemmer, at 100.000 jøder blev dræbt i Ukraine af soldater fra alle sider.

 

Dødeligheden større syd på

Himmler oprettede den første lejr i Dachau i 1933. Her kunne man straffe folk uden for loven. Her blev socialister, kommunister, homoseksuelle og folk, der blev betegnet som arbejdssky anbragt.

Den samlede dødelighed i de østeuropæiske lejre var betydelig højere der, end hjemme i Tyskland.

 

Jøderne blev andenrangsborgere

Fra 1938 blev jøderne gjort til andenrangs borgere. De måtte ikke længere bestride hverv inden for handel, medicin og retsvæsen. Det vil sige, at det startede egentlig langt før. For i 1933 fik jøder forbud mod at arbejde i statens tjeneste og som advokater.

Man ville tvinge jøderne til at forlade Tyskland. Men det var nu ikke så mange, der ville tage imod dem, herunder Danmark.

Jøder uden for Tyskland udgjorde det store flertal. Og Himmler, Göring, Heydrich og de andre nazistiske ledere planlagde en udryddelses -, udsultnings – og koloniseringskrig i Østeuropa.

Jøderne klarede sig bedst i de lande, hvor den statslige kraft ikke var sat ud af kraft (Belgien og Danmark). I de lande, hvor statsapparatet var sat ud af kraft skete der en brutal udryddelsespolitik, herunder Holland.

 

Politiet myrdede flere end Einsatzgrupperne

Einsatzgruppen i Sovjet myrede ikke kun jøder, men også handikappede, romaer, kommunister og polakker. Også folk fra andre nationaliteter myrdede løs.

Fejlagtigt så tror vi, at det kun er disse grupper, der myrdede løs. Både almindelige SS – styrker og politistyrkerne myrdede løs.

En af de største bødler i den forbindelse var Friedrich Jeckeln. Han beordrede også til at skyde kvinder og børn. Jo, han var en fremtrædende voldsentreprenør.

Ordenspolitiet havde 33.000 mand udstationeret øst på. De dræbte således mange flere end de forskellige Einsatzgrupper. På en enkelt dag kunne de nå at skyde 10.000 jøder.

De fandt hele tiden på nye effektive måder at myrde på. Ofte fik de lokale kræfter til at hjælpe sig.

I løbet af efteråret og vinteren 1942 omkom cirka to millioner sovjetborgere i udsultningslejre, og yderligere en halv million i det belejrede Leningrad. Ikke nok med det med de overlevende fra disse lejre blev tvunget til at dræbe landsmænd.

 

Hvad nu med Palæstina?

Hitlers jødepolitik tvang alle landende til at præcisere deres holdninger til Palæstinas fremtid. Omkring 130.000 tyske jøder udvandrede i årene efter Hitlers magtovertagelse. Omkring 50.000 af dem slog sig ned i Palæstina. De arabiske ledere mente, at en fortsættelse af de jødiske indvandring kunne føre til zionismens sejr. Det betød ballade og opstand.

Snyder har gravet dybt. Alene noterne fylder 80 sider. Forfatteren holder sig ikke kun det historiske. Han kigger på fremtiden og angriber fremsatte teorier. Flygtningekrisen er tegn på forandring i verden. Og hvis dette fænomen ikke behandles korrekt, kan det givetvis føre til noget brutalt.

 

Noterne fylder 80 sider

De mange filosofiske betragtninger, som Snyder kommer med møde kritik mange steder. Selv har han givet udtryk for, at han nok ikke vinder noget popularitetskonkurrence. Selv påpeger han, at når man diskuterer Holocaust, så har man fokuseret alt for meget på polakker og jøder eller tyskere og jøder.

Snyder mener, at man har glemt stater, institutioner, sociologiske forklaringer samt økonomi.

 

Hvis job er det så

Han er blevet beskyldt for, at historikeres job ikke er at skrive om fremtiden. Til dette svarer Snyder:

  • Godt, hvis job er det så?

Snyder advarer mod, at USA i dag minder om Tyskland i 1930erne.

Forfatteren mener, at vi er i en ny global tidsalder. Han frygter, at jøderne igen vil blive brugt som syndebuk for de spændinger og problemer, som opstår.

 

Genialt eller tvivlsomt?

Men hvad nu? Er det en god bog. Ja, det må man sige. For den provokerer i den grad mod den konservative historieopfattelse. Men man kan så igen begynde at diskutere, om alle de fremførte betragtninger og opfattelser ”holder vand”.

Hvis du gerne vil provokeres, skal du læse bogen. Hvis du vil vide noget generelt om udryddelser af jøder og andre, skal du nok læse en anden bog.

 

Timothy Snyder: Sort Jord – Holocaust, som historie og advarsel (Gads Forlag):

  • Vi har i vores anmeldelse også gjort brug af Timothy Snyder: Bloodlands, Europe Between Hitler and Stalin (Basic Books).

 

Hvis du vil vide mere: Om Holocaust, Jøder, KZ – lejre m.m. så læs her på www.dengang.dk:

  • Tvangsarbejde i det tredje rige
  • Landsmænd og jødeflugt
  • Buchenwald – Rædsler og lidelser
  • Duckwitz – den gode tysker
  • SS – absurde grusomheder
  • I ondskabens skygge af Holocaust
  • De forfulgte jøder
  • Flugten over Øresund
  • Mirjams Flugt
  • Holocaust – aldrig igen
  • KZ – Lejr Ladelund
  • Hvad skete der i Bobruisk
  • Kryssing og Frikorps Danmark og meget mere

 

  • Hold øje med en kommende artikel:

 

  • Død over Babi Jar

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden