Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Optakten til den 9. april 1940

April 16, 2016

Optakten til 9. april 1940

Allerede den 8. januar indløb de første meldinger til København. Og her fortolkede man meldingerne forkert, selv om de fleste kom fra den tyske overkommando. Men man mobiliserede hverken herhjemme eller i Holland, Norge eller Sverige. Man foretog heller ikke sabotageaktioner inden invasionen, selv om den var nært forestående. Sverige valgte så de tre første krigsår at samarbejde med tyskerne indtil krigslykken vendte. Invasionen var en personlig sejr for Hitler. Tyskerne var klar over, at det var overraskelsen og hurtigheden af aktionen, der var altafgørende.

 

Masser af meldinger til København

I slutningen af december 1939 ankom F.H. Kjølsen til det Kongelige Danske Gesandtskab I Berlin. Han overtog stillingen som marineattaché.

Inden besættelsen af Danmark modtog Kjølsen en masse informationer om, hav der var i gærde. Og han rapporterede om alt, hvad han hørte til København.

 

De første meldinger allerede i januar 1940

Allerede den 8. januar 1940 modtog han de første vage informationer om Tysklands militær – politiske planer. Og disse modtog han af den græske Marineattaché. Informationen gik på, at i det tidlige forår skulle der ske et angreb mod Holland. Samtidig ville tyskerne øge tryk mod Danmark, så der kunne tillades, oprettelse af militære luftbaser. Dette skulle ske for at opnå bedre forbindelseslinjer til Norges nordlige havne.

 

Militære støttepunkter i Jylland

Den 13. februar modtog Kjølsen nye oplysninger. De stammede fra den tidligere rumænske Militærattaché i Berlin, der nu var flyttet til Stockholm. Oplysningerne gik på, at tyskerne ville oprette militære støttepunkter i Jylland samt på den norske vestkyst. Der forelå ingen planer mod Sverige. Dette skyldtes bland andet svenskernes bedre beredskab og så det faktum, at Sverige ikke besad Nordsø – havne.

 

Den 1. april, troppekoncentrationer i Nordtyskland

Den 1. april rejste Kjølsen til København for at orientere ministerierne og ministrene. Med sig havde han et håndskreven notat fra Gesandten, Kammerherre Zahle. Dette notat var adresseret til udenrigsminister Dr. Munch. Denne skrivelse omtalte de tyske troppekoncentrationer i Nordtyskland, samt tyskernes frygt for. At vestmagterne ville rette et angreb mod malmlejerne i Nordskandinavien.

 

40.000 soldater i Nordtyskland

Efter en flere timer lang samtale med udenrigsminister Munch, fik Kjølsen det svar, som han skulle give videre, at Danmark ville forsvare sig med våbenmagt. Ved mødet fortalte Kjølsen, at der var forsamlet cirka 40.000 tyske soldater lige syd for grænsen.

 

Pålidelige kilder

Tilbage i Berlin fik Kjølsen besøg af den svenske marineattaché. Han fortalte, at han fra pålidelige kilder, Oberkommando der Wehrmacht i Berlin fik følgende besked:

  • En tysk aggression mod Danmark vil finde sted de første dage i næste uge. Denne operation skal udstrækkes mod Norge, som Tyskland havde til hensigt at besætte. Der er ingen planer om at besætte Sverige. Senere er der planer om besættelse af Holland – Belgien.
  • Troppetransportskibe på i alt 115.000 ts lå i Swinwmünde. Tropper var delvis gået ombord. Man ventede kun på afgang.
  • Gennemførelsen af operationen mod Danmark – Norge ville blive gennemført med hensynsløs indsættelse af alle midler.

 

Meldinger stammede fra den tyske overkommando

Lige efter mødte den hollandske militærattaché på med enslydende meldinger. Han havde fået informationerne fra højtstående tyske officerer, som sad i selve den tyske Overkommando. Disse var utilfredse med det nazistiske styre i Tyskland. De havde ved flere lejligheder givet militære oplysninger af stor betydning med det formål at undergrave det tyske system.

