Vi kigger på forholdene i Haderslev, Gråsten og Sønderborg. Syd for Haderslev angreb allierede fly en tysk konvoj på vej syd på. Adskillige tyskere blev dræbt. I Gråsten angreb tyske kadetter og dræbte og sårede en del mennesker. Lederen af det tyske mindretal, Jens Møller forhindrede et sandt blodbad. I Sønderborg var situationen ret anspændt. Man var især bange
for et skib i havnen fyldt på randen med våben og sprængstof. I forvejen var havnen fyldt op af tyske flygtninge – skibe.
HADERSLEV
Alt så ud som om, at Haderslev skulle forsvares inden tyskerne skulle ville opgive. Man havde bygget panserspærringer og gravet tankgrave. Forsmagen for befrielsen fik man den 17 april, da de hvide busser rullede gennem byen. De måtte ikke standse i byen, men ud for bagermester Ritz gjorde de alligevel holdt. Bagermesteren tømte alt, hvad der var af spiseligt i butikken. Den 25. april kørte en masse af statsbanernes rutebiler syd på. De var blevet malet hvide, og forsynet med et Røde Kors mærke.
Opråb
Den
4. maj udsendte borgmester Thulstrup følgende bekendtgørelse:
- Under Hensyn til Udviklingen lukkes indtil videre Skoler og Børnehaver, undtagen de Klasser, der for Tiden afholder Eksamen
- De det for Myndighederne er meget vanskelig at faa gennemført vigtige Telefonsamtaler, indskærper jeg Forbuddet mod Telefonering under Alarmtilstand og Flyvarsel. Af samme Grund henstiller jeg indtrængende til Befolkningen i øvrigt at begrænse Brugen af telefonen til absolut nødvendige Samtaler.
- Det er forbudt i beværtninger og Kaféer, at udskænke Spiritus undtagen Øl.
- Det er bydende nødvendigt, at Borgerne ved Selvdisciplin medvirker til Ro og Orden.
Sirener i byen
Den dag var meget urolig i Haderslev. Gang på gang varslede sirenerne, at de allierede fly var over byen. Op ad formiddagen blev en stor tysk bilkolonne, der netop havde passeret byen i sydgående retning beskudt af de allierede maskiner lige udenfor byen. Tyskerne havde adskillige døde og sårede, og mange biler var blev ødelagt.
Borgmesteren holdt tale
Pludselig lød budskabet i radioen fra London om aftenen. Folk stormede ud på gaderne. Et par tyske soldater måbede, de havde ikke hørt engelsk radio. Ude fra sit hjem på Ribelandevej holdt borgmesteren en tale til en stor folkemængde, der havde samlet sig uden for hans hjem.
I hjemmet blev der efterfølgende holdt et vigtigt møde med modstandsbevægelsen. Under mødet tog borgmester Thulstrup op til den tyske general i Haderslev for at forhandle om kapitulationen. Men General Lindemann havde endnu ikke sendt instruktioner ud til de enkelte afdelinger.
Båret besættelsestiden med værdighed
På mødet hos borgmesteren blev der truffet aftale om, at Luftværnets mandskab fra om lørdagen skulle overtage den civile vagttjeneste. I nattens løb blev der overalt i Haderslev ophængt plakater:
Borgere i Haderslev
Inden længe vil engelske Tropper holde deres Indtog i vor By.
Indtil nærmere Klarhed foreligger, overtager Luftværnets Personale den civile Vagttjeneste.
I denne for vort Land og vor By dyrebare Stund opfordrer jeg Borgerne til nøje at følge de Anvisninger, som gives af ansvarlige Myndigheder.
Lad ingen begaa Handlinger, som vi senere skal skamme os over.
Enhver har Ansvar for Ro, Orden og Disciplin
Vi har baaret Besættelsestiden med Værdighed. Vi vil møde Freden med samme Værdighed
Haderslev Raadhus 5. Maj 1945
Andreas Thulstrup, Borgmester
Kongen taler
I løbet af formiddagen blev der igen forhandlet med tyskerne. Efter aftale med modstandsbevægelsen blev der aftalt, at ingen tyske soldater blev angrebet. Folk ventede nu utålmodig på englænderne. Byens radioforretninger havde fået installeret højtalere, så man kunne følge radioens udsendelser. Klokken 12 kunne alle så lytte med på kongens tale. Derefter fulgte statsminister Buhl.
Ved
21 – tiden kom en bus med Haderslev – borgere, der havde siddet i Frøslev – lejren. Ud på aftenen kom en enkelt engelsk bil, der skulle videre mod Kolding. Søndag den 6. maj fulgte ganske få engelske biler, der fortsatte nord på.
Resolution vedtages
Endelig mandag den 7. maj kom de engelske tropper. Det var cirka 100 engelske kampvogne og biler, der kørte frem gennem byens gader. Og onsdag den 9. maj kom den Danske Brigade marcherende fra Kolding.
Den 15. maj holdtes der på Haderslev Kaserneplads et kæmpe friluftsmøde med 7 – 8.000 deltagere. Det var her, at Det Sønderjyske Frihedsråds resolution fandt enstemmig tilslutning. Man mindedes også de 9 personer, der havde ofret deres liv i frihedskampen.
Onsdag
den 16. maj overtog politiet i Haderslev igen deres funktioner. Politimester Hartmann rådede over 60 mand.
GRÅSTEN
Enkelte aktive grupper af modstandsbevægelsen samledes den 4. maj om aftenen til en sidste våbeninstruktion. By-lederen og enkelte andre førere samledes med ledelsen af Region 3 og fik de sidste ordre.
Klokken
8 næste morgen lød ordren til at arrestere de forræderiske elementer. Man så politibetjente, grænsegendarmer og civilemed røde, blå, hvide bånd om armen, bevæbnet med revolvere, maskinpistoler, karabiner og lignende. Hurtigt startede arrestationerne. Indkørslen til byen blev besat af frihedskæmpere og over alle bygninger i Gråsten vajede snart Dannebrog.
Byens kommandant, kaptajn Weber havde trukket sine tropper ind på Folkunghus.
Jens Møller arresteres
En af de første, der blev arresteret var lederen af Det Tyske Mindretal, Dyrlæge Jens Møller. En politibetjent og to frihedskæmpere deriblandt selve kompagnichefen , nærmede sig forsigtig hans villa, idet man ikke var sikker på, om der har var skjult tyske officerer. Da man ringede på, blev døren åbnet af Fru Møller. Der blev spurgt, om dyrlægen var hjemme, og om man kunne komme til at tale med ham. Fru Møller var tydelig nervøs og gav sig til at græde. I det samme øjeblik kom Møller gående fra stuen til korridoren og spurgte, hvad man ønskede. Man bad dyrlægens tage med på politistationen. På dyrlægens spørgsmål om hvorfor, svarede man, at det var en beskyttelsesforanstaltning.
En upopulær lærer
Dyrlægen bad om lov til at tage en frakke på, hvilket blev tilladt. Derimod nægtede man ham, at tage tæpper og andre ting med. Hans hustru fik dog lov til senere at komme med disse ting på politigården. Møller blev ført ned til bilen og kørt til Politigården. En tusindtallig menneskeskare havde taget opstilling langs gaderne og foran Politigården, og det var mange, som ikke kunne dy sig for at råbe efter de arresterede, alt imens som de blev ført frem.
En af dem, der var blevet upopulær i Gråsten, var lærer Ussinger. Da en betjent og tre frihedskæmpere kom for at anholde ham, udtalte han, at et havde han ventet. Da han blev ført gennem byen, truede folkemængden flere gange at lynche ham.
