Sønderjylland eller Slesvig?

Mange meninger om et bestemt tema. Der er mange meninger om Sønderjyllands historie. Meget tidligt nævnte man ordet 2Sønderjylland”. Man kaldte det også for Jylland. Ordet Slesvig blev dog også brugt. Sidstnævnte blev efterhånden officielt. Hertugdømmet benævnes som selvstændig betegnelse. Stænderforsamlingen blev vred. Administrationen bevarede sit navn efter 1850. Ordet ”Nordslesvig” vandt frem. Så fik bøde for at bruge ordet ”Sønderjylland”. Og syd på kalder man det efterhånden for Landesteil Schleswig. Der røres i den grad i følelserne. Men hvad så med de ”Sønderjyske” krigsdeltager? Er det ikke bedre med de dansksindede nordslesvigere”?

 

Mange meninger om et bestemt tema

 

• Du er fuld af løgn. Du siger, at ”Genforening” ikke er det rette ord. Du siger også, at det hed Nordslesvig ind til 1920 og i en periode op til 1400 – tallet, hed det Sønderjylland. Hvordan kan det så være at TV-syd siger, at der hedder sønderjyske krigsdeltagere?

 

• Med det navn er du vel tysksindet. Er det derfor, du har så skøre meninger om Genforeningen og Sønderjyllands historie

 

Der mange meninger om Sønderjyllands historie

Det er så en af de talrige beskeder og mails, vi har fået. Men en ting er sikkert, jeg er ikke fuld af løgn. I hvert fald ikke bevist.

De ting, som læseren undrer sig over, er sådan set temaer, som vi har haft oppe at vende i vores artikler. Sønderjyllands historie er kompliceret.

I debatten har følelserne nok taget overhånd og det har skadet den historiske korrekthed. Nu er det lettere at anfægte brugen af ordet ”Genforening” end det, der skrives i bøger, artikler m.m. og som vi hører og ser i medierne. For juridisk er ”Genforening” forkert. Ja man kan gå mange år tilbage og så finde ud af, at Slesvig – Holsten var dansk i 1200-tallet.

Men Sønderjyllands historie er vanskelig. Og hverken Nord- eller Sydslesvig var dansk i 1864 eller efter 1200 – tallet.

 

Meget tidligt nævnte man ordet ”Sønderjylland”

Men året 811 er skelsættende i grænselandets historie. I dette år blev der indgået aftale mellem frankerkongen Karl den Store og daner-kongen Hemming. Man mødtes ved Ejderen og blev enige om, at dette skulle være grænsefloden.

Jylland strakte sig ned til Ejderen. Området nord for Kongeåen var Nørre – Jylland. Området syd for var Sønder – Jylland. Og denne sydlige del af Jylland fik sin egen hertug.

De fleste af de ældste kilder er på latin, så der er navnene lidt anderledes.

Men hos gode gamle Saxo. Hos ham er Jylland landet fra Skagen til Ejderen. Han kalder indbyggerne syd for åen for sønderjyder. I den danske rimkrønike fra 1400-tallet omtales beboerne som ”de søndre jyder”. Og i flere tyske kilder sidst i 1300-tallet tales om ”de Sünderjüten”.

 

Man kaldte det også for Jylland

I Ryd Kloster årbogen fra 1200-årene optræder området som Sunder Jucia. Da hertug Valdemar 1326 kåres til konge benævnes hertugdømmet i hans håndfæstning ”Sunderjütland”. At grænselandet er en del af Jylland, kom til udtryk i titlen for de grænsevogter – eller hertuger hertugerne der fra 1000-tallet og fremefter blev indsat i det sydligste område. Valdemar Sejr kaldes foruden sin kongelige titel:

 

• Danernes og slavernes konge – Jyllands hertug og Nordalbingiens herre.

 

I Flensborgs danske byret fra 1284 siges det at den er givet af:

 

• Hærtugh Woldemar af Jutland

 

I Aabenraa Byret fra 1335 taler man tilsvarende om

 

• Woldemar af Jutland

 

Dette var det almindelig sprogbrug frem til midten af 1300 – årene. Hertugen bar officielt titlen ”Jyllands hertug, fordi der kun var en hertug i Jylland.

 

Ordet ”Slesvig” blev også brugt

Vi møder ordet Sønderjylland fra ældste tid. Men området havde også endnu en betegnelse. Tidligt blev byen Slesvig sæde for områdets grænsevogter og for bisperne. Dermed kom byens navn, som skik var sydpå, til at betegne ikke blot byen, men også den myndighed som udgik fra byen.

Saxo taler om det slesvigske statholderskab og slesvigske landområde. Svend Aggesen bruger sidst i 1100 – årene i sin Danmarkshistorie betegnelsen den slesvigske hertug om Knud Lavard.

I en toldforordning fra Greifswald 1275 forekommer navnet det slesvigske hertugdømme. Brugen af slesvigsk og Slesvig i hertugtitlen har altså lige så gammel hjemmel som brugen af Jylland og Sønderjylland.

 

En officiel betegnelse

Men officiel titel ”hertug af Slesvig” først, da hertuglinien af Abels slægt uddøde 1375.  Her blev hertuglinien afløst af de holstenske grever. Lidt efter lidt ændredes sprogbrugen, så man ikke blot kunne sige ”hertugdømmet Slesvig” men ”Slesvig” alene som betegnelsen for området. Denne forskydning var formentlig tilendebragt i 1500-årene.

Men navnet Sønderjylland for landsdelen gik aldrig helt af brug. Det benyttes af Anders Sørensen Wedel sidst i 1500-årene. I anledning af Frederik den Fjerdes overtagelse af den gottorpske del af hertugdømmet i 1721 blev der smedet et pragtfuldt mindebæger – Det Slesvigske Bøger. Indskriften lød således:

 

• Stænderne Fyrstend: Schleswig hylde Kong Friderich den Fierde 1721 den 4. sept. At anden halve part af Scheswig er Danmark bleev Den Fierde Friederich Med fliid igiennem dreev.

 

Hertugdømmet omtales som selvstændig betegnelse

Navnet Slesvig blev den almindelige, i officiel sprogbrug ligefrem den enerådende betegnelse på landsdelen. Mange forfattere brugte dog begge betegnelser. De gjorde Erik Pontoppidan også med fastslog da også i Den danske Atlas bd. 7 fra 1781, at:

 

• At området nu ej kaldes andet end Hertugdømmet Slesvig-

 

Konsekvent omtales beboerne også for slesvigere og ikke sønderjyder. Johann Friederich Hansen skrev i 1770, at Slesvig er et selvstændigt hertugdømme og ikke en del af Danmark eller Tyskland.  

 

Nogle brugte begge betegnelser

Navnet Sønderjylland blev dog foretrukket af danske lærerstuderende i Tønder i 1788. men for at gøre forvirringen endnu større var det sandelig også folk, der brugte betegnelsen Holsten for hele området fra Kongeåen til Ejderen.

Længe endnu var Slesvig dog klart den foretrukne betegnelse, både i officiel og i daglig tale. Slesvig blev således brugt af kniplingskræmmer Jens Wulff i Brede. En mere diffus regionalfølelse var endnu i 1840’erne meget udbredt. Mange ville forblive slesvigere.

Christian Paulsen skrev i en pjece i 1837, at Slesvig indtil Slien var et dansk land. Han skrev også:

 

• Og da Gorm den Gamle ved slutningen af det 9. århundrede samlede alle danske lande under eet rige, blev også Slesvig en del af dette rige og kaldtes Sønder -Jylland. Men det blev ændret, da de holstenske grever blev forlenet med landsdelen. Den blev til Slesvig en del af dette rige og kaldtes Sønder – Jylland for at adskille Hertugdømmet fra Nørre – Jylland, som stod umiddelbart under Kongen af Danmark.

 

Stænderforsamlingen blev vred

I 1838 fremkom der et nyt kort over Danmark, Holsten og Lauenburg. Her var Slesvig erstattet med navnet Sønderjylland. Dette fremkom stærk vrede i den slesvigske stænderforsamling. Her så man Hertugdømmets selvstændighed krænket.

Brugen af ”Sønderjylland” forblev en teoretisk diskussion. Mange brugte begge betegnelser. Den danske bevægelse brugte dog betegnelsen Slesvig. Den første danske nationale forening fra 1843 fik således navnet:

 

• Den slesvigske Forening

 

Man ville bevare selvstændigt styre

Den slesvig-holstenske opstand i marts 1848 og Treårskrigen tvang slesvigerne til at opgive den nationale neutralitet. De måtte tage parti for hertugdømmets tilknytning enten til norden eller syden. Det blev de ved at blive enten dansk – slesvigere eller slesvig-holstenere.  Mere end danskere eller tyskere i renkultur.

Dansk-slesvigerne ønskede et forfatningsfællesskab mellem kongeriget Danmark og Slesvig men fortsat selvstyre inden for indre slesvigske anliggender. De mest aktive organiserede sig i 1849 i ”Den slesvigske Forening”.

Slesvig-holstenerne foretrak et nært fællesskab mellem de to hertugdømmer inden for Det tyske Forbund, men som selvstændig småstat under egen fyrste.

 

Administrationen bevarede sit navn

Freden i 1850 genindførte status quo fra før 1848, og landsdelen Slesvig beholdt sit officielle navn. Administrationen hed da også:

 

• Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig.

 

Brugen af ”Sønderjylland” blev nu en politisk sag, en Ejderdansk sag. Mest tydeligt blev bruget af ordet i Pastor Kok fra Burkal i hans bog om det sønderjyske folkesprog.

 

Ordet ”Nordslesvig” vandt frem

Efter 1864 da Preussen og Østrig overtog Hertugdømmerne overdrog Østrig i 1866 rettighederne til Preussen. Med § 5 knæsattes tanken om Slesvigs deling som de dansksindede slesvigers grænsepolitik.

I overensstemmelse hermed vandt navnet Nordslesvig frem som en betegnelse på den del af Slesvig, der var dansk af sindelag og/eller sprog og som kunne påberåbe sig en forening med Danmark i henhold til § 5.

Danskhedens tilbagegang i Flensborg rejste tvivl om, byen kunne regnes for Nordslesvig. Selv om § 5 blev ophævet i 1878 var Nordslesvig blevet indgroet i befolkningen. Og læg mærke til alle de foreninger, der opstod dengang med navnet Nordslesvig:

 

• Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig
• Vælgerforeningen for Nordslesvig
• Den nordslesvigske Skoleforening
• Nordslesvigs Fælles-Idrætsforening
• Nordslesvigsk Kreditforening
• Dansk Arbejderforening for Nordslesvig

 

Ja sådan kunne vi blive ved. Man har ellers hævdet at bruget ordet Nordslesvig var kendetegnende for de tysksindede. Men se dette her var dansksindede foreninger.

Den tyske organisation ”Deutscher verein für das nördliche Schleawig fik snart tilnavnet ”Nordmarkverein” og benævnelsen ”Nordmark”.

 

Bøder for at bruge ordet ”Sønderjylland”

Men stadig flere bøger brugte efterhånden ordet ”Sønderjylland”. I stigende grad fandt de danske nordslesvigere sikkert også deres forbilleder i folkebevægelser nord for Kongeåen.

Karsten Thomsen fra Frøslev sagde også ”I Sønderjylland er jeg født”. Og fra 1884 brugte H.P. Hanssen betegnelsen ”Brev om Sønderjylland” når han korresponderede med danske aviser.

Det nye tidsskrift for landsdelen skulle hedde ”Sønderjyske Årbøger”, men ordet blev forbudt af de preussiske myndigheder. Bladet Hejmdal fik også en række bøder fordi de brugte ordet Sønderjylland.

 

Landesteil Schleswig

Ved foreningen med Danmark i 1920 var det ”De Sønderjydske Landsdele”, der blev anvendt. Det virkede dog lidt kunstigt. Først i 1993 skiftede Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele navn til Landsarkivet for Sønderjylland.

I 1918/1920 var der adskillige foreninger, der skiftede navn og brugte Betegnelsen Sønderjylland. Efter 1920 brugte Det Tyske Mindretal betegnelsen ”Nordschleswig. De betragtede hændelsen som en ”Abtrennung” fra Sydslesvig. Og deres valgforening fik navnet Slesvigsk Parti.

Det officielle slesvig-holstenske navn på Sydslesvig er ikke Südscleswig men Landesteil Schleswig. Historisk korrekt kan man ikke sige, at man har anvendt alle disse benævnelser. Men man har taget konsekvensen af folkets selvbestemmelsesret og indført de navne, som de respektive befolkninger eller årtiers politisering af landsdelens navnskik selv foretrak.

 

Der røres i den grad ved følelserne

Og historien er stadig ukorrekt. Skolebørn får stadig at vide, at det var de slemme holstenske graver som fortyskede det urdanske grænseland og bragte deres navn Slesvig ind på bekostning af det danske Sønderjylland. De får også at vide at Preussen ”stjal” Sønderjylland fra ”danskerne”.

Der røres i den grad ved følelserne. Politikere i Sønderjylland mener, at folk fra det tyske mindretal skal tvinges til anerkende ordet ”Genforening”. Og tiden er slet ikke ind til dobbeltsporede skilte.

Måske er dette også en af årsagerne til at vi møder så meget kritik af vores artikler fordi vi forsøger at beskrive sandheden.

 

Hvad så med de ”Sønderjyske” krigsdeltagere

Når man så mener, at det var dansksindede sønderjyder, der kæmpede i første verdenskrig. Ja så man jo også huske, at det var folk, der mod deres vilje kæmpede for en fremmed magt mod nogle, der slet ikke var deres fjender. De såkaldte fjender sørgede for at Sønderjylland fra 1920 blev dansk.

Alt dette må vi håbe, at medierne fortæller

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Årbog
• Sønderjyske månedsskrifter
• Ole Feldbæk: Dansk identitetshistorie
• P- Lauritsen: Da Sønderjylland vågnede
• I selve artiklen henvises også til en del litteratur

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.619 artikler, herunder under kategorien Indlemmelse, Afståelse, Genforening 135 artikler herunder:
• Under artiklen ”Velkommen til Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du en liste over 119 artikler

 

• Så let var Indlemmelsen heller ikke
• Hvordan blev Tyskheden fastholdt
• Genforening – juridisk: Nej – Folkeligt: Ja
• Slesvig – Holstenerne, et flag og en sang
• Stor opmærksomhed om grænselandet
• Da vi næsten fik en svensk konge
• Flensborg skulle absolut til Danmark
• Historien bag 1920 er svær at forstå
• Sydslesvig – Hvad er den sande historie?
• 100 – års festlighederne bliver overskygget
• Afstemningsfest 10. februar 2020 på Rens Efterskole
• Manden, der skabte Grænsen
• Vi skal styrke historiebevidstheden
• Da Danmark blev samlet
• Det er 100 år siden
• Tiden omkring 1920 i Sønderjylland