 

Danmark var ikke mobiliseret

Den hollandske militærattaché forespurgte, om Danmark var mobiliseret. Han ville gerne have besked om dette. Endvidere advarede han om, at Gestapo overvågede alle udenlandske repræsentationer.

Samme eftermiddag rejste Legationssekretæren til København for at aflevere disse vigtige informationer. Det blev til et møde med udenrigsministeren i dennes bolig klokken 19. Munch kontaktede senere på aftenen statsminister Stauning.

 

Fejlmelding fra den norske legationsråd

I Berlin blev der holdt en nær kontakt mellem det hollandske, svenske og norske Gesandtskab. Den norske Legationsråd Stang var blevet orienteret om, at angrebet ikke gjaldt Norge.

Fra dansk og svensk fastholdt man dog, at angrebet nok gjaldt Danmark – Norge.

 

Melding fra amerikanerne

Den 7. april modtog Kjølsen en orientering fra USA’ s marineattaché, Commander Schrader samt den svenske Marineattaché, at den samlede transportflåde ved Svinemunde var afgået med vestlig kurs i Østersøen.

Fra amerikansk side mente man, at destinationen var Narvik. Også disse oplysninger blev givet videre til København. Meddelelsen blev givet videre pr. chiffertelefon til Udenrigsministeriet med besked om at videresende beskeden til Marineministeriet. Uvist af hvilken grund blev dette dog ikke gjort.

 

Den tyske ordre var givet – stadig ingen dansk reaktion

Den hollandske militærattaché kunne oplyse, at der nu var givet ordre fra den tyske Overkommando til at ordren skulle udføres (Befehl ist ausgegeben). Dette blev indberettet i en skrivelse fra Gesandten, der blev afsendt den 8. april.

 

Arkiver og dokumenter blev brændt

Om morgenen den 9. april tilintetgjorde minister Zahle alle politiske indberetninger fra 1933 på Gesandtskabet i Berlin. Man forventede, at det snart blev besat.

I København var Udenrigsministeriets fortrolige arkiv blevet brændt.

 

Prins Aksel til møde hos Görring

Umiddelbart inden den 9. april ankom Prins Axel til Berlin, hvor han var i en særlig mission i anledning af den udenrigspolitiske situation i forbindelse med nogle skibsforhandlinger for Nordsø – farten.

Prins Axel blev tirsdag formiddag kaldt til Rigsmarskal Görring, hvor han fik meddelelse om Danmarks besættelse og de dermed forbundene begivenheder.

 

Tyskerne kunne sejle direkte til vores hovedstad

På trods af disse meddelelser, var der ikke blevet mobiliseret i Danmark. Og det var det såmænd heller ikke i Norge. Tyskernes overraskelsesangreb lykkedes over al forventning.

Viceadmiral Rechnitzer havde trods indberetninger heller ikke sikret den danske flåde. Tyskerne kunne derfor uhindret sejle direkte til vores hovedstad. Det københavnske forsvar reagerede ikke.

 

Heltegerninger i et umobiliseret Norge

I Norge var kun de bataljoner, der lå på Oslofjordens østlige side blevet mobiliseret. Flere af de norske landbesætninger var ubemandede. Minespærringer var ikke blevet udlagt. Men trods se manglende foranstaltninger, kæmpede nordmændene bravt. Den svære krydser Blücher blev sænket af Oscarsborgs Fæstning i Oslofjorden.

Den tyske krydser Königsberg blev sænket ved Bergen. Karlsruhe blev sænket ud for Kristianssand. Hele den tyske jagerflotille gik tabt i Narvik. Men det sidstnævnte skyldtes hjælp fra englænderne.

 

Hvis det nu var blevet mobiliseret?

Havde Norge lyttet til advarslerne kunne man have nået endnu bedre resultater, når man tager de naturlige forsvarsmuligheder med.

Men havde man fra dansk side allerede mobiliseret den 4. april kunne dette også have fået virkning for Norge.