Fritz Clausen
Til Bovrup blev der sendt en lastbil, bemandet med bevæbnede frihedskæmpere og politi. Og Fritz Clausen, der skulle arresteres. Nazisternes kontor skulle også ransages og lukkes. I
villaen blev man modtaget af fruen, der straks kaldte på Fritz. Da han fik at vide, at han var anholdt, sagde han, at de sidste dages begivenheder havde ladet ham forvente dette. Han fulgte godvilligt med. Senere døde Fritz Clausen under mystiske omstændigheder indespærret i København (Læs de fem artikler, vi har skrevet om Frits Clausen) )
Asmus von der Heide arresteres
I den tyske skole var der anbragt flygtninge, som skreg, da de så de bevæbnede frihedskæmpere. Lærer Jürgensen (Asmus von der Heide) hørte dette, da han var på vej ned ad trappen. Han blev anholdt og fulgte roligt med. Tilskuerne var begejstrede, da de så de to anholdte. Den Tyske Privatskole blev brugt som internat, og ikke længe var der 150 internerede.
Drama i Gråsten
Om eftermiddagen blev der ud for Kapellet afholdt en fredags – gudstjeneste, som var besøgt af flere hundrede mennesker. Efter gudstjenesten udspandt der sig en beklagelig episode, der kostede to frihedskæmpere livet. I havnen ved Egernsund lå et tysk skib med kadetter. Tilskyndet af hjemmetyskere beslaglagde de rutebilen, der kom fra Broager og kørte mod Gråsten. Dette var en misforståelse, for meningen var egentlig, at de skulle have befriet de arresterede tyskere i Broager.
Blodbad blev forhindret
Da rutebilen med tyskerne nærmede sig skolen og de der opstillede poster, åbnede tyskerne uden varsel ilden. Her blev to mænd dræbt næsten med det samme. Dyrlæge Møller forhandlede energisk med en kaptajn Weber, og opfordrede til, at tyskerne øjeblikkelig trak dig tilbage. Dermed forhindrede lederen af Det Tyske Mindretal et sandt blodbad i Gråsten trods to frihedskæmpers død. Da tyskerne trak sig tilbage tog de to frihedskæmpere med sig, for at have noget at forhandle med. Det lykkedes via forhandlinger med den tyske admiral på Mørvig, at få udvirket en ordre til, at kadetterne om at holde sig på skibet og befaling til næste formiddag at forlade havnen.
Flag på halv
Over hele Gråsten gik flagene på halv til minde om de to, der havde sat livet til. De tyske kadetter, af hvilke en del var beruset, havde inden deres tilbagetrækning blev ordnet, kastet håndgranater ind gennem vinduerne til skolen. Håndgranaterne faldt ind i de værelser, hvor de internerede befandt sig. Fem af disse blev alvorlig sårede. Købmand Fritz Møller Rinkenæs og produkthandler Asmussen fik således revet en arm af. Det var også i Gråsten, hvor oberst Paludan – Müller kæmpede mod tyskerne (se artiklen Obersten fra Tønder).
SØNDERBORG
Det var lykkedes for Gestapo, at opspore hele modstandsbevægelsen i Sønderborg, blandt andet ved hjælp af stikkere. (Se artiklerne: Stikkeren, mord uden samvittighed
, En stikker fra Sønderjylland og Modstand i Kolding) Fra Ålborg var der kommet en hel ladning våben til modstandsbevægelsen i Sønderborg. De blev opbevaret i lade i Broager. Her var både maskingeværer, granater, panserskyts og andet materiel. Våben var blevet fordelt til grupperne i Sønderborg og omegn. Det var sin sag, at få disse forbi de tyske vagtposter på broen.
Opråb
Et opråb til befolkningen var forberedt i forvejen. Og modstandsbevægelsen var forberedt. Men helt ufarligt var det nu ikke. Tyskerne patruljerede stadig i gaderne. Om morgenen den 5. maj kunne opråbet ses fra plakatsøjler og lygtepæle overalt i Sønderborg. Lokalkomiteen forsøgte at afværge selvtægt, som dog forekom overalt i Sønderjylland efter besættelsen.
Slottet skulle bruges
Styrkerne med de rød – hvide – blå armbind overtog magten den 5. maj. Politigården fungerede som hovedkvarter. Egentlig ville man have brugt skolerne til de internerede. Men der var ikke plads. Skolerne blev brugt til tyske flygtninge. I stedet blev det Slottet, der skulle afgive lokaliteter til internerede. De første dage brugte man dog lokaler på Ulkebøl Skole.
Et farligt skib
Men spændingerne var dog ikke over. Lørdag den 5. maj var der endnu tyske styrker på kasernen. I havnen havde der ophobet sig bunker af skibe med flygtninge, sårede og soldater. Samme dag forlangte den tyske kommandant at få et stort troppetransportskib gennem havnen. Men det lykkedes at stoppe den energiske kommandant ved at påstå, at skibet ikke kunne komme under broen.
Lige neden for hospitalet lå et skib lastet til randen med svært armerede granater. Hele havnekvarteret kunne blive ramt i tilfælde af en tysk aktion. Kort efter kapitulationen lykkedes det at få lempet dette skib ud af havnen.
Tyskerpiger blev klippet
Man ventede længselsfuldt efter englænderne. I Perlegade begyndte aggressive mennesker, at klippe håret af de piger, der havde haft omgang med tyskere. Tyskerne reagerede på dette ved at sende patruljer i gaderne. Dette skabte yderligere en spændt situation.
For at undgå lignende situationer blev der etableret udgangsforbud fra kl. 22 til 5. Dette virkede efter hensigten.
Forbandede danskere – I skal skydes
Om søndagen var der endnu tyske patruljer i gaderne, selv om den tyske kommandant efter krav fra modstandsbevægelsen havde givet løfte om deres inddragelse. I Jernbanegade bag Sønderjydens flagsmykkede balkon stod arkitekt Storgaard og fotograferede nogle tyske soldater, som kom gående med nogle flygtninge. En af soldaterne gik nonchalant og slyngede med et maskingevær og et bånd med flere hundrede skud hængende over skuldrene. Han fór pludselig ind i bygningen og råbte og skreg:
- Forbandede danskere, I skal skydes alle sammen.
Hans kammerater gjorde deres karabiner klar nede på gaden og pegede op mod altanen. Arkitekten, der stod og fotograferede blev hurtig lempet ud af bagdøren i en fart. Nogle piger lagde sig imellem soldaterne, der var ved at gøre klar til en salut. Det lykkedes nogenlunde at berolige den ophidsede soldat, der løb ind i bygningen. Han forsvandt igen med en strøm af trusler.
Andre steder kom det til lignende forviklinger, men heldigvis uden alvorlige følger.
Forhandlinger med tyskerne
Allerede om lørdagen var interneringen begyndt, og de fortsatte om søndagen. Anholdelserne fandt sted under ledsagelse af politi. Politiledelsens ordre om, at de almindelige forskrifter skulle overholdes, blev nogenlunde fulgt. Via modstandsbevægelsens ledelse var det lykkedes at få en række engelske forbindelses – officerer til at komme på besøg søndag aften. Da det
rygtedes strømmede store folkemængder op foran politigården. Først den 8. maj kom større styrker af englænderne til Sønderborg.
Med de engelske styrkers ankomst blev der sat yderligere gang i forhandlingerne med tyskerne. Det blev forlangt, at den tyske kommandant Berger og hans folk inden torsdag skulle have rømmet kasernen. Kun sårede måtte blive tilbage.
Hvor lå de begravet?
Med englændernes hjælp lykkedes det at få næstkommanderende, oberstløjtnant Pfesdorph udleveret. Man ville gerne fra dansk side have noget at vide om de ofre, der var blevet begravet af de tyske styrker inden for Sønderborgs område. Det varede heller ikke længe, inden man havde fået at vide, hvor de faldne frihedskæmpere var begravet. På skydebanens terræn havde man nedgravet dem.
Kilde:
- Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
–
- Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.778 artikler
- Under Sønderjylland finder du 207 artikler
- Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 361 artikler
Redigeret 21.09.2021