 

Overraskelsen var altovergørende

I Nordschlewigsche Zeitung den 8. april 1942 udtaler General Kaupisch:

  1. Den afgørende betydning for operationen var, at hele Danmark blev taget på en dag, og at blot en udsættelse på et par dage i Danmark, havde kompliceret hele foretagenet i Norge, samt
  2. At afgørende moment ved gennemførelsen af planen var den absolutte hemmeligholdelse.

 

Man kunne have forsinket fremmarchen

Man kan udlede af dette, at selv med de få midler, som vi rådede over, måske kunne have forsinket operationen.

Og egentlig var oplysningerne fra Berlin tilstrækkelig til, at man kunne have iværksat et eller andet, bl.a. bortsprængning af broer, jernbanestrækninger m.m., ødelæggelser af landingspladser, så man kunne have forsinket tyskernes fremmarch.

Der må have været nogle militære strategiske eksperter, som modtog meldingerne fra Berlin, der evt. kunne have reageret.

Tyskerne havde frygtet sådanne sabotager, for det kunne i den grad have forsinket deres fremfærd, så aktionen i bedste fald var blevet afblæst.

 

Holland og Sverige mobiliserede heller ikke

Men det var ikke kun i Norge og Danmark, man ikke reagerede. Det gjorde man heller ikke i Holland. I Holland kunne man således have iværksat oversvømmelser.

Heller ikke i Sverige mobiliserede man. Tvært imod iværksatte man et omfattende samarbejde med tyskerne i eksport af malm, og tilladelse til tysk troppetransport gennem det neutrale Sverige. Det betød blandt andet at friske tyske tropper og kampudstyr blev transporteret til Narvik, så tyskerne efterhånden også her kunne tage magten.

Men hvad med englænderne? Kunne de ikke have nået at etablere en velkomstkomité ud for Norge?

 

En personlig sejr for Hitler

For Hitler personlig blev aktionen også en sejr. Storadmiral Raeder fra Den Tyske Marine havde kaldt operationen for risikabelt, fordi at aktionen skulle ledes af særlige officerer fra Wehrmachtfürrungsstab under Hitler’ s personlige ledelse.

Hitler’ s renommé som strateg steg til uanede højder. Var foretagenet derimod mislykket Kunne det have ført til uoverskuelige verdenspolitiske konsekvenser.

 

Kjølsen blev udvist

Kjølsen blev senere udvist på foranledning af chefen for den tyske kontraspionage Abteilung Abwehr, Admiral Canaris. Han havde fundet ud af Kjølsens rapportering, som dog ikke førte til noget som helst.

 

Udenrigsministeren valgte den forkerte mulighed

Kjølsen havde i maj 1940 møde med udenrigsminister Munch. Her udtalte udenrigsministeren, at der forelå to muligheder før 9. april, enten at indberetningerne var rigtige, og så tage konsekvensen deraf. Eller også, at de ikke var det, og så gjaldt om ikke at skabe panik. Og det var så den sidste mulighed, man valgte i Danmark.

 

Det er altid let at være bagklog

Nu kan vi sagtens være bagklog, så mange år efter. Men overfaldet kom jo som et chok for danskerne, og man var total uforberedt. Som min far fortalte mig, så vidste han 14 dage før, at noget var i gærde. Han havde talt med en tysk fiskevognmand, der fortalte, at det var sort af soldater syd for grænsen.

Og i andre artikler, som vi har skrevet om, fortæller vidner om, at danske rekognosceringsfly fløj langs grænsen i ugen inden den 9. april. Desuden krænkede tyske militærfly mange gange det danske territorium i ugerne op til 9. april.

 

Kilde:

  • Kommandørkaptajn F.H. Kjølsen: Optakten til den 9. april / Hagerup 1945

 

Hvis du vil vide mere: så læs de 160 artikler vi har om Besættelsestiden indeholdende blandt andet:

 

  • Danmark var advaret – 9. april
  • Kampene 9. april 1940 (Sønderjylland)
  • Sorgen ramte Aabenraa – endnu mere
  • Sorgen ramte Aabenraa – 9. april 1940
  • Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
  • Dramaet ved viadukten
  • Tønder og Omegn – 9. april 1940
  • Sønderjylland 9. april 1940
  • Rostock – Mødet, Myte eller Virkelighed?

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden